Kulturhistorisk Museum Randers - Randers Kommune
Kulturhistorisk Museum Randers - Randers Kommune
Kulturhistorisk Museum Randers - Randers Kommune
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Undersøgelsens yngste boplads fra den tidlige del af middelalderen er en forlængelse af<br />
vikingetidsbebyggelsen. Den er meget fragmentarisk og erkendelsen af den baserer sig hovedsagligt<br />
på tre brønde, som er dendrokronologisk dateret til begyndelsen af 1100-tallet samt de tre<br />
detektorfundne gudslamsmykker fra samme periode. Disse anlæg og genstande beviser, at der har<br />
været en bebyggelse i området i den tidlige del af middelalderen, og det er på baggrund af denne<br />
viden, at de resterende anlæg fra perioden er blevet erkendt. Bopladssporene fordeler sig over et<br />
meget stort areal i det undersøgte områdes nordlige halvdel. De bestod af otte huse, fem brønde, et<br />
grubehus og et større hegnsforløb.<br />
Fig. 17: Gudslam smykker fundet med metaldetektor i nærheden af middelalder bebyggelsen.<br />
Det er dog meget problematisk at udtale sig om størrelse og relationer anlæggene imellem. Alene<br />
det faktum, at tolkningen af størstedelen af husene henført til denne periode er meget tvivlsomme,<br />
problematisere en videre udredning af bebyggelsens struktur. I forlængelse af dette er dateringen i<br />
lige så mange tilfælde også meget mangelfuld. Under forudsætning af, at tolkning og datering er<br />
nogenlunde korrekt, er der tale om tre gårdsanlæg. Den store forskellighed i bygningernes<br />
konstruktion peger ikke imod, at de skulle være samtidige. Fire af husene udgør en selvstændig<br />
gårdsenhed i flere faser. Baseret på de konstruktionsmæssige træk tolkes denne gård som den<br />
ældste. Et mulige midtsule hus med tilhørende fægård og tre 1-skibede huse kan til gengæld ikke<br />
adskilles ud fra kronologiske træk.<br />
De middelalderlige brønde ligger i en øst – vest gående række, der følger en naturligt højt<br />
liggende vandårer. Det er svært at sige hvilke gårde, de har hørt til, da placeringen mest synes<br />
baseret på undergrundsforholdene. Brøndene var meget forskelligt konstrueret. Særlig flot var den<br />
vestligste, der bestod af en udhulet træstamme, en såkaldt holk. En anden havde sikret siderne ved<br />
hjælp af fletværk og atter andre med genanvendt tømmer og grene. I to af brøndene blev fundet et<br />
stort materiale af velbevaret, bearbejdet træ og redskaber i træ.<br />
15