Kulturhistorisk Museum Randers - Randers Kommune

More documents

Recommendations

Info

udgravningsgrænsen, levner rige muligheder for, at bopladsfaser kan være forsvundet eller ikke afdækket. På trods af at det stadig ville være en overdrivelse et udlægge disse forhistoriske kulturlevn som repræsenterende et langt bebyggelsesforløb, så vidner de dog om et område, der meget tidligt er blevet taget i brug af datidens mennesker og derefter brugt helt indtil begyndelsen af middelalderen, hvor landsbyen endeligt er blevet nedlagt. At folk tidligt har fået øjnene op for områdets fortrinligheder er ikke overraskende, idet det byder på en blanding af både let og tung moræne jord samt umiddelbar adgang til store engarealer. Der er altså tale om et område, hvorfra man fra sin boplads har kunnet udnyttet en bred vifte af forskellige biotoper. Noget kunne dog tyde på, at ressourcerne alligevel har været begrænsede, idet det fra de perioder, hvor det har været muligt med nogenlunde sikkerhed at udrede bebyggelsens udstrækning, viste sig, at der kun var tale om enkelte gårde og ikke større landsbyer. Denne vurdering kan dog hurtigt ændres, hvis det viser sig, at bebyggelsen fra ældre germanertid strækker sig ud over markerne mod vest. På baggrund af det nuværende materiale kunne man dog forledes til at tro, at områdets jorde kun har kunnet brødføde et par enkelte familier, og at dette sandsynligvis også er grunden til, at landsbyen ikke har overlevet den strukturering, der fandt sted i begyndelsen af middelalderen. Genstandsmaterialet hjemtaget fra udgravningen oversteg langt de forventninger, man fra begyndelsen havde. Mest spektakulære var naturligvis de flotte genstande af træ, der afslørende billeder fra en verden, der kun ganske sjældent bliver åbnet for arkæologerne. Der er her tale om genstande, der umiddelbart vil kunne bruges i en udstillingssammenhæng. De fine keramikfund udgør også et materiale, der er overordentligt velegnet til viderebearbejdning. For bronzealder – og ældre jernalderkeramikken betyder kombinationen af veldaterede huse, afgrænsede bebyggelser og den store mængde hele eller delvist samlede kar, at det vil være muligt at stille meget skarpt på overgangen mellem bronze og jernalder både inden for hustypologi og bopladskeramik. Det store mængde samlede kar vil i den forbindelse være uundværlige i bestemmelsen af den resterende keramik, og dette vil muliggøre, at det komparative materiale bliver meget stort. Det er en periode, hvorfra man har meget materiale, men kun sjældent kan bestemme det nærmere, og netop derfor vil materialet fra Frederiksdalvej kunne vise sig skelsættende. For perioden ældre germansk jernalder er bopladskeramikken endnu kun begrænset beskrevet, og i museets ansvarsområde stort set ukendt. Undersøgelsens materiale kan endnu ikke bruges i en komparativ sammenhæng, da de samlede kar profiler stammer fra en enkelt grube, men alene det at få fat i disse vil kunne vise sig uundværligt ved senere undersøgelser. Navnlig de mange meget ukarakteristiske mellemstore kar er gode at få stedfæstet til perioden. Det samme gælder 900-tals keramikken fra grubehusene. Før denne undersøgelse var der stort ikke fundet noget Østersø keramik i museets ansvarsområde. Set i lyset af de nye proveniensbestemmelser fra Viborg er det også tvivlsomt, hvorvidt dette term overhovedet er anvendeligt mere. Keramikken herfra vil derfor på afgørende vis kunne kaste nyt lys over en del af vikingetidens keramik, som man ikke tidligere har erkendt i denne del af landet. Overordnet set er resultaterne fra udgravningen overordentlig positive. Den har sandsynliggjort nye og interessante forslag til bebyggelsesformer, i en del af Danmark, der ellers domineres af landsbybebyggelser, og givet et genstandsmaterialet, der fra flere vinkler umiddelbart kan tages op til videre bearbejdning og forskning. Det er således tale om en undersøgelse, der inden for en bred emnevifte kaster muligheder for erhvervelse af ny viden af sig fra det helt lokale – og op til det nationale niveau. 18
Undersøgelsens perspektiver – regionalt og nationalt Det indledende perspektiv for denne udgravning var undersøgelsen af bebyggelsesmønstre i den sidste periode af forhistorisk tid op til den tidlige middelalder, hvor landsby og sognestrukturen endeligt blev fastlagt. Sådanne perspektiverne vil altid have et bedre afsæt, for en arkæologisk udgravning af et omfang som denne end ved mindre undersøgelser, hvilket skyldes, at de af gode grunde kræver, at man får afdækket meget store flader. Studiet af bebyggelsesmønstret har mange facetter. På det mindre plan er der udviklingen af de enkelte bygningers form og videre til udviklingen af gårdens opbygning og antallet af bygninger tilknyttet hver gårdsenhed og dennes størrelse. Udgravninger af et omfang som denne tillader også studier af landsbyernes udformning og bevægelse i landskabet. Forud for etableringen af vore nuværende landsbyer ”vandrede” disse, hvilket vil sige, at man jævnligt flyttede dem, når jordene omkring dem blev udpinte. Denne praksis ophørte i løbet af vikingetiden og den tidlige middelalder som følge af bedre landbrugsdrift og øgede administrative krav fra både konge og kirke. Disse forventninger blev dog kun delvist opfyldt ved udgravningen, idet store dele af de undersøgte gårdsanlæg var så dårligt bevarede, at et detailstudie af deres udvikling ikke var muligt. Til gengæld overraskede dateringen af brøndene ved at være yngre end forventet. Områdets anlægsspor måtte derfor omtolkes, idet det ikke længere kunne være forgænger til en af de nærliggende landsbyer, men i stedet måtte være en selvstændig, ikke tidligere kendt, bebyggelsen, der blev nedlagt engang i begyndelsen af middelalderen. Undersøgelsen føjer således et helt nyt aspekt til vores forståelse af det nuværende bebyggelsesmønster, idet den viser hvorledes ikke alle oldtids bebyggelser kom til at danne baggrund for landsbyer. Nogen blev kort og godt nedlagt til fordel for andre. Dette er ikke uden fortilfælde i dansk arkæologi, men mængden af undersøgte lokaliteter er for begrænset til, at man har kunnet begynde et generalisere. Undersøgelser som denne udgør derfor stadig grundstenene i vores opfattelse af landbebyggelsen i Danmarks forhistorie. Udover studiet af bebyggelsesmønstre gav denne udgravning også et ganske uventet afkast i form af den meget store mængde keramik. Særligt store forskningsmæssige potentialer har keramikken fra området med bebyggelse fra yngre bronzealder og ældre førromersk jernalder, idet de to bebyggelser kun er adskilt af 100-150 år. Materiale vil således gøre det muligt at stille skarpt på overgangen mellem bronze – og jernalder, hvilket ellers er en noget diffus periode, hvad angår vores viden om hus – og keramiktyper. Yderligere betød den relativt store mængde keramik fra ældre germansk jernalder samt østersøkeramikken fra 900-talsbebyggelsen en kraftig forøgelsen af en ellers stor set fraværende genstandsgruppe i museets ansvarsområde. Der er altså store nationale perspektiver i en udgravning som denne, i form af nye facetter af landsbyernes udviklingsmønster samt bedre forståelse af overgangen mellem bronze – og jernalder. Dette har naturligvis også betydning på det regionale plan, hvor man er endnu mere interesseret i detailviden om fænomener og genstande. Her har den forøgede mængde af keramik også stor betydning. På de lokale niveau kunne udgravningen være med til at kaste nyt lys over et gammelt marknavn, Trædbacket. Tidlige vidste man kun, at navnet henviste til den strid de omkringliggende landsbyer havde om jorden i området, men ikke hvorfor ejerskabet ikke var præciseret. Landskabet Ved første indtryk fremstod landskabet plant men jævnt skrånende mod øst. Efter GPS opmålingen viste det sig dog, at det drejede sig om et terrænfald på 13,5 m., og at de første 8 meters fald lå i områdets vestlige tredjedel, mens det resterende område var mere plant. Dette skrånende bakkedrag kaldes tidligere Bouxenbierg. Efter muldafrømningen fremstod landskabet noget mere ujævnt, idet der overalt i området, men særligt på den sydlige halvdel, var utallige større eller mindre 19
Page 1 and 2: Kulturhistorisk Museum Randers Stem
Page 3 and 4: Indledning I forbindelse med Rander
Page 5 and 6: Undersøgelsens forhistorie I forbi
Page 7 and 8: Fig. 3: Tv. Profil af stridsøkse.
Page 9 and 10: Fig. 6: A1641. Tv ovnens bund med s
Page 11 and 12: Fig. 10: Samlet lerkarssæt fra jor
Page 13 and 14: ammer betyder således, at der ikke
Page 15 and 16: Undersøgelsens yngste boplads fra
Page 17: Fig. 20: Trætrug fra én af brønd
Page 21 and 22: Muldtykkelsen var for det meste omk
Page 23 and 24: arkæologistuderende Lotte B Christ
Page 25 and 26: undersøgte område lå anlæggene
Page 27 and 28: kultur, yngre stenalder. Mere stena
Page 29: Dato og underskrift 29 Randers 15/0

Kulturhistorisk Museum Randers - Randers Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?