Kulturhistorisk Museum Randers - Randers Kommune

arkæologistuderende Lotte B Christensen, Signe Strandvig, Marika Graae Palitzsch, Thomas Phillip
Booker Nielsen, Rasmus Brethvad, Anne Mette Poulsen, Andreas Enge og cand. mag. Kaj
Fredsgaard Rasmussen. Konservator Carsten Korthauer var flere gange ude og give råd og
vejledning og udførte yderligere feltkonserveringen af brønden A608. For GPS-opmålingen stod
Christoph Briese. Kontaktperson og ansvarlig ved Randers Kommune var Morten Aabo. Kontakt
person ved Confac A/S var Peter Adamsen og ved Prodan A/S Morten Thomassen.
Til jordarbejde benyttedes en stor maskine på hjul fra entreprenørfirmaet Erik Pedersen
Kirkegade 1, 8950 Ørsted, med maskinfører Peer Madsen bag rattet. For ikke at skulle flytte for
meget på mulden anvendtes ligeledes to dumpere fra samme firma. Ved undersøgelsen af flere af de
større anlæg, så som brønde, grubehuse og store gruber, anvendtes en minigraver, også fra Erik
Pedersen.
For at byens borgere kunne få indsigt i den arkæologiske undersøgelse, indrettedes en montre
på Kulturhistorisk Museum Randers med fund, oversigtsplaner og billeder fra udgravningen. Denne
opdateres løbende, i takt med at udgravningen skred frem. Ligeledes kontaktedes Randers Amtsavis
i oktober. Dette blev til en forside og en dobbeltside inde i avisen, hvor detektoramatørerne også fik
en stor plads. Endeligt blev der i museets årbog 2008 bragt en 12 sider lang artikel om
udgravningens resultater.
Grundet undersøgelsens varighed var vejret meget varierende. Under muldafrømningen i
forsommeren led maskinerne meget under det kraftige regnfald sidst i juni og kørte flere gange fast.
Enden på det blev, at muldafrømningen blev standset lidt tidligere end planlagt op til industriferien.
Efterfølgende var der ingen problemer. For arkæologerne i felten var den våde sommer måske ikke
det optimale udendørsvejr, men den betød, at observationsforholdene aldrig blev ødelagt af
udtørring eller stærk sol, samt begrænsede sandfygningen der ellers kunne have været meget værre,
hvis sommeren havde været mere tør. Omvendt var efteråret forholdsvist tørt, og i perioden op til
jul måtte arbejdet kun indstilles en enkelt dag pga. regn. I januar og februar gav regnen til gengæld
problemer, idet vandet ikke kunne komme af felterne. Dette betød, at enkelte anlæg ikke kunne
undersøges, fordi de blev oversvømmet, fladskovling var ikke muligt, da de øverste 10 cm. af feltets
overflade var helt opløst, samt at to brønden skred sammen, inden de kunne nå at blive tegnet.
Fig. 24: Stilhed før stormen.
23