Kulturhistorisk Museum Randers - Randers Kommune

undersøgte område lå anlæggene dog helt op til grænsen for byggeriet, hvilket satte grænsen for
udvidelsen af udgravningsfeltet.
Under udgravningen blev alle, under muldafrømningen registrerede, anlæg i videst muligt
omfang som et minimum undersøgt i overfladen. Stolpehuller og gruber ikke kommenteret direkte i
teksten er ikke nødvendigvis ikke undersøgt. Snarere var det udefinerede gruber, sandsynligvis
materialetagningsgruber, eller spredte stolpehuller uden system eller lignende stolpehuller i
nærheden. Der er i videst mulig omfang søgt at kompenserer for dette ved at lave en udvidet
beskrivelse i anlægslisten.
Størsteparten af anlæggene, stolpehuller, gruber og brønde, er undersøgt ved hjælp af et
profilsnit, hvor den ene halvdel af anlægget forsigtigt er gravet væk. Herved kan profilen af det
aftryk anlægget har sat i undergrunden registreres, og man kan danner sig et overblik over hvorledes
nedgravningen har set ud, subsidiært hvad dens funktion har været. For eksempel vil stolper, der har
båret taget, været dybere nedgravet, end dem der har båret væggene. Profilerne af anlæggene bliver
herefter skitsetegnet oftest i 1:20 og i særlige tilfælde fotograferet. Udover at afhjælpe tolkningen
undersøges anlæg også i håb at gøre daterende fund, for eksempel potteskår, samt for at udtage
jordprøver til naturvidenskabelige prøver. Enkelte anlæg blev efterfølgende helt tømt. Enten fordi
der var tale om særligt interessante anlæg eller fordi keramikken lod til at stamme fra hele kar, der
eventuelt senere kunne samles. Større gruber blev snittet med minigraver under observation. Stødtes
der på større keramik koncentrationer blev disse forsigtigt udgravet, mens minigraveren blev sendt
videre til et andet anlæg.
De fire grave blev renset af i fladen og tegnet i 1:10 og fotograferet. Omkring graven blev
markeret en rektangulær kasse, hvorfra alt gravfyld og undergrund forsigtigt blev fjernet. I midten
blev dog efterladt en ca. 30 cm. bred jordbalk, hvor profilen af gravens nedgravningen kunne
registreres.
Fra udgravningens begyndelse næredes der et stort ønske om at udnytte de
naturvidenskabelige metodiske ressourcer til det yderste. Der blev fra flere gruber udtaget jordprøve
med det formål at kunne bestemmes deres funktion og derigennem også funktionsbestemme
nærliggende bygninger og større enheder. Sidstnævnte lykkedes desværre ikke, grundet svage
resultater fra gennemgangen af jordprøverne. Til gengæld blev der gennemført 18 C14 dateringer på
9 af de undersøgte bygninger, hvilket ikke alene styrkede det endelige resultat men også ændrede
flere af de typebaserede dateringer foretaget under feltarbejdet. Yderligere blev der også på 3 af de
velbevarede brønde lavet åringsdateringer. Dette styrkede bestemt konklusionsdragningerne, idet de
fundtomme brønde stort set var den eneste daterbare rest af lokalitetens tidlig middelalder
bebyggelse. Denne kunne derfor uden åringsdateringer være blevet overset. Flotering af jordprøver
og kursoriske makrofossile undersøgelser blev lavet på Moesgård Museums Konserverings- og
naturvidenskabelige afdeling. C14 dateringerne blev gennemført på Institut for Fysik og Astronomi
på Aarhus Universitet, og de dendrokronologiske dateringer på Trædaterings Laboratoriet ved Skalk
i Højbjerg. c
Der blev under udgravningen hjemtaget et meget stort keramik materiale, med det formål
senere at samle det til hele karprofiler. Særligt fra en mindre bebyggelse fra ældre førromersk
jernalder og fra en lignende ca. 100 år ældre bronzealderbebyggelse 100 m. mod øst. På trods af den
noget hårdhændede udgravningsmetode, men hyppig brug af minigraver, var det muligt at samle et
meget stort antal karprofile. Kombineret med de C14 daterede huse fra de to bebyggelser har dette
keramikmateriale et overordentligt stort forskningspotentiale.
Fyldskifter, tolket som anlæg, er henført til som A-nr. Tolkninger af konstruktioner (huse,
gårdsanlæg osv.) bestående af anlæg er ligeledes givet A-nr. Genstande fra udgravningen er
registreret som x-nr. Trækuls- og jordprøver er gemt som D-nr. Fotolisten er fortløbende, startende
med film 1, billede 1. Det er registreret, i hvilken form fotodokumentationen foreligger (digitalt
25