Akustik på Hellerup Skole - Københavns Tekniske Skole

Hellerup Skole
Er der fornuftige lydforhold på skolen?
Af: Kristina Munch Bendixen
7B
marts 2004
1

Akustik på
Hellerup Skole
-En undersøgelse om Akustiktiltagene på Hellerup Skole. Februar 2004
Forside: Den centrale del af Hellerup Skole
Forfatter: Kristina Munch Bendixen,
Stationsallen 46, 6, 609
2730 Herlev
Tlf.: 4494 2744 – 609
Mobil: 2670 5832
7. semester som Bygningskonstruktørstuderende på Eba-cph Erhvervsakademiet for
byggeri og produktion
Denne rapport er skrevet i forbindelse med det afsluttende speciale, som et led i
Bygningskonstruktør uddannelsen.
EBA-cph Erhvervsakademiet for byggeri og produktion
Stevnsgade 17
2200 Kbh. N
Tlf.: 3586 3786
Fax.: 3586 3787
Som hjælp til udarbejdelsen af rapporten, har jeg fået konsulentbistand fra:
Karen Forsting, Carl Bro - Acoustica
Hellerup Skole
Bjørn Bertelsen, Ecophon
Birgitte Borup, Blåtårn
Rapporten henvender sig til elever og lærere på erhvervsakademiet, med interesse i akustik
på skoler. Rådgivere, arkitekter, institutioner, kommuner, specielt Gentofte kommune og
SKUB samt andre der skulle have interesse i lydreducering.
Rapporten indeholder 37 sider, hvoraf de første fire og de sidste to kan trækkes fra det
samlede antal. Derefter bliver det til et reelt skrevet sideantal på: 32 sider.
Dato: 19 marts 2004
2

Forord:
Indeklimaet i bygninger er et område, der dækker over utroligt meget. Lyd er et af de
emner, der hører til under kategorien indeklima. Det er et område der altid vil kunne
udvikles. Det er ikke let at definere støjgenen, for det varierer fra person til person, men
man kan da sige at støj er lyde, som er generende for ens velvære og som altså er uønsket
lyd.
Jeg er stødt ind i problemerne med lydforhold i institutioner ved, at det er et emne, der har
været meget fremme i medierne og er et område inden for indeklima, der er meget
opmærksomhed omkring.
Alle ved at børn ikke kan sidde stille og ikke altid kan tale i det, som vi andre ser som
”normalt” toneleje. Det er en del af børns udvikling at få lov til at råbe og skrige. Ofte er
det fordi de er glade, at de skriger. Derfor er det ikke børnene man skal tage fat på, men
omgivelserne og det er her lydforhold kommer ind i billedet.
Det endte med at blive Hellerup skole jeg gik mere konkret ind på. Denne skole er en ny
skole, bygget i 2002, efter nye pædagogiske principper med åbne lokaler uden døre eller
adskillende vægge og med flekstid for eleverne. Derfor synes jeg, det er meget interessant,
at se om disse funktioner fungerer rent lydmæssigt.
Jeg vil gå ind og analysere de materialer og andre lydregulerende tiltag, der er på Hellerup
skole, samt ud fra interviews og skriftligt materiale udforme en problemstilling, der lægger
vægt på skolens lydforhold.
Jeg har forsøgt at holde en løbende kontakt med de personer, der har været involveret i
nybygningen af Hellerup skole, for at få et så sandt indblik i skolen som muligt. Desuden
har jeg været ude på skolen for at undersøge den og interviewe elever og lærere.
3

Indholdsfortegnelse:
Akustik på Hellerup Skole 2
Forord: 3
Indholdsfortegnelse: 4
Kapitel 1, problemstillingen. 6
Indledning: 6
Problemstilling: 6
Afgrænsning: 8
Problemformulering: 8
Kapitel 2, baggrund. 10
Hvad er akustik? 10
Generelt om akustik på skoler? 12
Hellerup skole: 15
Projekteringen af Hellerup Skole: 19
Kapitel 3, undersøgelsen. 20
Metode: 20
Undersøgelsen: 20
Usikkerhed: 21
Spørgeskemaerne: 22
Generelt om akustik på Hellerup Skole: 23
Analyse: 23
Delkonklusion: 24
Generelt om generne af lyden på skolen: 25
Analyse: 25
Delkonklusion: 26
Generelt om den tekniske støj: 26
Analyse: 26
Delkonklusion 26
Analyse: 27
Delkonklusion: 27
Tidspunkt for hvornår støjen optræder. 28
Analyse: 29
Delkonklusion: 30
4

Konklusion 31
GFO’en 31
Hvalen 32
Hjemområderne 32
Evaluering 34
Appendix 1 35
Hvad er lyd?: 35
Litteraturliste: 37
Hjemmesider: 38
Bilag: 38
5

Akustik på Hellerup Skole
Kapitel 1,
problemstillingen.
Indledning:
Problemstilling:
Når man er på en arbejdsplads eller en skole, hvor det ikke er behageligt at være, bliver man
træt og uoplagt og man får svært ved at koncentrere sig.
Jeg har arbejdet på en tegnestue, der skulle indrette Hellerup skole, som er en skole drævet
af nye pædagogiske principper. Principperne går ud på, at børnene skal have en vis
selvbestemmelses ret. De bliver undervist på flekstid, i mindre grupper, der lægger vægt på
differentieret undervisning. Dette princip stiller høje krav til lydforholdene, som jeg er
meget spændt på om fungerer i virkeligheden.
Hele projektet var jo dengang lidt eksperimenterende og efter at have talt med
indretningsarkitekterne fandt jeg ud af, at der ikke er blevet lavet nogle opfølgninger på, om
de nye tiltag havde virket efter hensigten.
Derfor vælger jeg nu at undersøge dette emne yderligere, fordi det er vigtigt, at man
evaluerer på nye projekter for at finde fejlene og senere være i stand til at udbedre dem.
”Der er behov for mange flere erfaringer og for langt mere forskning om konsekvenser og
forebyggelse af ny støj. Foreløbigt har vi en god dokumentation for, at problemet eksisterer
og ser ud til at være i stadig vækst. Det er på tide, at der handles på området.” 1
Rapporten indeholder den viden jeg fik fra min fagkonsulent omkring lyd generelt, med den
viden jeg fik af mine besøg på Hellerup Skole samt det jeg fik fra forskellige rapporter og
litteratur som Håbo undersøgelsen 2 og andre rapporter omhandlende støj i skoler og
daginstitutioner.
Der er vedlagt to appendixer, der beskriver mere dybt omkring Hellerup Skole samt generelt
omkring lyd.
”Teorien er såre simpel. Den deler os op i fire typer mennesker, som hver har forskellige
1 Fra en artikel fra arbejdsmiljøinstituttet. Støj i folkeskolen fra d. 5 marts 2004
2 Håbo undersøgelsen er en svensk undersøgelse omhandlende de åbne skoler i Sverige.
6

Anker Mikkelsen er
tidligere inspektør på
Hellerup Skole
måder at lære på. Vi kender dem fra vores egen skoletid:
Nogle er meget visuelle i deres måde at lære på; det var dem, der sad i vinduesrækken, fordi
de skulle have meget lys og ro, når de arbejdede; det var de stille piger, for det er som regel
pigerne, som er visuelle. Når du ser dem i foredragssammenhænge, sidder de og gør mange
notater: Når jeg siger en hel masse ord, må de skrive dem ned for at få ordene ind gennem
øjnene. De skriver faktisk ordene ned for at lære dem, ikke for at læse dem bagefter. De har
lært det, når de har set det.
Så er der den auditive læringsstil: Dem som skal have det ind gennem ørene. Hvis du siger,
at de skal læse en bog, har de et problem, for de kan ikke proppe bogen ind gennem ørene.
Læg mærke til, at når auditive skal læse en bog – så mumler de og læser halvhøjt. De kan
godt tåle lidt uro, så hvis den visuelle pige har sådan en sidekammerat – så bliver hun jo
vanvittig!
Men det bliver værre endnu.
Kinæstetikeren 3 læser gennem bevægelse. Først sidder eleven nede bagved. Men han
hopper så meget rundt, at læreren i sin nød henter ham op foran for at få ro.
Men læreren kan jo ikke styre ham, så det næste skridt er uden for døren, selv om Peter jo
egentligt ikke er uartig, han laver bare gymnastik! Hvis man har svært ved at læse, er det
faktisk en god idé at hoppe på stavelserne!
Den sidste er den, som lærer gennem det taktile 4 .
Hellerup skole er, sådan som jeg oplever det, bygget efter disse fire indlæringsmåder, og
det betyder, at vi ikke har klasseværelser, men derimod rumlige afsnit til de forskellige
temperamenter og intelligenser.” 5
Dette interview giver et meget godt billede af et af de lydproblemer, jeg kunne forestille
mig var tilstede på Hellerup Skole. Er det virkelig lykkedes at lave en åben skole, hvor alle
disse forskellige krav børn har, går op i en højere enhed, så alle kan være der og lære noget
eller gør de åbne rum bare at støjen breder sig til alle dele af skolen, således at ingen er i
stand til at koncentrere sig?
Der er blevet lavet en uvildig undersøgelse fra det statslige svenske Skolverket omkring den
fleksible skole som Hellerup, hvor de konkluderer, at de elever der har behov for fred og ro
for at lære har svært ved at koncentrere i dette miljø 6
”Den største omvæltning af den danske folkeskole i de seneste 100 år er ved at blive
3
Kinæstetiker kommer af ordet kinæstesi der betyder evnen til at sanse muskler, leds og bens stillinger og bevægelser
uden at bruge synet.
4
Taktil betyder en som har at gøre med berøringssansen.
5
Interview med Anker Mikkelsen, af Martin Keiding fra Arkitektur DK, april 2002
6
Oversat fra Utbildningsinspektion i Håbo kommun s. 7
7

Afgrænsning:
Problemformulering:
gennemført, uden at politikere og skolefolk har nogen viden om, hvad det vil føre til.
Der er derfor hårdt brug for at få det undersøgt, hvad det betyder for skoleeleverne og
deres indlæring, når væggene til klasseværelserne brydes ned, der bliver undervist i
grupper og hold på tværs af klasser og årgange, og folkeskolen bliver den fleksible skole.” 7
Det er et emne der er meget aktuelt i øjeblikket, da der bliver bygget mange skoler med
samme princip som den i Hellerup og det virker som om det ikke er alt der fungerer efter
hensigten, når man læser den svenske undersøgelse og læser de senere artikler om emnet.
Denne rapport vil kunne fungere som en uvildig undersøgelse af lydreguleringen på
Hellerup Skole. Der findes flere problemstillinger, der bør undersøges, men min
afgrænsning omfatter kun akustikken.
Da det er et meget omfattende emne afgrænser jeg det til, så vidt det er muligt, kun at
omfatte lydreguleringen på skolen. Bygningsreglementets krav til støjniveauer,
trinlydniveau samt luftlydisolation er ikke bearbejdet i denne rapport. Hellerup Skole er i
princippet opbygget af et stort rum i flere etager, hvorfor det er rumakustikken, som er mest
interessant. Jeg skal også passe på ikke at beskæftige mig for meget med det pædagogiske,
da det ikke er så relevant rent byggefagligt. Jeg kan dog ikke helt udelukke dem, da der også
er behov for at forstå de andre påvirkninger, derfor har jeg ikke undgået dem fuldstændigt.
• Hvordan føles lydniveauet på skolen? – er det ubehagelig eller acceptabelt?
• Fungerer inventaret som lydabsorbenter?
• Er de materialer der er anvendt tilstrækkeligt absorberende?
• Og er der tilstrækkelig mængde arealer af lydabsorberende overflader?
• Er BR95s krav tilstrækkelige for skoler, når de projekteres i lighed med åbne
kontorlandskaber?
Jeg vil undersøge min problemstilling ved at tage ud på skolen og danne mig et indtryk samt
lave interviews med eleverne og lærerne. Desuden sammenligne mine resultater med det der
var meningen fra starten ved projekteringen.
Ud over de områder, der direkte angår Hellerup skole, vil jeg også se på BR95s krav til
lydregulering. -Er de tilstrækkelige?
7 Artikel fra Politiken, Uprøvet skole breder sig i Danmark, lørdag d. 21. feb. 2004 af Hans Drachmann
8

For at kunne klare det store rum som skolen er, er det meget vigtigt at man sørger for at
lydregulere, så efterklangstiden bliver så lav som muligt. I og med at skolen i princippet er
et stort rum, er der heller ikke så mange overflader, der kan lydisoleres. Derfor har det været
vigtigt at de få overflader der er, bliver benyttet som absorberende overflader. Det har Carl
Bro - Acoustica 8 så undersøgt inden det blev opført og kom frem til at de rillede
spaltepaneler, der findes meget i midten af skolen, forbedrede lydforholdene og samtidigt
var det også arkitektonisk korrekt. Dog har man været nødt til at slække på andre indeklima
problemer, da lamellerne ikke er så lette at rengøre. Ud over væggene er lofterne også lavet
af et absorberende materiale.
”Der er meget, som tyder på, at lærere og pædagoger er de grupper, der først og fremmest
er ramt af den nye støj. På Arbejdsmiljøinstituttet har vi siden 1990 med fem års mellemrum
gennemført nogle omfattende undersøgelser af danskernes arbejdsmiljø. I 1990 var der
cirka 40% af folkeskolelærerne, der i mindst ¼ af tiden var udsat for ”støj, der er så høj, at
du må hæve stemmen for at tale sammen med andre” . (33% af de mandlige og 44% af de
kvindelige lærere). Ti år senere var der tale om 62% af de mandlige og 70% af de
kvindelige lærere! I tabel 1 kan man se, hvilke grupper, der var mest udsat for støj ved
undersøgelsen i 2000. Som det fremgår, udgjorde lærere og pædagoger (ny støj) halvdelen
af de udsatte grupper, mens den anden halvdel bestod af industriarbejdere (gammel støj).
Der er altså andre grupper, der ligger på samme høje niveau som lærerne, men der er
ingen grupper på det danske arbejdsmarked, der har oplevet så voldsom en stigning i
støjbelastningen siden 1990.” 9
Som citatet fortæller, er støjen steget voldsomt for lærere og pædagoger. Er Hellerup Skole
indrettet efter lydforholdene?
• Er alle disse materialer og produkter effektive? Fungerer Blåtårns 10 sekskanter og
Carl Bros spaltepaneler på væggene?
• Er der i det hele taget acceptable lydforhold på skolen?
• Hvad med møblerne? -Er de lydabsorberende og er det et problem at skolen er
undermøbleret?
• Hvis det fungerer, hvad er det så der gør at det lykkes?
• Og hvis støjen er et problem, hvorfor er den så det?
8 Carl Bro – Acoustica var akustikrådgivere på skolen.
9 Fra en artikel fra arbejdsmiljøinstituttet. Støj i folkeskolen fra d. 5 marts 2004
10 Blåtårn var indretningsarkitekter ved projekteringen af skolen
9

Kapitel 2,
baggrund.
Hvad er akustik?
Akustik er lydforholdene i bygninger. Når man skal beskrive akustik, taler man ofte om
”støjkilder”, ”efterklangstid” og ”absorption”.
Lydkilder Støjkilder kan fx være personer, der optræder i et rum. Personerne vil udgive lyd, når de taler og
bevæger sig, det betyder, at alle personer er støjkilder. Der er selvfølgeligt de højtråbende elever,
men det kan fx også være, når man sidder stille og bladrer i en bog. Elektriske apparater som
computere, kopimaskiner, printere osv. eller installationer er også lydkilder. Alle installationer
afgiver lyd, i et mere eller mindre omfang.
Efterklang Efterklangstiden er den tid lyden bliver ”hængende” i lokalet. Den afhænger af de omgivende
materialer, antallet af støjkilder og rummets størrelse.
Lyden bevæger sig med en hastighed på 331,3 m/s ved 0 grader. Efterklangstiden er den tid
lyden er om at forsvinde eller falde med 60 dB. Rummets størrelse har derfor en stor indvirkning
på denne. Desuden har antallet af forhindringer også meget at sige. Har man et tomt lokale er
efterklangstiden stor, fordi rummet ikke har nogle forhindringer til at sænke denne. Men er
rummet møbleret vil inventaret diffusere lydbølgerne og alt efter hvilket materiale møblerne er
lavet af også absorbere lyden og efterklangstiden bliver derfor lavere.
For at udregne efterklangen skal man først og fremmest have et defineret rum (volumen), men
dette har man ikke altid og bl.a. heller ikke på Hellerup Skole, så der må man ty til en anden
metode. Denne metode tager hensyn til det mindste ækvivalente absorptionsareal sat i forhold til
gulvarealet.
Til udregning af efterklangen bruges bl.a. Sabines formel. Den bruges til enkle beregninger af
efterklangstiden i et lokale.
Sabines formel Der indledes med at opmåle arealet af hver enkelt type overflade i lokalet (fx murstensvægge,
perforerede gipslofter, trægulv, vinduer og døre). Hvert materiales overfladeareal (i m 2 ) ganges
med materialets absorptionskoefficient og summen for alle overfladerne benævnes rummets
absorptionsareal. 11
11 BYG-ERFA´s beregning af efterklangstid, erfaringsblad 01 03 02
10

Taleforståelighed ”Mange har givetvis været i den situation, at de har været ude af stand til at høre og forstå tale
pga. at baggrundsstøjen er alt for høj. For det meste kan det afstedkomme irritation, idet det
meget nent kan være svært helt tydeligt at opfange lyden fra den der taler. Man kan forestille sig
en indlæringssituation, hvor studerende skal modtage undervisning.” 12
Taleforståeligheden er utrolig vigtig at være opmærksom på. Da skolen er opdelt i disse store
rum uden vægge, er det ikke nemt at lydregulere, men et begreb som taleforståelighed skal man
have til at fungere, hvis man skal kunne forstå hinanden på selv korte afstande. Hvis ikke der er
en god taleforstålighed, vil man føle det som om man hele tiden skal råbe for at få ørenlyd. Man
skal synes om at være i rummene og kunne forstå hinanden uden at råbe.
Taleforståeligheden måles i RASTI = Rapid Speech Tranmission Index. For at bestemme denne
skal man bruge lydtryksfaktoren, efterklangsfaktor, støjfaktorsamt rumformfaktor, ud fra disse
oplysninger regnes en værdi der ligger mellem 0 og 1, hvor god taleforståelighed opnås ved 0,85
– 1,0.
Absorbtion Bløde materialer absorberer lyd. Det kan fx være mineraluld, som har en meget høj absorptions
evne. Det kan også være perforerede gipslofter, gulvtæpper eller andet inventar. Alt materiale
absorberer lyd, men der er meget stor forskel på den mængde af lyd som materialet absorberer.
Absorption er frekvensafhængig. Det vil sige, at det er afhængigt af, om det er høje eller lave
toner det absorberer. Mineraluld absorbere bedst ved høje frekvenser – altså lyse toner. Det er
generelt sværere at absorberer for lave bastoner frem for høje soprantoner.
Det betyder altså at en lang efterklangstid findes i tomme lokaler med meget lav
absorptionsværdi og en kort efterklangstid optræder i rum med mange absorberende materialer.
Diffusion Ud over absorption, kan man diffusere lyden. Ordet diffusion betyder at sprede, og i
akustikforhold betyder det, at man spreder lydenergien i mange forskellige retninger. Det kan fx
være en ujævn væg. Man kan så i rum med kraftig lyd, vinkle lyden ved hjælp af skæve vægge
eller andre forhindringer, hen til diffuserende eller absorberende overflader, og på den måde
reducere lyden.
12 Fra Akustik og støjforurening, kap 10, s. 127
11

Generelt om
akustik på
skoler?
Akustik er en del af
bygningers
indeklima.
Behov for en ny
undervisningsmetode.
Værdierne i BR95
erstattes af
værdierne i BYG-
Når man indretter skoler i store rum, deler man akustik med alle andre, som man deler andre
indeklima påvirkninger. Da lyd er en central del af indeklimaet, betyder det, at man bliver nødt
til at bremse udbredningen af støjen, så den ikke bevæger sig til dele af rummet, hvor man ikke
ønsker støj; for der skal stadig være plads til den visuelle stille læser, der behøver ro for at lære.
”Elever, der færdes i urolige og støjende undervisningsmiljøer, kan udvikle en dårlig adfærd.
Støjen medvirker til at skabe generel uro, rastløshed og en holdning i retning af, at ”når alle
andre er støjende, så har jeg også ret til at være det”. Lærerens muligheder for at holde ro og
orden i klasselokalet undermineres, når det generelle støjniveau er højt” 13
Som citatet ovenfor siger, er undervisningsmiljøer meget følsomme over for støj. Det er vigtigt,
at der er ro så børnene kan koncentrere sig, men det er ikke nok bare at lave super lydisolerende
klasseværelser, da udviklingen går i retning af, at man vil have åbne klasseværelser. Dette stiller
utroligt høje krav til udviklingen af lydabsorberende møbler og overflader, for at
efterklangstiden ikke skal blive for lang. Men det er ikke kun efterklangstiden man skal regulere,
men i høj grad også spredningen af lyd mellem de forskellige områder.
Dette kan gøres ved, at man deler skolen op i faser, alt efter hvilken aktivitet rummet skal
indeholde.
Der er udviklet en ny metode til at undervise børnene på, der danner baggrund for de nye
skoleformer. De nye skoler kræver, at lærerne underviser efter en anderledes metode, end den
traditionelle katederundervisning. Den kræver, at børnene bliver undervist i mindre grupper af
gangen, både for elevens skyld, men der er også tænkt på at man ellers ikke kan undervise
optimalt pga. lydforholdene. For når der er mange personer på samme sted, øges behovet for
dæmpede lydforhold.
I bygningsreglementet er der opsat en række værdier for efterklangstiden i klasseværelser, som
skal overholdes, men bygningsreglementet har ikke taget hensyn til den nye folkeskolelov 14 , der
lægger op til differentieret undervisning og øget gruppearbejde. Det betyder at de værdier, som
13 Fra ”Sæt ikke grænser for dine sanser”
14 Kommentar til folkeskoleloven ”Det fremhæves gennem hele loven (jf. især §§ 1, 18 og 25), at skolen gennem
undervisningsdifferentiering skal give udfordringer for alle elever, Folkeskoleloven § 10.
12

ERFA. beskrives i BR95 15 gælder for traditionelle undervisningslokaler samt traditionel undervisning.
Man kan dog bruge værdierne som minimumskrav, men BYG-ERFA har lavet et info blad der
tager højde for de åbne undervisningslokaler og ændrede undervisningsformer, som er mere
relevante at anvende, da det har vist sig, at de har behov for lavere efterklangstider end de i
BR95 anbefalede.
Skærpelse til
kravene omkring
efterklangstiden
Odeon akustik
program.
Nøje overvejelse af
materialer.
Støj i skoler er
forskellig fra støj i
industrien.
For at tilpasse lydforholdene til den åbne skole skal efterklangstiden sænkes. Men da man ikke
har fat i et lukket lokale er det svært at regulere denne. Derfor siger BR95 kap. 9.3.3 stk. 5 at
man ”i undervisningsområder beregnet til undervisning af flere klasser skal de rumbegrænsede
overflader udføres af materialer med et lydabsorptionsareal, hvis gennemsnitsværdi i
frekvensområdet 125 – 2000 Hz er mindst 0,9 x gulvarealet.”
BYG-ERFA bladet siger, at dette ikke kun bør være for gennemsnitsværdien, men for samtlige
frekvenser inden for det anbefalede område.
Der findes dog endnu en kommentar til dette kapitel i Erhvervs og boligstyrelses rapport fra
2003, der mener, at det samlede lydabsorptionsareal bør være 1,3 x gulvarealet i
frekvensområdet 125 – 4000 Hz.
Der findes et edbprogram, hvor man kan høre hvordan støjen opleves i et rum alt efter hvilke
materialer man anvender og hvor man placerer dem. Bruger man fx beton til lofterne, vil rummet
lyde som en kirke eller et andet stort rum med meget høj efterklangstid. Sådan et rum vil ikke
være egnet til undervisning. Men skal huske på at der i et klasselokale, vil der være flere
lydkilder på en gang, som medvirker til høje støjniveauer.
Beklæder man i stedet loftet med akustik gipslofter vil man få en betydeligt bedre efterklangstid,
men den kan stadig gøres bedre. Nogle af de bedste materialer der findes på markedet i
øjeblikket er de porøse, bløde loftplader og træbeton. I Odeon kunne man høre en tydelig forskel
på den perforerede gips og de blødere materialer.
Derfor er det vigtigt, at man overvejer nøje, hvilke materialer man vælger i
undervisningslokalerne, for det som virker som en lille forskel, kan i virkeligheden betyde rigtig
meget.
Støj på skoler eller i daginstitutioner er forskellig fra støj i industrien. De lyde, som børnene
udsender, indeholder informationer, som kan være vigtige at opfange. Derfor er det mere
problematisk at definere støj når den indeholder oplysninger, end støj fra maskiner,
installationer, biler el. l.
Det er desuden sådan, at når det først larmer i et rum, bliver den der vil informere om noget nødt
15 I BR95 er kravene for efterklang i alm. klasserum 0,9 sek. og klasserum for særundervisning 0,6 sek. og BYG-ERFAs
anbefalede værdier er 0,6 for alm. klasserum og 0,4 – 0,5 sek. for klasserum til særundervisning, men det skal
understreges at disse krav er udviklet med henblik på åbne lokaler, men de kan dog også benyttes på alm. skoler.
13

til selv at råbe højere, så man kan derfor sige at ”støj avler støj”.
Det vil altid kunne diskuteres, hvor meget lyd man kan acceptere, hvad der er støj og hvad der
bare er ”normal” lyd. Der findes ingen grænse eller værdi, man kan sige er larm eller lyd, det er
derfor et følsomt emne, hvor meningerne svinger meget. Man har dog lavet undersøgelser, hvor
man har fundet ud af, at vedvarende støj ved 90 dB kan give høreskader på længere sigt. Derfor
har arbejdstilsynet også sat grænser for, hvor meget støj man må blive udsat for på sin
arbejdsplads 16 . (Se www.ami.dk, for en mere uddybende beskrivelse af problemerne.)
Støjniveau Antal år: 5 10 15 20 25
80 dB 0 0 0 0 0
85 dB 1 3 5 6 7
90 dB 4 10 14 16 16
95 dB 7 17 24 28 29
100 dB 12 29 37 42 43
Tabel 1.1 over høreskaderisiko i % efter antal år i arbejde på en virksomhed med følgende
støjniveau i gennemsnit. 17
På overnævnte tabel kan man se, hvordan fordelingen af høreskader er ved et bestemt lydniveau.
Den er relevant at vise, da det giver et indtryk af hvor lidt, der skal til for at man kan få
vedvarende skader. Det har vist sig, at lydniveauet i nogle børnehaver er på mere en 90 dB og af
og til overstiger 90 dB. Men der er jo forskel på skoler og børnehaver. Dels sidder børnene stille,
når de modtager undervisning og dels er overfladerne i lokalerne forskellige og har derfor
forskellige absorptionsevner.
Men hvad nu med de nye åbne skoler, hvor eleverne ikke længere sidder stille, men frit kan
vælge hvornår de vil modtage undervisning og hvornår de vil hoppe og lege?
Det er derfor vigtigt at man får lydniveauet ned, så hverken lærere eller elever risikere at få
høreskader. Ifølge arbejdsmiljøloven, må lærerne kun udsættes for 90 dB, men det er mindst
ligeså vigtigt, at tage eleverne med i vurderingen, da de jo skal gå på skolen i 10 år, og derfor har
en reel risiko for at udvikle høreskader, hvis man ikke har lyddæmpet tilstrækkeligt.
Man kan gøre meget ved lydproblemerne ved en rigtig og gennemtænkt indretning. Det er ikke
ligegyldigt, hvor møblerne er placeret og det er absolut heller ikke ligegyldigt, hvilke materialer
man anvender. Man kan fx beklæde væggene med absorberende opslagstavler, købe polstrede
stole, have gardiner for vinduer, også selvom man ikke regner med at anvende dem. Filtdupper
16
Hvis støjbelastningen overstiger 80 dB, må arbejdsgiveren kun lade arbejdet udføre, såfremt der stilles høreværn til
rådighed. Arbejdsmiljøloven § 7.
17
Fra Akustik og støjforurening kap. 10.4, s. 125
14

Hellerup skole:
på stole og borde, og i det hele taget reducere mængden af flytbare møbler og erstatte dem af
faste. Fx. anvende trapper og andre arealer som sidde arealer.
”Små filtdupper er vigtige, en stol der trækkes hen over et gulv, uden filtdupper, kan have et
støjniveau op til 120 – 130 dB i et splitsekund” 18
Foto af Hellerup Skole
Hellerup skole, er en helt ny skole der blev færdigbygget i 2002. Den er kvadratisk med en
længde på ca. 60 m. Den er i tre etager med masser af plads, ca. 9 m 2 pr. elev samt med masser
af lys og luft. Skolen er projekteret til 750 elever med børn fra børnehaveklasse til 10. klasse
samt en fritidsordning. Alle skolens funktioner er placeret omkring det store trappeareal i midten
af bygningen. De traditionelle klasseværelser er afløst af hjemområder, som er åbne områder
med plads til tre klasser fordelt på tre klassetrin. Det betyder, at skolen bliver styret efter nye
pædagogiske principper. Hjemområderne er meget fleksible og kan opdeles ved hjælp af løst
inventar, der fungerer som rumopdelere specielt designet til skolen.
18 ” Fra om natten er der stille, men om dagen…”
.
15

Foto af Hellerup Skole i spisepausen. Den store trappe i midten bruges som opholdsrum.
Hjemområderne er placeret i hjørnerne af bygningen, for at skabe en så rolig og ”hjemmeagtigt”
stemning som muligt, så eleverne føler sig hjemme og er samme sted så ofte som muligt. Disse
områder er yderligere delt op i rolige og mere livlige områder. Der er opstillet sekskanter, der
kaldes for ”baser” som skulle fungere som de rolige, godt lyddæmpende rum, som er ”et rum i
rummet” hvor de elever der har behov for ro til at uddybe sig, kan være. Baserne fungerer også
som det sted, hvor klassen samles, hvis der skal gives samlede beskeder. De er opbygget af et
stålskelet beklædt med laminatplader nederst og skiftevis opslagstavler, kridttavler og sprittavler
på den øverste del. Gulvet er beklædt med et gulvtæppe og der er opstillet hynder som
siddepladser. Ud over det, er der områder med plads til bevægelse og områder, hvor man ikke
behøver at være stille. Dette skulle sikre, at der er plads til alle typer af elever.
Foto af en ”Base” i hjemområderne.
16

I midten af skolen finder man ”hvalen” som er skolens auditorium. Den bruges til bl.a.
filmvisninger. Den er udformet som en hval, med siddepladser indvendigt og afskærmet af nogle
gardiner i åbningerne. Den kan bruges som almindelig trappe, når den ikke er i brug.
Foto af hvalens åbning.
Skolen er undermøbleret, da det er projekteret med at det faste inventar, som trapper og gulv
også bruges som arbejdsplads. Dette betyder, at man undgår unødigt støj fra stole og borde, der
rykkes rundt. Men dette er ikke noget problem, for børnene synes det er fedt, at det er muligt at
sprede sig, alt efter hvilket behov den enkelte føler den dag.
Det har dog ikke været nok bare at lave en ny skole uden klasseværelser, uden at man også har
været nødt til at ændre på undervisningsformen. Det har betydet, at alle lærer har skullet indstille
sig på at undervise på en anden måde end hvad de ”plejer”. Havde lærerne undervist efter den
gamle katederundervisning, havde det ikke kunnet lade sig gøre, med denne ruminddeling.
Den nye pædagogik lægger op til at der undervises i mindre grupper, for at undgå støjen fra
17

mange elever på en gang og i stedet undervise et par elever ad gangen.
Figur 1.1 Den oprindelige indretning af stueetagen.
18

Projekteringen af
Hellerup Skole:
Jeg var interesseret i at vide, hvordan projekteringen af Hellerup Skole var grebet an af hensyn
til mit fremtidige besøg på skolen. Det var relevant for mig at vide, om der var regnet på
akustikken og om de værdier de måtte have kommet til, overholdt BR95. Desuden var det jo
det samme firma, der havde været med til at udforme BYG-ERFA bladet, så det var også
interessant at se, om de havde anbefalet at rådgive efter den anvisning, de selv havde været
med til at lave.
Men det har også konsekvenser at holde sig udelukkende til BYG-ERFA anvisningerne, da det er
en væsentligt dyrere løsninger. Derfor er det normalt at man holder sig til de krav, der er i
BR95 og dette har bygherre samt entreprenøren også valgt i dette tilfælde. Derfor bliver de
anbefalede krav ikke overholdt på skolen.
Projekteringen af akustikken skete efter BR95 kap. 9.3.3 stk. 5.1. Dette afsnit dækker
projekteringen af efterklang og absorptionsarealer. Absorptionsarealerne er vigtige at udregne
for de store undervisningsområder, da absorptionen har en stor indvirkning på efterklangstiden.
Carl Bro regnede efterklangstider og absorptionsarealer hver gang der blev tegnet en ny
indretningsplan, da det var meget vigtigt, hvor møblerne skulle stilles for at få det mest
optimale lydniveau.
Absorptionsarealer har været vigtigt for at få en tilfredsstillende akustik. Der er blevet gjort
meget ud af væggene, da de er beklædt med trælameller foran et absorberende materiale,
hvilket gør at man på så mange flader som muligt, har udnyttet dem som absorbanter.
Da der ikke er ret mange vægge har lydisolation af vægge og døre (R’ W) ikke spillet den store
rolle for akustikken.
19

Kapitel 3,
undersøgelsen.
Metode:
Undersøgelsen:
Den metode jeg valgte at lave undersøgelsen ud fra, var at konstruere nogle kvantitative
spørgeskemaer som var enkle og overskuelige. Jeg lavede dem som afkrydsningsskemaer for
senere at bruge dem som grundlag for en analyse. Ud over det blev spørgeskemaerne brugt
som grundlag til nogle søjlediagrammer som viser uafhængige størrelser. Dette er en nem
måde at læse resultaterne på.
Jeg samler deres oplysninger og regner dem sammen for at bedømme hvordan lydopfattelsen
fra lærerne er fra 1 til 5.
Skemaet skulle udfyldes ved at lærerne hakkede af i de felter de syntes svarede til deres
mening.
1 = Lidt/godt og 5 = Meget/dårlig
Jeg var meget interesseret i deres meninger omkring støjen, da lyd opfattes meget individuelt.
Min undersøgelsesform var primært baseret på et spørgeskema, understøttet af interviews
med elever og lærer. Men det var ikke nok at stille en masse spørgsmål op efter hinanden, da
man for det første skulle formulere dem så pædagogisk som muligt, men det skulle også være
meget enkle spørgsmål. Det var vigtigt hele tiden at tænkte på, at jeg havde med folk at gøre,
som ikke kendte til begreber som efterklang og absorbenter, samt måske aldrig havde prøvet
andet end denne skole og af den årsag ikke kunne sammenligne lydforholdene her med andre
steder og ikke ville vide, hvordan det ellers kunne være.
Desuden skulle jeg jo have en så bred vifte af forskellige mennesketyper som muligt med, for
at give et reelt billede at situationen.
Dette blev besværliggjort af, at jeg ikke fik lov til at besøge skolen i første omgang, da den
havde været meget overrendt i lang tid. Men efter et par samtaler med viceinspektøren, fik jeg
lov til at interviewe lærerne. Hvis der var nogle elever, der alligevel ikke lavede noget måtte
jeg også gerne spørge dem, men min første plan om at få en mere struktureret del af eleverne
og lærerne blev ikke til noget. Det blev en mere tilfældig del af lærerstaben, som selvfølgelig
giver en del usikkerhed.
20

Usikkerhed:
19 Bjørn Bertelsen er rådgiver hos Ecophon.
20 Dorthe Junge, viceinspektør på Hellerup Skole
Mine spørgsmål skulle formuleres så enkelt som muligt og jeg fik et oplæg fra Bjørn
Bertelsen 19 , som jeg granskede igennem, og til slut satte op i et skema, der kun skulle krydses
i en skala fra 1 – 5, hvor 1 var bedst og 5 dårligst. På den måde blev det enkelt og
overskueligt.
Grundlæggende var det jeg ville vide fra brugerne, hvad de synes om lydniveauet på deres
skole. Om de synes det var behageligt eller om de havde svært ved fx at koncentrere sig?
Søgte de eventuelt hen til andre dele af skolen, når der skulle læses? Og er det muligt at høre,
hvad andre siger? Bliver de belastet fysisk af lyden? Her tænkte jeg på, om de belaster deres
stemme for at få kontakt med eleverne, eller evt. gener i form af hovedpine eller susen for
ørene.
Inden jeg begyndte at udforme mine spørgeskemaer, ringede jeg til Dorthe Junge 20 på
Hellerup Skole. Hun fortalte, at det nogle steder på skolen var et problem med støjen, og at de
lige nu var i gang med at undersøge om det var muligt at forbedre lydforholdene.
Det var dog ikke alle steder, at det var lige slemt, men noget mente hun der skulle gøres.
Dette betød altså, at jeg havde fået en ide om, hvordan situationen var lige nu på skolen og
herfra kunne udforme nogle spørgeskemaer, der lænede sig op ad min samtale med Dorthe
Junge.
Der vil være en række usikkerheder i min undersøgelse.
I og med jeg laver disse afkrydsningsskemaer, kan det være at jeg ikke rammer alle
støjgenerne. Det kan være, at der er en vigtig faktor, som jeg har overset. Jeg har dog gransket
et skema på skolen, ved at tale med et par lærere omkring det for netop at undgå dette
problem. Fx endte jeg med at differentiere skemaet i formiddag og eftermiddag, fordi jeg fik
det indtryk at lyden var meget forskellig alt efter, hvilket tidspunkt jeg kom på.
Der er desuden en vis usikkerhed rent psykologisk, da det er meget op til personernes eget
humør, lyst, evne til at undervise efter den nye pædagogik, samt en masse andre psykiske
faktorer.
Hvis en person har en dårlig dag kan det meget hurtigt få indflydelse på en besvarelse, da man
har tendens til at føre en del af raseriet ned på svarskemaet. Det kan også være at man lige har
21

Spørgeskemaerne:
Opfattelse af genen fra
1-5
haft en besværlig unge, hvor man netop var nødt til at hæve stemmen og glemmer, at man
ellers sjældent har behov for at råbe.
Der er også den faktor, at mine spørgsmål eventuelt kan lede til specielle svar. Det at udforme
spørgsmål er et studie for sig selv, samt et stort statistiks emne, som jeg ikke har været i stand
til, at sætte mig ind i. Det kan derfor være, at min udformning leder til de svar, som jeg
ønsker. Dette er meget subjektivt, men nødvendigt i mit tilfælde.
Det man får i min undersøgelse er en oversigt over svarene fra lærerne sammenlignet med
generel teori om akustik på skoler, samt min egen bedømmelse af forholdene.
Spørgeskemaerne skal understøtte min egen vurdering af forholdene, så den bliver så reel som
muligt.
Jeg har indtil nu fået tilbagemeldinger fra 15 lærer og pædagoger hvilket svare til 37,5 % af
en lærer/pædagog stab på 40.
Graferne skal læses ved at spørgsmålet står øverst på grafen.
Søjlerne er placeret ved den vurdering læreren har givet fra 1 – 5 på y-aksen og x–aksen er
antallet af svar.
Ved nogle af skemaerne er der to søjler, hvor den ene illustrerer formiddag og den anden
eftermiddag.
Nedenstående ses opbygningen af spørgeskemaerne.
5
4
3
2
1
0 1 2 3 4 5 6
Antallet af svar
ef ter mi ddag
f or mi ddag
22

Generelt om
akustik på
Hellerup Skole:
Spørgsmål 1 Er der støj på skolen?
5
4
3
2
1
0 1 2 3 4 5 6
Spørgsmål 2 Kommer støjen fra andres tale?
5
4
3
2
1
0 1 2 3 4 5 6 7 8
Spørgsmål 3 Kommer støjen fra forskellige aktiviteter?
Analyse:
5
4
3
2
1
0 1 2 3 4 5 6 7 8
eftermiddag
formiddag
eftermiddag
formiddag
De overstående tabeller viser, at de lærere der er blevet spurgt mener, at der er støj på skolen.
Spørgsmål. 1 skal differentieres, da støjniveauet er meget forskelligt formiddag og eftermiddag.
De mener, at der både er støj formiddag og eftermiddag, men at niveauet højnes betydeligt efter
23

Delkonklusion:
21 GFO’en er Gentoftes fritidsordning.
spisepausen, da GFO’en 21 begynder. Der er også støj om formiddagen, men på det tidspunkt er
den mere acceptabel og mange lærer mener, at den ikke er anderledes fra andre skoler og det
ville være forkert, hvis der var mere roligt, da det jo er en skole og det skal man kunne mærke.
Om støjen kommer fra andres tale tolker jeg som at den gør. Men det er ikke den største og mest
generende lydkilde.
Man kan høre andre tale. Der er en konstant pludren fra de andre klasser, og det er ikke muligt at
undgå den. Støjen fra andres tale og aktiviteter er værst i midten af skolen, ved det åbne stykke,
da lyden har fri adgang mellem alle etager i denne del af skolen.
Jeg var ude på skolen en formiddag, hvor jeg prøvede at betragte lyden alt efter hvilken etage jeg
stod på. I stuen var der en generel vedvarende summen overalt i områderne. Men det er også de
små klasser der hører til i det område, så der vil være mere aktivitet end i de andre områder. Da
jeg var på 1. sal, var der den samme støj i hjemområderne som på stueetagen, men i midten ved
det åbne stykke kunne jeg høre de aktiviteter fra stuen der var tæt på midten. Der blev fx spillet
bordtennis hvor lyden af bold, bat og bord der klappede mod hinanden kunne høres.
På 2. sal nogenlunde i miden, kunne jeg stadig høre bordtennisspillerne i stueetagen og børn der
pludrede fra de små klasser også i stueetagen.
På den øverste etage er det de ældste elever, der hører til. Der var nogle der spillede computer,
hvilket støjede meget lige ved computerne, men det var forsøgt afskærmet med nogle mobile
vægge. Støjen blev dog i området og bredte sig ikke til andre dele af skolen.
På spørgsmål 3, har alle de spurgte placeret sig i den ”dårlige” del af tabellen. De mener, at
meget af den støj der kommer, kommer fra andre aktiviteter. Her menes der bl.a. filmvisning i
”hvalen” (se kap. 2, afsnit om Hellerup Skole) og andre tv/video visninger i hjemområderne.
Alle er enige om, at der er støj på skolen og at den er værst om eftermiddagen. Dette skyldes
delvist tale fra andre elever, men primært ”andre aktiviteter” som GFO’en og ”hvalen”.
Støjen kunne reduceres væsentligt, hvis man bearbejdede disse aktiviteter og evt. lukkede disse
inde. Hvalen behøver døre der kan afskærme bedre end de gardiner der er nu, og GFO burde ikke
spredes på hele skolen men centreres i et eller to hjemområder, eller flyttes ud fra skolen.
24

Generelt om
generne af lyden
på skolen:
Spørgsmål 4 Kan du høre hvad eleverne siger?
5
4
3
2
1
0 0,5 1 1,5 2 2,5 3 3,5 4 4,5
Spørgsmål 5 Føler du, du belaster din stemme?
5
4
3
2
1
0 1 2 3 4 5 6
Spørgsmål 6 Skal du tit hæve stemmen?
Analyse:
5
4
3
2
1
0 1 2 3 4 5 6
eftermiddag
formiddag
eftermiddag
formiddag
eftermiddag
formiddag
På disse tre spørgsmål er spredningen meget stor. Generelt er de søjler der illustrerer eftermiddag
dårligere placeret end dem der illustrerer formiddag. Men efter analysen i de forgående
spørgsmål var der jo mere støj eftermiddag og det hænger meget godt sammen. Jo mere støj jo
højere skal man tale for at blive hørt og jo sværere er det at høre, hvad de andre elever siger.
Derfor tolker jeg lærernes mening som, at det er sværest om eftermiddagen at høre og tale til
eleverne, men at der også er problemer formiddag for nogle af lærerne.
25

Delkonklusion:
Generelt om den
tekniske støj:
Spørgsmål 7
Analyse:
Delkonklusion
Det har ikke været muligt at måle støjniveauet på skolen, da det er en undersøgelse, der kræver at
man sender nogle meget høje lyde ud i rummet, derfor kan man ikke vurdere rent teoretisk om
lydniveauet er for højt. Efter at have været derude selv vurderer jeg, at støjen er meget høj om
eftermiddagen og der er en reel fare for at lærere og pædagoger kan udvikle høreskader og stress.
Men jeg tror, at det vil hjælpe meget, hvis man får støjen omkring hjemområderne ned. Så vil
elever og lærere også bedre kunne kommunikere.
Det tror jeg også er grunden til, at spredningen er så stor i disse spørgsmål, da lærerne har
forstået dem forskellig og vurderet, at hvis den omkringliggende støj ikke var der, ville jeg ikke
have problemer med at høre og derfor svarer, at de godt kan høre eleverne og i stedet sætter det
”dårlige” krys i et andet mere relevant felt.
5
4
3
2
1
Kommer støjen fra ventilation?
0 5 10 15 20
Jeg mener ikke, at der er et problem med de tekniske installationer på skolen. Man har meget
erfaring med udføring af installationer, så de ikke afgiver støj, men af og til ser man alligevel
eksempler på dårlige samlinger ved f.eks. ventilationen eller støj i forbindelse med dårlig
vedligeholdelse. Der var dog så meget uro på skolen, at hvis disse havde afgivet støj ville det
ikke være i en styrke, der var i stand til at overdøve den anden støj.
Svarene fra lærerne viser også tydeligt, at de heller ikke mener støjen fra ventilationen er et
problem.
26

Spørgsmål 8
Analyse:
Delkonklusion:
5
4
3
2
1
Kommer støjen fra trinlyd?
0 2 4 6 8 10 12 14
Trinlyden bidrager til skolens samlede støjniveau. Dette har dog ikke været et problem på skolen,
da skolen af flere årsager har valgt, at alle tager skoene af inden de kommer ind på skolen. Man
undgår dermed trinlyden fra sko der ”trommer” på gulvet. I stedet er alle sko erstattet af ”bløde”
sokker og sutsko, der ikke afgiver lyd i generende omfang.
Som søjlerne viser i tabellen ovenfor, mener lærerne ikke, at det er et problem med trinstøj.
Som jeg skrev tidligere tager man skoene af på skolen. Dette har stor indflydelse, men der er ud
over det også projekteret fornuftigt inden skolen blev bygget, så man undgår trinstøjen. Derfor
er trinstøjen ikke noget problem. Der er også taget høje for lyden af møbler over gulvet, da alle
stole og borde enten har, filtdupper eller hjul for at undgå støjen.
27

Tidspunkt for
hvornår støjen
optræder.
Spørgsmål 9 Optræder støjen i spisepausen?
5
4
3
2
1
0 2 4 6 8 10
Spørgsmål 10 Optræder støjen under undervisningen?
5
4
3
2
1
0 1 2 3 4 5
Spørgsmål 11 Optræder støjen om formiddagen?
5
4
3
2
1
0 1 2 3 4 5
28

Spørgsmål 12 Optræder støjen om eftermiddagen?
Analyse:
5
4
3
2
1
0 2 4 6 8 10 12
Svarene her illustrerer, at støjen igen er værst om eftermiddagen, men også i frokostpausen. Der
er en meget klar mening fra alle der har svaret. Rigtigt mange har svaret i det værste niveau.
Desuden er der en del lærer, der også synes det er et problem med støjen formiddag og i
underundervisningen.
Efter frokost får de små børn fri og de fortsætter i fritidsordningen, der er integreret i skolen.
Der er ikke nogle faste lokaler til fritidshjemmet, men børene får frie tøjler og kan bevæge sig
rundt på skolen i bestemte områder. Men det betyder, at der ikke er ro fra og med at disse børn
får fri.
Første gang jeg besøgte skolen var en eftermiddag, hvor fritidsordningen var begyndt og børnene
derfor var meget spredte og legede. Det første jeg gjorde var at gå ind på kontoret for at
præsentere mig, og lige uden for sad der ca. 10 piger og byttede brevpapir. Det lyder jo
umiddelbart meget fredeligt, men det var rent faktisk utroligt forstyrrende. Det virkede som om
lyden bare blev hængende i luften. Det var da også det første jeg fik af vide af Dorthe, at selv de
stille aktiviteter støjede. Nu sad pigerne også lige i midten af skolen, hvor der ikke er nogle
vægge, der kunne afskærme lyden.
Jeg gik derefter rundt i de forskellige hjembaser, hvor sekskanterne ”baser” fra projekteringen (se
kap. 2, afsnit om Hellerup Skole) skulle have den funktion, at det var det rolige sted, hvor man
kunne sidde og fordybe sig i fx en bog. Men da jeg gik rundt fandt jeg ud af, at disse ikke er
særligt godt lydisolerende, nogle af lærerne mente endog at de forstærkede lyden. Jeg gik forbi
en base hvor de så film, og i hele hjemområdet kunne jeg høre tv-apparatet. Det vil altså sige, at
de tre klasser, som skulle befinde sig i samme område også kunne høre det!
”Hvalen” var også aktiv, da jeg var der. Der blev set en film af en klasse og denne film kunne
alle på hele skolen følge med i. Der er en utrolig god lyd inde i hvalen, men den er kun
afskærmet af gardiner, hvilket absolut ikke er nok. Så lyden siver lige ud og rundt på hele skolen.
29

Delkonklusion:
Det var specielt et problem på 2. sal og ved hvalens åbning. Jeg talte med en GFO-pædagog lige
ved hvalen og vi var nødt til at råbe til hinanden for at kommunikere.
Biblioteket er flyttet fra de oprindelige tegninger, og derfor også omrokeret. Som jeg så det
syntes jeg ikke hylderne var fyldt op af bøger, men bibliotekaren mente, at de var tilstrækkeligt
fyldt op. Men i det hele taget syntes jeg biblioteket var meget åbent og virkede derfor også, som
alle de andre steder, meget lydt. Jeg tror at ved at stoppe hylderne noget mere, kunne det være
muligt at reducere støjen lidt.
Der findes utrolig mange lydkilder på skoler og når skolen er konstrueret, som den er i Hellerup,
med de åbne lokaler, vil man umiddelbart være i stand til at høre endnu flere støjkilder på en
gang.
Som jeg har skrevet tidligere er støjen værst i det midterste, åbne område af skolen. Men i
hjemområderne er der også meget støj, det er dog lokaliseret i disse områder men det er stadig en
vedvarende uro.
Skemaerne fortæller, at der er støj, men at den er værst i spisepausen og om eftermiddagen. Dette
er, som jeg tidligere har beskrevet, pga. GFOen samt det at spisepausen ikke er på samme tid for
alle men efter samme flextidsprincip som resten af undervisningen. Dette betyder, at spisepausen
er meget langstrakt og faktisk varer to timer, hvor andre klasser skal forsøge at få en normal
undervisning til at fungere samtidtigt med at mange børn løber rundt og sidder og spiser.
Men svarene fortæller også at der er støj resten af tiden. Der er fx ”hvalen”, der støjer når den er i
brug. Den skal lukkes af så man undgår støjen derfra til alle andre dele af skolen. Desuden vil det
være en god ide at se på hjemområderne og lydisolere ”baserne” bedre, så man om ikke andet
kan sidde der, hvis man behøver lidt fred og ro.
30

Konklusion
GFO’en
Da jeg kom ud på skolen blev jeg meget overrasket over, hvor meget støj jeg kunne høre
overalt. På det tidspunkt var mit umiddelbare indtryk at lydforholdene ikke var optimale. Jeg
talte med et par lærere og der overraskede det mig, hvor forskellige meninger de havde. Nogle
syntes det var forfærdeligt med alt støjen, mens andre syntes man måtte tage lidt støj med, når
man havde en skole som denne, og at det i øvrigt var helt fint om formiddagen. Disse lærer
mente, at problemet lå i fritidsordningen, og ikke i selve skolens opbygning. Da jeg talte med
disse lærere, fik jeg dog alligevel det indtryk, at de da godt kunne se at der var meget støj, men
de virkede bange for at jeg skulle konkludere at det var den nye undervisningsform der var
skyld i problemerne.
Jeg vil dog ikke blande mig i pædagogikken på skolen. Personligt synes jeg det er godt, at man
afprøver nye måder at undervise på, og jeg er meget positiv på måden det forgår på i Hellerup.
Men jeg synes også det er vigtigt, at man konkluderer på tiltagene, og jeg valgte så at evaluere
lydforholdene på skolen.
Der var flere markante lydkilder på skolen. De to mest markante var ”hvalen” og
fritidsordningen. Ud over disse var der problemer i hjemområderne, da det ikke var muligt at
lukke lyden ude nogen steder og der derfor ikke er plads til de elever, der behøver ro for at lære.
Men alle disse lydkilder kan faktisk reduceres kraftigt, uden man behøver at ændre på
pædagogikken.
Som den største lydkilde og mest vedvarende kommer fritidsordningen. Det fungerer ikke, at de
børn, der har fri fra skole bare bliver på skolen og tuller rundt som det passer dem. Som jeg
skrev tidligere med pigerne der byttede brevpapir, støjer selv stille aktiviteter og giver en uro på
hele skolen.
Jeg spurgte en pige fra 0’te om hvor fritidsordningen lå, men hun vidste det ikke, og hun var i
øvrigt stadig i skole. Derefter spurgte jeg en lærer om det samme og hun pegede over på det
område hvor pigen havde været og sagde at alle i det område havde fri, og at dette område nu
fungerede som fritidsordning. Det betyder, at man bare bliver i det område man hører til om
eftermiddagen, men det betyder også at børnene ikke kan finde ud af om de er i skole eller ej,
som eksempel med den lille pige viste.
31

Hvalen
Hjemområderne
Derfor synes jeg man skulle adskille fritidsordningen fra skolen. Helst i en anden bygning, men
det er selvfølgeligt muligt at det er imod flekstidspædagogikken, men så var det en mulighed at
lukke et hjemområde af, og indrette det som fritidsordning. Men det er i hvert fald her der først
skal tages fat, hvis man ønsker at forbedre lyden.
Som en massiv lydkilde kan nævnes hvalen. Den fungerer som auditorium, med bl.a.
filmvisning. Den dag jeg besøgte skolen, blev der vist film for en 7. klasse. Der er en utrolig
god lyd indvendigt i hvalen, men den er ikke afgrænset af andet end et par gardiner i enden og
toppen, hvilket gør at lyden siver lige ud i resten af skolen. Det betyder, at hele skolen kan følge
med i hvilken film, der bliver vist. Det er der sikkert nogle der synes er spændende, men jeg tror
nu at de fleste er ret irriterede på larmen der fra. Der skal dog ikke ret meget til at forbedre
forholdene for de andre omkring hvalen. Det eneste der behøves, er et par døre i hver ende.
Disse kunne jo være åbne, når der ikke blev vist film så den stadig kan fungere som en
gennemgang mellem 1. og 2. sal, og så kan de lukkes, når der skal vises film eller andet.
Baserne skulle have fungeret som de rolige områder på skolen, hvor man kunne søge hen hvis
man behøvede ro. Men de har ikke tilstrækkelig lydisolering, ingen døre og intet loft, hvilket
gør at luftlyden siver direkte ned i baserne. Det er synd, at disse ikke fungerer efter hensigten,
og ærgerligt, at man under projekteringen valgte at spare den ekstra lydisolering væk i disse, for
det havde de virkeligt behøvet. Nogle af de lærere jeg talte med, mente endda at lyden blev
forstærket i dem.
De burde undersøges nærmere. Man kan selvfølgeligt lave et par nødløsninger ved at sætte et
lyddæmpende loft op, men jeg synes der skal projekteres en helt ny base, for ikke at ”lappe” for
meget på skolen. Det er jo bedst med et helt lukket rum med en dør, men det er ikke en del af
den nye pædagogik, det er derfor jeg mener der skal tænkes i helt nye baner så man evt. stadig
kan have et rum uden døre, men som alligevel er lydisolerende.
Hjemområderne, er også støjende i sig selv. Der er tre klasser á 25 personer i hver, hvilket
betyder, at når belastningen er størst, er der 75 børn samlet på et område, uden adskillende
vægge der kan bremse lyden. Det siger sig selv, at det må føles støjende, og det er også noget
der burde reguleres. I disse områder skal man selvfølgelig ikke sættes døre eller vægge op, for
så ødelægger man princippet om den åbne skole fuldstændigt.
Det er ikke møblerne der støjer, men det er de personer der opholder sig i rummene, som er
32

støjkilderne. Det er muligt, at man kan sætte nogle regler på for børnene om at man fx ikke
spiller musik e.l. men dette er ikke en sikker måde at regulere på. Men dette er stærkt imod
skolen samt pædagogikkens ideologi. Det jeg kunne forestille mig, var lidt ekstra
lydabsorberende materialer, som bløde puder, tæpper, bøger m.m. Man kunne også evt. sætte
nogle lydbafler op i loftet, men dette vil også virke lidt som en lappeløsning og ikke optimalt, da
den æstetisk vil skille sig betydeligt ud.
Biblioteket er også en del af skolen og er integreret i de åbne områder. Der støjer det ligeså
meget, som alle de andre steder, og det er jo ikke sådan et bibliotek plejer at fremstå. Det skal
være roligt, så man kan fordybe sig i bøgerne.
Det bliver dette dog nok aldrig, men en ting man kunne gøre, var at fylde hylderne fuldstændigt
op med bøger, evt. skaffe lidt flere hylder, da fyldte hylder har en bedre absorptionsevne end
tomme.
Foto fra det åbne areal i midten af skolen.
33

Evaluering
Da jeg begyndte på rapporten, havde jeg en idé om at den både skulle indeholde elever og
læreres meninger til støjen, samt at jeg ville lave spørgeskemaer til både børn og voksne, der
skulle understøttes af interviews. Dette blev dog ikke muligt af flere årsager, som tidligere
nævnt i undersøgelsen.
Det viste sig dog, at mit første indtryk af at skolen var lidt lukket, pga. for mange nysgerrige
mennesker var forkert. For da jeg først kom derud, var de fleste meget nysgerrige og ville meget
gerne hjælpe mig med at udfylde skemaerne og give en hurtig kommentar til forholdene.
Spørgeskemaer giver ikke flere valgmuligheder end de på forhånd givet, derfor ville jeg have
fået en mere nuanceret konklusion, ved en kvalitativ undersøgelse, hvor jeg var gået i dybden
med mine spørgeskemaer med dybdegående interviews. Men på grund af den tidshorisont jeg
fik, var det ikke muligt at gennemføre disse.
Min svarprocent kunne have været større og måske have givet et andet billede af situationen.
Det er muligt, at det kun er de lærere der selv er generet at støj, der har svaret. Det er også
muligt at det kun er dem, der er lidt rebelske og ikke synes jeg skal komme og blande mig i den
nye pædagogik og ikke synes der er nogle problemer, der har svaret. Og som så svarer meget
positivt, bare for at få mig til at lave en konklusion, der ikke går ud over deres pædagogiske
synspunkter.
Der er undersøgelser der på nuværende tidspunkt er under udarbejdelse, eller nyligt udgivet,
men dette har jeg måttet afgrænse mig fra, det er dog muligt at disse har nogle konklusioner der
kunne have påvirket min undersøgelse.
Eleverne er ikke med i denne rapport. Børnene lever i støjen til dagligt og skal kunne udvikle
sig, mens de er på skolen. De skal kunne lære og helst gå hjem om eftermiddagen, uden
hovedpine, nedsat hørelse eller tinnitus. Derfor er det en mangel, at jeg ikke fik dem med i min
undersøgelse.
34

Appendix 1
Hvad er lyd?:
Jeg har i denne rapport nævnt en række udtryk, enheder og symboler, så jeg forklarer her, hvad
lyd generelt er, for at øge forståelsen for enhederne i rapporten.
Lydbølger Lyd er en serie af ens bølger som breder sig. Disse kaldes for lydbølger eller trykbølger.
En bølge har en udbredelseshastighed som beskriver hvor mange meter bølgen tilbagelægger i
sin udbredelsesretning pr. sek.
Alle bølger er sat sammen af svingninger. Lydbølger består af skiftevis overtryk og undertryk
og afstanden mellem to bølgetoppe eller bølgedale kaldes for bølgelængden.
Frekvens Antallet af svingninger der udsendes pr. sek. kaldes frekvensen [f].
Frekvens er også en inddeling af lyden, som er til at høre. De lave frekvenser er de lave
bastoner og høje frekvenser er høje lyse toner.
Det menneskelige øre kan registrere frekvenser fra 20 Hz til 20.000 Hz. Dette er dog det
maksimale. Det er ikke unormalt at ældre mennesker kun kan høre op til 10.000 Hz. Og
frekvensen for almindelig tale ligger fra 125 Hz til 8000 Hz. Det er derfor uhensigtsmæssigt at
BR95 taler om frekvenser mellem 125 Hz til 2000 Hz, idet børn ofte skaber støj i
frekvensområdet fra 2000 Hz til 4000 Hz og i samme område ligger de fleste konsonantlyde. 22
Intensitet Lyden måles i Watt, men det er mere udbredt at lydstyrken måles i dB, som kaldes den
logaritmiske decibelskala, da lyden afhænger af mere end bare effekten. Man måler lyd i dB da
det er mere enkelt end hvis man måler det i Watt. Det skyldes at lydinddelingerne for Watt er
meget store tal eller små tal alt efter hvor på skalaen man er.
dB skalaen kommer af at man ville forenkle skalaen for lyd, så den var lettere at forstå. Man
kalder dB for Lydintensitetsniveauet, men det er lige så relevant at måle lyd i W/m 2 – altså
lydintensitet.
dB er en måleenhed for lydenergien der passere en given arealenhed pr. sek. som
lydintensiteten.
22 Dette er en påstand taget fra Ecophons akustik guide.
35

Figur 1.2, forskellen
mellem Watt og dB
I og med at den er logaritmisk, betyder det at man ikke bare kan ligge to lydstyrker sammen.
Man skal som tommelfingerregel lægge tre til lydstyrken hver gang lyden reelt bliver fordoblet
og 6 dB til lydstyrken når vi føler at lyden bliver fordoblet samt at ca. 8 dB opleves som en
fordobling af den opfattede støj. Det betyder at skal man ligge 60 dB til 60 dB bliver det 63 dB
og ikke 120 dB.
36

Litteraturliste:
Litteratur:
Titel forfatter forlag Udgivelses år ISBN
Akustik og støjforurening Jørgen Sylvest Gad 1992 87-12-02049-4
Bygningers lydisolering, nyere
bygninger,
SBI-anvisning 172
Jørgen Kristensen Statens
Byggeforskningsinstitut
1992 87-563-0788-8
Bygningsreglementet (BR 95) Boligministeriet Bygge og boligstyrelsen 1995 87-90247-01-9
Folkeskoleloven med
kommentarer
Kirsten Krogstrup Krogs Forlag 2001 87-624-0114-9
Hellerup skole Malin Hultmark Ecophon 2003 -
Indeklimahåndbogen, SBI 196 Statens
Byggeforskningsinstitut
Lyd- og støjforhold i
skolelokaler
Om natten er her stille, men
om dagen…
Rapport fra projekt ”Støj i
daginstitutioner”
Claus Møller Petersen
Dan Hoffmeyer
Brance-vejledning om støj
i daginstitutioner
Lise Bache & Liv
Starheim
Rock & Uld Jens Bak, Arne Jægergård
og Nils Bundgård
Støj i daginstitutioner Ulla Søgaard Thomsen og
Susannah Pedersen
Støj og pædagogik Ulla Liberg og Peter
Mikkelsen
Byg-Erfa
Erfaringsblad 01 03 02
Branchemiljørådet Social &
Sundhed
2000 87-563-1041-2
2002 -
1. udgave 2000 87-9987497-7-3
BST Københavns kommune Oktober 2002 87-90953-08-8
Den rytmiske
konsulenttjeneste
Socialministeriet
Undervisningsministeriet og
kommunernes landsforening
Socialministeriet
Undervisningsministeriet og
kommunernes landsforening
Støj og uderum Svend Erik Laursen Socialministeriet
Undervisningsministeriet og
kommunernes landsforening
Støjundersøgelse 1998/1999
De kommunale
daginstitutioner
Synet og Høret Helge Kastrup og Torben
Lenskjær
Sæt ikke grænser for dine
sanser
Utbildningsinspektion i Håbo
kommun
1997 87-982590-9-1
1. udgave 2001 87-601-8988-6
1. udgave 2001 87-601-8963-0
1. udgave 2001 87-601-8990-8
Københavns Kommune Københavns Kommune -
Munksgaards Dimentioner 1. oplag
1990
87-16-10149-9
Ecophon Ecophon 2002 91-974193-5-4
Inspektionsrapport från
skolverket
Skolverket 2004 -
Økologisk Byggeri Thomas Schmitz-Günther Könemann 2000 3-8290-1955-6
37

Hjemmesider:
Bilag:
www.ami.dk Arbejdsmiljøinstituttet
www.bulp.dk BULP
www.ds.dk Dansk Standard
www.ecophon.dk Ecophon
www.gentoftekommune.dk Gentofte Kommune
www.hellerupskole.dk Hellerup Skole
www.kl.dk Kommunernes landsforening
www.pmf.dk PMF
www.skub.dk SKUB
www.sm.dk Socialministeriet
Eksempel på spørgeskema
38

Navn: Dato:
Dette skema udfyldes ved at du hakker af i det felt du synes svarer til din mening. 1 = Lidt/godt og 5 = Meget/dårlig
Har du yderligere bemærkninger er du meget velkommen til at skrive den nederst på skemaet.
Jeg har været ude på skolen en eftermiddag, men jeg fik et indtryk af, at støjen er meget forskellig alt efter hvornår på
dagen jeg kom. Desuden er jeg interesseret i din egen mening omkring støjen, da støj opfattes meget individuelt.
Jeg delte et par af disse skemaer ud, da jeg var på besøg, men selvom du har udfyldt det en gang tidligere vil jeg gerne
have at du også udfylder dette.
Jeg laver denne undersøgelse for at danne mig et indtryk af om lydforholdene fungerer på skolen. Jeg undersøger det
som en form for evaluering på de nye ideer, for at samle de gode og dårlige sider så man i fremtiden kan drage nytte af
dine erfaringer.
Når skemaer er udfyldt bedes det sendes til:
Kristina Bendixen, Stationsallen 46, 6, 609, 2730 Herlev
eller på mail, Kristinamunch@hotmail.com
Skemaet bliver udarbejdet i anledning af et speciale projekt om akustikken på Hellerup Skole.
På forhånd tak for hjælpen.
Kristina Bendixen
1 = Lidt/godt og 5 = Meget/dårlig
Til lærerne:
Er der støj på skolen?
Lidt - meget
Formiddag
Eftermiddag
Kan du høre hvad eleverne
siger? Godt - dårligt
Føler du at du belaster din
stemme? Lidt - meget
Formiddag
Eftermiddag
Formiddag
Eftermiddag
Skal du tit hæve stemmen
Lidt (sjældent)- meget (ofte)
Formiddag
Eftermiddag
Lidt/godt
1 2 3 4 5
1 2 3 4 5
1 2 3 4 5
1 2 3 4 5
1 2 3 4 5
1 2 3 4 5
1 2 3 4 5
1 2 3 4 5
Meget/dårligt
39

Kommer støjen fra:
Lidt/godt
Meget/dårligt
- Ventilation, fx susende luft
lidt - meget 1 2 3 4 5
- Andres tale
lidt - meget
Formiddag
Eftermiddag
1 2 3 4 5
1 2 3 4 5
- forskellige aktiviteter
lidt - meget 1 2 3 4 5
- trinlyd, fx et knirkende gulv
lidt - meget 1 2 3 4 5
Hvornår optræder støjen?
Lidt/godt
Meget/dårligt
- Spisepausen?
Lidt - meget 1 2 3 4 5
- Under undervisningen?
Lidt - meget 1 2 3 4 5
- Formiddag?
- Eftermiddag?
1 2 3 4 5
1 2 3 4 5
40