siemens-investering skaber optimisme - LiveBook

projektledelse

2 Ingeniøren · Karrierekompas · 9. september 2011 

Karrierekompas 

KompetenceUdvIKlIng 

når værktøjskassen skal opdateres 

Jobskiftet fra udviklings- 

ingeniør til produktchef 

krævede en master i Management 

& Technology for 

Jan Harrestrup. Her lærte 

han at jonglere med de for 

en ingeniør så besværlige 

begreber markedsføring og 

økonomi. 

KompetenceUdvIKlIng 

Af Morten Lund red@ing.dk 

En hel del forfremmede ingeniører 

kan sikkert nikke genkendende til 

den situation, som Jan Harrestrup 

fra Deif Wind Power Technology stod 

i sidste år. 

For nok var det et skridt op ad karrierestigen 

for den 35årige svagstrøms 

ingeniør at blive forfremmet 

til produktchef, men samtidig meldte 

den faglige usikkerhed sig. For var 

der redskaber nok i den naturvidenskabelige 

værktøjskasse, når snakken 

faldt på CRM, distributionskanaler, 

branding og andre af markedsføringsverdenens 

fagudtryk? 

Løsningen blev en Master in Management 

& Technology (MMT), en 

toårig Executive MBAuddannelse 

fra Aalborg Universitet med fokus på 

forretningsforståelse. 

Mangler i værktøjskassen 

»Jeg har skiftet job fra en udviklingsstilling 

til en produktstilling, som er 

mere kommerciel. Som produktchef 

skal man kunne forstå økonomien og 

markedsanalyserne, og hele den 

markedsmæssige vinkel mangler 

man i sin værktøjskasse som ingeniør. 

Her lagde denne uddannelse op 

til at være meget virksomhedsfokuseret 

og tage udgangspunkt i virksomhedens 

virkelighed,« fortæller deltidsstudenten. 

Efter godt et år, hvor Jan Harrestrup 

skal til at begynde på tredje semester 

og dermed andet år af 

MMT’en, er det oplagt at spørge, om 

uddannelsen lever op til varedeklarationen. 

Tager den udgangspunkt i 

hans egen virkelighed? 

»Ja, det gør den. Men det er også 

meget op til den enkelte. Et af kriterierne 

for uddannelsen er, at man det 

sidste år arbejder selvstændigt med 

sit afgangsprojekt. Så det er meningen, 

at det kommer virksomheden til 

gode i sidste ende,« vurderer Jan Harrestrup. 

Det begyndte med Google 

Som med så meget andet i denne verden 

begyndte Jan Harrestrups efteruddannelse 

med en Googlesøgning. 

MMT’en poppede op på skærmen, og 

han kunne lide, hvad han så: en toårig 

efteruddannelse uden faste, 

ugentlige undervisningstimer, men 

bygget op omkring 17 seminarer a to 

dages varighed. Med tid til karriere 

ved siden af og få medstuderende, 

højst 20, fra alskens fagretninger. Og 

med et fagligt indhold, der kan bruges 

til noget. 

En af de store udfordringer i hans 

nye tilværelse som produktchef er for 

eksempel af kinesisk art. Deif Wind 

Power Technology leverer blandt andet 

styresystemer og elektriske systemer 

til vindmøllesektoren, og den 

Skivebaserede virksomhed, som i 

forvejen er etableret på det kinesiske 

marked, skal gerne have endnu mere 

gang i salget i Kina. Det kræver en vis 

dosis markedsresearch, markedsforståelse, 

interna tionalt samarbejde og 

ikke mindst kulturforståelse. 

»Grundlæggende får man en virksomhedsindsigt 

og en forretningsforståelse. 

Jeg kan forstå mekanismerne, 

jeg kan forstå, hvorfor tingene 

er, som de er. Vi har også et seminar 

om kulturforskelle, så der er nog 

le ting, man sagtens kan tage med,« 

svarer Jan Harrestrup på spørgsmålet 

om, hvorvidt han kan bruge 

MMT’en i forhold til de kinesiske udfordringer. 

En svær kobling 

Han trækker dog lidt på det. Og indrømmer 

blankt, at koblingen mellem 

skolebænk og hverdagslivet som produktchef 

er en svær én af slagsen. For 

RedaKtøR: Henning Mølsted / IngenIøRen KaRRIeReKompas udkommer fire gange i 2011. Næste gang den 21. okt. / annonceR: Kåre Eliasen, telefon +45 33 26 53 92 / Mikkel Pedersen, 

telefon +45 33 26 54 02 tRyK: Dansk Avistryk / samlet oplag: 79.984 eksemplarer (Dansk Oplagskontrol, 1. halvår 2011) / UdgIveR: Mediehuset Ingeniøren A/S, Skelbækgade 4, 1717 København V, 

telefon +45 33 26 53 00, Fax +45 33 26 53 01 / Mediehuset Ingeniøren A/S ejes af Ingeniørforeningen, IDA / dIReKtIon: Arne R. Steinmark, ansv. chefredaktør og adm. direktør, Christian Hjorth, kommerciel direktør 

på masteR in Management & Technology 

på Aalborg Universitet står der 

blandt andet kulturforståelse på skoleskemaet. 

Og det er jo meget praktisk, 

når man som produktchef Jan Harrestrup 

fra Deif Wind Power Technology 

står foran en ekspansion på det kinesiske 

marked. Privatfoto 

i en benhård og travl hverdag, hvor 

praksis ikke altid rimer på teori, og 

lærebøgerne som regel ikke lige kan 

give svaret, er det stadig svært at omsætte 

teorien fra skolebænken til 

praksis ude i virkeligheden. 

»Det er lige så svært som alt muligt 

andet. Også fordi man på nogle områder 

bevæger sig på et forskningsplan. 

Men det vigtigste, jeg har fået 

med på nuværende tidspunkt, er en 

bedre indsigt i virksomhedens opbygning 

og de mekanismer, der knytter 

sig til strategi.« 

Ifølge Jette Bruun, xecutive MBAkoordinator 

på Aalborg Universitet, 

gør man sig fra universitetets side da 

også store anstrengelser for at sikre et 

reelt, praktisk output: 

»Der bruges både interne og eksterne 

vejledere. Nogle af vores vejledere 

arbejder også ude i virksomhederne, 

så uddannelsen og erhvervslivet 

har tæt samspil om opgaverne på 

uddannelsen. Så det er ikke sådan, at 

det hele foregår foran pc’en, og så får 

deltagerne et 10tal til eksamen,« betoner 

Jette Bruun. j 

masteR In management & 

technology (mmt) 

mmt er en såkaldt Executive MBA-uddannelse, 

der tager to år. Studiestart er 

altid 1. september. 

prisen for den samlede uddannelse er 

230.000 kroner. Hertil kommer udgifter 

til undervisningsmaterialer, ophold 

i forbindelse med modulerne samt 

eventuelt udlandsophold. 

For at blive optaget på uddannelsen 

kræves et uddannelsesniveau svarende 

til en bachelor. Herudover kræves 

der relevant ledelseserfaring fra erhvervslivet, 

typisk mindst tre års erhvervserfaring. 

antal deltagere pr. årgang er maksimalt 

20. 

Læs mere på www.mmt.aau.dk

Relevante kurser for ingeniører samlet på ét sted 

ing.dk/kurser 

Prøv allerede i dag 

Gratis • nemt • hurtiGt 

DTU Efteruddannelse 

– det bli’r til mere 

Ny viden giver nye muligheder. På DTU tilbyder vi 

en række efteruddannelser til alle, der gerne vil videre. 

ÅBEN UDDANNELSE MASTERUDDANNELSER ØVRIGE KURSER 

Åben Uddannelse giver dig mulighed for at 

følge undervisning sammen med DTU-studerende 

i alt fra bygningsfysik til elektro fi skeri 

og videregående biologi. Kurserne strækker 

sig over et semester på 13 uger med undervisning 

i dagtimerne 1-2 gange om ugen, 

eller tre ugers fuldtidsstudie. 

Masteruddannelserne på DTU styrker både 

dine faglige kompetencer og dit netværk. 

Uddannelsen er på kandidatniveau og udbydes 

på deltid, så du kan følge undervisningen ved 

siden af dit arbejde. 

Brandsikkerhed: www.mib.dtu.dk 

Teknisk Miljøledelse: www.tml.dtu.dk 

Ledelse af byggeri: www.mlb.dtu.dk 

DTU’s Master in Business Administration (MBA): 

Management of Technology - MMT: 

www.business.dtu.dk 

I samarbejde med DTU’s institutter tilrettelægger 

vi kurser, der er målrettet dig/din virk- 

somhed. Et skræddersyet kursus foku se rer 

netop på det faglige indhold, der imøde kommer 

jeres behov; kursernes niveau kan spænde fra 

grundlæggende og op til meget fagspecifi kke 

– eksempler kunne være ”Konceptskabelse i 

produkt udvikling” eller ”Miljørigtig konstruktion”. 

DTU’s institutter udbyder også korte, erhvervsrettede 

kursus forløb inden for en række 

fagområder. Der er tale om intensive kurser af 

en eller to dages varighed, der giver dig indsigt 

i de nyeste teknologier og metoder med direkte 

henblik på anvendelse. Det er også muligt at 

følge ph.d.-kurser, hvor emnet er specialiseret 

og på højt fagligt niveau. 

DTU udbyder desuden kurser særligt tilrettelagt 

for ledige. Du kan f.eks. følge et 6-ugers 

kursus på fuld tid i Projektledelse, Organisation 

og Forretningsforståelse. 

Kurser på DTU tager udgangspunkt i den 

nyeste forsknings baserede viden. 

Læs mere på: www.dtu.dk/efteruddannelse

4 

Ingeniøren · Karrierekompas · 9. september 2011 

projektledelse 

På rundtur i 

projektleder- 

junglen 

Aldrig før har der været så 

mange projektlederuddannelser 

i Danmark. Men hvad 

tilbyder de egentlig? Ingeniøren 

guider dig rundt i 

junglen. 

kursusudbydere 

Af Morten Lund redaktion@ing.dk 

81 forskellige projektlederuddannelser 

i alle afskygninger popper op på 

skærmen, hvis man søger på ordet 

’projektledelse’ i ing.dk’s kursusdatabase. 

Får du også begyndende hovedpine 

ved udsigten til at skulle vælge 

lige netop den rigtige uddannelse for 

dig? Så tag med Ingeniøren på rundtur 

hos nogle af udbyderne. 

Vi begynder længst mod øst, i 

Hørsholm nord for København, hvor 

en af de største private udbydere, Implement, 

holder til. Her er partner 

Niels Søndergaard den første til at 

indrømme, at det kan være lidt svært 

at skelne de forskellige uddannelser 

fra hinanden. 

»Hold da op, hvor er der mange udbydere, 

der lægger vægt på alt det administrative 

og certificeringen. Det 

vigtigste burde vel være, hvad kursisterne 

tager med sig hjem. Det er blevet 

lidt rigeligt, og man skal efterhånden 

certificeres på to-tre forskellige 

måder,« siger Niels Søndergaard og 

fortæller, at en af Implements styrker 

netop er, at deres uddannelser er certificerede: 

»Vi er rigtig langt med at få vores 

kurser certificeret. Vi har også rigtig 

meget e-learning med, så folk kan 

forberede sig endnu mere. Men det er 

dem, der står på gulvet, der gør den 

store forskel. Og der bruger vi undervisere, 

som har konkret erfaring med 

Ny registreringsordning skal 

gøre markedet for projektlederuddannelser 

mere gennemskueligt. 

Fem kursusudbydere 

har allerede fået 

‘godkendt’stemplet. 

vejlednIng 


Uigennemskuelig. Således opridser 

uddannelsesverifikatør i Dansk Projektledelse 

Allan Krüger-Jensen situationen 

p.t. på det boomende marked 

for projektlederuddannelser: 

projektledelse,« siger Niels Søndergaard 

og tilføjer, at Implement først 

og fremmest tilbyder projektledelseskurser 

på i alt fire niveauer – fra begynderen 

til eksperten. 

Forskellige aspekter 

I den anden ende af Storkøbenhavn 

finder vi i Taastrup en anden privat 

udbyder, nemlig Teknologisk Institut. 

Her kan du ligeledes tage kurser i 

grundlæggende projektledelse eller i 

det certificerede projektstyringsværktøj 

Prince 1 og 2. Og ligesom i 

Implements tilfælde er der typisk tale 

om kurser a tre til fem dages varighed. 

Men Teknologisk Institut, som også 

holder kurser i Aarhus, forsøger at 

skille sig ud fra mængden ved at tilbyde 

kurser, hvor man kan gå mere i 

dybden med forskellige aspekter af 

projektlederrollen, pointerer seniorkonsulent 

Karen Kramhøft. 

»Vores filosofi er at klæde projektlederen 

på til de mange forskellige 

roller. Afhængig af ens branche og 

projekt har man måske behov for at 

gå i dybden med risikostyring, hvor 

det i andre projekter er vigtigt at facilitere 

projekterne og kommunikere,« 

siger Karen Kramhøft og fremhæver 

instituttets såkaldt fleksible uddannelsesforløb, 

hvor kursisten har mulighed 

for at specialisere sig inden for 

et bestemt aspekt af projektledelse. 

To år med stort pensum 

Vi kunne være taget lidt nordpå til 

Herlev, hvor IDG-kurser har til huse. 

Men da kursusprogrammet meget 

ligner de to foregående med Prince2 

og IPMA-projektlederuddannelsen, 

slutter vi i Odense. 

For er du til tungt pensum og 

forskningsbaseret undervisning, har 

Syddansk Universitet siden 2008 til- 

»Det er vældig uigennemskueligt. 

Situationen er den, at markedet nærmest 

er overfyldt med uddannelsestilbud, 

så behovet for at skabe en gennemsigtighed 

er blevet større.« 

Derfor præsenterer Dansk Projektledelse 

nu en registreringsordning, 

der med verifikatørens ord gerne skal 

give et bedre match mellem dem, der 

leder efter uddannelse, og dem, der 

udbyder uddannelsen. 

Den frivillige ordning tager udgangspunkt 

i de projektledelseskompetencer, 

der ligger til grund for IP- 

MA-certificering, og de første fem 

kursusudbydere har netop været gennem 

certificeringsmøllen. Blandt an- 

Hold da op, hvor er der mange 

udbydere, der lægger 

vægt på alt det administrative 

og certificeringen. 

Niels Søndergaard, Implement 

budt en noget anderledes – og noget 

længere – projektlederuddannelse. 

Målgruppen er de erfarne projektledere, 

og undervisningen tager i bedste 

universitetsstil udgangspunkt i 

den nyeste akademiske forskning. 

»Det er ikke kun forskningsresul- 

projektlederuddannelser bliver registreret og bedømt 

dre Implement og Mannaz har fået 

deres egne kursusbeskrivelser vurderet 

af Dansk Projektledelses verifikatører, 

heriblandt Allan Krüger-Jensen, 

som efterfølgende har uddelt karakterer 

ud fra en firetrins kompetence-skala. 

Markedet har taget den til sig 

»Det, vi håber på, er, at ordningen også 

vil inspirere udbyderne til at lægge 

vægten forskellige steder. Der har 

været en tendens til, at man nærmer 

sig de samme 80 procent i indhold, 

og det, synes vi, er lidt synd for faget. 

Der burde jo være nogle valgmuligheder, 

så man ikke kun konkurrerer 

det er vældig uigennemskueligt. situationen er den, 

at markedet nærmest er overfyldt med uddannelsestilbud. 

Allan KrügerJensen, Dansk Projektledelse 

tater, vi tager udgangspunkt i, men 

hele begrebsverdenen. Det handler 

om at se tingene på en nye måde, og 

det handler om at få en større palet. 

Og det er det, som denne her forskningslitteratur 

kan give,« fortæller 

studieleder og professor Pernille 

Eskerod om den toårige masteruddannelse, 

som kræver af kursisterne, 

at de har haft projektledelsesteori i 

forvejen – enten fra andre kurser eller 

fra deres virksomheds interne 

programmer. 

Her slutter rundturen. Men led 

selv videre. Der er masser af projektlederuddannelser 

derude. Helt præcist 

81 af slagsen. j 

på pris,« siger Allan Krüger Jensen, 

der forventer, at yderligere fire kursusudbydere 

vil nå at blive registreret 

inden årets udgang. 

Registreringen er dog frivillig, så i 

sidste ende står og falder det med, om 

udbyderne tager ordningen til sig. 

Indtil videre lyder der dog ros fra Implement. 

»Jeg synes, at registreringen har 

været en god hjælp til selvhjælp for os 

til at blive endnu bedre. De berørte 

områder er nu blevet opdateret, og 

dermed har vi fået styrket vores projektlederuddannelse 

yderligere,« siger 

seniorkonsulent Poul Albæk fra 

Implement. 

Andre udbyderes tIlbud 

segment: Grundlæggende Projektledelse 

(2 dage) og Videregående Projektledelse 

(2 dage) 

dtu: Design og ledelse af projekter i 

netværk (1 år) 

Attractor: Projektledelse (9 dage) 

vIA university College (Horsens) i 

samarbejde med Ingeniørhøjskolen i 

københavn: Diplomuddannelse i projektledelse 

Aarhus universitet: It-projektledelse 

(del af ’master i it’) (150 dage) 

scrummaster.dk: Scrum Master-kursus 

(2 dage) 

Han tilføjer, at ordningen for ham 

at se er en måde for projektledere at 

blive klogere på, hvilke elementer de 

forskellige registrerede udbydere tilbyder, 

og på hvilket niveau de gør det. 

Også Dansk Standard arbejder p.t. 

på en international ’vejledning’ for 

projektledelse, som foreningen selv 

kalder ordningen. Den går under 

navnet ISO 21500, og det er ifølge 

Dansk Standard forventningen, at 

ordningen også vil finde vej til selve 

projektlederuddannelsernes indhold. 

ISO 21500 forventes udarbejdet 

i løbet af 2012. j

DTU lancerer innovativ 

uddannelse for den erfarne 

projektleder. Fokus er på 

projektledelse i netværk, og 

målet er at skabe en ’superprojektleder’. 

projektlederuddAnnelse 


At gennemføre et projekt i erhvervslivet 

er som et racerløb, mener Søren 

Lybecker, programleder for DTU’s 

nye projektlederuddannelse. 

Du har en vis distance, der skal 

gennemføres, og for at gøre det så 

hurtigt som muligt har du behov for 

nogle pitstops undervejs, hvor du får 

skiftet dæk og får lidt sukker til hjernen. 

Og det er sådan seks pitstops, seks 

moduler fordelt over ét års kursus, 

som DTU tilbyder med deres nye efteruddannelse, 

som er startet her i 

september. 

Nybegyndere udi projektledelsens 

svære kunst kan godt blive inde i stalden 

– målgruppen for ’Design og ledelse 

af projekter i netværk’, som barnet 

er blevet døbt, er nemlig den erfarne 

projektleder, der trænger til at 

få tunet motoren lidt. 

»Klassisk projektledelse kan man 

få hos sin virksomhed eller hos andre 

udbydere. Og det er helt fint. Det, vi 

tilbyder, er, at vi lægger noget ovenpå, 

så man måske bliver udfordret til at 

gøre tingene på lidt andre måder,« siger 

Søren Lybecker. 

Fokus ligger, som navnet antyder, 

på projektledelse i netværk. Det lyder 

lidt langhåret, men ifølge Søren Lybecker 

handler det grundlæggende 

om kompleksitetshåndtering, om at 

omstille sig til uvante situationer og 

tænke i nye forretningskoncepter i 

samspil med andre. 

Programchefen gør meget ud af at 

slå fast, at den nye uddannelse ikke er 

undfanget i en professors hoved, 

men derimod af behovene ’derude’ i 

virkeligheden. Hvor flere og flere 

virksomheder organiserer sig i projekter, 

og hvor flere og flere projekter 

organiseres i netværk på tværs af faggrænser 

og kulturer. 

»På universiteterne har vi haft en 

tilbøjelighed til at kigge på, hvad vi 

har af viden, og hvordan vi kan skrue 

en uddannelse sammen ud fra det. 

Det har vi ikke gjort, for der er ingen 

grund til at lave en uddannelse, som 

ingen vil have,« betoner Søren Lybecker. 

Der mangler noget på ledelse 

Af samme grund har DTU ‘prøvekørt’ 

uddannelsen via et ambitiøst 

udviklingsforløb i løbet af det foregående 

år. 

Virksomheder som Atkins, Nokia 

og Odense Kommune har ageret 

sparringspartnere og stillet projektledere 

til rådighed i en række workshopper, 

hvor uddannelsens rammer, 

indhold og form blev udviklet og 

diskuteret igennem. 

En af testdeltagerne var projektleder 

Claus Lund Nørgaard fra Atkins. 

Han mærker på egen krop, at kravene 

til nutidens projektledere bliver større 

og større. 

»Der stilles større krav til projekterne. 

Man sætter nogle fagdiscipliner 

sammen, som bliver mere og mere 

specialiserede. Og derved bliver 

man som projektleder også mere og 

mere fremmed over for delleverancerne. 

Samtidig giver den øgede globalisering 

også mere samarbejde på 

tværs af organisationer og netværk 

samt krav om mindre udviklingstid,« 

mener Claus Lund Nørgaard, som 

også godt vil give et bud på, hvilke lag 

der særligt mangler på projektlederlagkagen: 

»Der mangler noget på ledelse af 

projekter. De er så komplekse, at de 

ikke bare kan standardiseres ud til 

nogle enslydende projektaktiviteter. 

Når man øger kompleksiteten, øger 

man samtidig uforudsigeligheden 

og dermed også behovet for reel ledelse. 

Ikke uden startvanskeligheder 

Uforudsigeligheden – fristes man 

næsten til at sige – går også igen i uddannelsens 

indhold, der vil byde på 

inputs fra kulturens og filosofiens 

verden. Blandt andet i form af gæsteforelæsninger 

ved Roskilde Festivalens 

udviklingschef og musikeren 

Peter Bastian. 

»Det bliver i øjenhøjde, dialogbaseret 

og med workshopper,« lover Søren 

Lybecker. 

»Den egentlige læring finder sted i 

projektarbejde hjemme i virksomheden. 

Man skal ikke skrive abstrakte 

rapporter, men i stedet identificere 

en konkret udfordring for ens virk- 


ny uddannelse vil styrke projektledelse i netværk 

DEN ERFARNE PROJEKTLEDERS PITSTOPS 

Design og ledelse af projekter i 

netværk’ rummer seks moduler 

og kan ifølge programleder Søren 

Lybecker sammenlignes med 

seks pitstops i et racerløb. Se her, 

hvilken slags viden DTU vil 

proppe ind i kursisternes ’motor’. 

START & MÅL 

Sidste pitstop før mål handler om 

forretningsforståelse: Hvordan kan der 

skabes vækst ved at tænke i nye 

forretningsmuligheder? Og hvordan kan 

man samarbejde på tværs med andre? 

Modul 5 

Modul 1 

projektledelse I netværk er omdrejningspunktet for en ny efteruddannelse, 

som er undfanget af behovene ude i virksomhederne, forklarer Søren Lybecker, 

programleder for DTU’s nye projektlederuddannelse. Foto: DTU 

Modul 5 

Forandringsledelse og det 

personlige lederskab er på 

programmet i det næstsidste 

pitstop. For hvis man skal lede 

andre, er man nødt til at smide 

sin egen maske. 

Kursisterne bliver delt ind i 

grupper. Hovedfokus er på 

gruppedynamik, netværksteori 

og fagets grundlæggende 

strukturer og processer. 

Modul 4 

Nu handler det om videndeling og 

innovation i netværk, specifikt 

hvordan man omsætter viden om 

til nye produkter. Og hvordan man 

får velkendte ideer til at tage sig 

ud på en ny måde. 

Modul 2 

Modul 3 

Man kan ikke bare fyre sine 

projektmedarbejdere, så der skal i 

stedet arbejdes med motivation og 

samarbejde på tværs af faggrupper, 

organisationer og kulturer. 

5 

somhed og løse den ud fra de værktøjer, 

man får.« 

Dén varedeklaration synes Claus 

Lund Nørgaard indtil videre, at udviklingsprojektet 

har levet fint op til. 

Men der er også blevet slebet lidt kanter 

af undervejs. 

»Det er en klassisk udbyder af tekniske 

uddannelser, som nu byder ind 

med en meget dialogbaseret uddannelse. 

Det, vi præsenterer nu, er derfor 

lidt forskelligt fra undervisernes 

normale dagligdag. Teoretikere og 

praktikere formulerer sammen svarene 

og søger spørgsmålene, og derfor 

er underviserne blevet udfordret 

til at indtage nogle nye roller. Og det 

har givet lidt startvanskeligheder, 

hvor undervisernes profil blev skærpet.« 

Med lyssværd og tommestok 

Claus Lund Nørgaard er faktisk blevet 

så begejstret for forløbet, at han er 

blevet en del af den første årgang, 

som sætter sig på skolebænken her i 

september. Måske med et symbolsk 

lyssværd i hånden. For ifølge Søren 

Lybecker er det ambitiøse mål med 

uddannelsen at udklække ingeniørverdenens 

svar på Jedi-ridderen. 

Det er sagt i spøg, men rummer også 

et gran af alvor. 

»En superprojektleder er i virkeligheden 

en Jedi Knight – projektlederen 

er superhelten i vores samfund lige 

nu og i vores fremtidige samfund. 

Den rolle er projektlederens, fordi vi 

organiserer flere og flere ting i projekter,« 

siger han. j 

Også kaldet kunsten at 

gøre det komplekse 

konkret. Som Søren 

Lybecker udtrykker 

det: Hvis du bliver 

bedt om at bygge en 

bro mellem Danmark 

og Tyskland, vil du 

garanteret ligge 

søvnløs et par nætter. 

Men hvis det bliver 

brudt ned i nogle 

delprojekter, så sover 

du nok lidt bedre. 

Kilde: DTU · Grafik: Martin Kirchgassner


jobmarked 

– se efterårets aktiviteter på 

ida.dk/idalederforum 

Bliv Executive MBA 

MMT - Master in Management of Technology fra Aalborg 

Universitet er en af Europas bedste Executive MBA-uddannelser. 

Vi uddanner fremtidens kompetente ledere til at se 

forretning, teknologi og organisation i en dynamisk helhed. 

MMT-uddannelsen er en toårig deltidsuddannelse for mænd 

og kvinder fra den private og offentlige sektor. Uddannelsen 

afholdes som 17 internatseminarer en gang månedligt fra 

torsdag til lørdag. 

Aarhus 

Informationsmøde 

17. marts 

Hotel LegoLand, Billund 23. marts 

Aalborg Universitet 13. april 

Der lægges vægt på at udvikle innovative og helhedsbetonede 

løsninger på komplekse problemstillinger. 

Som krumtap for at omsætte teori og metoder til praktisk 

virkelighed, Tilmelding arbejdes kan der ske på med mmt@production.aau.dk 

projektopgaver i egen virksomhed 

Ansøgningsfrist på hvert af 1.maj. de 4 semestre. Studiestart 1. september 2011 

z 

Livslang 

læring 

Syddansk Universitet 

tilbyder forskningsbaseret 

efteruddannelse inden for 

master- og diplomuddannelser, 

enkeltfag og uddannelser 

på deltid. 

■ Læs mere på 

www.sdu.dk/efteruddannelse 

■ Ring til os på 65 50 10 54 

eller skriv til 

efteruddannelse@sdu.dk 

Aktuelt for ingeniører: 

■ Efteruddannelse til 

gymnasiet 

■ HD 

■ Ingeniørfaglige kurser 

■ Jura på deltid 

■ Master i international 

virksomhedskommunikation 

■ Master i projektledelse 

■ Master of Public 

Management 

■ MBA 

D U L E V E R K U N , S Å L Æ N G E D U L Æ R E R 

Intensiv kamp om de 

bedste vindmøllehjerner 

Siemens Wind Power skal tiltrække 

op mod 600 nye ingeniører 

med vindmølleekspertise 

de næste to år, hvis 

virksomheden skal realisere 

sin milliardinvestering i Jylland. 

Aalborg Universitet er 

klar med ekstra kandidater . 

arbejdskraft 

Af Sara Rosendal sro@ing.dk 

En ting er at planlægge en milliardinvestering. 

Noget helt andet er at 

skulle føre den ud i praksis. Det er 

den udfordring, Siemens Wind Power 

står over for, efter virksomheden 

har meddelt, at den vil udvide sine 

danske afdelinger med en milliard 

kroner. 

500600 nye ingeniørstillinger skal 

besættes, hvis virksomheden skal nå 

sit strategiske mål om ydeligere global 

ekspansion. Og det skal ske i en 

tid, hvor konkurrencen om de bedste 

vindmøllehjerner er stor. Så stor, at 

den spanske vindmølleproducent 

Gamesa sidste år valgte at lukke sin 

danske udviklingsafdeling med netop 

den begrundelse, at producenten 

ikke kunne skaffe tilstrækkeligt med 

kvalificerede medarbejdere. 

Men konkurrencen om medarbejdere 

er ikke noget, der får Corinne 

van Sprang, HRchef i Siemens, til at 

ligge søvnløs. 

»Indtil nu har vi ikke haft de store 

problemer med at tiltrække medarbejdere, 

men vi er klar over, at det bli 

IBC Kurser 

Project Management 

Når forretningen vokser, vokser karrieremulighederne 

også. Corinne van Sprang, Siemens 

ver stadigt sværere. Min opfattelse er 

dog, at jyder generelt ikke er bange 

for at køre langt, hvis jobbet er det 

rigtige. Derimod er det langt sværere 

at lokke sjællænderne herover,« siger 

Corinne van Sprang. 

Hun forventer, at Siemens vil rekruttere 

en del af de nye ingeniører 

fra udlandet, også selv om det ikke altid 

er let at lokke dem til det nordvestlige 

Jylland. Desuden vil Siemens udbygge 

sit samarbejde med universiteterne 

i håb om at kunne tiltrække de 

mest kvalificererede kandidater. 

Et godt øje til Siemens 

Den tyske vindmøllegigant kan glæde 

sig over, at de danske ingeniørstuderende 

tilsyneladende har et 

godt øje til virksomheden, der i år opnåede 

førstepladsen i Ingeniørens 

Profilanalyse. De studerende fremhævede 

i særlig grad karrieremulighederne 

hos Siemens som et plus. 

»Når forretningen vokser, vokser 

karrieremulighederne også. I det seneste 

år har vi skabt 160 nye lederjob i 

Danmark,« siger Corinne van Sprang. 

På universitetet i Aalborg er Eskild 

Holm Nielsen, dekan på det naturvidenskabeligetekniske 

fakultet, fuldt 

opmærksom på det stigende behov 

for ingeniører med specialkompetencer 

i Vestdanmark. Han har netop 

budt 21 procent flere ingeniørstuderende 

end sidste år velkommen og 

været med til at oprette flere specialiseringer 

på overbygningsudddannelsen, 

blandt andet inden for effektelektronik. 

»På den korte bane vil vi være i 

stand til at uddanne 6080 nye effekt 

elektronikingeniører, som vi ved er 

en mangel blandt andet i vindmøllebranchen. 

Vi har allerede mere end 

80 ph.d.er inden for vindmølleforskning, 

og planen er at intensivere samarbejdet 

med blandt andet Siemens, 

så vi i de kommende år kan fastholde 

flere kandidater i regionen,« siger 

Eskild Holm Nielsen. 

Han håber, at Siemens’ investeringer 

i regionen vil få endnu flere af de 

lokale unge til at overveje ingeniørfaget. 

»En onkel eller tante, der arbejder 

hos Siemens, kan være med til at åbne 

øjnene for de store muligheder, 

der er som ingeniør. Der findes ikke 

en bedre reklame for ingeniørfaget 

end den form for rollemodeller,« siger 

Eskild Holm Nielsen. 

Virksomhed med vokseværk 

Hos Siemens håber de, at en række 

interne omstruktureringer kan være 

med til at lokke flere ingeniører til. 

Over de kommende år vil der blive 

oprettet 200 mobile arbejdsstationer 

på de tre lokaliteter Brande, Vejle og 

Ikast. Medarbejderne vil blive udstyret 

med en bærbar computer og kan i 

samarbejde med deres ledere bestemme, 

hvor de ønsker at arbejde 

fra. 

»Vores erfaring er, at danskerne 

vægter balancen mellem familie og 

arbejdsliv meget højt. For nogle vil 

fleksibiliteten være en fordel. Men vi 

er klar over, at det kræver et særligt 

mindset ikke at arbejde fra en fast base. 

En del foretrækker deres faste 

skrivebord, hvor de kan stille billeder 

af famillien op og indrette sig, så ti 

International projektleder 

Med mulighed for fuld merit til Diplom i ledelse tonet til projektledelse. Uddannelsen lærer dig at håndtere 

større projekter og giver dig indsigt i strategi med internationale og multi- kulturelle aspekter. 

Forløb 

International Projektleder kan opnås på åbne forløb over et halvt år, eller et intensivt forløb over 8,5 uge 

med mulighed for økonomisk støtte. I partnerskab med din virksomhed er mulighederne uendelige. 

Sted 

Uddannelse og træning på Sjælland eller i Trekantområdet . Eksamen med ECTC points og 

bevis. Du kan bagefter - eller senere skyde genvej - læse videre til Diplom i ledelse tonet til projektledelse. 

Du kan også vælge mellem IT-, LEAN-, Forandrings- og Offentlig Projektleder. 

Se alle vores projektledertilbud på www.projektledelse.net 

Kontakt Stinne Bonde på tlf.: 7224 1704 · Skamlingvejen 32 · DK-6000 Kolding 

IBC ProjectManagement samarbejder med en række off. udbydere og private konsulenthuse. 

Vore konsulenter er alle erfarne projektledere og instruktører og certificeret af PMI®, IPMA® eller eksamineret PRINCE2®.

den vil vise, hvor mange der vil benytte 

sig af tilbuddet,« siger Corinne 

van Sprang. 

Nye kolleger er hverdag 

Håbet er dog, at de mobile arbejdsstationer 

også vil kunne fremme samarbejdet 

på tværs af organisationen, 

der er vokset til i dag at omfatte 5.200 

medarbejdere i Danmark. 

En af de medarbejere, der har mærket 

udviklingen, er Martin Huus 

Bjerge, udviklingsingeniør i Siemens. 

Da han blev ansat i 2007, havde 

han en enkelt kollega i afdelingen 

i Brande og en i Canada. I dag består 

afdelingen af 20 medarbejdere. 

»Som ansat vænner man sig hurtigt 

til hele tiden at få nye kollegaer. 

Det er jo nærmest dagligdag, og man 

lærer hurtigt at tage hensyn til de 

kulturelle forskelle. Det er utrolig inspirerende 

at få kollegaer, der er uddannet 

fra udlandet. Det giver nogle 

nye input til, hvordan vi kan løse tingene,« 

siger Martin Huus Bjerge. 

job fra INg.dk/NaVNe 

morteN lymark er ansat som projektkoordinator 

inden for Energi og Proces hos Grontmij. 

Han er uddannet produktionsteknolog og maskintekniker 

og skal primært arbejde med koordinering 

af 3Dprojektering inden for EPCM 

af anlæg inden for procesindustrien. 

aNders ekmaN har overtaget ledelsen af 

KPMG’s rådgivningsforretning, Advisory. Han 

har en lang karriere som konsulent, nordisk leder 

og chef for flere rådgivningsfirmaer bag 

sig, blandt andet i Indevo, Capgemini, IBM Global 

Services, Framfab og Brann. 

kasper jørgeNseN er ansat som byggeleder 

hos Raunstrup A/S. Han skal stå i spidsen for 

opførelsen af penthouselejligheder i Aarhus 

samt opførelsen af lavenergidaginstitutionen 

Løgtengården i Skødstrup. Han er uddannet 

civilingeniør inden for bygge og anlæg med 

speciale i byggeledelse. 

sVeNd mødtgård er ansat som salgsingeniør 

hos Telpartner A/S. Han er uddannet elektronik 

ingeniør og har tidligere været ansat hos 

blandt andre Arrow, Jørgensen & Co og Acte. 

Claus jaCobseN er ansat som projektleder 

hos Develco. Han kommer med solid erfaring i 

projektledelse og har tidligere arbejdet som 


Han er parat til at tage imod de 

mange nye ingeniører og glæder sig 

over, at Siemens satser så stort i Danmark. 

»Vi er jo i evig konkurrence med 

andre virksomheder om medarbejdere, 

så det er da et positivt signal, at 

der nu bliver skabt endnu flere karrieremuligheder 

hos os,« siger Martin 

Huus Bjerge. j 

sIemeNs' mIllIardINVesterINg 

deN tyske 

vindmøllegigantSiemens 

kan glæde 

sig over, at 

de danske ingeniørstuderende 

har et godt øje 

til virksomheden. 

Foto: Das 

Büro. 

siemens vil investere en milliard kroner i Danmark i 2011 

og 2012 og planlægger at ansætte 500-600 nye ingeniører 

over de kommende to år, primært i Jylland. 

kapaciteteten på eksisterende produktionsfaciliteter 

øges. 

I brande og aalborg bygges nye centre til forskning og 

udvikling, der blandt andet skal rumme testfaciliteter til 

gearløse vindmøller. 

I Vejle åbner et kompetencecenter for offshore-vindmøller. 

I Ikast skal et nyt kontor huse den skandinaviske salgs- og 

projektstyringsgruppe. 

projektleder og projektchef inden for udvikling 

af elektronik og software. Derudover har han 

arbejdet med business caseanalyse relateret 

til nyudvikling og innovation. 

aNders thorNgaard er ansat som Product 

Development Engineer hos High tech Innovation 

ApS. Han er uddannet diplomingeniør med 

speciale i maskinteknik og vil med sin tekniske 

kreativitet blive en stærk ressource i stræben 

efter at bringe innovative udviklingsprojekter 

fra vision til løsning. 

haNs johaNNseN er ansat som projektingeniør 

inden for forsyningsteknik hos Grontmij. 

Han er uddannet diplomingeniør og skal primært 

arbejde med projektering af ledningsanlæg 

og konstruktioner. 

pIerre marIe er ansat som akustiker i Grontmijs 

akustikafdeling Acoustica. Han er uddannet 

civilingeniør og skal primært arbejde med 

bygnings og rumakustik samt skydebanestøj. 

mIChael sChultz er ansat som afdelingsleder 

for Orbicons installationsafdeling i Ballerup. 

Han har fungeret som teamleder i afdelingen 

siden 2008 og blandt andet arbejdet på Sillebroen 

Shoppingcenter i Frederikssund, Capnordic 

Multiarena og DR’s nye hovedsæder. 

7 

GIV DINE AUDITOR- 

KOMPETENCER 

ET LØFT. HÆV 

STANDARDEN 

MED ET AF 

VORES MANGE 

KURSER!Systematiseret sund fornuft 

DS Certifi cering tilbyder professionelle kurser 

til alle typer virksomheder inden for alle brancher. 

Tilmeld dig fx: 

• Auditorkursus i kvalitetsledelse 

• Auditor som coach 

• Lead auditorkursus i kvalitetsledelse (IRCA-certifi ceret) 

• Styrk din formidling og gennemslagskraft 

DS Certifi cering er leverandør af certifi ceringer, godkendelser, screeninger, andre former for audit og kurser til danske virksomheder 

nationalt og internationalt. Vi har over 25 års erfaring med at styrke vores kunders konkurrenceevne og skabe merværdi gennem 

innovative, behovs- og løsnings orienterede produkter, der baserer sig på danske og inter nationale standarder og best practice. 

Tilmeld dig på 

kurser.byggecentrum.dk 

– og bliv klogere 

Bygningsfysikuddannelsen 

– professionel efteruddannelse i samarbejde med DTU 

• Fugt 

• Lys 

• Statik 

• Indeklima 

• Brand 

• Lyd 

• Energi 

Bygningsfysikuddannelsen giver dig tværgående indsigt i 

bygningsfysik og sætter fokus på POLYteknikken. Du vil 

efter at have gennemført uddannelsen være i stand til at 

udføre dine projekter optimalt, så alle forhold på tværs 

af bygningsdelenes og materialernes forskellige egenskaber 

er tilgodeset. 

Uddannelsen er målrettet ingeniører, arkitekter og 

konstruktører. 

Scan – og se videoen 

om uddannelsen, 

eller klik ind på 

kurser.byggecentrum.dk 

Læs mere og 

tilmeld dig på 

www.dscert.dk/audit


efteruddannelse 

MBa-netværk luner, 

når du stiger til tops 

Adgang til viden om andre 

brancher, gode sparringspartnere 

og nye karrieremuligheder 

er tre gode 

grunde til at bruge tid på et 

alumnenetværk. 

netværk 

Af Lene Wessel lw@ing.dk 

Arrangementer og samvær i et alumne-netværk 

med tidligere medstuderende 

fra MBA-uddannelsen er et 

rigtig godt supplement til efteruddannelse 

og karrierepleje. Det giver 

nemlig adgang til viden, sparring og 

indblik i, hvad der sker i erhvervslivet, 

mener Martin Friis-Mikkelsen, 

bestyrelsesformand for DTU Business’ 

Alumneforening: 

»Mange MBA’ere er kendetegnet 

ved, at de er rigtig gode til at tilegne 

sig viden, så bare det at møde en tidligere 

holdkammerat betyder, at du lærer 

noget nyt,« siger formanden, som 

er uddannet produktionsingeniør og 

blev færdig med sin Executive MBA 

fra DTU i 2009. 

Derudover er netværket godt, hvis 

man vil holde sig orienteret om, hvad 

der sker i andre virksomheder og 

brancher, for eksempel hvis man selv 

er på udkig efter nye karrieremuligheder. 

Det sidste er ofte relevant for 

MBA-studerende, fordi mange af 

dem oplever, at arbejdspladsen ikke 

giver dem mulighed for at bruge deres 

nyerhvervede viden, når de står 

med MBA-diplomet i hånden. 

»For mange er det deres eget ’drive’ 

og ønske om personlig udvikling, der 

har fået dem til at tage en MBA. Når 

de så kommer tilbage til arbejdsplad- 

sen og er klar til nye udfordringer, så 

får de måske ikke chancen – særligt 

ikke i disse krisetider,« siger Martin 

Friis-Mikkelsen. 

Muligheden for at få afprøvet de 

nye kompetencer på en anden arbejdsplads 

er ofte ikke til stede til at 

begynde med, fordi mange MBA-studerende 

indgår uddannelseskontrakter 

med arbejdspladsen, som betyder, 

at de er bundet til at fortsætte i en periode, 

efter de har bestået deres eksamen. 

»Klausulen låser dig, for hvis du 

forlader virksomheden, skal du betale 

pengene tilbage, hvilket er fair nok. 

Det ville jeg også selv kræve, hvis jeg 

var direktør,« siger Martin Friis-Mikkelsen, 

som netop oplevede, at det ikke 

var muligt at sætte den nye viden i 

spil på hans gamle arbejdsplads. 

I foråret, to år efter hans MBA-eksamen, 

skiftede han derfor til sit nuværende 

job som global chef for strategiske 

partnerskaber i Milestones 

Systems: 

»Når du har MBA-kompetencer, 

skal du lidt tættere på maven af virksomheden 

for at bruge alle dine kompetencer, 

og nu bruger jeg hele paletten,« 

siger han. 

Karrieren eksploderer 

Men indtil han fik sit nuværende job, 

var netværket med andre MBA’ere 

rigtig nyttigt. For det første i kraft af 

de fire-seks arrangementer, som 

alumneforeningen selv arrangerer, 

og for det andet i kraft af de otte-ni arrangementer, 

som DTU Business 

stablede på benene for sine tidligere 

studerende. 

Arrangementerne er vidt forskellige, 

lige fra et møde i Kastrup Lufthavn, 

hvor SAS fortæller om deres 

brug af sociale medier, til et besøg på 

Danfoss Universe i Nordborg med 

rundvisning og foredrag. 

Fælles for netværksmøderne er, at 

det faglige niveau skal være højt, dels 

fordi der er stor konkurrence fra andre 

arrangementer, dels fordi dagligdagen 

er presset og ofte bliver det 

endnu mere, når folk har taget en 

MBA, understreger Martin Friis- 

Mikkelsen: 

»Mange oplever, at deres karriere 

eksploderer, når de har taget en 

MBA, og det er svært at følge med. 

Det mærker jeg tydeligt selv, men 

man er nødt til at fortælle sig selv, at 

netværket er vigtigt. Der bliver koldere 

og koldere, jo højere på toppen du 

kommer, og derfor bliver det vigtigere 

og vigtigere at have et netværk, 

hvor du kan mødes med dem, du er 

uddannet sammen med. Hvor du 

kan vende nogle ting uden at have dine 

parader oppe,« siger han. 

Muligheden for at møde mennesker 

fra mange forskellige brancher 

og fra både den offentlige og den private 

sektor er noget af det attraktive 

ved netværket, nøjagtigt som det var 

under uddannelsen: 

»Du får kendskab til en bred vifte 

af brancher og opdager, hvor meget 

du selv er præget af tankegangen i 

den branche, du arbejder i. Det giver 

et mere nuanceret billede af, hvordan 

verden er skruet sammen, og at der 

er mange måder at løse opgaver på,« 

siger han. 

Virtuel kontakt er ikke nok 

Alumneforeningen har 150 medlemmer, 

og der er godt besøgt til de fleste 

arrangementer: 

»Man kan mærke, at folk, der er 

’in-between jobs', er lidt mere aktive 

17. november 

2011 

PROJEKTVÆRKTØJS DAGEN 

mESSE KoNfERENcE cASE pRÆSENTATioNER 

Læs hele besøger- og udstillerevalueringen fra 2010. 

www.ing.dk/projektleder 

Tilmelding for besøgende 

På hjemmesiden ing.dk/projektleder 

for udstillere 

Ledige stande, ring til Per Bach på 2810 9504 

eller send en mail på pb@ing.dk 

et aluMne-netværk kan være rigtigt nyttigt, fordi man kan vende nogle ting 

uden at have paraderne oppe, mener Martin Friis-Mikkelsen, bestyrelsesformand 

for DTU Business' Alumneforening. 

og lige skal ud at snuse, for netværket 

kan være indgang til et nyt job, 

fordi det giver viden om, hvor der er 

en position,« siger Martin Friis- 

Mikkelsen. 

Selv om alumne-netværket annoncerer 

deres arrangementer på LinkedIn, 

så har de ikke noget virtuelt 

forum, men det er heller ikke formålet 

med netværket, mener formanden: 

»Det skal mere være en-til-en. De 

sociale medier kan være gode nok, 

men vores netværk handler om fortrolighed, 

og der er det bedre at mødes 

ansigt til ansigt.« 

Arrangører 

Udstillerevaluering 2010 

Når Martin Friis-Mikkelsen på 

trods af en travl karriere med mange 

rejser til USA har valgt at bruge tid 

som formand for alumneforeningen, 

er der flere årsager: 

»Det er et spørgsmål om at holde 

kontakt til skolen og være ambassadør 

for uddannelsen, samtidig med 

at jeg gerne vil gøre en indsats i den 

gode sags tjeneste. Vi er jo også ambassadører 

for uddannelsen. Det kan 

godt være, at jeg om et eller to år siger, 

at der skal andre kræfter til, men 

lige nu går det fint, fordi de øvrige bestyrelsesmedlemmer 

også trækker,« 

siger han. j 

100% syntes at det samlede indtryk 

var meget godt eller godt 

88% syntes at firmaets udbytte 

var meget godt eller godt

Headhunter: MBA giver større afkast end HD 

De to lederuddannelser, MBA 

og HD, kræver nogenlunde 

samme arbejdsindsats og er 

lige svære, men MBA'ens internationale 

tilsnit gør den 

til headhunter Jakob Krejsagers 

favorit. 

MBa 

Af Lene Wessel lw@ing.dk 

I løbet af de seneste små ti år er antallet 

af MBA-uddannelser vokset kraftigt 

både i udlandet og herhjemme. 

Og det er der en god forklaring på, 

mener Jakob Krejsager, direktør i 

executive search-virksomheden 

Friis berg & Partners. 

»Samfundet har udviklet sig. Vi 

har bevæget os fra, at vi i Danmark 

havde mange lokale produktionsvirksomheder 

med lokale eller nordiske 

markeder, til i dag, hvor det er et globalt 

marked. Det betyder, at ledere 

står over for nogle helt andre og mere 

komplekse ledelsesmæssige discipliner. 

Og her er MBA blevet et godt 

værktøj,« siger Jakob Krejsager. 

Han mener, at HD-studiet, der li- 

de t fa r m ac e u t i s k e fa k u lt e t 

k ø b e n h av n s u n i versitet 

gesom MBA er en lederuddannelse 

beregnet til at læse sideløbende med 

arbejdet, er mindre attraktiv, end den 

har været: 

»Går du ti år tilbage eller mere, så 

var HD ganske fint, men i dag mærker 

jeg, at folk på direktionsniveau 

klart foretrækker kandidater med en 

MBA, fordi den bringer ledelse op på 

et strategisk niveau og ud i det globale 

rum,« siger han. 

Jakob Krejsager peger på, at der ikke 

er den store forskel på de to uddannelser, 

når det gælder sværhedsgrad, 

arbejdsindsats og varighed, men at 

det ifølge hans erfaring rent karrieremæssigt 

bedre kan betale sig at vælge 

en MBA: 

»De er nogenlunde lige krævende, 

så tager du udbytte over for indsats, 

får du mere ud af en MBA,« siger 

han. 

En MBA kan dog ikke stå alene. 

Når Jakob Krejsager vurderer kandidater, 

er der mange andre ting, der 

spiller ind: 

»Vi vurderer først og fremmest 

kandidater på deres erfaringer og resultater, 

og om de har en akademisk 

baggrund. En erfaren kandidat med 

en HD vil veje tungere end en uerfa- 

går du ti år tilbage eller mere, 

så var Hd ganske fint, 

men i dag mærker jeg, at 

folk på direktionsniveau 

klart foretrækker kandidater 

med en MBa. 

Jakob Krejsager, 

Friisberg & Partners 

ren MBA’er. Så MBA bringer dig ikke 

foran i køen, hvis du er ung og uerfaren, 

men hvis du er 38-40 år og har 

gode resultater, så betyder det noget,« 

siger han. 

Nye teorier i spil 

Jakob Krejsager lægger derfor ikke 

skjul på, at han anser MBA for det 

bedste valg, hvis man ønsker at blive 

klædt på til en lederkarriere: 

»Jeg er voldsom tilhænger af MBA, 

for selv om HD også udvider dit netværk 

og giver dig ledelsesværktøjer, 

så er forskellen, at MBA-uddannelsen 

er internationalt forankret og giver 

et netværk med folk, der er på vej 

opad på et strategisk niveau. Samtidig 

er MBA-uddannelserne opmærksomme 

på at have de nye teorier i spil, 

mens HD er en lokal dansk ting, og 

den er meget smallere end MBA,« siger 

Jakob Krejsager. 

Et godt supplement 

Han mener, at HD kan være et godt 

supplement til den uddannelse, man 

oprindeligt har: 

»Hvis du er ingeniør og specialist 

inden for et bestemt område og får 

personaleansvar eller bliver afdelingsleder, 

kan en HD være rigtig 

god som supplerende værktøjskasse, 

fordi den giver økonomiforståelse og 

lærer dig andre grundlæggende ledelsesværktøjer,« 

siger Jakob Krejsager. 

Ønsker du at arbejde i toppen af organisationen, 

hvor den strategiske 

udvikling foregår, så anbefaler han 

uden tøven en MBA. 

Inden man begynder på uddannel- 


karakterIstIka 

ved Hd og MBa 

Er du masterMINDed? 

Hd 

lokalt netværk 

kompetenceudvikling inden for 

specifikke, relativt, smalle områder 

forankret i en dansk tradition 

diplomuddannelse 

MBa 

Internationalt netværk 

strategiske ledelsesværktøjer 

Internationalt tilsnit 

Masteruddannelse 

Kilde: Jakob Krejsager, Friisberg & Partners 

9 

sen, gælder det dog om sætte sig klare 

mål: 

»Folk, der går i gang med en MBA, 

bør have aftalt en plan med deres arbejdsgiver, 

så de får nye udfordringer, 

når de bliver færdige med uddannelsen. 

De har bevæget sig så langt, 

at de forlader virksomheden, hvis de 

ikke får lov at bevæge sig et andet sted 

hen end dér, hvor de er,« siger Jakob 

Krejsager. j 

Master of Industrial Drug Development (MIND) giver dig kompetencer på kandidatniveau. Uddannelsen er målrettet studerende med mindst to års relevant 

erhvervs erfaring med lægemiddeludvikling. Undervisningen foregår i intensive moduler – typisk af en uges varighed. Uddannelsen gennemføres på 2-6 år. 

MIND-kurser: 

• Discovery and Development of Medicines (oversigtskursus) 

• Drug Discovery 

• Pharmacology 

• Non-clinical Safety and Toxicology 

• Drug Formulation and Delivery 

• Chemical Process Development and Production of Active Pharmaceutical Ingredients (API) 

• Drug Regulatory Affairs in Drug Development 

• QA, QC, GXP for Pharmaceutical Production 

• Clinical Pharmacology and Biostatistics 

• Biopharmaceuticals - Pharmaceutical Development and Safety Assessment 

• Quality by Design (QbD) Approach in Pharmaceutical Development 

Alternativt kan kurserne tages enkeltvis. Se tilmeldingsfrister på hjemmesiden. 

Optagelse på uddannelsen sker løbende, men ønsker du at starte med oversigtskurset, 

som afholdes i januar 2012, skal du søge inden 1. november 2011. 

Besøg farma.ku.dk/mind eller kontakt master@farma.ku.dk for yderligere information.


projektstyrIng 

når projektlederen skal 

være it-håndværker 

I takt med at antallet af 

projekter vokser i de danske 

ingeniørvirksomheder, 

vokser mængden af projektstyringsværktøjer 

også. 

projektstyrIngsværktøjer 

Af Sara Rosendal sro@ing.dk 

klassikerne 

De klassiske projektstyringsværktøjer skaber 

overblik og overvåger processerne. 

Engang svor enhver projektleder 

med respekt for sig selv til klassikeren 

MS Project. I dag jonglerer den 

moderne projektleder ofte med forskellige 

værktøjer: Deler dokumenter 

med interessenterne i et af de 

internetbaserede projektrum og 

udveksler hurtige opdateringer på 

Twitter med projektdeltagerne. 

It-infrastruktur er under hastig ud- 

MS Project er et af de mest udbredte softwaresystemer til 

projektstyring. Det indeholder en række værktøjer, der 

hjælper projektlederen med at planlægge og styre sine 

ressourcer. 

Med MS Project kan projektlederen bryde projektaktiviteterne 

ned og forbinde dem i en logisk rækkefølge. 

Det gør det muligt at holde overblik over udviklingen i 

projektet og styre, hvornår de enkelte delaktiviteter skal 

påbegyndes. Systemet er især velegnet til store komplekse 

projekter, men kan være en udfordring at anvende i 

mindre projekter, fortæller Morten Fangel. 

»MS Project kan blive et tungt værktøj at arbejde med. 

Det er et rigtigt godt analyseværktøj, men jeg hører ofte 

fra projektledere af mindre projekter, at når de først er et 

stykke inde i projektet, så dropper de at ajourføre alle planerne 

i systemet, fordi detaljeringsgraden er så stor, at 

det bliver for tidskrævende løbende at skulle opdatere systemet 

på alle niveauer,« siger Morten Fangel. 

For større virksomheder med mange projekter tilbyder 

MS Project til gengæld mulighed for at udarbejde en 

projektliste, der skaber overblik over hele projektporteføljen. 

Dermed kan virksomheden holde løbende øje 

med, hvilke projekter der understøtter virksomhedens 

strategier. 

Guds gave til projektlederen 

Som alternativ til MS Project bruges ofte regneark, der 

ifølge Morten Fangel i adskillige år har haft en status af 

at være ‘guds gave til projektlederen’. 

»I Excel kan projektlederen gennem brug af farver og 

signaturer skabe et meget komprimeret overblik over 

projektet,« siger Morten Fangel. 

Omvendt giver regneark ikke umiddelbart mulighed 

for at skabe en egentlig logik mellem projektaktiviteterne, 

og projektledere og -deltagere skal derfor ifølge Morten 

Fangel selv have en forståelse for aktivitetssammenhængen. 

Et af de mest udbredte it-værktøjer, der ser på andet 

end tid og økonomi, er software til at overvåge selve arbejdsprocessen. 

Ved for eksempel leveranceprojekter 

om kontrakter kan projektlederen med et work flow- 

system følge dokumentbehandlingen i forskellige 

instanser, idet systemet registrerer dokumentet løbende. 

Det kan være den offentlige projektleder, der skal følge 

processen fra kommunalt udvalg til høring og godkendelse, 

forklarer Eva Riis. 

»Work flow-systemer er sjældent standardværktøj i 

projektrum, da de er temmelig dyre, men de kan oftest 

trækkes ind som supplement. Og det kan være en god 

idé, da de giver mulighed for at definere nogle processer 

som standard, der dermed kan genbruges« siger Eva 

Riis. j 

Microsoft Project, Excel, SharePoint 

vikling, og for projektlederen kan det 

være en jungle at finde netop de redskaber, 

der sikrer projektets succes. 

Eva Riis, ekstern lektor på SDU, og 

Morten Fangel, chefkonsulent i Fangel 

Consulting og direktør for foreningen 

Dansk Projektledelse, giver 

her et overblik over de store trends inden 

for projektværktøjer. j 

I stedet for at købe softwaren kan man 

nøjes med at betale for brugen af den. 

Inden for de seneste år har mange virksomheder flyttet deres 

projektstyring ud på de såkaldte internetbaserede projektrum, 

hvor projektlederen lejer sig ind på en ekstern server og etablerer 

sig med de styringsredskaber, projektrummet tilbyder. 

Sikkerhedsaspektet ved at gøre brug af den type ‘Software as 

a Service (SaaS) i ‘internet-skyen’ er et diskussionsemne blandt 

mange brugere, men fordelene er talrige. I stedet for at købe 

softwaren betales der kun for brugen af den. Eksterne projektdeltagere 

og interessenter kan få adgang til projektrummet, og 

derved kan dokumenter hurtigt introduceres og deles. Det virtuelle 

projektrum er oplagt at bruge i en stadig mere globaliseret 

tidsalder, understreger Eva Riis. 

»Det voksende antal af virtuelle projekter på tværs af landegrænser 

øger brugen af webbaserede redskaber i øjeblikket. Det 

er nemt at afholde virtuelle møder og udveksle information på 

opslagstavler i projekt-rummet. På den måde kan det næsten 

eliminere brugen af e-mails mellem projektdeltagerne,« fortæller 

hun. 

Adgang alle steder fra 

Via internettet har projektlederen adgang til rummet, uanset 

hvor han befinder sig. Han kan tjekke projektstatus på sin 

smartphone, mens han venter i lufthavnen, og enhver lille 

ændring i projektet kan hurtigt gøres synlig for alle. 

»Har projektlederen læst noget interessant om en af 

interessenterne i morgenavisen, skriver han det på op- 

Det voksende antal af virtuelle projekter på tværs 

af landegrænser øger brugen af webbaserede redskaber 

i øjeblikket. Eva Riis, ekstern lektor, SDU 

sociale medier 

Sociale medier gør det muligt at sludre løst og fast om projektet. 

Nogle virksomheder bruger Facebook som en fast del af deres intranet, og det kan have stor betydning 

særligt i de tilfælde, hvor projektdeltagerne arbejder på tværs af grænser, fortæller Eva Riis. 

»Projektlederen må ikke glemme den sociale dimension, og der er Facebook et rigtigt godt værktøj 

at benytte. Den form for ‘virtuel kaffemaskine’ gør det muligt at sludre om løst og fast og styrke 

sammenholdet i et projekt, hvor deltagerne sidder langt fra hinanden,« siger hun. 

Brugen af sociale medier er med til at øge hastigheden i projekterne, fordi kommunikationen 

foregår så hurtigt. Samtidig øger de behovet for en klar kommunikationsplan i projektet, 

påpeger Morten Fangel. 

»Projektlederen skal fra begyndelsen få skabt spilleregler for, hvad der kommunikeres 

gennem hvilke kanaler. Det gælder blandt andet, hvem der bør sættes som cc, så der 

ikke opstår misforståelser og dårligt arbejdsklima,« siger Morten Fangel. j 

Facebook, Twitter 

Det virtuelle projektrum 

slagstavlen til gavn for alle deltagere. Det gør 

interessentanalysen langt mere dynamisk end 

ved MS Project, hvor den ofte hænger som en vedhæftning,« 

siger Eva Riis. 

Udfordringen ved projektrummene er imidlertid 

at finde en balance i ikke at forstyrre projektmedarbejderne 

unødigt. 

»I de gode projektrum noterer du, hvilke dokumenter du 

vil opdateres på frem for bare at blive bombarderet med information,« 

siger Eva Riis. 

Projektrummene tilbyder forskellige typer af planlægningsværktøjer 

både inden for dokumenthåndtering og ressourcestyring. 

Flere rum giver desuden mulighed for at trække 

oplysninger ind fra virksomhedens intranet, for eksempel MS 

Project, ligesom planer, tegninger og grafik kan lægges ind og 

deles mellem projektdeltagere og interessenter. 

»For de mindre komplekse projekter er et projektrum oplagt. 

Det er forholdsvist billigt, nemt at komme i gang med og 

kan tilpasses projektets kompleksitet,« siger Eva Riis. 

Når virksomheden går over til at benytte eksterne webbaserede 

projektrum, ændrer det ved projektlederens rolle, understreger 

Morten Fangel. 

»Fra at være den centralt styrende bliver projektlederen i 

højere grad facilitator for deltagerne, der for eksempel selv 

lægger deres dokumenter ind på det fælles arbejdsrum. 

Projektrummet sætter fokus på kommunikation frem 

for udelukkende at bruge værktøjer til at styre projektet 

med,« siger Morten Fangel. j 

TimeLog, Intervals, ProjectManagement.com

Fremtiden 

Bedre integration mellem forskellige værktøjer vil 

blive efterspurgt i fremtiden. 

Ifølge Eva Riis vil projektledere i fremtiden efterspørge endnu 

bedre integration mellem de forskellige værktøjer, da det giver 

mulighed for at sammensætte en individuel værktøjskasse, der 

matcher det enkelte projekt. 

Det skal være ukompliceret og hurtigt at hente information ind 

i ‘styrerummet’ som for eksempel prislister og lagerbeholdning. 

»Fremtidens foretrukne projekt-redskaber er uden tvivl dem, 

hvor det er nemt at trække oplysninger frem og tilbage, så projektlederen 

ikke skal bruge tid på at ajourføre i flere systemer,« siger 

Eva Riis. 

Hun understreger samtidig, at en af de store udfordringer ved 

de fleste projektværktøjer er, at de ikke tager højde for, hvordan 

projektdokumenterne skal bruges efter projektets afslutning. 

Hvordan gør man informationen let tilgængelig og brugbar efterfølgende 

uden at skulle afsætte en medarbejder til at efterbehandle 

informationerne? 

»Videndeling er noget, der tales rigtig meget om i danske virksomheder. 

Det ville være fantastisk, hvis projektredskaberne i løbet 

af projektets levetid kunne trække relevant information ud og 

lagre til gavn for senere projekter,« siger Eva Riis. j 

overvejeLser Før Du væLger projektværktøj 

Få styr på, hvor mange projektdeltagere og interessenter 

der skal arbejde sammen, samt hvor 

mange dokumenter der skal håndteres. Tænk 

igennem, hvor ofte projektdeltagerne skal mødes 

fysisk i forhold til, hvor meget kommunikation 

der skal foregå elektronisk. 

overvej, hvor meget projektgruppen skal kommunikere 

udadtil og til hvem? For den offentlige 

projektleder, der skal kommunikere med ministerier, 

styrelse og borgere, kan det være en fordel 

at vælge itinfrastruktur, der imødekommer 

dette behov. Hvis ikke, kan det hurtigt blive et 

halvdagsjob bare at skulle håndtere den kommunikation. 

Lej jer ind i forskellige typer af projektrum for 

en kort periode og afprøv, hvilke typer af værktøjer 

I har behov for i projektet. Der kan dukke 

uventede behov op, men ofte viser det sig, at de 

fleste projekter kan nøjes med meget få itredskaber. 

tænk den sociale dimension igennem. Jo længere 

projektdeltagerne sidder fra hinanden, jo mere 

er der brug for itredskaber som Facebook, 

Twitter eller andre former for sociale undergrupper 

i projektrummet. 

vurdér, hvor itkyndige dine projektdeltagere er, 

og hvor interesserede de er i at sætte sig ind i 

nye systemer. Sørg for at alle lærer de nye værktøjer 

at kende fra starten, ellers risikerer du, at 

de kun bliver brugt af enkelte projektmedarbejdere. 

overvej, om du er typen, der arbejder bedst ved 

hele tiden at have det fulde overblik i projekt 

rummet og som en pilot overvåger alle instrumenter 

løbende på dit dashboard – eller om den 

megen information kun skaber forvirring. Er det 

tilfældet, er det vigtigt at vælge software, hvor 

det er muligt at slå funktioner fra. 

Kilde: Eva Riis, ekstern lektor, Syddansk Universitet 

Diplomuddannelser inden for ledelse 

- professionel karriereudvikling 

Få en stærk faglighed med praksisnær undervisning 

på højt niveau og udbyg dit netværk. Professionel 

karriereudvikling gennem enkelte moduler – eller en 

hel diplomuddannelse. 

• Diplomuddannelsen i Ledelse 

• Diplomuddannelsen i Projektledelse 

• Diplomuddannelsen i Energi og Miljø - NY 

• Diplomuddannelsen Ingeniørernes Lederuddannelse 

Læs mere på www.cv.ihk.dk 

Undervisning om aftenen i Ballerup – Lautrupvang 

Center for Videreuddannelse 

Ingeniørhøjskolen i København • University College 

?Kurser hos DKBI 

Dansk Konstruktions- og Betoninstitut A/S 

Brovej, bygn. 118, 2800 Lyngby 

tlf.: 45 25 19 80 dkbi@dkbi.dk www.dkbi.dk 


DKBI tilbyder et bredt udbud af tekniske kurser inden for byggeri og anlæg. 

Kalenderen for kurser i september og oktober er som følger: 

København Århus 

Betonarbejder. Beton og udførelse af betonkonstruktioner (e-læring) 19-09 

Gode stålkonstruktioner 20-09 06-10 

Eksempler på beregning af betonkonstruktioner efter Eurocode 2 28-09 10-10 

Reparation af betonkonstruktioner. Fra eftersyn til reparation (e-læring) 03-10 

Udformning og beregning af samlinger i betonelementbyggeri 03-10 06-10 

Den europæiske betonnorm, EN 1992 (2 dg) 4/5-10 

Rustfrit stål (½ dg) 10-10 25-10 

Stål og brand 11-10 13-10 

Armeringsarbejdet på byggepladsen (½ dg) 11-10 13-10 

Jord- og kloakarbejder (e-læring) 24-10 

Materialestandard for beton, EN 206-1/DS2426 (½ dg) 24-10 26-10 

Geotekniske beregninger i praksis. Norm, beregningsmetodik og eksempler 27-10 31-10 

Understanding Structural Behaviour (2 dg) 27/28-10 

Nærmere oplysninger om alle DKBIs kurser finder du på www.dkbi.dk, hvor du 

også kan tilmelde dig og downloade kursuskataloget. 

Advanced NDT Techniques for Evaluation of Reinforced Concrete Structures 

Dette kursus, der netop er tilføjet udbuddet, afholdes i samarbejde med 

Germann Instruments A/S den 9/10. november i København. Nærmere 

oplysning om indhold, program og undervisere på www.dkbi.dk. 

Kurset afholdes på engelsk. Deltagerantallet er begrænset til 15. 

Betonkonstruktioner. Beregningseksempler efter Eurocode 2 

DKBI udgiver i september i samarbejde med ingeniørhøjskolen i Århus 

ovennævnte eksempelsamling, der er et vigtigt supplement til Eurocode 2, 

Teknisk Ståbi og lærebøger i beregning af betonkonstruktioner. 

En tilsvarende samling for EC3 Stålkonstruktioner er udgivet. 

Bøgerne kan bestilles på www.dkbi.dk (vælg publikationer) eller 

ved henvendelse til DKBI. 

11

nyt job 

Gummistøvler skiftet ud med ledelsessystemer 

Annemarie Bachmann har 

siden 1. juni arbejdet som 

konsulent inden for arbejdsmiljø 

hos Grontmij – et job, 

der ligger langt fra hendes 

biolog-uddannelse og interesse 

for naturen. 

karriereskift 

Af Malene Breusch Hansen mbh@ing.dk 

Der er langt fra næringsstofanalyser 

til arbejdsmiljø, men for biolog Annemarie 

Bachmann har det vist sig at 

være den oplagte vej at gå, siden hun 

blev færdiguddannet fra Odense Universitet 

i 2001. 

Den 1. juni blev den 36årige biolog 

ansat som konsulent inden for industri 

og arbejdsmiljø hos Grontmij, 

hvor hun rådgiver virksomheder i 

ledelsessystemer og arbejdsmiljø. 

Der går dog ingen rød tråd fra hendes 

uddannelse til det nye job. Annemarie 

Bachmann er nemlig uddannet 

marinebiolog, men har lagt hav 

Return On 

Innovation 

miljøet på hylden og skiftet det ud 

med arbejdsmiljø. 

»Det, der fascinerer mig ved arbejdsmiljø, 

er, at man kan rykke ved 

noget hos folk. Jeg får en glæde af at 

levere noget, som andre mennesker 

kan bruge. Jeg synes, det er sjovt, fordi 

jeg tit oplever, at når man går ud og 

gør noget ved arbejdsmiljøet, så bliver 

medarbejderne også glade. De 

kan se pointen i det, du kommer og 

gør,« forklarer hun. 

Annemarie Bachmann oplever, at 

det i modsætning til arbejdet med 

miljøledelse, som hun tidligere har 

lavet, er nemmere at sælge budskabet 

til medarbejderne, når det handler 

om arbejdsmiljø. 

»Hvis du skal ud og lave miljøledelse, 

hvor du for eksempel skal have 

styr på affaldsstrømme i en virksomhed 

og spare ressourcer, så tænker 

medarbejderne, at det gør virksomheden 

bare for at spare penge. Men 

hvis du kommer ud og siger: ’Jeg kan 

se, at I bliver ved med at have problemer 

med denne her arbejdsgang. 

Skal vi ikke kigge på, hvordan vi kan 

gøre den bedre?’, så vil de rigtig gerne 

være med, og så får man et bedre 

system ud af det,« siger hun. 

En strukturel tilgang 

Annemarie Bachmanns karriereskift 

er også et kompetenceskift. 

»Jeg bruger faktisk ikke de fag, jeg 

har haft, til noget. Det eneste, jeg 

bruger fra min uddannelse, er min 

måde at tænke på. Den struktur gør, 

at jeg hurtigt kan sætte mig ind i nye 

områder,« fortæller hun. 

det er nemmere 

at sælge budskabet 

til medarbejderne, 

når det handler om 

arbejdsmiljø, oplever 

Annemarie 

Bachmann, der oprindeligt 

er uddannet 

biolog, men i 

dag rådgiver virksomheder 

inden for 

ledelsessystemer 

og arbejdsmiljø. 

Foto: Thomas Busk 

Men den strukturelle tilgang er til 

gengæld også meget brugbar i hendes 

nye job, hvor hun tager ud til virksomheder 

og taler med dem om deres 

arbejdsgange og processer for at 

sætte ledelsessystemer op. Her er det 

vigtigt, at hun hurtigt kan gennemskue 

og sætte sig ind i den konkrete 

virksomheds fremgangsmåder. 

»Kunderne ved ikke, hvordan man 

sætter sådan et ledelsessystem op, så 

det skal jeg gøre for dem. Jeg tager ud 

og snakker rigtigt meget med dem 

Start på DTU’s Executive MBA til januar 

DTU’s Executive Masterprogram, MMT 

Vi udvider og starter nye hold i januar og august 

Åbent hus onsdag den 12. oktober kl. 15.15 på DTU Business, bygning 421, 2800 Lyngby 

Læs mere om programmet på business.dtu.dk 

36 

9. september 2011 

ing.dk 

om, hvordan deres virksomhed hænger 

sammen. Det går ud på, at jeg beskriver 

det, de gør, og laver systemet 

derudfra. Jeg skal jo ikke beskrive noget, 

som de skal prøve at efterleve, det 

dur ikke, for så får du ikke et godt system,« 

forklarer hun. 

Skiftet til arbejdsmiljø 

Vejen til det noget specielle erhvervsskift 

er for Annemarie Bachmann 

gået gennem et svineslagteri over 

rådgivning i kemikaliesikkerhed til 

en trykkerivirksomhed. 

»I mit første job fik jeg gennem mit 

arbejde i sikkerhedsorganisationen 

øjnene op for, at man kan nå rigtigt 

langt, hvis man griber tingene an på 

den rigtige måde, og det var det, der 

tændte gnisten til at arbejde med ledelsessystemer 

og arbejdsmiljø,« siger 

hun. 

I sit seneste job fik hun for første 

gang lov til rigtigt at udfolde sig med 

arbejdsmiljø, selvom hun stadig arbejdede 

mest med miljø. 

»Der fik jeg lov til at afprøve de ideer, 

jeg fik, og det var virkelig sjovt.« j

siemens-investering skaber optimisme - LiveBook

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?