siemens-investering skaber optimisme - LiveBook

More documents

Recommendations

Info

4 Ingeniøren · Karrierekompas · 9. september 2011 projektledelse På rundtur i projektleder- junglen Aldrig før har der været så mange projektlederuddannelser i Danmark. Men hvad tilbyder de egentlig? Ingeniøren guider dig rundt i junglen. kursusudbydere Af Morten Lund redaktion@ing.dk 81 forskellige projektlederuddannelser i alle afskygninger popper op på skærmen, hvis man søger på ordet ’projektledelse’ i ing.dk’s kursusdatabase. Får du også begyndende hovedpine ved udsigten til at skulle vælge lige netop den rigtige uddannelse for dig? Så tag med Ingeniøren på rundtur hos nogle af udbyderne. Vi begynder længst mod øst, i Hørsholm nord for København, hvor en af de største private udbydere, Implement, holder til. Her er partner Niels Søndergaard den første til at indrømme, at det kan være lidt svært at skelne de forskellige uddannelser fra hinanden. »Hold da op, hvor er der mange udbydere, der lægger vægt på alt det administrative og certificeringen. Det vigtigste burde vel være, hvad kursisterne tager med sig hjem. Det er blevet lidt rigeligt, og man skal efterhånden certificeres på to-tre forskellige måder,« siger Niels Søndergaard og fortæller, at en af Implements styrker netop er, at deres uddannelser er certificerede: »Vi er rigtig langt med at få vores kurser certificeret. Vi har også rigtig meget e-learning med, så folk kan forberede sig endnu mere. Men det er dem, der står på gulvet, der gør den store forskel. Og der bruger vi undervisere, som har konkret erfaring med Ny registreringsordning skal gøre markedet for projektlederuddannelser mere gennemskueligt. Fem kursusudbydere har allerede fået ‘godkendt’stemplet. vejlednIng Af Morten Lund redaktion@ing.dk Uigennemskuelig. Således opridser uddannelsesverifikatør i Dansk Projektledelse Allan Krüger-Jensen situationen p.t. på det boomende marked for projektlederuddannelser: projektledelse,« siger Niels Søndergaard og tilføjer, at Implement først og fremmest tilbyder projektledelseskurser på i alt fire niveauer – fra begynderen til eksperten. Forskellige aspekter I den anden ende af Storkøbenhavn finder vi i Taastrup en anden privat udbyder, nemlig Teknologisk Institut. Her kan du ligeledes tage kurser i grundlæggende projektledelse eller i det certificerede projektstyringsværktøj Prince 1 og 2. Og ligesom i Implements tilfælde er der typisk tale om kurser a tre til fem dages varighed. Men Teknologisk Institut, som også holder kurser i Aarhus, forsøger at skille sig ud fra mængden ved at tilbyde kurser, hvor man kan gå mere i dybden med forskellige aspekter af projektlederrollen, pointerer seniorkonsulent Karen Kramhøft. »Vores filosofi er at klæde projektlederen på til de mange forskellige roller. Afhængig af ens branche og projekt har man måske behov for at gå i dybden med risikostyring, hvor det i andre projekter er vigtigt at facilitere projekterne og kommunikere,« siger Karen Kramhøft og fremhæver instituttets såkaldt fleksible uddannelsesforløb, hvor kursisten har mulighed for at specialisere sig inden for et bestemt aspekt af projektledelse. To år med stort pensum Vi kunne være taget lidt nordpå til Herlev, hvor IDG-kurser har til huse. Men da kursusprogrammet meget ligner de to foregående med Prince2 og IPMA-projektlederuddannelsen, slutter vi i Odense. For er du til tungt pensum og forskningsbaseret undervisning, har Syddansk Universitet siden 2008 til- »Det er vældig uigennemskueligt. Situationen er den, at markedet nærmest er overfyldt med uddannelsestilbud, så behovet for at skabe en gennemsigtighed er blevet større.« Derfor præsenterer Dansk Projektledelse nu en registreringsordning, der med verifikatørens ord gerne skal give et bedre match mellem dem, der leder efter uddannelse, og dem, der udbyder uddannelsen. Den frivillige ordning tager udgangspunkt i de projektledelseskompetencer, der ligger til grund for IP- MA-certificering, og de første fem kursusudbydere har netop været gennem certificeringsmøllen. Blandt an- Hold da op, hvor er der mange udbydere, der lægger vægt på alt det administrative og certificeringen. Niels Søndergaard, Implement budt en noget anderledes – og noget længere – projektlederuddannelse. Målgruppen er de erfarne projektledere, og undervisningen tager i bedste universitetsstil udgangspunkt i den nyeste akademiske forskning. »Det er ikke kun forskningsresul- projektlederuddannelser bliver registreret og bedømt dre Implement og Mannaz har fået deres egne kursusbeskrivelser vurderet af Dansk Projektledelses verifikatører, heriblandt Allan Krüger-Jensen, som efterfølgende har uddelt karakterer ud fra en firetrins kompetence-skala. Markedet har taget den til sig »Det, vi håber på, er, at ordningen også vil inspirere udbyderne til at lægge vægten forskellige steder. Der har været en tendens til, at man nærmer sig de samme 80 procent i indhold, og det, synes vi, er lidt synd for faget. Der burde jo være nogle valgmuligheder, så man ikke kun konkurrerer det er vældig uigennemskueligt. situationen er den, at markedet nærmest er overfyldt med uddannelsestilbud. Allan KrügerJensen, Dansk Projektledelse tater, vi tager udgangspunkt i, men hele begrebsverdenen. Det handler om at se tingene på en nye måde, og det handler om at få en større palet. Og det er det, som denne her forskningslitteratur kan give,« fortæller studieleder og professor Pernille Eskerod om den toårige masteruddannelse, som kræver af kursisterne, at de har haft projektledelsesteori i forvejen – enten fra andre kurser eller fra deres virksomheds interne programmer. Her slutter rundturen. Men led selv videre. Der er masser af projektlederuddannelser derude. Helt præcist 81 af slagsen. j på pris,« siger Allan Krüger Jensen, der forventer, at yderligere fire kursusudbydere vil nå at blive registreret inden årets udgang. Registreringen er dog frivillig, så i sidste ende står og falder det med, om udbyderne tager ordningen til sig. Indtil videre lyder der dog ros fra Implement. »Jeg synes, at registreringen har været en god hjælp til selvhjælp for os til at blive endnu bedre. De berørte områder er nu blevet opdateret, og dermed har vi fået styrket vores projektlederuddannelse yderligere,« siger seniorkonsulent Poul Albæk fra Implement. Andre udbyderes tIlbud segment: Grundlæggende Projektledelse (2 dage) og Videregående Projektledelse (2 dage) dtu: Design og ledelse af projekter i netværk (1 år) Attractor: Projektledelse (9 dage) vIA university College (Horsens) i samarbejde med Ingeniørhøjskolen i københavn: Diplomuddannelse i projektledelse Aarhus universitet: It-projektledelse (del af ’master i it’) (150 dage) scrummaster.dk: Scrum Master-kursus (2 dage) Han tilføjer, at ordningen for ham at se er en måde for projektledere at blive klogere på, hvilke elementer de forskellige registrerede udbydere tilbyder, og på hvilket niveau de gør det. Også Dansk Standard arbejder p.t. på en international ’vejledning’ for projektledelse, som foreningen selv kalder ordningen. Den går under navnet ISO 21500, og det er ifølge Dansk Standard forventningen, at ordningen også vil finde vej til selve projektlederuddannelsernes indhold. ISO 21500 forventes udarbejdet i løbet af 2012. j
DTU lancerer innovativ uddannelse for den erfarne projektleder. Fokus er på projektledelse i netværk, og målet er at skabe en ’superprojektleder’. projektlederuddAnnelse Af Morten Lund redaktion@ing.dk At gennemføre et projekt i erhvervslivet er som et racerløb, mener Søren Lybecker, programleder for DTU’s nye projektlederuddannelse. Du har en vis distance, der skal gennemføres, og for at gøre det så hurtigt som muligt har du behov for nogle pitstops undervejs, hvor du får skiftet dæk og får lidt sukker til hjernen. Og det er sådan seks pitstops, seks moduler fordelt over ét års kursus, som DTU tilbyder med deres nye efteruddannelse, som er startet her i september. Nybegyndere udi projektledelsens svære kunst kan godt blive inde i stalden – målgruppen for ’Design og ledelse af projekter i netværk’, som barnet er blevet døbt, er nemlig den erfarne projektleder, der trænger til at få tunet motoren lidt. »Klassisk projektledelse kan man få hos sin virksomhed eller hos andre udbydere. Og det er helt fint. Det, vi tilbyder, er, at vi lægger noget ovenpå, så man måske bliver udfordret til at gøre tingene på lidt andre måder,« siger Søren Lybecker. Fokus ligger, som navnet antyder, på projektledelse i netværk. Det lyder lidt langhåret, men ifølge Søren Lybecker handler det grundlæggende om kompleksitetshåndtering, om at omstille sig til uvante situationer og tænke i nye forretningskoncepter i samspil med andre. Programchefen gør meget ud af at slå fast, at den nye uddannelse ikke er undfanget i en professors hoved, men derimod af behovene ’derude’ i virkeligheden. Hvor flere og flere virksomheder organiserer sig i projekter, og hvor flere og flere projekter organiseres i netværk på tværs af faggrænser og kulturer. »På universiteterne har vi haft en tilbøjelighed til at kigge på, hvad vi har af viden, og hvordan vi kan skrue en uddannelse sammen ud fra det. Det har vi ikke gjort, for der er ingen grund til at lave en uddannelse, som ingen vil have,« betoner Søren Lybecker. Der mangler noget på ledelse Af samme grund har DTU ‘prøvekørt’ uddannelsen via et ambitiøst udviklingsforløb i løbet af det foregående år. Virksomheder som Atkins, Nokia og Odense Kommune har ageret sparringspartnere og stillet projektledere til rådighed i en række workshopper, hvor uddannelsens rammer, indhold og form blev udviklet og diskuteret igennem. En af testdeltagerne var projektleder Claus Lund Nørgaard fra Atkins. Han mærker på egen krop, at kravene til nutidens projektledere bliver større og større. »Der stilles større krav til projekterne. Man sætter nogle fagdiscipliner sammen, som bliver mere og mere specialiserede. Og derved bliver man som projektleder også mere og mere fremmed over for delleverancerne. Samtidig giver den øgede globalisering også mere samarbejde på tværs af organisationer og netværk samt krav om mindre udviklingstid,« mener Claus Lund Nørgaard, som også godt vil give et bud på, hvilke lag der særligt mangler på projektlederlagkagen: »Der mangler noget på ledelse af projekter. De er så komplekse, at de ikke bare kan standardiseres ud til nogle enslydende projektaktiviteter. Når man øger kompleksiteten, øger man samtidig uforudsigeligheden og dermed også behovet for reel ledelse. Ikke uden startvanskeligheder Uforudsigeligheden – fristes man næsten til at sige – går også igen i uddannelsens indhold, der vil byde på inputs fra kulturens og filosofiens verden. Blandt andet i form af gæsteforelæsninger ved Roskilde Festivalens udviklingschef og musikeren Peter Bastian. »Det bliver i øjenhøjde, dialogbaseret og med workshopper,« lover Søren Lybecker. »Den egentlige læring finder sted i projektarbejde hjemme i virksomheden. Man skal ikke skrive abstrakte rapporter, men i stedet identificere en konkret udfordring for ens virk- Ingeniøren · Karrierekompas · 9. september 2011 ny uddannelse vil styrke projektledelse i netværk DEN ERFARNE PROJEKTLEDERS PITSTOPS Design og ledelse af projekter i netværk’ rummer seks moduler og kan ifølge programleder Søren Lybecker sammenlignes med seks pitstops i et racerløb. Se her, hvilken slags viden DTU vil proppe ind i kursisternes ’motor’. START & MÅL Sidste pitstop før mål handler om forretningsforståelse: Hvordan kan der skabes vækst ved at tænke i nye forretningsmuligheder? Og hvordan kan man samarbejde på tværs med andre? Modul 5 Modul 1 projektledelse I netværk er omdrejningspunktet for en ny efteruddannelse, som er undfanget af behovene ude i virksomhederne, forklarer Søren Lybecker, programleder for DTU’s nye projektlederuddannelse. Foto: DTU Modul 5 Forandringsledelse og det personlige lederskab er på programmet i det næstsidste pitstop. For hvis man skal lede andre, er man nødt til at smide sin egen maske. Kursisterne bliver delt ind i grupper. Hovedfokus er på gruppedynamik, netværksteori og fagets grundlæggende strukturer og processer. Modul 4 Nu handler det om videndeling og innovation i netværk, specifikt hvordan man omsætter viden om til nye produkter. Og hvordan man får velkendte ideer til at tage sig ud på en ny måde. Modul 2 Modul 3 Man kan ikke bare fyre sine projektmedarbejdere, så der skal i stedet arbejdes med motivation og samarbejde på tværs af faggrupper, organisationer og kulturer. 5 somhed og løse den ud fra de værktøjer, man får.« Dén varedeklaration synes Claus Lund Nørgaard indtil videre, at udviklingsprojektet har levet fint op til. Men der er også blevet slebet lidt kanter af undervejs. »Det er en klassisk udbyder af tekniske uddannelser, som nu byder ind med en meget dialogbaseret uddannelse. Det, vi præsenterer nu, er derfor lidt forskelligt fra undervisernes normale dagligdag. Teoretikere og praktikere formulerer sammen svarene og søger spørgsmålene, og derfor er underviserne blevet udfordret til at indtage nogle nye roller. Og det har givet lidt startvanskeligheder, hvor undervisernes profil blev skærpet.« Med lyssværd og tommestok Claus Lund Nørgaard er faktisk blevet så begejstret for forløbet, at han er blevet en del af den første årgang, som sætter sig på skolebænken her i september. Måske med et symbolsk lyssværd i hånden. For ifølge Søren Lybecker er det ambitiøse mål med uddannelsen at udklække ingeniørverdenens svar på Jedi-ridderen. Det er sagt i spøg, men rummer også et gran af alvor. »En superprojektleder er i virkeligheden en Jedi Knight – projektlederen er superhelten i vores samfund lige nu og i vores fremtidige samfund. Den rolle er projektlederens, fordi vi organiserer flere og flere ting i projekter,« siger han. j Også kaldet kunsten at gøre det komplekse konkret. Som Søren Lybecker udtrykker det: Hvis du bliver bedt om at bygge en bro mellem Danmark og Tyskland, vil du garanteret ligge søvnløs et par nætter. Men hvis det bliver brudt ned i nogle delprojekter, så sover du nok lidt bedre. Kilde: DTU · Grafik: Martin Kirchgassner
Page 1 and 2: projektledelse
Page 3: Relevante kurser for ingeniører sa
Page 7 and 8: den vil vise, hvor mange der vil be
Page 9 and 10: Headhunter: MBA giver større afkas
Page 11 and 12: Fremtiden Bedre integration mellem

siemens-investering skaber optimisme - LiveBook

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?