siemens-investering skaber optimisme - LiveBook

More documents

Recommendations

Info

10 Ingeniøren · Karrierekompas · 9. september 2011 projektstyrIng når projektlederen skal være it-håndværker I takt med at antallet af projekter vokser i de danske ingeniørvirksomheder, vokser mængden af projektstyringsværktøjer også. projektstyrIngsværktøjer Af Sara Rosendal sro@ing.dk klassikerne De klassiske projektstyringsværktøjer skaber overblik og overvåger processerne. Engang svor enhver projektleder med respekt for sig selv til klassikeren MS Project. I dag jonglerer den moderne projektleder ofte med forskellige værktøjer: Deler dokumenter med interessenterne i et af de internetbaserede projektrum og udveksler hurtige opdateringer på Twitter med projektdeltagerne. It-infrastruktur er under hastig ud- MS Project er et af de mest udbredte softwaresystemer til projektstyring. Det indeholder en række værktøjer, der hjælper projektlederen med at planlægge og styre sine ressourcer. Med MS Project kan projektlederen bryde projektaktiviteterne ned og forbinde dem i en logisk rækkefølge. Det gør det muligt at holde overblik over udviklingen i projektet og styre, hvornår de enkelte delaktiviteter skal påbegyndes. Systemet er især velegnet til store komplekse projekter, men kan være en udfordring at anvende i mindre projekter, fortæller Morten Fangel. »MS Project kan blive et tungt værktøj at arbejde med. Det er et rigtigt godt analyseværktøj, men jeg hører ofte fra projektledere af mindre projekter, at når de først er et stykke inde i projektet, så dropper de at ajourføre alle planerne i systemet, fordi detaljeringsgraden er så stor, at det bliver for tidskrævende løbende at skulle opdatere systemet på alle niveauer,« siger Morten Fangel. For større virksomheder med mange projekter tilbyder MS Project til gengæld mulighed for at udarbejde en projektliste, der skaber overblik over hele projektporteføljen. Dermed kan virksomheden holde løbende øje med, hvilke projekter der understøtter virksomhedens strategier. Guds gave til projektlederen Som alternativ til MS Project bruges ofte regneark, der ifølge Morten Fangel i adskillige år har haft en status af at være ‘guds gave til projektlederen’. »I Excel kan projektlederen gennem brug af farver og signaturer skabe et meget komprimeret overblik over projektet,« siger Morten Fangel. Omvendt giver regneark ikke umiddelbart mulighed for at skabe en egentlig logik mellem projektaktiviteterne, og projektledere og -deltagere skal derfor ifølge Morten Fangel selv have en forståelse for aktivitetssammenhængen. Et af de mest udbredte it-værktøjer, der ser på andet end tid og økonomi, er software til at overvåge selve arbejdsprocessen. Ved for eksempel leveranceprojekter om kontrakter kan projektlederen med et work flow- system følge dokumentbehandlingen i forskellige instanser, idet systemet registrerer dokumentet løbende. Det kan være den offentlige projektleder, der skal følge processen fra kommunalt udvalg til høring og godkendelse, forklarer Eva Riis. »Work flow-systemer er sjældent standardværktøj i projektrum, da de er temmelig dyre, men de kan oftest trækkes ind som supplement. Og det kan være en god idé, da de giver mulighed for at definere nogle processer som standard, der dermed kan genbruges« siger Eva Riis. j Microsoft Project, Excel, SharePoint vikling, og for projektlederen kan det være en jungle at finde netop de redskaber, der sikrer projektets succes. Eva Riis, ekstern lektor på SDU, og Morten Fangel, chefkonsulent i Fangel Consulting og direktør for foreningen Dansk Projektledelse, giver her et overblik over de store trends inden for projektværktøjer. j I stedet for at købe softwaren kan man nøjes med at betale for brugen af den. Inden for de seneste år har mange virksomheder flyttet deres projektstyring ud på de såkaldte internetbaserede projektrum, hvor projektlederen lejer sig ind på en ekstern server og etablerer sig med de styringsredskaber, projektrummet tilbyder. Sikkerhedsaspektet ved at gøre brug af den type ‘Software as a Service (SaaS) i ‘internet-skyen’ er et diskussionsemne blandt mange brugere, men fordelene er talrige. I stedet for at købe softwaren betales der kun for brugen af den. Eksterne projektdeltagere og interessenter kan få adgang til projektrummet, og derved kan dokumenter hurtigt introduceres og deles. Det virtuelle projektrum er oplagt at bruge i en stadig mere globaliseret tidsalder, understreger Eva Riis. »Det voksende antal af virtuelle projekter på tværs af landegrænser øger brugen af webbaserede redskaber i øjeblikket. Det er nemt at afholde virtuelle møder og udveksle information på opslagstavler i projekt-rummet. På den måde kan det næsten eliminere brugen af e-mails mellem projektdeltagerne,« fortæller hun. Adgang alle steder fra Via internettet har projektlederen adgang til rummet, uanset hvor han befinder sig. Han kan tjekke projektstatus på sin smartphone, mens han venter i lufthavnen, og enhver lille ændring i projektet kan hurtigt gøres synlig for alle. »Har projektlederen læst noget interessant om en af interessenterne i morgenavisen, skriver han det på op- Det voksende antal af virtuelle projekter på tværs af landegrænser øger brugen af webbaserede redskaber i øjeblikket. Eva Riis, ekstern lektor, SDU sociale medier Sociale medier gør det muligt at sludre løst og fast om projektet. Nogle virksomheder bruger Facebook som en fast del af deres intranet, og det kan have stor betydning særligt i de tilfælde, hvor projektdeltagerne arbejder på tværs af grænser, fortæller Eva Riis. »Projektlederen må ikke glemme den sociale dimension, og der er Facebook et rigtigt godt værktøj at benytte. Den form for ‘virtuel kaffemaskine’ gør det muligt at sludre om løst og fast og styrke sammenholdet i et projekt, hvor deltagerne sidder langt fra hinanden,« siger hun. Brugen af sociale medier er med til at øge hastigheden i projekterne, fordi kommunikationen foregår så hurtigt. Samtidig øger de behovet for en klar kommunikationsplan i projektet, påpeger Morten Fangel. »Projektlederen skal fra begyndelsen få skabt spilleregler for, hvad der kommunikeres gennem hvilke kanaler. Det gælder blandt andet, hvem der bør sættes som cc, så der ikke opstår misforståelser og dårligt arbejdsklima,« siger Morten Fangel. j Facebook, Twitter Det virtuelle projektrum slagstavlen til gavn for alle deltagere. Det gør interessentanalysen langt mere dynamisk end ved MS Project, hvor den ofte hænger som en vedhæftning,« siger Eva Riis. Udfordringen ved projektrummene er imidlertid at finde en balance i ikke at forstyrre projektmedarbejderne unødigt. »I de gode projektrum noterer du, hvilke dokumenter du vil opdateres på frem for bare at blive bombarderet med information,« siger Eva Riis. Projektrummene tilbyder forskellige typer af planlægningsværktøjer både inden for dokumenthåndtering og ressourcestyring. Flere rum giver desuden mulighed for at trække oplysninger ind fra virksomhedens intranet, for eksempel MS Project, ligesom planer, tegninger og grafik kan lægges ind og deles mellem projektdeltagere og interessenter. »For de mindre komplekse projekter er et projektrum oplagt. Det er forholdsvist billigt, nemt at komme i gang med og kan tilpasses projektets kompleksitet,« siger Eva Riis. Når virksomheden går over til at benytte eksterne webbaserede projektrum, ændrer det ved projektlederens rolle, understreger Morten Fangel. »Fra at være den centralt styrende bliver projektlederen i højere grad facilitator for deltagerne, der for eksempel selv lægger deres dokumenter ind på det fælles arbejdsrum. Projektrummet sætter fokus på kommunikation frem for udelukkende at bruge værktøjer til at styre projektet med,« siger Morten Fangel. j TimeLog, Intervals, ProjectManagement.com
Fremtiden Bedre integration mellem forskellige værktøjer vil blive efterspurgt i fremtiden. Ifølge Eva Riis vil projektledere i fremtiden efterspørge endnu bedre integration mellem de forskellige værktøjer, da det giver mulighed for at sammensætte en individuel værktøjskasse, der matcher det enkelte projekt. Det skal være ukompliceret og hurtigt at hente information ind i ‘styrerummet’ som for eksempel prislister og lagerbeholdning. »Fremtidens foretrukne projekt-redskaber er uden tvivl dem, hvor det er nemt at trække oplysninger frem og tilbage, så projektlederen ikke skal bruge tid på at ajourføre i flere systemer,« siger Eva Riis. Hun understreger samtidig, at en af de store udfordringer ved de fleste projektværktøjer er, at de ikke tager højde for, hvordan projektdokumenterne skal bruges efter projektets afslutning. Hvordan gør man informationen let tilgængelig og brugbar efterfølgende uden at skulle afsætte en medarbejder til at efterbehandle informationerne? »Videndeling er noget, der tales rigtig meget om i danske virksomheder. Det ville være fantastisk, hvis projektredskaberne i løbet af projektets levetid kunne trække relevant information ud og lagre til gavn for senere projekter,« siger Eva Riis. j overvejeLser Før Du væLger projektværktøj Få styr på, hvor mange projektdeltagere og interessenter der skal arbejde sammen, samt hvor mange dokumenter der skal håndteres. Tænk igennem, hvor ofte projektdeltagerne skal mødes fysisk i forhold til, hvor meget kommunikation der skal foregå elektronisk. overvej, hvor meget projektgruppen skal kommunikere udadtil og til hvem? For den offentlige projektleder, der skal kommunikere med ministerier, styrelse og borgere, kan det være en fordel at vælge itinfrastruktur, der imødekommer dette behov. Hvis ikke, kan det hurtigt blive et halvdagsjob bare at skulle håndtere den kommunikation. Lej jer ind i forskellige typer af projektrum for en kort periode og afprøv, hvilke typer af værktøjer I har behov for i projektet. Der kan dukke uventede behov op, men ofte viser det sig, at de fleste projekter kan nøjes med meget få itredskaber. tænk den sociale dimension igennem. Jo længere projektdeltagerne sidder fra hinanden, jo mere er der brug for itredskaber som Facebook, Twitter eller andre former for sociale undergrupper i projektrummet. vurdér, hvor itkyndige dine projektdeltagere er, og hvor interesserede de er i at sætte sig ind i nye systemer. Sørg for at alle lærer de nye værktøjer at kende fra starten, ellers risikerer du, at de kun bliver brugt af enkelte projektmedarbejdere. overvej, om du er typen, der arbejder bedst ved hele tiden at have det fulde overblik i projekt rummet og som en pilot overvåger alle instrumenter løbende på dit dashboard – eller om den megen information kun skaber forvirring. Er det tilfældet, er det vigtigt at vælge software, hvor det er muligt at slå funktioner fra. Kilde: Eva Riis, ekstern lektor, Syddansk Universitet Diplomuddannelser inden for ledelse - professionel karriereudvikling Få en stærk faglighed med praksisnær undervisning på højt niveau og udbyg dit netværk. Professionel karriereudvikling gennem enkelte moduler – eller en hel diplomuddannelse. • Diplomuddannelsen i Ledelse • Diplomuddannelsen i Projektledelse • Diplomuddannelsen i Energi og Miljø - NY • Diplomuddannelsen Ingeniørernes Lederuddannelse Læs mere på www.cv.ihk.dk Undervisning om aftenen i Ballerup – Lautrupvang Center for Videreuddannelse Ingeniørhøjskolen i København • University College ?Kurser hos DKBI Dansk Konstruktions- og Betoninstitut A/S Brovej, bygn. 118, 2800 Lyngby tlf.: 45 25 19 80 dkbi@dkbi.dk www.dkbi.dk Ingeniøren · Karrierekompas · 9. september 2011 DKBI tilbyder et bredt udbud af tekniske kurser inden for byggeri og anlæg. Kalenderen for kurser i september og oktober er som følger: København Århus Betonarbejder. Beton og udførelse af betonkonstruktioner (e-læring) 19-09 Gode stålkonstruktioner 20-09 06-10 Eksempler på beregning af betonkonstruktioner efter Eurocode 2 28-09 10-10 Reparation af betonkonstruktioner. Fra eftersyn til reparation (e-læring) 03-10 Udformning og beregning af samlinger i betonelementbyggeri 03-10 06-10 Den europæiske betonnorm, EN 1992 (2 dg) 4/5-10 Rustfrit stål (½ dg) 10-10 25-10 Stål og brand 11-10 13-10 Armeringsarbejdet på byggepladsen (½ dg) 11-10 13-10 Jord- og kloakarbejder (e-læring) 24-10 Materialestandard for beton, EN 206-1/DS2426 (½ dg) 24-10 26-10 Geotekniske beregninger i praksis. Norm, beregningsmetodik og eksempler 27-10 31-10 Understanding Structural Behaviour (2 dg) 27/28-10 Nærmere oplysninger om alle DKBIs kurser finder du på www.dkbi.dk, hvor du også kan tilmelde dig og downloade kursuskataloget. Advanced NDT Techniques for Evaluation of Reinforced Concrete Structures Dette kursus, der netop er tilføjet udbuddet, afholdes i samarbejde med Germann Instruments A/S den 9/10. november i København. Nærmere oplysning om indhold, program og undervisere på www.dkbi.dk. Kurset afholdes på engelsk. Deltagerantallet er begrænset til 15. Betonkonstruktioner. Beregningseksempler efter Eurocode 2 DKBI udgiver i september i samarbejde med ingeniørhøjskolen i Århus ovennævnte eksempelsamling, der er et vigtigt supplement til Eurocode 2, Teknisk Ståbi og lærebøger i beregning af betonkonstruktioner. En tilsvarende samling for EC3 Stålkonstruktioner er udgivet. Bøgerne kan bestilles på www.dkbi.dk (vælg publikationer) eller ved henvendelse til DKBI. 11
Page 1 and 2: projektledelse
Page 3 and 4: Relevante kurser for ingeniører sa
Page 5 and 6: DTU lancerer innovativ uddannelse f
Page 7 and 8: den vil vise, hvor mange der vil be
Page 9: Headhunter: MBA giver større afkas

siemens-investering skaber optimisme - LiveBook

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?