Mariebladet november 2011 - Mariehjemmene

More documents

Recommendations

Info

FONDEN MARIEHJEMMENE Virumgårdsvej 18 2830 Virum, 39 62 23 33 ROsE MARIEHJEMMEt Brodersens Alle 16 2900 Hellerup, 39 62 88 57 ElsE MARIEHJEMMEt Kystvej 33 3050 Humlebæk, 49 19 08 62 DORtHE MARIEHJEMMEt Rødovrevej 325 2610 Rødovre, 36 70 53 00 EllEN MARIEHJEMMEt Vesterbrogade 3 C 3250 Gilleleje, 48 30 03 65 kIRstEN MARIE Vinkelvej 3 2800 Lyngby, 45 88 19 28 kAREN MARIE Skovvej 7, Nyrup 4262 Sandved, 55 42 19 00 MEttE MARIE Hyltebjerg Allé 73 2720 Vanløse, 38 76 13 75 lOUIsE MARIEHJEMMEt Svenskelejren 1 2700 Brønshøj, 38 60 55 00 HANNE MARIEHJEMMEt – k VINDElY Ringstedvej 57-59 4000 Roskilde, 46 32 19 92 lINE MARIE Stationsvej 4 3550 Slangerup, 47 33 00 39 BIRtHE MARIE Liselundager 13 A 2640 Hedehusene, 73 30 03 10 sOFIE MARIE Skansen 3 4100 Ringsted, 57 67 07 50 INGE MARIE Skansen 1 4100 Ringsted, 57 67 33 70 CAROlINE MARIE Godhersgade 141 1123 København K, 33 12 09 13 lIsElUND FRIPlEJEBOlIGER Hüttel Sørensens Vej 61 9310 Vodskov, 98 29 34 00 REDAktION Jesper Maarbjerg jespermaarbjerg@gmail.dk Heinz Reugboe hreugboe@msn.com Kristian Wedel Andersen kwa@mariehjem.dk Dorthe Perlt dop@mariehjem.dk Sussie Lysholm sus@mariehjem.dk Bo Kristiansen ansvarshavende bk@mariehjem.dk MarieBladet trykkes i et oplag på 900 stk. og sendes til medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer samt samarbejdspartnere. Desuden udleveres MarieBladet til interessede beboere og pårørende. Mariehjemmenes webmaster gør opmærksom på, at Marie- Bladet også kan læses på www.mariehjem.dk Forsiden: Arne Skovgaard Nielsen FONDEN MARIEHJEMMENE Virumgårdsvej 18 2830 Virum Tlf. 3962 2333 Fax. 3962 5729 www.mariehjem.dk Citat og gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. ISSN 1604-7419 Tryk: Kailow FAstE lINks www.borger.dk Ankestyrelsen: www.ast.dk Beskæftigelsesministeriet: www.bm.dk Socialministeriet www.socialministeriet.dk Sundhedsministeriet: www.sum.dk Videnscentre www.phmetropol.dk/aeldreviden www.socialpsykiatri.dk Jesper Maarbjerg, formand Fonden Mariehjemmene Direktørskiftet Som bekendt satte Bo Kristiansen sig i Mariehjemmenes direktørstol den 1. sep tember i år. Det betegner ikke blot et personskifte, men også et stilskifte må forventes. Arne Skovgaard var vokset op med Mariehjemmene og havde på afgørende måde markeret udviklingen i de 30 år han sad i direktørstolen. Bo Kristiansen kommer til med en baggrund i de kommunale socialforvaltninger som administrativ leder. Skiftet markerer fondens bestyrelses ønske om at ruste Mariehjemmene til at kunne håndtere den stadig større og bredere kapacitet samtidig med en stærkere markering af Mariehjemmene udadtil som leverandør af ydelser på det sociale område. Det vil formentlig kun kunne lade sig gøre på lang sigt ved en endnu mere uddelegerende ledelsesstil end den vi hidtil har kendt til. Så skiftet, der som udgangspunkt skyldtes Arne Skovgaards ønske om pensionering, er også en ønske om at sikre, at den forgrenede vækst fortsætter, og her er erfaringer fra den kommunale verden helt central. Der skal således lyde en varm og hjertelig tak til Arne Skovgaard for de mange års arbejde i Mariehjemmene og en ligeså varm og hjertelig velkomst til Bo Kristiansen, som vi håber vil kunne styre Mariehjemmene videre i mange år – og gerne af uforudsete veje! Som det kan ses er nærværende nummer af MarieBladet tilegnet direktørskiftet, men læserne bør også studere Mariehjemmenes hjemmeside, hvor der er på siden »Om Fonden Mariehjemmene« placeret en revideret beskrivelse af Mariehjemmenes historie. Der vil man bl.a. kunne se, hvilken enorm udvikling vi har været igennem i Arnes Skovgaards »regeringsperiode«. God læselyst ønskes af Redaktionsgruppen
30 år med stjernestunder – som direktør i Mariehjemmene en linie, der var totalt anderledes, end den beboerne kendte fra deres hidtidige institutioner. De fik frihed, de var på ar- Da vi den 5. september 2011 sagde farvel til Arne Skovgaard Nielsen, var det et farvel til den direktør, som igennem 30 år har tegnet Mariehjemmenes udvikling. Det har han gjort på basis af den kultur, der skabtes af Mariehjemmenes stifter fru Rørdam Holm. Men Arnes udmøntning af kulturen har været så selvstændig, at han ikke har stået i skyggen af stifteren, men snarere overtaget faklen, som hun tændte, og bragt den til spændende og uforudsete steder. På Mariehjemmenes hjemmeside kan vi læse om vores historie (den er lige ajourført!), men hvilke forhold har været særligt afgørende for udviklingen? Det har MarieBladet snakket med Arne om. Udgangspunktet har været, at fru Rørdam Holm allerede ved ansættelsen af Arne og Bodil i 1971 hurtigt fik en massiv tillid baseret på en ens opfattelser af, hvordan ting skulle løses. Der var ikke tale om et ydmygt underordnelsesforhold, for Arne satte ofte grænser for de idéer og ønsker, fru Rørdam Holm kom med. Men hun lyttede og inspirerede. Da hun begyndte at trække sig tilbage, og Arne var ansat som plejefaglig leder i hovedkontoret skulle Mariehjemmenes struktur ændres. Det var her den første helt afgørende udvikling satte ind under ledelse af Otto Westergaard, som i 1978 blev formand (1978-84) for Mariehjemmenes første fælles bestyrelse den såkaldte hovedbestyrelse. Otto Westergaard, der var adm. direktør i forsikringsselskabet Nye Danske Lloyd, havde - gennem et mangeårigt tæt samarbejde med fru Rørdam Holm omkring alle forsikringsforhold - god indsigt i Mariehjemmenes virksomhed og personerne bag. Arne beskriver sit forhold til Otto Westergaard som meget nært og frugtbart og afgørende for udviklingen af Mariehjemmenes nye organisatoriske struktur, som i realiteten er den, vi har i dag. Strukturen blev følgende: De enkelte Mariehjem skulle hver have deres egen bestyrelse og et reelt ansvar for deres egen drift. Hovedkontoret skulle så servicere Mariehjemmene under ansvar overfor en fælles bestyrelse, der blev sammensat af de enkelte Mariehjems bestyrelsesformænd. Kontoret skulle ikke længere have en delt ledelse, men én fælles chef – og det blev Arne i 1981 efter et opslag af stillingen. Det tog noget tid før den nye struktur kom helt på plads, men den var robust og afsluttede mange modsætningsforhold, der tidligere havde rådet i organisationen. I den struktur har Mariehjemmene evnet hele tiden at etablere nyt og afvikle gammelt i takt med udviklingen i efterspørgslen efter vores tilbud. En anden helt afgørende hændelse, var da Lyngby Taarbæk Kommune i 1995 fik massive problemer med et privat bosted i kommunen for psykisk syge. Der var opstået en heftig debat, efter det i pressen blev afdækket, hvor dårligt beboerne i bostedet blev behandlet. Da kommunen bl.a. spurgte Mariehjemmene, om de på en eller anden måde kunne overtage driften af bostedet og få situationen rettet op, præsenterede man i løbet af få dage et oplæg. Det lagde skinnerne til de akutte ændringer og den langsigtede løsning, der i dag er grundlaget for Bofællesskabet Kirsten Maries eksistens fra 1999. Den tillid, der skabtes til Mariehjemmene i den situation, var helt uvurderlig. Men ikke mindst gav det en selvtillid, som betød, at man ikke var bange for at springe til for at løse nye opgaver. Det er faktisk blevet en central del af vores kultur. Den tredje afgørende udvikling var den, der blev sat i gang i kølvandet af Københavns Kommunes ønsker fra slutningen af 1990-erne om at indskrænke deres plejehjemskapacitet. Strategien var at opsige overenskomsterne med – og dermed nedlægge – plejehjem, der lå udenfor kommunen. På det tidspunkt besluttede man, at man ville forsøge at drive Mariehjemmene uden den traditionelle faste overenskomst med en kommune. I en yderst konstruktiv dialog med Københavns Kommune gik man ind i den nye situation, idet man fra kommunens side ikke »hjemtog« beboere fra de Mariehjem, hvor overenskomsterne var blevet opsagt. Derved kunne man i ro og fred, efterhånden som der blev boliger ledige, tilbyde dem til andre kommuners borgere. Når den udvikling kunne lade sig gøre, var det fordi lovgivningens krav om et fast overenskomstforhold til en kommune var blevet ophævet. Det var faktisk Mariehjemmene, der var den første organisation i Danmark, der så mulighederne i den ændring. Vores aktivitet på det område blev en direkte inspirationskilde til friplejeboligloven, der kom i 2006, og det er den lov, vi efterhånden oftest anvender, når vi sætter nye ting i gang. Skuffelserne i de 30 år har været få. Mariehjemmene har ikke været præget af skandaler, selvom der har været flere uregelmæssigheder og uheld gennem årene. De har heldigvis kunne løses konkret, så de ikke belastede de enkelte Mariehjem eller Mariehjemmene som organisation betragtet. At der har været interne problemer og gniderier i strukturen, hvor det har været vanskeligt at finde årsagssammenhængen til dem alle, er klart, men også ekstremt belastende, når man er så ærekær som Arne. Heldigvis har også de været få. Mariehjemmenes faglige bredde har sit udgangspunkt i boligerne, og udviklingen er helt afhængig af fagligt og personligt stærke forstandere, understreger Arne, og tilføjer, at den faglighed, der skal tilbydes fra hovedkontorets side skal matche forstandernes faglighed – det er noget, der skal sikres i en situation, hvor kontoret vokser i takt med antallet af Mariehjem. Og Arne slutter af med understregningen af, at kvaliteten af det »produkt vi sælger«, er helt afhængig af det, der sker mellem hver enkelt ansat og de beboere, der bor på de enkelte Mariehjem. Jesper Maarbjerg Arne blev Arne Den 31. august 2011 var Arne Skovgaard Nielsens sidste dag som direktør i Fonden Mariehjemmene. Mariehjemmene havde han haft at gøre med siden 1971. Han er således et af de sjældne mennesker, der i så lang tid har holdt fast i deres arbejdsplads. Arne har ikke i tide og utide belemret omgivelserne om sine private forhold, så derfor vil vi i MarieBladet gerne træde indenfor og høre, hvad der har været betydende for hans udvikling, og hvordan han ser ud i ”privaten”. Arne blev i 1946 næsten født ind i det arbejde, vi udfører i Mariehjemmene. På det tidspunkt drev hans forældre Herfølge Sogns Sygeplejehjem. Vi bruger ikke længere ordet ”sygeplejehjem”, men det var en form for institution for kronisk syge og handicappede samt gamle mennesker. Forældrene blev ledere af sygeplejehjemmet i 1941 lige efter deres uddannelse som hhv. diakon og sygeplejerske. Faderens baggrund var oprindeligt en landbrugsuddannelse, hvor han var kommet ud at tjene som 12-årig, men som 22-årig tager han til Diakonhøjskolen i Århus, hvor han er uddannet som 27-årig. Han mødte sin hustru under en praktikperiode på Augustenborg (psykiatrisk hospital), hvor hun uddannede sig til sygeplejerske. I 1951 flytter familien til Nyrup, der nu ligger i Næstved kommune, hvor de først forpagter Skovridergaarden og siden – i 1958 – køber den. Den gård ønskede de at udvikle til et sygehjem. Efter at Arnes mor i 1960 omkom ved en ulykke ændredes Skovridergaardens målgruppe til udviklingshæmmede, som den daværende åndsvageforsorg ønskede skulle flytte ud fra de store centralinstitutioner. Skovridergaarden blev i 1985 en selvejende institution og hedder i dag Bostedet Karen Marie. Og det blev på Skovridergaarden, hvor Arne og hans søskende fik deres holdninger formet. Børnene var med i det hele. Hjalp til ved landbruget – både med dyrene og i markerne – og med beboernes pasning i alle facetter. Men det var også der, Arnes far lagde I Mariehjemmenes Spaniensafdeling lagde jeg i 1971 grunden til min karriere i Mariehjemmene. På billedet ledsager jeg en ny gæst fra flyet på vej til et 6 ugers ophold på Residencia Marie. bejde, de fik gode boliger, dannede par og blev gift, hvor de før havde boet på hhv. mands- og kvindeafdelinger. Så der blev bygget nye huse med privatboliger til de efterhånden over 30 beboere. De blomstrede op! Det var på den baggrund Arne som 16-årig flyttede hjemmefra til Kolonien Filadelfia i Dianalund på Sjælland, hvor han arbejdede et år. Arne arbejdede herefter hjemme på Skovridergaarden i et år før han skulle være soldat. Soldatertiden kom til at vare 3 år, fordi han i det sidste år blev FN-soldat i Gaza. Der blev han tilknyttet hospitalet i Rafah med 80 sengepladser, som var bygget til brug for de 20.000 soldater, der var udstationeret af FN i området. Der stod han som befalingsmand for hospitalets modtagelse, vaskeri og rengøring. Især når de lokale beboere (beduinerne) kom med deres sygdomme fik den 19-årige Arne mange specielle oplevelser. Da han var hjemme i Danmark igen startede han på Kolonien Filadelfia på diakonuddannelsen, som blev suppleret med en sygeplejerskeuddannelse fra Ringsted Sygehus, så det tog godt 5 år i alt. Men det var også på Filadelfia Arne mødte sin Bodil. Det gik stærkt – de var dårligt kommet indenfor døren, før de mødte hinanden og blev kærester. De gik også hen og fik barn, hvilket var ganske uhørt på den tid. Man var så hjælpsom på Kolonien, at de kunne fortsætte deres uddannelse og på et senere tidspunkt ligefrem udlejede en personalebolig til det unge par! Færdiguddannede og med to små børn blev Arne og Bodil ved lidt af et tilfælde opmærksom på Mariehjemmene, hvor de efter en længere samtale med fru Rørdam Holm blev ansat i 1971 til at arbejde i Spanien. Helt fra starten var der en speciel kemi mellem fru Rørdam og familien Skovgaard. Hvis man tænker på udviklingen af Skovridergaarden med Arne og hans mange søskende og en Bodil, som på mange måder havde en tilsvarende baggrund, så kan man godt se de fælles linier i forhold til fru Rørdams måde at arbejde på. g 4 5
Page 1: Bodil Skovgaard Formand Jørgen Sch

Mariebladet november 2011 - Mariehjemmene

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?