- På tværs af generationer - Svendborg kommune

More documents

Recommendations

Info

Søren Lolk som ung først i 1890erne. Inge Lolk –Søren Lolks barnebarn fortæller: Jeg har aldrig mødt min morfar, men alligevel står han lysende klar for mig. Jeg mindes tydeligt, at jeg som barn ofte sad sammen med min mor, Anna, som var hans ældste barn, hvor hun meget engageret fortalte om sin far og hans utrolige liv. Barndom og ungdom Søren Lolk blev født på Tåsinge i 1876. Søren Lolks slægt kom fra Lolland, deraf navnet Lolk, som han senere købte retten til at bruge som slægtsnavn formedelst 33 kr. og 66 øre. Søren Lolk blev født ind i et velhavende gårdmandshjem 18 Impulser 1/09 SØREN LOLK – den mærkelige Tåsingebonde (1876 - 1933) Af MARGiT LOLK OG inGe LOLK At skrive en artikel om Søren Lolks begivenhedsrige, men alt for korte liv på så begrænset plads har været svært. Vi har på den baggrund valgt, at koncentrere os mest om hans barndom og ungdom, da det er her personligheden dannes. Søren Lolk blev, af de få, som fik lov til at komme tæt på ham, betegnet som et varmt, rettænkende hjemstavns- og naturmenneske. til en tryg og beskyttet tilværelse hos kærlige forældre. Kun tre år efter forældrene i 1880 havde overtaget ”Vejlegård” – den største bondegård på Tåsinge, døde Søren Lolks mor ved en tragisk ulykke på gården kun 43 år gammel. Søren var kun syv år gammel, og tabet af moderen kom til at præge ham resten af livet. Dette sikre miljø uden særlige udfordringer, Vejlegaardens afsides og ensomme beliggenhed og det nære forhold til naturen, var måske en af grundene til, at Søren, som var en velbegavet og følsom dreng, henfaldt til drømme og religiøst sværmeri. Skolen interesserede ham ikke og han pjækkede ofte, hvilket han dog senere fortrød. Han gik for det meste i skole fuldstændig uforberedt, men i en ”kirke”, som han havde gravet ind i en grøft, bad han til Vorherre, om han måtte slippe godt fra det. Den lange vej fra Vejlegaarden til Søby Skole gav Søren god tid til at nære den spirende trang til selvtænkning og religiøse spekulationer. Han havde sine forestillinger om Vorherre. Det læreren fortalte, stemte ikke overens med det, hans mor havde lært ham. Det skulle senere vise sig, at denne uoverensstemmelse blev grundlaget for de
indre konflikter, tvivl og usikkerhed, som blev så alvorlige for Søren Lolk. Søren Lolk på højskole Halvandet år efter konfirmationen besluttede Søren at gøre noget ved ungdommens forsømmelser. Han drog til København og blev elev på Pontoppidans Højskole. Dette skridt indledte et nyt afsnit i hans liv. Han rykkede ind på skolebænken med sin ungdommelige tro på alt ”det overleverede” og han tog derfra, som en der tvivlede på alt. Jeppe Aakjær var lærer på skolen, og med ham sluttede Søren et varmt venskab, der holdt indtil Aakjærs død. Værnepligt og dannelse Søren Lolk aftjente sin værnepligt i København i 1900 uden begejstring. fritiden benyttede han flittigt til at uddanne sig og udvide sin horisont. i den hensigt besøgte han også en fin familie, han kendte, for om muligt at træffe interessante og intelligente mennesker, hvilket blev en skuffelse, da de andre gæster, efter Sørens mening, manglede ”dannelse”, så foretrak han, at være sammen med bønder, der manglede dannelse. ”Ved dannelse forstår jeg kendskab til hvad der er skrevet og interesse for hvad der rører sig overalt i nutiden. Jeg vil gerne selv blive et sådant menneske, derfor kan du forstå hvorfor jeg har så travlt med læsning, foredrag og skriveri, sluttede han et brev til faderen.” Søren Lolk og kærligheden Søren kunne danse med pigerne, men anede ikke, hvad han skulle tale med dem om. Han forelskede sig dog senere i en smuk pige af sin egen stand og troede, hans lykke var gjort, men som han sagde ”hun vidste ikke, hvor stalddøren var”. Der skulle gå mange år og en rejse til Amerika, inden Søren Lolk mødte sin store kærlighed den 10 år yngre Johanne Albertine Mohr, som han blev gift med 20. juni 1918. Ægtemand og far Søren Lolk blev far for første gang som 43-årig. Min mormor, Johanne, var i første omgang husholderske, men inden længe fandt de sammen. Mormor havde et svagt helbred, men morfar forstod at drage omsorg for hende, hun blev bl.a. sendt på kurophold til Italien. Det har sikkert ikke været helt nemt at være gift med min morfar, for mormor kunne aldrig vide, hvad han nu havde fundet på, men hun forstod at indrette sig – var i det hele taget meget blid og tålmodig. Han var en god far. Min moster, Ingeborg, som nu bor i København fortalte, at der altid skete noget dér, hvor min morfar var. Jeg tror også, de to havde det sjovt sammen! Det kunne dog være et problem for dem at være barn af ”den mærkelige mand”. Min mor fortalte, at engang hvor de så lysbilleder i skolen, trådte morfar pludselig ind ad døren med ordene: ”Jeg så der var mørklagt, så jeg fik lyst til at se, hvad I så!”. Pigerne blev lidt flove. Den samme følelse havde jeg i min barndom, hvis min historielærer nævnte min morfar. Det har bestemt ikke altid været nemt at være barn af en ”provo”, som min morfar jo var. ”Du bliver aldrig andet end gammel bonde” Søren Lolk skriver i 1897, 21 år gammel: ”Som dreng havde jeg ikke spor lyst til bondearbejdet, og jeg hjalp heller aldrig til med noget. Mine idealer gik i retning af at blive en Thorvaldsen, eller hvis gaverne ikke slog til, så i det mindste en lille baron eller proprietær. Jeg har vist talt højt om mine idealer, thi den gamle Hans Christian sagde altid, når han så mig:” Å, du bliver saten anseme aldrig andet end en gammel bonde Søren” for at drille mig, men han fik mig ikke til at tro det”. Men det skulle vise sig, at gamle Hans Christian fik ret. Søren var ikke interesseret i landbruget, da han kom ud at tjene på en gård, men han mødte en ung bondekarl Rasmus Jensen, der udstrålede en sådan energi og begejstring for landbruget, at Søren lod sig rive med. Han fik plads hos en af tidens dygtigste landmænd Peder nielsen. Om det fortæller Søren Lolk: Jeg skylder Rasmus Jensen stor tak, fordi han fik flyttet mine idealer ned på jorden, og Peder Nielsen fordi han fik dem til at gro der”. Søren Lolk var en kompromisløs, eksperimenterende idealist, når han brændte for en sag. Han var kulturforkæmper og foregangsmand på utrolig mange områder, og så var han en fantastisk dygtig fotograf, som med sit kamera forstod, at fastlåse samtidens socialrealistiske øjeblikke, hvilket er blevet en kulturskat for eftertiden. fortsættes næste side Impulser 1/09 19
Page 1 and 2: 2009 - På tværs af generationer N
Page 3 and 4: Kære læser Hver især kan vi mege
Page 5 and 6: eller dødsfald, så samler vi peng
Page 7 and 8: Musicalen ”Kære Verden” - spil
Page 9 and 10: Anne havde skrevet en rigtig sørø
Page 11 and 12: Det sker i Svendborg kommune Birgit
Page 13 and 14: Det sker i Svendborg Kommune Kultur
Page 15 and 16: Har du prøvet et forebyggende hjem
Page 17: SVENDBORG SENIORIDRÆT (60+) - er b
Page 21 and 22: nalsang. Det var også muligt at f
Page 23 and 24: Svendborg Kommunes Hovednummer: 622

- På tværs af generationer - Svendborg kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?