Bæredygtige begreber - Akademisk Opgavebank

Side 16 Bæredygtige
begreber
Dialektiske termer er desuden dramatistiske, de kan opfattes som personer i et drama med bestemte
roller og handlinger, og de vil påvirke hinanden, overtage hinandens betydning, stjæle hinandens
domæne, men kan også samarbejde om meningsdannelse (Burke, 1968, p. 468).
Dialektiske termer bruges af konkurrerende deltagere i for eksempel parlamentariske
stridigheder og resultatet af sådanne stridigheder er at begreberne afstemmes i et kompromis, eller
at vindende begreber får eksklusiv ret. Men en sådan orden er midlertidig, hvorimod en orden der
involverer ultimative termer synes nødvendig og endelig:
“The ‘dialectical’ order would leave the competing voices in a jangling relation with
one another (a conflict solved faute de mieux by ‘horse-trading’); but the ‘ultimate’
order would place these competing voices themselves in a hierarchy, or sequence, or
evaluative series, so that, in some way, we went by a fixed and reasoned progression
from one of these to another, the members of the entire group being arranged
developmentally with relation to one another. The ‘ultimate’ order of terms would thus
differ essentially from the ‘dialectical’ (as we use the term in this particular connection)
in that there would be a ‘guiding idea’ or ‘unitary principle’ behind the diversity of
voices” (Burke, 1969, p. 187).
‘God terms’ er de samlende principper, det ultimative motiv bag en konkret argumentation, “by
‘god term’ we mean that expression about which all other expressions are ranked as subordinate
and serving dominations and powers” (Weaver, 1970, p. 88). ‘Devil terms’ er de diametrale
modsætninger til ‘god terms’; hvor ‘god terms’ rummer det gode, det der kalder på identifikation,
står ‘devil terms’ for alt hvad der omfattes med afsky og som man for alt i verden vil adskille sig
fra (Weaver, 1970, p. 100). Udenfor dette spektrum står de karismatiske termer der ligesom visse
politiske ledere virker i kraft af en nærmest mystisk charme som ikke kan begrundes ud fra deres
forbindelse til andre begreber; “these terms seem to have broken loose somehow and to operate
independently of referential connections” (Weaver, 1970, p. 106).
Beskrivelsen af hvilke begreber der bruges i strategipapiret, og vurderingen af hvilke
værdier og funktioner de tilskrives, er en vigtig del af analysen. Analysen af begreberne vil blive
inddraget flere steder i den dramatistiske analyse, og begreberne vil både blive overvejet i sig selv,
i deres relation til pentaden, og ud fra den indflydelse de har på de roller aktørerne tildeles.
Desuden er det specielt i begrebsanalysen at det teoretiske perspektiv træder frem, idet
begrebsdannelsen har betydning for de relationer mellem magt, persuasio, identifikation og
normdannelse der er tilstede i teksten.
Som det ses af disse betragtninger vil hele analysens omdrejningspunkt være ting der sker i