Bæredygtige begreber - Akademisk Opgavebank

Side 32 Bæredygtige
begreber
Bæredygtighed er det begreb der kæder alle elementerne af den danske udviklingspolitik
sammen. Begrebet kan således opfattes som den ultimative årsag, 2 3 men da det ikke synes at have
noget selvstændigt indhold og kan bruges i forhold til alle de øvrige begreber, kan bæredygtighed
bedst beskrives som en ‘charismatic term.’ Bæredygtighed har ikke nogen betydning med mindre
man forklarer begrebet ud fra de hensyn og målsætninger det sættes i forbindelse med. Det er dog
tydeligt at det i sammenstillingen af for eksempel ‘bæredygtig’ og ‘miljøpolitik’ er det første
begreb der berettiger det andet, og derfor må bæredygtighed have værdi i sig selv om end begrebet
ikke har nogen veldefineret betydning. Bæredygtighed deler det karakteristika med andre
‘charismatic terms’ at “their meaning seems inexplicable unless we accept the hypothesis that their
content proceeds out of a popular will that they shall mean something” (Weaver, 1970, p. 106).
Bæredygtighed får i strategipapiret sin substantielle betydning fra de danske målsætninger,
men disse kan ikke forklare begrebets kraft. Og når man vender sig mod studiet af ordenes værdi,
forholder det sig sådan at målsætningerne får deres berettigelse i og med at de er bæredygtige -ikke
omvendt. Alle målsætninger og prioriteter i dansk udviklingspolitik er udvalgt på grund af deres
bæredygtighed. Det betyder imidlertid ikke andet end at de er udvalgt for deres egen skyld, idet
bæredygtighed netop får sit indhold fra de begreber det kædes sammen med. Men begrebet
bæredygtighed har en værdi og en kraft der kan forene og retfærdiggøre de enkelte led i strategien.
Udover at rumme de danske målsætninger defineres bæredygtig udvikling som den form
for udvikling hvor modtagerne deltager aktivt i processen. For at være bæredygtige skal
udviklingsaktiviteter tage udgangspunkt i modtagernes behov og forudsætninger (p. 28 og p. 57),
og de skal være folkeligt forankrede og bero på bistandsmodtagernes aktive deltagelse og initiativ
(p. 4 og p. 17). Her bindes bæredygtigheden ligesom de andre udviklingspolitiske begreber til de
sceniske begrænsninger der er med til at forme al handling. Men der sker også en sammenkædning
mellem den aktivt handlende modtager og bæredygtighed, og dermed bliver modtagernes aktive
deltagelse nødvendig for opfyldelsen af den danske målsætning. Samtidig identificeres modtagerne
ligesåvel som donorerne med den bæredygtige udviklings ultimative motiv.
Bæredygtig udvikling opfattes som motivet for donorernes og modtagernes handlinger.
Men for så vidt modtagerne identificerer sig med det ultimative grundlag der findes i den
2 3 Udvikling hvis positive værdi i sig selv er stærk, nævnes stort set aldrig alene i strategipapiret. I stedet