Download Køresporten nr. 5 2001.pdf - Karetmager.dk

Thomas og Mads Barslund
var hjemme (vi kunne gå rundt, hvor vi ville),
mødte vi en masse spændende mennesker fra
hele Europa med samme interesser som os.
Efterfølgende blev der serveret is fra en vogn
trukket af en fjordhest, ligesom der selvfølgelig
var et stort orkester, som spillede. Et utroligt format
og en utrolig gæstfrihed fra en stor personlighed,
som trods sin høje alder har sine sanser i
behold og holder stilen.
Om søndagen stod Thomas, Hans og jeg op kl
5.00 for at køre ned til galopbanen. Vi fodrede
og vaskede hestene, hvorefter vi kørte tilbage til
hotellet for at spise morgenmad. Herefter drog vi
til Nokere for at mødes med de knapt 50 andre
deltagere i konkurrencen. Det var en fantastisk
oplevelse at se de mange forskellige vogntyper
og modeller, som var repræsenteret. Jeg har set
meget i de næsten 25 år, jeg har haft med heste
og vogne at gøre, men det spændende ved denne
interesse er, at man hele tiden kan lære noget
nyt, hvis man bare er åben overfor det og ikke
har trukket en kasket ned over hovedet, hvorpå
der står, at den race hest og den type vogn er det
eneste rigtige.
Blandt deltagerne var enspænder, tandem,
tospand, trespand og firespand. Konkurrencen
var delt i 4 dele. Præsentation for 3 forskellige
dommerpaneler, hvor hvert panel havde sit speciale:
Heste, seletøj, vogn og påklædning. Ved
denne bedømmelse var vi forberedt på nogen
kritik, idet vi for det første kom med frieserheste,
og for det andet fordi vi kørte i en landauer,
som ikke er et sportskøretøj. Herefter blev vi
6
sendt ud på en rute, hvor vi skulle køre godt 14
km på ca 1 time. Starten på ruten lå inde i slotsparken,
hvor der også var indlagt nogle små
discipliner. I den første skulle vi bakke 3 meter
fra en linje til en anden. I den anden skulle
Thomas tage en kande vand fra et højt placeret
bord, køre omkring et vinkelret hjørne med en
hånd, hvorefter han skulle hælde vandet op i en
skål. I den tredje skulle Thomas med linerne i en
hånd køre ind gennem en port, rundt om en flagstang,
og ud af samme port. I den sidste skulle vi
igennem en forhindring, som var bygget op af
refleksbånd og kegler, der blev smallere og smallere.
Alle 4 discipliner klarede Thomas flot,
hvorefter vi kørte ud i egnen omkring Nokere, ad
veje og stier af forskellig beskaffenhed, og der
må man sige, at frieserne med den fyldte landauer,
som ikke er af de letteste vogntyper, fik deres
sag for. Men godt kørt af Thomas og hans bror
Mads, som havde styr på tiden og afstanden.
93-årige baron Casier kører stadig selv
Vi kørte ruten på præcist den angivne tid. Herefter
havde vi en lille pause, før vi skulle på forhindringsbanen.
Inden vi kørte på banen, vidste
vi godt, at vi nok nu kom til at betale prisen for
den fejlfrie tid på ruten, idet hestene så lidt trætte
ud. Det viste sig da også, at frieserne, som traditionelt
er svære at få på biddet, ikke reagerede
helt, som Thomas gerne ville have det, med et
par nedrivninger som resultat.