Bacheloropgave. Tysk. Motivation i tyskundervisningen. Berit Lange

More documents

Recommendations

Info

30-01-2011 Bacheloropgave. Tysk. Motivation i tysk… i et socialt samspil, inden den bliver til viden inden i individet”[45]. De lærerroller jeg hidtil har set i tyskundervisningen har været meget lærerstyrede, dvs. læreren er den der tager initiativer, den der organiserer, formidler, fortæller og spørger og eleven er den der svarer på spørgsmål. Det kan medføre, at eleverne passiviseres og opgiver initiativet i læringssituationen, stik imod intentionerne i Folkeskoleloven. Netop ved at tage udgangspunkt i en mindre lærerstyret undervisning lægges en del af initiativet og ansvaret på eleven. Det giver eleven mulighed for at styre processen i en retning, så undervisningen bliver livsnær og relevant for den enkelte og ikke mindst i en form som han kan optage, hvilket jeg mener vil fremme motivationen. Jeg mener, at en sådan måde er meget relevant set i lyset af, at læring i høj grad er en individuel proces, påvirket af de kognitive strukturer, skemaer vores indre er opbygget af ”en indre model af virkeligheden”[46]. Det betyder naturligvis ikke, at man som underviser skal fralægge sig ansvaret for elevens læring, men er blot en erkendelse af, at vi ikke er istand til at sikre, at det vi underviser eleven i også rent faktisk optages direkte som vi forventer det af eleven, ”…den bekvemme kortslutning at sætte lighedstegn mellem hvad der bliver undervist i, og hvad der bliver lært”[47]. Det kan igen sammenlignes med Piagets læringsteori, som baserer sig på en opfattelse af læring som en ligevægtsproces, dvs. en proces, hvor eleven har et kognitivt skema opbygget, som gennem ny viden af samme karakter som eksisterende viden udbygges gennem assimilation, og gennem ny viden af ny karakter udbygges gennem akkomodation. Man kan sammenligne den akkomodative proces med et forløb, hvor en elev igennem lang tid har forsøgt at forstå ny viden uden resultat og nu pludselig, ved at udbygge det allerede eksisterende kognitive skema tilegner sig ny viden. Kultur- og samfundsforhold Et af kerneproblemerne i min problemformulering er netop elevernes stereotype billede af Tyskland og tyskere. Tysk er, som tidligere nævnt, ikke ”in” på samme måde som engelsk. I den verden eleverne lever i, er der som sagt mange valgmuligheder og netop fordi tysk ikke er populært, er det muligvis det fag eleverne vælger fra ret hurtigt, fordi ydre forhold påvirker den indre motivation i negativ retning.. De er simpelthen svære at motivere til et fag, som ikke følger tidens strømninger, efter min opfattelse. Jeg mener dog, at CKF´et kultur- og samfundsforhold giver mulighed for at dæmme op for det problem. Dvs., at indholdet heri kan medvirke til, at eleverne udvikler et mere reelt billede af det tyske samfund og den tyske kultur. I læseplanen for faget anbefales det blandt andet at inddrage tekster og billedmedier, der afspejler mangfoldighed i tysktalende landes kulturer, herudover anbefales det, at eleverne bør have kontakt med tyskere, hvilket for mig at se netop kan være tænkt som en mulighed for at udvide et ellers noget snævert perspektiv på det tyske. Igen må jeg konstatere, at det ikke er begrænsninger i målsætningerne for faget, der er problemet. I den tidligere nævnte 9. klasse lykkedes det faktisk at lave et undervisningsforløb med udgangspunkt i den tyske kultur. Forløbet gik kort fortalt ud på, at eleverne arbejdede med tysk rock- og rapmusik og herigennem fik de kendskab til unge tyskere, deres musiksmag, deres tøjsmag og deres hverdag med musik, herunder problemstillinger med at få en hverdag med skole og fritidsliv til at hænge sammen. Det kom meget bag på eleverne, at tyskere mindede meget om dem selv og i øvrigt havde ret god musiksmag og også producerede god musik. Følelsen af at have motiveret eleverne på dette område fik jeg en mandag morgen, da jeg skulle undervise i klassen og eleverne med stor glæde fortalte, at de til festen om fredagen stort set kun havde lyttet til Nena og ”99 Luftballons” og ”Oh shit, Frau Schmidt”, begge sange fra den tyske musikkultur. Her fik jeg altså en følelse af, at elever kan motiveres til det tyske sprog gennem livsnære og, for dem, relevante, anderledes temaer, som altså hermed blev væsentlige. Anderledesheden bestod i en anden tilgang til stoffet end sædvanligt. Ulrika Tornberg fremfører det synspunkt, at eleverne kan have svært ved at udvikle en interkulturel kompetence, fordi nutiden er præget af at være pluralistisk og i og med verden er blevet lille gennem mulighederne for kommunikation på nettet og gennem informationssamfundet i det hele taget, er der ikke længere egentlige ”nationale identiteter og enhedskulturer”[48]. Hun understreger, at kulturelle tilhørsforhold er mangfoldige og skiftende, hvilket resulterer i en mangfoldig og skiftende identitet, som netop er præget af hurtige forandringer på alle livets områder. Hun taler, som Ziehe, om befrielsen heri, men også om usikkerheden. Jeg mener på trods heraf, at man kan og bør arbejde med en egentlig tysk kultur i skolen og hermed give eleverne et billede af den eller de ”typiske tyskere”. Det skal naturligvis ikke føre til endnu et stereotypt billede, men netop tage udgangspunkt i mangfoldigheden i det tyske samfund såvel som i andre. Jeg er opmærksom på faren ved at lade sprogundervisningen stå i ”nationens tegn”[49] alene og blive det lektor Karen Risager betegner ”banal nationalisme” dvs. ”det typiske danske vejr”, ”alt det gode danske eller tyske”, som udgangspunkt for egentlig nationalisme og dermed befinde sig på et for lavt abstraktionsniveau i undervisningen. Den interkulturelle kompetence er altså ikke blot kendskab til èt Tyskland, men et nuanceret billede af tyske kultur- og samfundsforhold med det formål at skabe forståelse på tværs af grænser, en forståelse, som jeg mener vil bidrage til elevernes motivation for faget og hermed sproget og sprogtilegnelsen. Goethe instituttet har en lang række undervisningsmaterialer, som er egnede til formålet, eksempelvis kan nævnes, autentiske avisartikler om ”Vergangenheit”, ”Rechtsradikalismus, interkulturelle e-mail quizzer, ”…unterwegs sein, das andere Länder entdecken und verstehen Lernen”[50] osv. D:/…/Motivation i tyskundervisningen.h… 12/17
30-01-2011 Bacheloropgave. Tysk. Motivation i tysk… Konklusion Formålet med denne bacheloropgave har været at finde frem til den spændende og motiverende tyskundervisning, som samtidig ændrer elevernes stereotype billede af det tyske. Jeg er startet med at få et indblik i det, som påvirker de unge i dag og dermed også kan være med til enten at øge eller reducere motivationen. Gennem dette arbejde har jeg fået en fornemmelse af, at der er mange tendenser i tiden, som har afgørende indflydelse på de valg og fravalg eleverne gør og som derfor har indflydelse på min problemstilling. Herefter har jeg set på de faktorer, som har indflydelse på både læringen og motivationen, herunder igen hvad er det, som påvirker motivationen hos mennesker, dvs. hvad er det, som øger eller reducerer motivationen? I det andet afsnit har jeg fået nærmere kendskab til de faktorer, som påvirker menneskers behov. Faktorer, som har karakter af både at være grundlæggende menneskelige, men også udefrakommende faktorer. Hermed har jeg fået bekræftet min oprindelige antagelse, nemlig den, at eleverne er påvirket af de tendenser og strømninger, der er i tiden, hvilket medfører, at de vælger noget og fravælger noget andet. Samtidig har jeg dog fået indblik i menneskets naturlige ønske om at præstere og dermed fornyet håb om, at eleverne, som udgangspunkt, ønsker at tilegne sig et stof, altså at vælge det, i stedet for at fravælge det. Til sidst har jeg anvendt den viden jeg har opnået i de to første dele af opgaven til at komme med et kvalificeret bud på en undervisning i tysk, som netop tager udgangspunkt i, at eleverne skal motiveres til faget, set i lyset af alle de mange andre tilbud de har at vælge imellem, jf. frisættelsen og set i lyset af de forudfattede indstillinger de måtte have til faget tysk på grund af tidens strømninger, jf. bundetheden. Motivationen skal komme gennem en anden undervisning, en undervisning, som i højere grad tager udgangspunkt i; elevernes deltagelse og medansvar, et mere nuanceret billede af Tyskland og tyskere, større livsnærhed og samtidig anderledeshed og ikke mindst en undervisning, som giver eleverne et indtryk af at kunne bruge sproget til noget. Alt dette, og sikkert meget andet, mener jeg kan være forskellen på en kedelig, demotiverende og en spændende, motiverende tyskundervisning. Litteraturliste Bense, Elisabeth, 2002 ”Tysk som tværfaglig undervisning”, Sprogforum, nr. D, 2002 Dörnyei, Zóltan, (2002) ”Wie motiviere ich richtig?”, Fremdsprache Deutsch, Heft 26, 2002 Haastrup, Kirsten, (1997) ”Grammatikkens rolle i de nye læseplaner for folkeskolen”, Sprogforum, nr. 7, 1997 Haastrup, Kirsten; Svendsen, Michael, (1998) ”Input – output – interaktion”, Sprogforum, nr. 10, 1998 Henriksen, Birgit, (1998) ”At lære i helheder”, Sprogforum, nr. 10, 1998 Harder, Peter, (1997) D:/…/Motivation i tyskundervisningen.h… 13/17
Page 1 and 2: 30-01-2011 Bacheloropgave. Tysk. Mo
Page 11: 30-01-2011 Bacheloropgave. Tysk. Mo
Page 17: 30-01-2011 Bacheloropgave. Tysk. Mo

Bacheloropgave. Tysk. Motivation i tyskundervisningen. Berit Lange

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?