Bacheloropgave. Tysk. Motivation i tyskundervisningen. Berit Lange

More documents

Recommendations

Info

30-01-2011 Bacheloropgave. Tysk. Motivation i tysk… oprindelige budskab, nemlig at frisættelsen er ubetinget positiv. I artiklen ”God anderledeshed” har Ziehe, efter min opfattelse, klart modificeret sin positive opfattelse af frisættelsen og taler i stedet om netop frisættelsens egocentriske karakter og deraf følgende begrænsninger for den unge. Artiklen vil jeg forholde mig til i opgavens anden del. Opsamling Thomas Ziehe og Pierre Bordieu repræsenterer to meget forskellige udgangspunkter. Når jeg derfor vælger at beskæftige mig med begge teoretikerne, er det fordi, det er min opfattelse, at unge i dag både er kulturelt frisatte med mange valgmuligheder og samtidig i høj grad bundet af tendenser og strømninger i tiden. Det er ikke længere et krav, at et ungt menneske skal følge i faderens eller moderens fodspor eller i det hele taget følge nogle bestemte traditioner og normer og netop denne store frisættelse volder mange unge problemer, jf. min tidligere uenighed med Ziehe i frisættelsens positive karakter. Samtidig tror jeg dog også, at de unge er meget præget af de strømninger, der er i samfundet, i særdeleshed fordi informationsmængden i medierne er enorm og hermed også påvirkningen af de unge. De kan frit iscenesætte sig selv men er på samme tid bundet af de idealer, som er forbillederne for dem, og er derfor i høj grad påvirket af, at noget er mere populært end andet. Derfor mener jeg, at begge teoretikere er relevante i denne opgave og jeg mener at kunne bruge deres vurderinger af de unge som udgangspunkt for at kunne give et kvalificeret bud på en bedre tyskundervisning. Begge teorier fremfører, efter min opfattelse, helt grundlæggende problemstillinger, som jeg skal forholde mig til, som underviser, eksempelvis hvordan sikrer jeg, at de ikke netop vælger tyskfaget fra, fordi de har en bestemt forudfattet opfattelse af faget? Hvordan kan jeg medvirke til, at faget opnår en høj social og kulturel værdi? Hvordan tager jeg højde for, at eleverne har en tendens til at være egocentriske og altså se sig selv, som centrum for alting og derfor ikke umiddelbart kan se relevansen i et nyt sprogfag? Hvordan sikrer jeg, at eleverne vælger tyskfaget fremfor at fravælge det, fordi der er uendeligt mange andre valgmuligheder? Læringens og motivationens karakter Jeg har nu fået et indblik i hvad der påvirker og optager de unge. Men jeg mangler stadig en analyse af de overordnede faktorer, som har afgørende indflydelse på elevens motivation generelt, og på baggrund heraf, for faget. Disse faktorer skal netop lede mig frem til den tredje del af opgaven, den mere fagligt orienterede del, og mit egentlige bud på den spændende og motiverende tyskundervisning. I dette andet afsnit vil jeg derfor primært se på de motivationsskabende faktorer og jeg bevæger mig hermed ind i en almen didaktisk helhedstænkning om undervisning. Jeg vil dog starte med at få indblik i læringens karakter, da det er min opfattelse, at al undervisning til syvende og sidst handler om den læring, der skal finde sted, dvs. læring af såvel almen som konkret faglig karakter på baggrund af de målsætninger, der fra samfundets side er udstukket. Didaktisk refleksion ”Når man vælger mellem en fagdidaktisk og en almendidaktisk synsvinkel, foretager man en reduktion af virkeligheden. Didaktisk tænkning er tænkning om hele undervisningen”[6]. Når jeg har valgt dette citat af Susan Nørgård er det fordi jeg mener, at citatet klart afspejler det forhold jeg selv har til didaktikken. Jeg har ofte forsøgt at skille de to synsvinkler ad, uden stort held. Jeg tænker på faget, men tænker samtidig på elevens almene dannelse, konteksten, overordnede formål, pædagogiske mål, faglige mål, elevers forudsætninger osv., og jeg er enig i, at faktorerne ikke kan skilles ad. Når jeg i min problemstilling lægger op til en mere spændende og motiverende tysk undervisning har jeg naturligvis vægt på faget, men er bevidst om de mere alment dannende faktorer, herunder ”…skabe sådanne rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære…”, som eksempel fra folkeskolens formålsparagraf. Læringens spændingsfelt Ifølge Illeris er der mange faktorer, som har afgørende indflydelse på, om et indhold læres eksempelvis lærerens evne til at formidle, elevens ”psykiske tilegnelsesproces”[7], f.eks. er eleven koncentreret om og motiveret for det, der skal læres, biologisk-genetiske forhold, altså individets intelligens på området. Læring er derfor ”…en integreret proces, der omfatter to sammenhængende D:/…/Motivation i tyskundervisningen.h… 4/17
30-01-2011 Bacheloropgave. Tysk. Motivation i tysk… delprocesser, som gensidigt påvirker hinanden”[8]. Delprocesserne er individets samspil med sine omgivelser og den indre psykiske tilstand, som tilsammen omfatter tre vigtige dimensioner, ”den kognitive, den psykodynamiske og den sociale og samfundsmæssige”, tre indfaldsvinkler, som Piaget, Freud og Marx er repræsentanter for. Den kognitive proces er den motoriske læring, som styres af centralnervesystemet, den psykodynamiske er den proces, der er påvirket af følelser, holdninger og ikke mindst motivation og endelig den sociale og samfundsmæssige proces, som grundlæggende handler om, at mennesket er indbegrebet af de samfundsforhold og sociale forhold det kommer af. Illeris´ læringsforståelse befinder sig derfor i spændingsfeltet mellem Piaget, Freud og Karl Marx og jeg mener, at det er indenfor dette spændingsfelt jeg, som underviser, har muligheden for enten at skabe eller hæmme motivation. Illeris har, efter min opfattelse, fat i tre meget spændende faktorer, som har indflydelse på min problemstilling i tyskundervisningen om den manglende motivation. Når jeg mener Illeris´ udgangspunkt er spændende, er det fordi han sammentænker flere dimensioner. Læring er altså ikke kun et spørgsmål om elevens biologiske evner men er også påvirket af både den indre motivation, og sociale og samfundsmæssige forhold og hermed også den ydre motivation, hvilket understreger analysen i første del af opgaven, nemlig unges tendens til at påvirkes af strømninger og det, som har social og kulturel værdi, som altså bliver en slags ydre ”motivationsskaber”. Teorien harmonerer i øvrigt godt med formålsparagraffen i folkeskoleloven, som lægger vægt på både kognitive og affektive faktorer i undervisningen og den almene dannelse[9]. Væsentlighed som motivationsskaber Ifølge Illeris er det en afgørende forudsætning, hvordan en elev er motiveret for, og hvilke følelser eleven har for et stof. Den kognitive proces vil ikke kunne lade sig gøre, hvis ikke eleven psykodynamisk er indstillet på læringen. ”Læringsresultatets brugbarhed og holdbarhed… vil hænge nøje sammen med, hvordan den psykodynamiske dimension er indgået i læreprocessen”[10]. Her understreges det igen, at jeg som underviser skal have stor fokus på den motivationsskabende faktor i forbindelse med elevens læring og almene dannelse, og at motivationen er en forudsætning for, at et stof læres. Men hvad er det så der skaber motivation i undervisningen? Her vil jeg inddrage den norske professor i pædagogik, Gunn Imsen, som er enig med Illeris i hans synspunkt og understreger, at motivation er ”det som forårsaker aktivitet hos individet, det som holder denne aktiviteten ved like og det som gir den mål og mening”[11]. Hun mener, at det er afgørende for motivationen at eleven skal kunne se fagområdet som væsentligt. Behovet for at et stofområde skal være væsentligt er ikke blot et behov, som reguleres i vores indre på baggrund af grundlæggende personlighedstræk, men er i lige så høj grad påvirket af en ”helhetlig referanseramme for hele tilværelsen”[12], altså fremkommer behovet for væsentlighed både på baggrund af indre psykiske processer såvel som på baggrund af sociale og samfundsmæssige normer. Jeg mener at dette synspunkt er i god harmoni med Illeris´ opfattelse, nemlig at delprocesserne gensidigt påvirker hinanden. Det er min opfattelse, på baggrund af analysen i første del og Imsens og Illeris synspunkter, at det er et kerneproblem, at eleverne har uendeligt mange valgmuligheder og derfor meget let vælger noget fra, som de ikke umiddelbart anser for spændende eller væsentligt. Eleverne er, som jeg tidligere har været inde på, påvirket af de strømninger der er i tiden, dvs. påvirket af det, som har social og kulturel værdi og vælger derfor det fra, som ikke umiddelbart har værdi, dvs. at den forholdsvis lave status tyskfaget har netop påvirker de indre processer, hhv. den kognitive og den psykodynamiske. Det understreger for mig at se vigtigheden i at ændre elevernes opfattelse af tyskfaget, så det i stedet får karakter af at være væsentligt. Men spørgsmålet er, om det gøres udelukkende ved at give eleverne nærværende fagligt stof, altså noget som de kan forholde sig til, noget som drejer sig om dem selv, noget som de selv mener er væsentligt eller, om man netop skal flytte fokus fra elevens egen lille verden? God anderledeshed som motivationsskaber Når jeg mener man skal stille dette spørgsmål er det fordi jeg er enig med Thomas Ziehe, som har sagt, at ved udelukkende at tage udgangspunkt i det, som eleven anser for at være interessant kommer man til at befinde sig på et for lavt abstraktionsniveau. Det betyder ikke, at man skal undervise på et meget højt niveau, men sørge for at ”udfordre det ukendte og ens eksisterende tydningsmønstre… og en balance mellem at opleve det ”nye” og sikre det ”gamle”. I artiklen ”God anderledeshed” har han, som nævnt i første del af opgaven, modificeret sin meget positive opfattelse af frisættelsen. Han understreger, at frisættelsen kunne have medført, at de unge var frie i deres valg, men at den i stedet har medført en begrænsning i de unges tankemønster. ”Tematiseringen”, ”informaliteten” og ”subjektiveringen” har gjort de unge egocentriske med deraf følgende begrænsning i deres frihed. Det helt overordnede problem er, ifølge Ziehe, at hele kulturen bidrager til denne fortsatte egocentrisme, udover opvæksten. Læringskulturen er netop præget af en ”fordrejet alliance, eller forbindelse imellem pædagogisk identitets-diskurs og kulturelt forstærket egocentrisme”. Efter min opfattelse er det befriende med dette perspektiv på undervisning generelt, altså at vi gennem ”habitus”, dvs. den undervisningspraksis, der finder sted har bidraget til elevernes egocentrisme ved at fokusere på, at vi udelukkende skal være orienteret mod elevernes identitet og deres allerede eksisterende erfaringer. Praksis har, ifølge Ziehe, medført to onder, elevernes øgede D:/…/Motivation i tyskundervisningen.h… 5/17
Page 1 and 2: 30-01-2011 Bacheloropgave. Tysk. Mo
Page 3: 30-01-2011 Bacheloropgave. Tysk. Mo
Page 17: 30-01-2011 Bacheloropgave. Tysk. Mo

Bacheloropgave. Tysk. Motivation i tyskundervisningen. Berit Lange

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?