Bacheloropgave. Tysk. Motivation i tyskundervisningen. Berit Lange

More documents

Recommendations

Info

30-01-2011 Bacheloropgave. Tysk. Motivation i tysk… mit tredje udgangspunkt. Jeg er bevidst om, at der findes mange forskellige bud på den gode sprogundervisning, og at mit bud naturligvis må tage udgangspunkt i de grundlæggende syn jeg har på sprogundervisning. I bearbejdelsen af de Fælles Mål vil jeg beskæftige mig med de fire kerneområder, kommunikative færdigheder, sprog og sprogbrug, sprogtilegnelse og kultur- og samfundsforhold Folkeskolens formål I folkeskolens formål lægges der vægt på kerneområder som ”tilegnelse af kundskaber og færdigheder”…som bidrager til ”alsidige personlige udvikling”, og herudover, at vi som undervisere skal skabe rammer for ”oplevelse, virkelyst og fordybelse”…. og ikke mindst skal vi medvirke til, at eleverne ”udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære…”[22]. Disse formål skal helt overordnet ligge til grund for den undervisning jeg tilrettelægger. Dvs. det handler ikke kun om at ”putte” viden ind i elevernes hoveder, men i høj grad om, hvordan det gøres. Målet er fastlagt, nemlig at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder indenfor forskellige felter, men midlerne, der anvendes til dette formål er i høj grad dem, som underviseren har afgørende indflydelse på, og der er i formålet klart lagt op til, at det skal foregå på en kreativ, fantasifuld måde, netop for at eleverne får lysten til at lære – motivationen er i centrum. Dette formål må derfor være min første rettesnor i forbindelse med planlægningen af undervisningen Overordnede målsætninger for faget tysk i folkeskolen Det fremgår umiddelbart af de centrale kundskabs- og færdighedsområder for faget, at der lægges lige vægt på de fire kerneområder, kommunikative færdigheder, sprog og sprogbrug, sprogtilegnelse og kultur- og samfundsforhold. Den samme ligestilling af områderne fremgår også af formålet for faget med vægt på ”…at de kan forstå talt og skrevet tysk …udtrykke sig mundtligt og skriftligt… udvikle elevernes bevidsthed om tysk sprog og sprogbrug samt sprogtilegnelse…give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold…”[23]. Man kan altså ikke umiddelbart se nogen prioritering af områderne, dog mener jeg, at det er vigtigt at fastslå, at det er de kommunikative færdigheder der er i centrum og nødvendige for at de øvrige overhovedet bliver aktuelle. Ifølge Professor Kirsten Haastrup, som var med i udarbejdelsen heraf , er det bl.a. væsentligt at understrege, at grammatikkens rolle på folkeskoleniveau er at støtte forståelsen af tekster og elevens egen produktion af det talte og skrevne sprog. I læseplanen for faget lægges der ligeledes op til elevens personlige dannelse i form at den selvtillid, der skal opnås ved at blive en kompetent sprogbruger. Der lægges vægt på kreativitet i undervisningen ”…at eleverne møder en mangfoldighed af oplevelser og sanseindtryk…”[24]. Det er altså ikke begrænsninger i de overordnede mål for faget, der er årsag til, at tyskundervisningen ikke bliver spændende og motiverende. I de overordnede målsætninger for faget synes der at være bevidsthed om de problemstillinger, som jeg har beskæftiget mig med i de foregående to dele af opgaven. Det ændrer dog ikke ved min oprindelige opfattelse i problemformuleringen og jeg mener, at problemet i stedet for ligger i , at den tyskundervisning der finder sted i skolen ikke i tilstrækkelig grad tager udgangspunkt i målsætningerne, men måske i stedet er præget af et traditionelt sprogsyn med for stor vægt på det formelle sprog med den konsekvens, at læreren får en meget styrende rolle og eleverne passiviseres. Sprogsyn Jeg har hermed allerede tilkendegivet mit eget funktionelle, kommunikative sprogsyn, som lægger vægt på sproget som helhed, kommunikationen i centrum for undervisningen og elevernes aktive medvirken, et sprogsyn, som jeg mener er i god tråd med målsætningerne for faget. De kommunikative færdigheder Det første CKF omhandler de kommunikative færdigheder, der som tidligere nævnt er omdrejningspunktet i undervisningen. I CKF´et D:/…/Motivation i tyskundervisningen.h… 8/17
30-01-2011 Bacheloropgave. Tysk. Motivation i tysk… lægges blandt andet vægt på færdigheder af mere grammatisk karakter, nemlig ”præcis, varieret og sammenhængende”[25], herunder syntaks, variation i sætningsmønstre, kohærens, kohæsion, sætningsforbindere osv. Ovennævnte har jeg kort valgt at fokusere på for at understrege, at grammatikken som område indenfor sprogundervisningen er central og også ligger implicit i CKF´et kommunikative færdigheder. Den er dog, som tidligere nævnt, et middel til at nå det endelige mål, nemlig at styrke de kommunikative kompetencer og det er derfor, efter min opfattelse, meget afgørende, hvordan man arbejder med grammatikken i undervisningen, dvs. om man arbejder formelt med grammatikken som særskilt område, eller om man tager udgangspunkt i, at eleverne skal kunne anvende sproget med hjælp fra grammatikken. Centralt i de kommunikative færdigheders slutmål er, forståelsen af det talte sprog, deltagelsen i samtaler, læsning af tekster, referat af tekster og det skriftlige udtryk Der skal naturligvis være progression i arbejdet, hvilket også fremgår af trinmålene og derfor er der rig mulighed for at bygge en undervisning op, som tager højde for elevernes forudsætninger på hvert klassetrin, efter min opfattelse. Men tyskfaget har alligevel problemer, som især har kommunikativ karakter. ”Generelt er der alt for få elever, der taler tysk på et bare nogenlunde rimeligt niveau, dvs. således at de kan bruge sproget i arbejdssammenhænge. Dette fører til en mangel på kulturelle kundskaber om et af Danmarks store nabolande”[26], hvilket klart understreget problemstillingen i indledningen. Men hvad ligger der i begrebet ”de kommunikative færdigheder” og hvordan styrker man dem bedst muligt? Ulrika Tornberg giver en række bud på hvad indholdet heri er, med udgangspunkt i forskellige teoretikere, og jeg finder især den amerikanske sociolingvist Hymes bud interessant at vide, om en ytring virkelig er mulig… at vide, om en ytring er passende i den sociale situation, som er gældende. at vide, om en ytring, som kan være både korrekt og passende, virkelig også kan bruges. Det gør jeg især, fordi han netop har vægt på sproget i en social og kulturel sammenhæng, et synspunkt, som jeg mener kan bidrage til at eleverne ser væsentligheden i sproget og hermed brugbarheden i en ”livsnær” verden. De tre kompetencefaktorer er altså socialt betingede og skal ses i sammenhæng med den fjerde faktor, nemlig den grammatiske kompetence[27] og tilsammen ligger de til grund for elevens konkrete brug af sproget i forskellige situationer. Den kommunikative kompetence skal sætte eleverne i stand til at afgøre, om de udsagn de bruger passer ind i konteksten. Eleven skal også lære grammatik, men udgangspunktet er netop anvendelsen af sproget. Men hvordan sikres disse kompetencer så? Her har jeg valgt at fokusere på automatiserede fraser, da jeg mener, at netop dette ”værktøj” er meget afgørende for den egentlige kommunikation på folkeskoleniveau. Eleverne må have ”…automatiserede sproglige øer at hvile på”[28], fordi det at ”producere” sprog er en kompliceret sag og eleven må derfor have et vist repertoire at trække på, som ikke kræver ny ”produktion”. Der er principielt ikke noget galt med sætningen ”ich wünsche dir schöne Weihnachten”, det er bare ikke det udtryk tyskeren bruger. Ved at have sådanne ”øer” af ”faste leksikaliserede fraser”[29], kan eleven i situationen bruge de automatiserede sammenstillinger og derfor i højere grad koncentrere sig om eksempelvis den korrekte endelse på adjektiverne. Hvorvidt eleverne succesfuldt tilegner sig disse sammenstillinger afhænger af hyppighed, tidspunkt og ikke mindst regelmæssighed i inputtet. Jeg argumenterer her for en undervisning, som også har udgangspunkt i repetitionen. Dvs., at det er min opfattelse, at repetitionen og hermed indlæringen af de faste ord og fraser kan være midlet til at opnå et mål om et bedre sprogligt udtryk. Et naturligt spørgsmål vil dog her være, om ikke netop repetitionen er demotiverende? Her tror jeg, at det er helt afgørende, hvordan der repeteres, altså at ord og fraser bearbejdes , eksempelvis gennem ”mit…ausgewählten Wörtern Geschichten schreiben,…… Wörter pantomimisch darstellen,…… Wörter mit Gefühlen aussprechen,…… Wörter nach bestimmten Kriterien gruppieren, Kreuzworträtzel, ……das Gegenteil sagen,…… Synonyme suchen…”[30] osv. og jeg vil også argumentere med, at ved at have et automatiseret ordforråd på rygraden kan det sproglige udtryk komme korrekt frem og virke motiverende. Netop gennem ”leg” i repetitionen fremkommer anderledesheden i undervisningen. En anderledeshed, som også professor Zoltán Dörnyei gør sig til talsmand for. ”Überraschen Sie ihre Schüler durch unerwartete oder ungewöhnliche Verhaltensweise und aktionen”[31], et synspunkt, som bekræfter mit synspunkt i anden del af opgaven om, at anderledesheden både kan dreje sig om det anvendte materiale og om undervisningspraksis. Jeg er bevidst om, at arbejdet med de automatiserede fraser blot er en lille del af det arbejde, der skal finde sted indenfor dette D:/…/Motivation i tyskundervisningen.h… 9/17
Page 1 and 2: 30-01-2011 Bacheloropgave. Tysk. Mo
Page 7: 30-01-2011 Bacheloropgave. Tysk. Mo
Page 17: 30-01-2011 Bacheloropgave. Tysk. Mo

Bacheloropgave. Tysk. Motivation i tyskundervisningen. Berit Lange

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?