Bacheloropgave. Tysk. Motivation i tyskundervisningen. Berit Lange

More documents

Recommendations

Info

30-01-2011 Bacheloropgave. Tysk. Motivation i tysk… Problemformulering Hvordan kan jeg som kommende tysklærer bidrage til, at eleverne får en god og spændende tyskundervisning, som kan medvirke til, at eleverne både udvikler et mere reelt billede af Tyskland og tyskere og samtidig bliver motiveret til at lære det tyske sprog? Opgavens fremgangsmåde For at komme ind til kernen i min problemstilling mener jeg, at det er nødvendigt at undersøge hvilket samfund de unge vokser op i og påvirkes af, for på baggrund heraf at kunne tage stilling til hvilke konsekvenser det bør have for sprogundervisningen. Jeg vil derfor i den første del af opgaven belyse de faktorer, som har indflydelse på de unge og ikke mindst den måde de prioriterer på. Dette vil jeg gøre med udgangspunkt i to teoretikere, henholdsvis Pierre Bourdieu og Thomas Ziehe. I den anden del af opgaven vil jeg med udgangspunkt heri se på både læringens og motivationens almene karakter, for herved at komme nærmere kernen i min problemstilling om, hvordan den spændende og motiverende tyskundervisning kan tilrettelægges. Jeg vil anvende Knud Illeris´ teori, på baggrund af Piaget, Marx og Freud, om at mennesker er styret af både kognitive, psykodynamiske og sociale og samfundsmæssige processer og i dette spændingsfelt belyse motivationens karakter. Herudover vil jeg fokusere på den norske professor i pædagogik, Gunn Imsen og hendes analyser af motivationens karakter med udgangspunkt i Abraham Maslows teori om behov, med deraf følgende motivation og Atkinsons præstationsteori. I øvrigt vil jeg inddrage Ziehes opfattelse af, at god anderledeshed i undervisningen er nødvendig. På baggrund af analyser i første og anden del vil jeg i den tredje del konkretisere opgaven i en mere fagdidaktisk retning og med udgangspunkt i mine konklusioner i første og anden del, mit eget sprogsyn og ikke mindst de overordnede målsætninger for tyskfaget i folkeskolen, komme med kvalificerede bud på en bedre tyskundervisning. Til dette vil jeg anvende sprogforsker Ulrika Tornberg, Fremdsprache Deutsch, herunder professor Zóltan Dörnyei i artiklen ”Wie motiviere ich richtig?” og Dr. Wilfried Krenn i artiklen ”Grammatik und Motivation – ein Widerspruch?” samt Goethe instituttet. De moderne unge Jeg har valgt at tage udgangspunkt i to sociologer, henholdsvis Thomas Ziehe og Pierre Bourdieu. Når jeg har valgt disse to, er det fordi jeg mener, at Thomas Ziehe giver kvalificerede bud på, hvad det er, der optager de unge i dag, hvad der motiverer dem og ikke mindst hvad der kan være årsag til, at de ikke motiveres, herunder hans teori om den kulturelle frisættelse. Pierre Bordieu har en interessant opfattelse af, at vi påvirkes af det han kalder Habitus, altså at vi måske ikke er helt så frie med hensyn til de valg vi træffer. Bordieu og menneskets bundethed ”Af alle de typer og former for indirekte og skjulte påvirkninger, der måtte eksistere, er den mest omfattende og effektive i mine øje simpelthen at verden i et givet øjeblik er indrettet som den er”[1]. Netop det synspunkt understreger Bourdieus opfattelse af, at vi mennesker i meget høj grad er påvirket af det samfund vi lever i. Bourdieu hører hverken til i fænomenologien eller strukturalismen, men er inspireret af begge retninger. Han har udviklet en teori, som ikke skelner traditionelt mellem det objektive og det subjektive. I stedet har teorien fokus på, at det objektive, sociale rum konstrueres, hvorefter det subjektive kommer tilstede med individets praktiske sans. Det vil sige, at de subjektive valg vi alle gør synes bevidste, men ifølge Bourdieu er det ikke hele sandheden. Kendetegnende for strukturalismen er netop den kritiske fokuseringen på gentagelser af bestemte ubevidste mønstre, dvs. menneskets handlinger er ”aktualiseringer af anonyme strukturer – ikke udtryk for et frit subjekts tanker og hensigter”[2]. Valgene gøres på baggrund af objektive sociale omstændigheder. Fænomenologien er derimod kendetegnet ved fokusering på ”hvordan virkeligheden fremtræder for den menneskelige bevidsthed”[3]. Den fokuserer i sin forskning på den menneskelige livsverden, dvs. det praktiske hverdagsliv. Det er disse objektive strukturer og tilhørende subjektive dispositioner i et givent felt Bordieu betegner habitus. Når Bordieu derfor ikke entydigt kan placeres i den strukturorienterede retning, er det fordi han ikke alene tillægger anonyme strukturer bag om menneskets aktiviteter værdi, men også lægger vægt på subjektets rolle i forhold til menneskers aktiviteter og erkendelse, altså den subjektorienterede retning, nærmere bestemt fænomenologien[4]. I bogen ”Pædagogik i sociologisk perspektiv” nævnes nogle praktiske eksempler på teorien, og jeg vil på den baggrund overføre dette til skoleelevens verden i et eksempel, netop for at forstå hvad der ligger i Bordieus habitusbegreb og hvad det kan betyde i skolesammenhæng. Eleven møder skolen med en habitus, dvs. en praktisk sans. Det er netop denne sans, der har afgørende indflydelse på de, ifølge Bourdieu, ubevidste valg vi gør. Det mener jeg er meget interessant, da det understreger, at de erfaringer og vaner en elev har med sig spiller en stor rolle for de valg, og ikke mindst de fravalg eleven gør. Når valgene ikke er bevidste er de i stedet et udtryk for ubevidste valg, som tages på baggrund af den habitus eleven praktiserer. Det er muligt at eleven selv mener, at f.eks. tyskfaget fravælges eller D:/…/Motivation i tyskundervisningen.h… 2/17
30-01-2011 Bacheloropgave. Tysk. Motivation i tysk… vælges til bevidst, fordi det er svært, let, eller af andre årsager, men ifølge Bourdieus teori er det fordi eleven medbringer sig nogle bestemte objektive, sociale omstændigheder, som gør, at eleven måske i stedet ”vælger” engelsk som sprogfag. Det skal understreges, at dette eksempel er mit forsøg på at overføre Bourdieus teori på skolen. Den sociale omstændighed er i dette tilfælde den ”symbolske kapital”, i betydningen ”…det der af sociale grupper genkendes som værdifuldt og tillæges værdi”[5],dvs., hvilken symbolsk kapitalværdi har tyskfaget? Hvis værdien er lav er det netop den omstændighed der gør, at eleven fravælger faget. Den ”kulturelle kapital” er et udtryk for kulturelle værdier i et samfund, altså de værdier, som i en given kultur tillæges stor værdi, eksempelvis kendskab til musik, fortrolighed med klassisk litteratur osv. Endnu et interessant begreb, fordi det kan være udtrykket for, at ét sprog tillæges en større kulturel værdi i vores samfund end et andet. Bourdieu taler om socialiseret subjektivitet i den betydning, at menneskers muligheder er begrænsede, netop fordi vi er socialt begrænsede og socialt strukturerede. Habitus er altså ikke et udtryk for en ”bagage” eleven har med sig, men for den praktiske sans eleven udøver på baggrund af ”bagagen”. Det mener jeg, man kan overføre på skolen på den måde, at hvis skolen tilbyder eksempelvis tysk på et tidspunkt, hvor faget ikke synes brugbart i elevens aktuelle, sociale virkelighed, så vil eleven fravælge faget, ikke for at være irrationel, ifølge Bordieu, men fordi det er praktisk i den virkelighed han lever i netop nu. Det betyder dog, for mig at se, at tysk også kan tilbydes på et rigtigt tidspunkt og derved bliver relevant for eleven. Det er altså ikke ligegyldigt på hvilket tidspunkt et nyt fag introduceres for eleven. Det er altså de objektive betingelser, der er grundlaget for de valg og strategier vi udfører i praksis. Det er i de objektive betingelser magten ligger, ifølge Bourdieu. En magt, som ikke blot er økonomisk magt, men en magt, der påfører mennesker en bestemt opfattelse af hvordan virkeligheden er og bør opfattes. Det mener jeg kan have den indflydelse, at hvis eksempelvis engelsk er mere aktuelt eller mere ”in”, så vælges det først, fremfor for eksempel tysk. Ziehe og menneskets kulturelle frisættelse Hvor Bourdieu er meget optaget af, at magten ligger i de objektive betingelser, som har afgørende indflydelse på de valg vi træffer, har Thomas Ziehe en anderledes måde at betragte mennesker på. Thomas Ziehe har sine rødder i erfaringspædagogikken og modsat Bourdieu har hans teorier udgangspunkt i de unge og i pædagogikken. Thomas Ziehe forholder sig helt konkret til de pædagogiske konsekvenser af den moderne verden og disse vil jeg vende tilbage til i den næste del af opgaven, som netop omhandler læringens og motivationens karakter. Ziehe opfatter det moderne liv som et liv, hvor vi er ”kulturelt frisatte”. Vi har ret til at være helt som vi vil og er ikke, som tidligere, bundet af normer og regler, f.eks. religiøst tilhørsforhold, traditionelle kønsroller osv. Det bliver hermed det enkelte menneske, som skal finde værdierne. Han understreger, at vi i dag har alle muligheder for at vælge vores liv og identitet i form af job, udseende, fritid, livsstil og ikke mindst uddannelse, men netop fordi vi er frisatte har vi også muligheden for fravalg. Dette mener jeg, sammenholdt med Ziehes opfattelse af, at unge også i dag har langt større magt i hjemmene end tidligere, kan være et af kerneproblemerne i at motivere de unge til eksempelvis tyskfaget. I et liv, hvor den unge bruger mange ressourcer på at finde sin egen identitet, sit eget ståsted, hvor den unge er selvstændig og ikke underlagt krav fra hjemmet i samme omfang som tidligere og hvor den unge har et stort udbud, både i skolen og i fritidslivet, er det måske netop, at han fravælger det, som han ikke umiddelbart finder interessant eller relevant. Det var blandt andet det indtryk jeg havde af den 9. klasse jeg underviste sidste år. Det er måske et udtryk for, at den unge skal håndtere det som Ziehe kalder ”forud-viden” eller for stor viden og at de ikke er i stand til det, pga. manglende erfaring og indsigt. Ziehe ser ikke frisættelsen som et problem, men tværtimod som et fremskridt. Problemet ligger i stedet for i, at skolen ikke er istand til at matche ungdommen pædagogisk rigtigt. Jeg er ikke umiddelbart enig med Ziehe i hans ubetingede positive holdning til frisættelsen, men jeg er klart enig med ham i, at skolen ikke matcher ungdommen pædagogisk i undervisningen. Min pædagogiske argumentation vil jeg vende tilbage til i anden og tredje del af opgaven, som beskæftiger sig med læringens og motivationens karakter og mit bud på en god tyskundervisning. Jeg mener ikke, at det udelukkende er et fremskridt, at de unge skal træffe så mange valg og herigennem skabe deres egen identitet. Modsat Ziehe, som mener at de narcissistiske træk hos de unge er positive og kan bruges som værktøjer til at ”klare” kravene, mener jeg, at de narcissistiske træk i højere grad er overlevelsesmekanismer. De unge er nødsaget til at have en egoistisk adfærd for at klare de mange krav. Det er for mig at se lidt paradoksalt, at Ziehe på den ene side taler om en ”overophedning” af de unge, som resultat af, at der stilles store forventninger til dem og på den anden side er meget positiv overfor deres frisættelse. Jeg mener netop at den totale frisættelse medfører overophedningen som konsekvens, og jeg forledes derfor også til den antagelse, at Ziehe i højere grad ser narcissismen positivt, fordi den kan være det værktøj, som gør, at de unge klarer de mange krav. Narcissismen bliver derfor, for mig at se, en virkning af nogle tildels uhensigtsmæssige årsager, nemlig den totale frisættelse og bør derfor ikke udelukkende opfattes positivt. Ziehe foreslår også ungdomshuse og andre tiltag netop for at ”nedkøle” de unge igen, hvilket for mig at se modsiger Ziehes D:/…/Motivation i tyskundervisningen.h… 3/17
Page 1: 30-01-2011 Bacheloropgave. Tysk. Mo
Page 5 and 6: 30-01-2011 Bacheloropgave. Tysk. Mo
Page 17: 30-01-2011 Bacheloropgave. Tysk. Mo

Bacheloropgave. Tysk. Motivation i tyskundervisningen. Berit Lange

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?