Bacheloropgave. Tysk. Motivation i tyskundervisningen. Berit Lange

30-01-2011 Bacheloropgave. Tysk. Motivation i tysk…
indeholder både motivationens ydre og indre styring, men jeg vil i dette afsnit tage udgangspunkt i den indre styring. Det vil jeg gøre for
nærmere at belyse Piagets teori om de indre strukturers udvikling, som jeg mener er interessante at være bekendt med, som underviser.
Men hvad skal der til, for at en elev får lyst til at præstere, altså motiveres hertil? ”Skal et sterkt mestringsmotiv slå ut i sterk
motivasjon, må de oppgavene personen står overfor verken være for lette eller for vanskelige”[18]. Det er et synspunkt, som
Imsen deler med sprogforsker Ulrika Tornberg. Jeg er enig i dette synspunkt, fordi det også understreges, at det har stor betydning for
motivationen, at der gives plads til udforskning. Udgangspunktet for Imsen er netop Piagets teori om intellektuel udvikling og
nødvendigheden af at udfordre børn for at vække nysgerrighed og interesse for yderligere udforskning. Jeg mener på baggrund heraf, at
balancen består i, i tilstrækkelig grad at udfordre sværhedsgraden eller anderledesheden i undervisningssituationen, jf. Ziehe, for ikke
kun at udbygge de ”skemaer” eleverne kognitivt er udstyret med - ”hvis assimilationsprocessen var den eneste tilpasningsproces,
ville der ikke ske en egentlig udvikling af menneskets mentale struktur, dvs. erkendelsesmåde”[19]. Piaget understreger netop,
at akkommodationen er afgørende for udvikling og det er interessant, at Imsen overfører Piagets udviklingsteori til
motivationspsykologien og akkommodationens betydning som motivationsskaber. Også Illeris forholder sig positivt til en vis mængde
modstand, som motivationsskabende. Han siger bl.a. at modstandspotentialet kan være en stærk drivkraft i bestræbelsen på at
udbygge alternativer og han understreger, at det i skolens verden er et problem, at elevernes modstand mod et stof altid opfattes
negativt. Den helt store opgave for underviseren er, for mig at se, netop evnen til at finde det helt rigtige balancepunkt. Hvis det
overskrides er jeg overbevist om, at den tilsigtede læring ikke vil finde sted, fordi angsten for modstanden kommer til syne. På den
anden side skal der en vis portion anderledeshed eller udfordring til, for at undgå demotivation. Jeg mener derfor, at et nøje kendskab
til den enkelte elev og dennes reaktionsmønster og ikke mindst almene og faglige tilstand er nødvendig.
Opsamling
I den anden del af opgaven har jeg fået indblik i nogle af de faktorer, som påvirker elevernes motivation. Jeg har taget udgangspunkt i,
hvad der skaber læring og på baggrund heraf fokuseret på nogle væsentlige ”motivationsskabere”, nemlig behovet for væsentlighed,
anderledeshed eller udforskning, vækst og præstation. Jeg har fundet ud af, at ”motivationsskaberne” har både karakter af at være
styret af indre psykiske processer, dvs. den kognitive og den psykodynamiske proces, men også af udefra kommende påvirkninger,
herunder den sociale- og samfundsmæssige proces. Herigennem har jeg fået bekræftet min oprindelige antagelse om, at eleverne er
påvirket af den værdi tysk har sammenlignet med engelsk, med deraf følgende risiko for manglende motivation.
Jeg har gennem de valgte ”motivationsskabere” vist, hvilke områder jeg mener kan være væsentlige i forhold til min problemstilling i
denne opgave. Jeg har sammenfattende belyst, at mennesker grundlæggende er udstyret med lysten til vækst, lysten til at præstere,
lysten til at realisere sig selv, men at lysten påvirkes af vores indre psykiske tilstand men også af ydre sociale og samfundsmæssige
forhold på en såvel positiv som negativ måde.
Jeg vil nu i tredje og sidste del af opgaven, naturligvis med udgangspunkt i de analyser jeg har lavet i første og anden del, komme med
mit bud på den gode tyskundervisning.
Den spændende og motiverende tyskundervisning
Faget engelsk er i centrum i vores samfund og i de unges bevidsthed. Det kan i skolen bl.a. ses ved at engelsk indføres tidligere på
skemaet og med flere undervisningstimer end tysk. Ulrika Tornberg udtrykker det således ”…et skolefags status på et vist tidspunkt
genspejler den betydning dette fag tillægges i det herskende samfund”[20]. Man kan med baggrund heri sige, at jeg som
kommende tysklærer har sværere vilkår at arbejde under end eksempelvis engelsklæreren, og det er for mig at se derfor utrolig vigtigt
at fokusere skarpt på, hvordan jeg tilrettelægger en tyskundervisning, som tager højde for disse vilkår.
Netop med udgangspunkt i første og anden del af opgaven, vil jeg nu arbejde med den faglige dimension og forsøge at se
helhedsorienteret på faget tysk og komme med mine kvalificerede, overordnede bud på en spændende og motiverende
tyskundervisning. Det er derfor mit første udgangspunkt. Det andet udgangspunkt herfor må naturligt være de krav, der fra officiel side
stilles til tyskundervisningen i folkeskolen, jf. Fælles Mål for faget tysk samt folkeskolens overordnede formål, jf. Folkeskoleloven[21].
Jeg vil beskæftige mig indgående med Fælles Mål for faget og kun kort analysere det overordnede formål for folkeskolen i forhold til
tyskundervisning. Når jeg har valgt denne afgrænsning, er det fordi jeg i denne del af opgaven beskæftiger mig med mere fagdidaktiske
overvejelser, som dog altid må have udgangspunkt i det overordnede formål, jf. mine didaktiske refleksioner. Herudover mener jeg, at
mit eget personlige sprogsyn også har afgørende indflydelse på besvarelsen af den egentlige problemstilling i opgaven, og det er derfor
D:/…/Motivation i tyskundervisningen.h… 7/17