Download publikationen - Dansk Gasteknisk Center

More documents

Recommendations

Info

DG C-rapport Sted Air Products, Texas USA Air Products, Texas, USA Air Products, Houstonområdet, USA L' Air Liquide, Frankrig Chemische W erke Huls* AG- Mari., Tyskland NASA-KSC, Florida, USA Sydafrika Los Alamos, New Mexico, USA Cominco, British Columbia, Canada ICI Billingham, England Gult Petroleum Canada, Varennes/Petromont til Mentreal East Air Products, Sarnia (fra Dow til Amoco) Rockwell lnt'l. S Susana Mountain, NW Los Angeles, USA AGEC, Alta. Canada Rørmateriale Antal driftsår Diameter [mm] Længde [km] Tryk (kPa) - gassens renhed Konverteret na- >10 114,3 8 5.500 - ren H2 turgasrør (stål) Stål, Schedule 40 >8 219,0 19 1.400 - ren H2 - Siden 1969 114,3-324 100 345- 5.516 (ren H2) Kulstofstål, søm- Siden 1966 Forskellige stør- 290 6.484- 10.000 ' løs relser ren H2 og uforarbejdet Sømløs, tilsva- >45 (begyndt 168,3-273 215 Op til 2.500; rende SAE 1016 1938) rågas (årlig prostål duktion = 300 x 10 6 m 3 ) 316 SS (austeni- >16 50 1,6- 2 42.000 tisk rustfast stål) . . . 80 - 5 Cr-Mo (ASME >8 30 6 13.790 ren H2 A357 Gr. 5) Kulstofstål Siden 1964 5 x 8,8125 WT 6 >30.000; 62- (ASTM 210- 100% ren H2 sømløs) Kulstofstål . - 15 30.000; ren Kulstofstål - . 168,3 16 93,5% H2; 7,5% sømløs, metan Schedule 40 . . . ca.3 - SS- 316 >10 250 - > 1 00.000 ; ultra- Rustfast stål ren H2 API5LX X42 Siden 1987 273 x4,8 WT 3,7 5.790 - 99,99% ren H2 NB: Alle rørlednmger er 1 dnft, bortset fra Commco rørledmngen, som star standby, og Los Aiamos rørledningen, der er blevet opgivet. * Nu 2 rørledninger- l med 98-99% renhed, l med ca. 95% renhed (McCann, Pers. Comm.) Figur l Oversigt over etablerede brintrørssystemer frem til år 1990 Il/ Erfaringer gennem over 20 år viser, at dette lager har fungeret sikkert, øko nomisk og miljømæssigt acceptabelt. Tallene har været inden for måleusik kerheden. Der er gennemgående tale om meget positive driftserfaringer med de på Figur l viste eksempler på etablerede net. Der er ikke rapporteret om uheld på disse rørsystemer /3/. Det bør dog bemærkes, at der i alle tilfælde er tale om net, der fra starten er udlagt til at anvende ren eller næsten ren H2 . 11
DG C-rapport 12 Disse erfaringer kan derfor kun delvis overføres til naturgasnettet i Dan mark. Der er her tale om et allerede etableret net udlagt for naturgas og med andre tryk, temperaturer og materialevalg. 3.2 Projekter med brint i naturgasnet Der er i litteraturen kun fundet få eksempler på brinttilsætning i eksisterende naturgasnet - men der foreligger en del overvejelser herom. • Hawaii's gasselskab angives at benytte en blanding af 90% metan og lO% brint. Materialevalg for rør og armaturer er gængs standard for na turgasnet, og der har ikke været problemer affødt af brintanvendelsen /3/. • I Neustadt i Tyskland tilførtes mellem 1975 og 1986 i en del af natur gasnettet raffinaderigas således, at gassen indeholdt maks. 8% brint. Der er ikke rapporteret om uheld hermed /5/. • Tyske undersøgelser af naturgasnettet ved Hamborg indikerer /4/, at mindst 5% brint kan tilsættes, uden at DVGW G260s (den tyske Gas standard) krav overskrides. Samtidig kræves indtil denne grænse heller ingen ændringer af forbrugs apparater. • I slutningen af ?O'erne udførte IGT i USA et større modelforsøg med 100% brintforsyning /3/ og /6/, hvor der blev bygget et lille netværk til gasforsyning af småforbrugere og industrikunder. Nettet var alene op bygget af gængse komponenter til naturgasnet, herunder polyethylenrør til småforbrugere og stålrør til industrikunder. IGT gennemførte for søgsdrift over 6 måneder. Der blev fundet 3-4 gange større lækrate end ved naturgas, dog var lækraten oppe på 5-6 gange naturgas for poly ethylenrør grundet permeation. Disse tal er på volumenbasis. Da brint "fylder" tre gange mere end naturgas, villækraterne på energibasis ge nerelt være 1-1,3 og 1,5-2 gange større for polyethylenrør. Efter seks måneder var polyethylenrørenes materialeegenskaber betydeligt forrin get. Svejsesømme på stålrørene var beskadiget. Endvidere var der sket forandringer af visse smøremidler og klæbestoffer i rørsystemet Det konkluderes, at transport af brint under visse forudsætninger kan ske i
Page 1 and 2: Brint som energibærer Projektrappo
Page 3 and 4: Titel Rapport kategori Forfatter Da
Page 5 and 6: DG C-rapport 2 5.2.1 Systemopbygnin
Page 8 and 9: DGC-rapport 5 2 Resume og konklusio
Page 10 and 11: DGC-rapport 7 Med ca. 10 års melle
Page 12 and 13: DG C-rapport Ligeledes er der på b
Page 16 and 17: DG C-rapport 13 det eksisterende na
Page 22 and 23: DGC-rapport 19 Dugpunktet for brint
Page 25 and 26: DG C-rapport 22 Som anført i afsni
Page 27 and 28: DGC-rapport 24 5 Brinttilsætning i
Page 29 and 30: DG C-rapport 26 Som nævnt tørres
Page 31 and 32: DGC-rapport 28 Der er gennemført e
Page 33 and 34: DGC-rapport 30 5.2.3 Svejsning af r
Page 35 and 36: DG C-rapport 32 tæthedsprøvning.
Page 37 and 38: DGC-rapport 34 5.3.2 Revnedannelse
Page 39 and 40: DGC-rapport 36 malingstyper er perm
Page 41 and 42: DG C-rapport 38 down) for at sikre
Page 43 and 44: DGC-rapport 40 5.3.7 Brintlagring S
Page 45 and 46: DGC-rapport 3. HyWeb: Knowledge- Hy
Page 47 and 48: DGC-rapport 44 6 Brinttilsætning i
Page 49 and 50: DGC-rapport 46 6.1 .3 Materialepåv
Page 51 and 52: DG C-rapport 48 regning, men det er
Page 53: DGC-rapport 50 6. Suitability of Ga

Download publikationen - Dansk Gasteknisk Center

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?