Download publikationen - Dansk Gasteknisk Center

More documents

Recommendations

Info

DG C-rapport 25 4 barg. Trykreduktion mellem de forskellige net sker på måler- og regulator CM/R) stationer. Inden trykreduktion opvarmes naturgassen ved hjællp af kedelanlæg for at kompensere for temperaturfaldet, der opstår på grund af J o u le-Thomson effekten. Naturgas består af metan og mindre mængder af højere kulbrinter. Desuden indeholder den forskellige urenheder, hvoraf kuldioxid, svovlbrinte og andre svovlholdige komponenter har væsentlig betydning for korrosion, hvis gas sen er fugtig eller våd. Kontrakterne begrænser indholdet af kuldioxid i gas, leveret til nettet, til 4 vol %, men indholdet har endnu ikke været højere end 2,5 %. Ifølge reglerne (DVGW -Arbejdsblatt G 260 1111) må gas af salgs kvalitet, dvs. efter behandling, maksimalt indeholde 5 mg/m 3 H2S, medens der ikke er krav til C0 2 indholdet. En rørledning eller beholder af stål, som indeholder fugtig naturgas med en given sammensætning, vil have en højere korrosionshastighed jo højere trykket er, fordi hastigheden er afhængig af deltrykkene (partialtrykkene) for kuldioxid og svovlbrinte. For at undgå korrosion i transmissions- og fordelingssystemet tørres gassenpåNybro anlægget. Naturgassystemet kan inddeles efter det miljø, som hersker indvendigt i rør og anlæg. En del af systemet er designet til gas, der kan indeholde svovl brinte (H2S) og andre svovlholdige komponenter i en koncentration over en vis grænse, såkaldt "sour" gas. Rørstål til "sour service" skal være af særlig god kvalitet for at kunne modstå revnedannelse, som opstår, fordi H 2S fremmer brintindtrængning i stålstrukturen. Jo højere koncentrationen sam tidig er af C0 2 , jo større bliver brintindtrængningen. Rørledninger opstrøms gasbehandlingsanlægget i Nybro og procesanlægget i forbindelse med akvi ferlageret i Stenlille er designet for "sour service". Resten af naturgassystemet er designet til såkaldt "sweet service", dvs. til gas med et lavt indhold af svovlbrinte og andre svovlholdige komponenter. "Sweet gas" kan være aggressiv, hvis den indeholder C02 og fugt/vand, men i modsætning til H 2S-korrosion sker korrosionen som en reduktion af godstykkelsen og ikke som revnedannelse. Procesanlægget i forbindelse med kavernelageret i Ll. Torup er beregnet for "sweet service". Det samme gælder hele transmissions- og fordelingsnettet nedstrøms Nybroanlægget.
DG C-rapport 26 Som nævnt tørres naturgassenpåNybro anlægget, og der er derfor ikke risi ko for indvendig korrosion af transmissions- eller fordelingssystemerne. På anlæggene i forbindelse med gaslagrene må man derimod regne med perio devis tilstedeværelse af vand, fordi gassen fugtes under lagringen. I kaver nelageret drejer det sig om restvand fra udskylningen, og fugtindholdet bli ver derfor mindre med tiden, efterhånden som kavernen udtørres. I akvifer lageret vil gassen altid være i kontakt med vand, og afhængig af driftsfor holdene vil vand i perioder blive medproduceret Der tilsættes derfor en kor rosionsinhibitor, som nedsætter eller hindrer korrosion i procesanlægget Inden gassen sendes ud i transmissionsnettet tørres den. Godstykkelsen for transmissionsrørene er bl.a. fastlagt på basis af en klassi fikation af de enkelte rørledningsstrækninger ud fra bebyggelsesgraden i overensstemmelse med GPTC Guiden. Der er fire kategorier med design faktorer fra 0,4 for de tættest bebyggede områder til 0,72 for de tyndest be byggede områder. En lav designfaktor giver større godstykkelse og dermed øget sikkerhed mod brud i tættere bebyggede områder. Derudover ligger der en lille ekstra sikkerhed i, at man vælger den nærmeste højere standardstør relse rør. Rør, der kan være udsat for korrosion, får desuden et korrosions tillæg, som varierer efter forholdene. Der tages ikke højde for bebyggelsesgraden ved anlæg af fordelingsnettet Ved beregning af godstykkelsen anvendes i stedet en lav designfaktor på 0,2, hvorved godstykkelsen bliver relativt større end for transmissionsledninger. Normale trykvariationer på grund af line pack har i Danmark været for holdsvis små(< ±10%) med en typisk frekvens på et udsving pr. døgn. Dertil kommer lejlighedsvise store trykudsving i forbindelse med planlagte eller ikke planlagte shutdowns. Den lavfrekvente belastning af naturgasled ninger i forbindelse med line pack har en størrelse, som erfaringsmæssigt ikke giver anledning til udmattelsesbrud i naturgasledningernes levetid. Temperaturudsvingene er forholdsvis små for nedgravede rørledninger (3- 80C). De højeste temperaturer opstår i forbindelse med gaslagring, dels i lagrene (c a. 40°C), dels efter kompressorerne på grund af trykstigning (Joule Thomson effekten) (ca. 50°C).
Page 1 and 2: Brint som energibærer Projektrappo
Page 3 and 4: Titel Rapport kategori Forfatter Da
Page 5 and 6: DG C-rapport 2 5.2.1 Systemopbygnin
Page 8 and 9: DGC-rapport 5 2 Resume og konklusio
Page 10 and 11: DGC-rapport 7 Med ca. 10 års melle
Page 12 and 13: DG C-rapport Ligeledes er der på b
Page 14 and 15: DG C-rapport Sted Air Products, Tex
Page 16 and 17: DG C-rapport 13 det eksisterende na
Page 22 and 23: DGC-rapport 19 Dugpunktet for brint
Page 25 and 26: DG C-rapport 22 Som anført i afsni
Page 27: DGC-rapport 24 5 Brinttilsætning i
Page 31 and 32: DGC-rapport 28 Der er gennemført e
Page 33 and 34: DGC-rapport 30 5.2.3 Svejsning af r
Page 35 and 36: DG C-rapport 32 tæthedsprøvning.
Page 37 and 38: DGC-rapport 34 5.3.2 Revnedannelse
Page 39 and 40: DGC-rapport 36 malingstyper er perm
Page 41 and 42: DG C-rapport 38 down) for at sikre
Page 43 and 44: DGC-rapport 40 5.3.7 Brintlagring S
Page 45 and 46: DGC-rapport 3. HyWeb: Knowledge- Hy
Page 47 and 48: DGC-rapport 44 6 Brinttilsætning i
Page 49 and 50: DGC-rapport 46 6.1 .3 Materialepåv
Page 51 and 52: DG C-rapport 48 regning, men det er
Page 53: DGC-rapport 50 6. Suitability of Ga

Download publikationen - Dansk Gasteknisk Center

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?