Download publikationen - Dansk Gasteknisk Center

More documents

Recommendations

Info

DGC-rapport 35 5.3.4 Metoder til at hindre brintskader i brintholdige ledninger Ovenfor er kun nævnt H2S som promotor, men også andre komponenter i gassen har tilsvarende virkning, om end i mindre grad. 114, 16, 19/ angiver således, at C02 virker fremmende på brintindtrængning og revnevækst i stål og 118/ antager, at odorant, som indeholder svovlforbindelser kan have til svarende virkning. En nedsættelse af C02-indholdet og en ændring af ode ranttypen kan dermed mindske risikoen for skader. Hvis et anlæg er designet til "sour service", vil det have forbedret resistens over for de klassiske brintskader. Laboratorieundersøgelser har vist, at brintindtrængning i stål kan inhiberes ved tilsætning af små mængder ilt og i mindre grad ved tilsætning af CO og S02 /13, 14, 16, 18, 19, 20, 21, 22/. Virkningen af inhibitorerne skulle ifølge 115, 18/ kunne forklares ved, at de adsorberer til ståloverfladen og derved blokerer for adsorption af brintatomer. ilt er den inhibitor, der synes mest realistisk til praktisk brug. ilt i våd/fugtig naturgas giver korrosion, men ikke når gassen er tør, som den er i transmissions- og fordelingsledningerne. Der vil dog kunne ske en vis korrosion, når iltholdig naturgas pumpes ned i Stenlille lageret, fordi gassen her kommer i kontakt med vand. /21/ angiver, at iblanding af 10- 3 -10- 2 vol % ilt i ren brint virker inhiberen de, medens /14/ angiver, at et iltindhold på 0,1 vol% i ren brint giver en 90% inhibering over for brintindtrængning. Da et indhold af C02 i naturgas også virker fremmende på brintindtrængning, skal der sandsynligvis tilsæt tes mere ilt til en naturgas-brintblanding end svarende til partialtrykket af brint. Andre forsøg /20/ har vist, at tilsætning af l vol % atmosfærisk luft virker inhiberende på en naturgas-brintblanding med l O v ol % brint ved 70 bar. I ren brint ved 70 bar var en tilsætning på l vol % luft derimod ikke tilstrækkelig. Man forventer, at inhibering også vil kunne hindre revnevækst på grund af line pack /18/, men referencen anbefaler alligevel, at der medjævne mel lemrum foretages undersøgelse for revner. Epoxylaget på indersiden af transmissionsrørene har ingen beskyttende virkning over for brintskader, da det ligesom alle plast og andre organiske
DGC-rapport 36 malingstyper er permeahelt for gasarter, og derfor ikke har nogen barriere virkning. 5.3.5 Erfaringer med, og anbefalinger vedr. konvertering af natur gasanlæg til brint Indtil nu er kun korte naturgasledninger med lille diameter og til relativt lavt tryk blevet konverteret til brint. Erfaringerne med konvertering er defor små, men til gengæld er der mange overvejelser om mulighederne for konverte ring /22, 23/. Følgende kan uddrages af litteraturen: • Et korttidsforsøg på 6 måneder har vist, at stålrør ved tryk mindre end 4 bar ikke blev skadet ved drift med ren brint /24/. Da brintens partialtryk er afgørende for, om revner dannes, vil man sandsynligvis kunne kon kludere, at den del af nettet (fordelingsnettet), som har et tryk på max. 40 b arg, vil kunne tåle en tilsætning på l 0% brint til naturgassen, hvis indholdet af H2S er lavt. • Reference /22/ anbefaler, at det maksimalt tilladelige tryk i ledningen reduceres til 70% eller mindre af naturgastrykket ved overgang til brint, fordi de mekaniske egenskaber er dårligere ved brintpåvirkning. Samti dig erkendes, at tallet er noget arbitrært. • Da brint har en lav molekylvægt og en evne til hurtigt at blande sig med luft, skal en tændkilde være placeret meget tæt på et brintudslip, for at der sker antændelse. Da antændelsesområdet for brint imidlertid er me get stort (4-75 val% i luft), og antændelsesenergien er meget lav (0,02 mJ ved 25°C), vil en gnist kunne give antændelse, hvis den opstår i nær heden. Dette har betydning for de aktiviteter, som af sikkerhedsmæssige årsager kan tillades i nærheden af ledningen. Ved iblanding af brint i naturgas skal patruljeringsfrekvensen mindst opfylde kravene i GPTC Guiden og sandsynligvis skærpes /22/, ligesom ekstra sikring mod tred jeparts skader må overvejes for de tætbebyggede områder, som DONG ved risikovurdering har identificeret som havende forhøjet risiko. Det kunne fx være et alarmsystem svarende til det, der er anvendt på visse strækninger af en brintledning i Houstan området. Her har man lagt en alarmtråd ca. en halv meter over ledningen. Hvis alarmtråden rives over lyder en alarm i kontrolcenteret
Page 1 and 2: Brint som energibærer Projektrappo
Page 3 and 4: Titel Rapport kategori Forfatter Da
Page 5 and 6: DG C-rapport 2 5.2.1 Systemopbygnin
Page 8 and 9: DGC-rapport 5 2 Resume og konklusio
Page 10 and 11: DGC-rapport 7 Med ca. 10 års melle
Page 12 and 13: DG C-rapport Ligeledes er der på b
Page 14 and 15: DG C-rapport Sted Air Products, Tex
Page 16 and 17: DG C-rapport 13 det eksisterende na
Page 22 and 23: DGC-rapport 19 Dugpunktet for brint
Page 25 and 26: DG C-rapport 22 Som anført i afsni
Page 27 and 28: DGC-rapport 24 5 Brinttilsætning i
Page 29 and 30: DG C-rapport 26 Som nævnt tørres
Page 31 and 32: DGC-rapport 28 Der er gennemført e
Page 33 and 34: DGC-rapport 30 5.2.3 Svejsning af r
Page 35 and 36: DG C-rapport 32 tæthedsprøvning.
Page 37: DGC-rapport 34 5.3.2 Revnedannelse
Page 41 and 42: DG C-rapport 38 down) for at sikre
Page 43 and 44: DGC-rapport 40 5.3.7 Brintlagring S
Page 45 and 46: DGC-rapport 3. HyWeb: Knowledge- Hy
Page 47 and 48: DGC-rapport 44 6 Brinttilsætning i
Page 49 and 50: DGC-rapport 46 6.1 .3 Materialepåv
Page 51 and 52: DG C-rapport 48 regning, men det er
Page 53: DGC-rapport 50 6. Suitability of Ga

Download publikationen - Dansk Gasteknisk Center

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?