Download publikationen - Dansk Gasteknisk Center

DG C-rapport 31
rørvæggen (tændsår). Også påsvejsning af kabler til katodisk beskyttelse kan
give høje hårdheder, hvis der anvendes termitsvejsning.
Enhver svejsning indeholder fejl som slagger, hulrum, små revner, bindings­
fejl, rodfejl, mangelfuld indtrængning, kærve m.m. Ved overholdelse af rele­
vante standarders krav til mængde og udbredelse af fejl, som kan konstateres
vha. røntgen, har man erfaring for, at rørledninger er egnede til transport af
naturgas, selv om svejsesømmen indeholder fejl. Dette kaldes workmanship
kriteriet. Hele transmissions- og fordelingssystemet er anlagt efter work­
manship kriteriet.
Ved workmanship kriteriet kontrolleres svejsningerne typisk ved 100% rønt­
genkontrol plus 10% manual ultralydkontroL Ultralydundersøgelse bruges
kun som stikprøvekontrol, selv om metoden er bedre egnet end røntgenunder­
søgelse til at finde kritiske fejl som revner og revnelignende fejl. Når ultra­
lydundersøgelse ikke har været den primære metode, skyldes det, at metoden
tidligere har været for langsom, for operatørafhængig og ikke har kunnet
dokumenteres.
Det er ved anlæg af transmissionsledninger i de sidste år blevet almindeligt at
anvende et brudmekanisk kriterium (fitness-for-purpose princippet). Ved
dette fastlægges de kritiske fejlstørrelser i rørledningen på baggrund af bereg­
ninger for det aktuelle stål under hensyntagen til alle de forhold, som rørled­
ningen kommer ud for såvel under anlæg som drift. De tilladelige fejlstørrel­
ser udtrykkes som længde og højde og kan kun fastlægges nøjagtigt ved
hjællp af ultralydmålinger. DONG's nyeste rørledning (Syd Arne-Nybro
ledningen) er undersøgt ved hjælp af automatiseret ultralydudstyr under
anvendelse af brudmekaniske kriterier. Fordelen ved metoden er, at der er
væsentlig større sikkerhed for, at kritiske fejl opdages, samtidig med at man
ofte kan tillade større fejl end ved workmanship kriteriet. Derved kan man
undgå at foretage unødvendige reparationer, som i øvrigt materialernæssigt
ofte skader mere end de gavner.
Ud over svejsekontrol bliver rørledninger trykprøvet, hvor hovedformålet er
at få ledningen til at sætte sig og at fjerne restspændinger. Især for lavstyrke­
stål sker en lokal deformation, som kan være en fordel, fordi skarpe kærve
afrundes og dermed bliver mindre farlige. Efter trykprøvningen foretages en