Den talende tavshed - Elbo

Den talende
Når selvmord
står på dagsordenen
i forskerkredse, kan man vælge
imellem et væld af typologier og forklaringsmodeller
for at få indblik i
denne selvdestruktive adfærd. Nødvendigheden
af ihærdige forsøg på at
forstå de mange facetter af selvmord
springer i særlig grad i øjnene i et land
som Danmark, hvor 60.000 personer
inden for de senere år personligt har
haft selvmordet tæt inde på livet.
I et samarbejde mellem Center for
Selvmordsforskning og Odense Universitetsforlag
udkom sidste år en
bog, som forsøger at belyse den kommunikation,
der også kan være indeholdt
i suicidal adfærd. Bogen er skrevet
af Elene Fleischer og er en redigeret
udgave af hendes ph.d.-afhandling.
Typer af handlinger
I afhandlingens første del indledes der
med en gennemgang af centrale måder
at kategorisere selvmord på, inklusive
den klassiske sociolog Emil Durkheims
fire hovedtyper: Det egoistiske,
det altruistiske, det anomiske
samt det fatalistiske selvmord, hvor
integration og kontrol af individet fra
samfundsmæssig side bliver grundlæggende
problemstillinger. Herefter
følger på individplan de mere beskrivende
kategorier, som er hverdagsagtige,
men ikke desto mindre temmelig
vigtige at inddrage, når selvmordet på
mere systematisk vis analyseres. For
eksempel skelnes der imellem selvmords-trusler,
selvmordsforsøg og
fuldbyrdet selvmord.
Selvmordstruslerne kan fungere
som kilde til indsigt i et potentielt selvmords
bagvedliggende dynamik, men
tavshed
tavshed
bør først og fremmest tages alvorligt,
da en tidlig undersøgelse fra 1959 viste,
at 69 % af en gruppe personer, der
havde begået selvmord, forud for den
ultimative handling havde omtalt
selvmordstankerne.
Ved selvmordsforsøg uden døden til
følge – intenderet eller ej – optræder
der ofte et i varierende grad ambivalent
dødsønske. Således forholder det
sig også ved det fuldbyrdede selvmord,
hvor handlingen kan være udført
ud fra et ”ikke-ønske om døden”,
”ambivalent dødsønske” eller ”ønske
om at dø”. Opdelingen er praktisk anvendelig,
men intetsigende, såfremt
betydningen bag adfærden forbigås,
understreger Elene Fleischer. Det er
heller ikke ligegyldigt, om man som
forsker opererer på et makroniveau
med fokus på det kvantificérbare samt
på årsag-/virkning-spørgsmålet, eller
om man bevæger sig på mikroplanet
som i Fleischers arbejde, hvor det bliver
egenvurderingen af selvmordsforsøget,
der er det interessante.
Selvmord kobles desuden sammen
med et hav af begreber: Konfliktløsningsmetode,
appelfunktion, manipulerende
adfærd, pressionshandling, en
manglende evne til anden form for
kommunikation, symbolsk udtryk,
forestillinger om dét at være død, følelse
af at være ingenting eller af at
være tynget af skyld og skam. Etcetera.
Reaktionshandlinger
I kølvandet på disse facetter optræder
der reaktioner fra omverdenens side.
De nærmeste pårørende eller behandlere
kan tildele de involverede parter
specifikke roller, som i slemme tilfæl-
de kan medvirke til en ødelæggende
stigmatisering af den potentielle selvmorder.
Uanset hvad, er det vigtigt at være
opmærksom på, at selvmordshandlingen
for afsender og modtager altid vil
have flertydige budskaber, og at misforståelser
er nærtliggende. Her bliver
der bl.a. taget hul på den fejlopfattelse,
at selvmordsmetodens farlighed korrelerer
logisk med individets dødsønske:
Jo mere aggressivt og målrettet
selvmordsforsøget synes, jo større er
ønsket om at komme bort herfra, lyder
den gængse formodning. Det har vist
sig, at dette overhovedet ikke behøver
at holde stik. Fx er der visse, der lader
tilfældet råde og dermed spiller en
form for hasard med eget liv.
På samme måde som at antage en
logisk sammenhæng imellem metodens
voldsomhed og udfaldet vil det
være fejlagtigt at opfatte selvmordsbreve
som regulære sandhedsdokumenter
i duren ”Sådan havde NN det
egentlig”. Et individ, der tager sit eget
liv, kan have haft én hensigt med selve
handlingen og en anden med at skrive
afskedsbrev til de efterladte.
Talehandlinger
Sådan kunne refleksionerne fortsætte,
hvis ikke der i afhandlingen var en rød
tråd, som fastholder, at suicidal adfærd
primært skal ses som en meddelelse,
og at det er essentielt med en pålidelig,
nuanceret differentiering imellem
selvmordsforsøg for at kunne sætte
ind med effektiv forebyggelse og intervention.
Udgangspunktet i afhandlingen er
talehandlingen og den teoretiske indfaldsvinkel
den pragmatiske lingvi-
Nr. 4 . 2001
17