Vilkår, begrænsninger og muligheder for Styring i den offentlige sektor

More documents

Recommendations

Info

Forvaltningseksamen 18.12.02 Eksamensnummer 2015 I Danmark er forvaltningen og hele det administrative styringssystem indvævet i det repræsentative system, som er rammen på nationalt såvel som kommunalt niveau 4 . Herudover spiller interesse-organisationer mv. en afgørende rolle i udformningen af generel politik og lovgivning, dette kaldes den korporatistiske model. Der eksisterer en slags herskende model for organiseringen/udformningen af den danske velfærdsstat der har eksisteret siden 1970: En statslig styring kendetegnet ved ministerstyret, et regionalt styre i kraft amterne og et lokalt styre som varetages af kommunerne. Decentral styring er et udbredt fænomen i og karakteriseres ved amterne og kommunernes omfattende varetagelse af statens serviceopgaver især inden for socialsektoren. 5 !970’erne blev planlægningens årti, der med betænkning 743 betød totalplanlægning og en meget ensrettet styringstænkning – alle sektorer og opgaveområder i det offentlige skulle underlægges samme planlægningslogik. De offentlige udgifter skulle under kontrol af samfundsøkonomiske hensyn, med finansministeriet som udgiftspolitisk center. Der foregik altså en samfundsøkonomisk centralisering parallelt med en decentralisering/kommunalisering. 6 1.2. Vilkårene for styring i et teoretisk perspektiv DOS indgår i staten/ den parlamentariske styringskæde og dermed de vilkår staten er underlagt. Dette betyder at den står til ansvar for de folkevalgte og skal sikre retssikkerhed, minoritetsbeskyttelse, lige deltagelse og ytringsfrihed etc. – en slags offentlig etos. Den offentlige sektor er i denne forbindelse derfor underlagt specielle normative pligter og vilkår, som også afspejles i måden at styre på, hvilket jeg vil behandle senere. Bureaukratiet/forvaltningen er en central aktør og skal varetage ”The Public Interest” 7 gennem Max Webers model for det idealtypiske bureaukrati 8 , hvor den udøvende magt er neutral og kontrolleret af politikere – en slags ”good administration”. Dette er dog ikke hele sandheden om de egentlige vilkår i den offentlige sektor da det er idealtyper og en konkretisering er derfor nødvendig. 9 4 Grønnegård, pol og forv. s. 13 5 ibid s. 60-61 6 Hanne F Hansen, Den his arv, s. 86-87 og Melander, økonomist.diskurs i staten, s. 54-55. 7 W. Lippman definerer the public interest “to be what men would choose if they saw clearly, thought rationally, acted disinterestedly and benevolently. ( Lane, The public sector s. 8.) 8 Klassisk og moderne samfundsteori, red. Heine Andersen, s. 96. 9 Lane, The Public Sector, s. 188-200. 2
Forvaltningseksamen 18.12.02 Eksamensnummer 2015 Med indføreslen af A-60 modellen og den stigende decentralisering som nævnt ovenfor 10 11 , er det svært at se DOS som en samlet organisation, men snarere en masse forskellige organisationer, der fungerer afhængigt og uafhængigt af hinanden som netværk. En organisation 12 har både formelle og uformelle strukturer. – Det formelle indebærer mål og strategi, eksempelvis formålserklæringer eller internt erklærede mål indenfor eksempelvis en ressort, samt den formelle organisationsstruktur – arbejdsdeling og specialisering. – Det uformelle indebærer organisationskultur, herunder normer, værdier, socialt sammenhold m.m., hvilket kan fungere som et supplement til det formelle alt afhængig af organisationens magtforhold og medlemmernes indstilling til de formelle/officielle mål i organisation. 13 Disse organisationer er afhængige af omgivelserne både direkte og indirekte, hvilket skaber nogle komplekse vilkår. I denne sammenhæng at jeg gerne vil drage en parallel fra den danske korporatistiske model til teorien/antagelsen om, at staten/DOS er baseret på policy netværk, en slags governance 14 model, hvor organisationer, private, semiprivate og offentlige arbejder både horisontalt og vertikalt sammen og er interdependente. 15 Det er her vigtigt at slå fast, at staten fungerer som en speciel netværksdeltager, da den som nævnt skal tage demokratiske / legalistiske hensyn, herunder repræsentation, legitimitet og borgerindragelse, altså en eksemplarisk/ ideel adfærd. 16 Dette stiller også krav til den enkelte embedsmand og dennes ansvar og etik. Staten vil derfor indtage rollen som principal i forhold til det private. 17 10 A –60 modellen indebærer, at en stor del af det centraladministrative arbejde lægges ud til styrelser. Det skal tilføjes at enhedsmodellen også benyttes af nogle resorter. 11 Grønnegård, pol. og forv., s 46-47. 12 Organisation er defineret : Et sosialt system som er bevisst konstruert for å realisere bestemte må l (Jakobsen og Torsvik, s. 12.) 13 ibid 16-17 14 Netværksteori og governance er til stadighed omgivet af uklarhed og kan findes indenfor stort set alle institutionelle retninger og jeg benytter den derfor både med rationel aktør fokus og senere sociologisk institutionelt. (Bogason, s. 36) 15 Klijn, Public management and policy networks, s. 136. 16 Korporatisme indebærer her også borgerens inddragelse i udvalg og nævn,høringer etc. 17 Klijn, public management and policy networks, s. 151-155. 3
Page 1: Forvaltningseksamen 18.12.02 Eksame
Page 5 and 6: Forvaltningseksamen 18.12.02 Eksame
Page 9 and 10: 2.1. NPM som tendens/strømning For
Page 15: . Forvaltningseksamen 18.12.02 Eksa

Vilkår, begrænsninger og muligheder for Styring i den offentlige sektor

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?