Vilkår, begrænsninger og muligheder for Styring i den offentlige sektor

Forvaltningseksamen 18.12.02
Eksamensnummer 2015
Teoriens tilgang er interorganisationelt og antager at organisationers omgivelser
består af andre organisationer der gensidigt behøver hinandens ressourcer for at
overleve. Aktørerne interaktionerer med hinanden gennem strategiske spil og deres
position bestemmes af perception, ressourcer og regler i netværket. Jo større
ressourcer jo større veto magt og jo mere uundværlig er aktøren for netværket.
Forudsætningen er, at aktørerne forfølger en fælles interesse eller at de dominerende
aktører forsøger at sætte en given interesse igennem.. For at opnå de laveste
transaktionsomkostninger kræver dette konstituerede netværk for forhandlinger. 18
Grundlaget for disse netværk kan så både være formelt og uformelt under de samme
kriterier som for organisationer, netværket bliver derfor en slags ”dynamisk
organisation”.
I forlængelse heraf nævner Peter M Christiansen fire centrale aktører for den
korporatistiske danske model : Interesseorganisationer, ministre, embedsmænd og
folketinget. Disse kan være eksempler på netværk, hvor man formelt og uformelt
forbereder og beslutter. Udgangspunktet er et rationelt aktørperspektiv under
institutionelle begrænsninger(regler, normer) der øger aktørernes sikkerhed. Jo mere
specialiseret jo mere indflydelse, da man så i netværket har en ressource at
tilbyde/handle med som nævnt ovenfor.
Interesseorganisationerne kan eksempelvis ligge inde med viden om arbejdsmarkedet
og dermed besidde ressourcer til at deltage aktivt i udvalgsarbejdet med betydelig
indflydelse. Embedsmændene, der i modsætning til ministeren kan være en kollektiv
aktør, har på den anden side ”administrativ magt” og kan vejlede ministeren på en
måde der falder til deres fordel i beslutningsprocessen. 19 Netværkene fungerer mellem
eksempelvis offentlige organisationer som styrelser, direktorater eller ministerier er så
konstitueret i henhold til de relevante aktører på området, herunder f.eks.
miljøministeriet som arbejder tæt med styrelser, interesse-organisationer og EU. 20
Det skal desuden nævnes at der på lokalt plan i kommunerne og amterne er en
tilsvarende tilstedeværelse netværk og positioner, hvor man forhandler om budget og
politik.
18 Klijn, Public management and policynetworks, 139-148.
19 P.M Christiansen, Interesseorganisationer, centraladministrationen…s. 119-130.
20 Disse netværk fungerer både indenfor DOS, men også med den private sektor, hvilket dog skaber
andre krav til netværkene.
4