Mellemtrinnet: Grøntsager/GULERØDDER (lærer+elev+opgaver)

Planter er også mad 

GrøntsaGer, fruGt oG korn 

TEMa oM RodfRugTER 

gulerødder 

MELLEMTRINNET: 4.-6. kLassE 

Planter er også mad – Tema om rodfrugter – MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse 1

TEMa oM RodfRugTER 

gulerødder 

Delemne 1: Plantekendskab 

Delemne 2: Guleroden 

Delemne 3: Sundhed 

En køn plante 4 

En rigtig rod 7 

Hvor er frugten? 10 

Plantefamilier 13 

Den videnskabelige klassifikation 17 

Gulle og de andre rødder – arter 19 

Rodfrugter i butikken 22 

Sans med rodfrugter / Gulerodslaboratorium 24 

En gulerods liv 27 

Dyrkning af gulerødder: før, nu og i fremtiden 33 

Sorter 40 

Gulerodens orange farve 44 

Derfor er gulerødder sunde! 48 

Delemne 4: Gulerodens historie 

Delemne 5: Kulturhistorie 

Gulerodens lange rejse i tid og sted 53 

Gulerødder i vores sprog og andet sjov 63

dELEMNE 1: 

Plantekendskab 

Indhold: 

• Plantedele – inkl. fotosyntese 

• Plantefamilier 

• Rodfrugtsarter 

• Formering 

• Linné – den videnskabelige klassifikation 

I skal bruge: 

• Forskellige rodfrugter – husk ekstra gulerødder 

• Pælerødder og trævlerødder 

• Digital kamera 

• Gryder 

• Saftpresser, skrælleknive, urteknive, skærebrædder, evt. rivejern og små skåle 

• Gem saft til senere brug 

Arbejdsformer: 

• Læse 

• Planteundersøgelse 

• Sortere 

• Foto + tekst 

• Produktundersøgelse 

• Tur i supermarkedet 

• Madlavning 

• Forsøg 

Muligt supplement: 

• Børnebog af Karin Bergqvist. Klematis: 

”Carl von Linné – Drengen som blev ved at samle” 


En køn plante 

Før eleverne skal se på roden beskrives kort, hvad plantens forskellige bestanddele bruges 

til. Blandt andet beskrives fotosyntese. Blomst og frø gennemgås yderligere under afsnittet 

”hvor er frugten?” 

Lad først eleverne udfylde opgaven med at sætte kryds uden for plantedelenes funktioner. 

Derefter kan de beskrive plantedelenes funktioner ved hjælp af tegning og symboler. 

Eventuelt ved gruppearbejde eller ved, at I på klassen laver en fælles forståelsestegning. 

Nyttigt link til fotosyntese: Se http://skoven-i-skolen.dk/default.asp?m=10&a=1495 

Svar på opgave: sæt x i skemaet ud fra plantedelenes funktioner. 

rod stængel blad blomst 

optager vand fra 

jorden og sender det 

videre 

x 

får planten til at stå 

fast 

optager mineraler 

fra jorden og sender 

videre 

opbevarer sukker og 

stivelse 

Holder planten 

oprejst 

Transportvej mellem 

blade og rod 

x 

x 

x 

Laver fotosyntese x 

udvikler frø og 

frugt, så planten kan 

formere sig 

x 

x 

Planter er også mad – Tema om rodfrugter – MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse 4 

x

en køn plante 

En plante består af rod, stængel, blade og blomst og frø. alle 

delene har forskellige opgaver. 

roden får planten til at stå fast i jorden. der er sammenhæng 

mellem plantens størrelse og rodens størrelse. Et træ udvikler et 

kraftigt rodnet for at stå fast, når det blæser, fordi planten er høj og 

har en stiv stængel (træstammen), der ikke kan bøje ret meget. 

Roden optager vand og mineralske gødningsstoffer fra jorden og 

transporterer det opad til planten over jorden. 

Roden oplagrer næring (mad) i form af sukker, stivelse og fibre, 

som også kaldes kulhydrat. dette skal planten bruge til at skyde 

nye blade, blomstre og sætte frø året efter. 

Når vi spiser rødder, spiser vi netop denne næring, som også er god 

for os (mere om det i kapitlet om sundhed). 

for at vide, hvor denne næring, som roden oplagrer, kommer fra, 

er det en god idé at forstå hele planten. 

På en måde er en plante en ’kemisk fabrik’. den laver kulhydrater 

(og lidt protein): 

Bladene danner sukker ved hjælp af vand, lys og varme (solens 

energi) samt ilt og Co² (luft). dette kaldes fotosyntese. ud af 

sukkeret og de mineraler, som er optaget gennem roden, laves 

stivelse og fibre. Planten bruger selv af næringen for at vokse sig 

stor, men gemmer altså også noget i roden til næste år. 

Fotosyntese er den vigtigste proces for alt planteliv. 

stænglen har to opgaver: den skal få planten til at stå oprejst. 

derudover er den en transportvej af sukker, stivelse, mineraler og 

vand mellem blade og rod. 

I blomsten udvikles frø og frugt, så planten kan formere sig og 

skabe nyt liv. 


en køn plante 

opgave: sæt x i skemaet ud fra plantedelenes funktioner. 

optager vand fra 

jorden og sender det 

videre 

får planten til at stå 

fast 

optager mineraler 

fra jorden og sender 

videre 

opbevarer sukker og 

stivelse 

Holder planten 

oprejst 

Transportvej mellem 

blade og rod 

Laver fotosyntese 

udvikler frø og 

frugt, så planten kan 

formere sig 

rod stængel blad blomst 


En rigtig rod 

Dette afsnit handler om, hvad en rod er, biologisk set: Hvad er forskellen på pælerod 

og trævlerod. Ud over enten pæle- eller trævlerødder kan planter også have andre 

særlige rødder, der kan noget helt specielt; f.eks. ammerødder, luftrødder, klatrerødder, 

støtterødder, ånderødder eller snylterødder. Dette materiale lægger ikke op til yderligere 

forklaring, men det står dig som lærer frit for at snakke med eleverne om, hvori de særlige 

funktioner består, og årsagen til, at planten har fundet på disse specialiseringer. 

Se på billederne med planter med forskellige rødder, og se at både store og små planter 

har rødder, og snak gerne om størrelsen. Lad eleverne beskrive forskellen på pælerod og 

trævlerod ud fra de to tegninger. 

Gå i felten med eleverne og grav forskellige planter op og undersøg plantens rødder. 

Find pælerødder; mælkebøtte (altid) 

vild gulerod (juli og august) pas på gifttyde! 

vild pastinak (juni, juli, august) 

Find trævlerødder; græs (altid) 

og et utal andre 

Hvis ikke der er mulighed for at gå med eleverne ud, må de tilbydes andre muligheder for at 

se på rødder. Gem planterne til snak om blomst, frø og formering (næste afsnit). 

Sammenlign for eksempel porre (med rod) og gulerod. Hvis det er muligt at fremskaffe en 

gulerod direkte fra jorden, er der chance for at kunne vise siderødder og hårrødder. 

Nyttigt link: 

http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/Plantemorfologi/ 

rod?highlight=Rod 

Andre aktivitetsforslag: 

• Visualiseringsleg: Stil eleverne to og to overfor hinanden. Lad dem give hinanden et 

puf, og se hvor godt de står fast. Få ro på, og lad eleverne stå med lukkede øjne. Lad 

dem visualisere, at de er en plante, evt. et træ. De skal forestille sig kronen. Derpå 

stammen. De skal nu forestille rødderne, lad rødderne vokse så de går længere og 

længere ned i jorden, og de bliver tykkere og tykkere. Lad eleverne åbne øjnene og 

lad dem give hinanden et puf. 

Du kan som lærer også selv give et par af eleverne et puf. Lad dog alle eleverne 

visualisere, så de kan få fornemmelsen af tyngde. 

Ord og udtryk: 

• Snak om udtrykkene: 

”– at hive sig selv op med rødderne” 

”– at være rodløs” 

”– at være en rod”. 


en rigtig rod 

Her kan du se forskellige rødder 

• Rødder kan være tykke som træernes grene eller tynde som hår. 

• Rødderne kan være lange eller korte. 

• Rødder kan gå langt ned i jorden eller ligge lige under jordens 

overflade. 

der findes to forskellige måder, hvordan planter udvikler rod. 

de kan enten danne pælerod eller trævlerod. 

Her kan du se forskellen. 


En pælerod vokser lodret ned i jorden. den er 

cylindrisk og spidser ofte til i enden ligesom 

en pæl. fra pæleroden dannes siderødder, 

som vokser vandret eller skråt gennem jorden. 

overalt på pæleroden og siderødder vokser 

små, fine, tynde tråde – rodhår. Pælerødder 

kan nå dybt ned i jorden og suge vand op 

langt nede fra jorden. Roden svulmer op 

og samler masser af næring. Rodfrugter har 

pælerødder. 

andre planter danner et bundt af rødder, 

der udvikles lige under jordoverfladen. alle 

rødderne i bundtet er ens og har samme 

funktioner. de danner ligesom pæleroden 

siderødder. Trævlerødderne breder sig som et 

filter under planten. 

Når planterne opbevarer næring i rødderne, bliver rødderne 

interessante som føde for både dyr og mennesker – det er nemlig 

også næring for dem, der spiser rødderne. 

Vilde planter med særlige lækre næringslagre, som f.eks. den vilde 

gulerod, har mennesker samlet i naturen og spist. de har sået 

frøene og dyrket dem, dér hvor de boede. de bedste rødder er 

udvalgt gennem århundreder, og i dag er efterkommere af vilde 

gulerødder sat i produktion som en almindelig fødevare. 

Vi kalder de rødder, som vi spiser for ”rodfrugter”, og for alle 

rodfrugterne gælder det, at det er planterodens næringslager, som 

vi spiser. 


Hvor er frugten? 

Hvorfor hedder det en rodfrugt, når man kalder det en grøntsag? 

Grøntsager kan botanisk set være rødder, stængler, blade, blomster og i nogle tilfælde 

endda frugter. Hvad vi betegner som grønsager, er alene bestemt af vores madvaner. 

Botanisk set er frugt frøgemmet hos alle dækfrøede planter, der er en række indenfor 

planteriget og dækker derfor også mange grøntsager. 

I madlavningen er frugtbegrebet knyttet til de sødere frugter; æble, blomme osv. Disse 

frugter er også frugt botanisk set. 

Eksempler på grøntsager, hvor det er forskellige plantedele, vi først og fremmest tænker på 

som grøntsagen: 

• Blade: salat, spinat m.fl. 

• Knolde: kartofler, jordskokker 

• Blomsten: blomkål, broccoli 

• Stænglen: bladselleri, bladbeder 

• Frugten: tomat, peberfrugt, agurk 

• Frø og bælge: ærter, bønner 

• Roden: gulerødder, rødbeder, pastinak, persillerod, selleri, m.fl. 

Ved nogle af dem, spiser vi flere dele, eksempelvis friske rødbedeblade i en salatskål. 

Frugten på skærmplanter er ganske små. Ved at bruge peberfrugt kan eleverne se et 

eksempel på et stort frøgemme. 

Nyttige links: 

http://da.wikipedia.org/wiki/Frugt 

http://da.wikipedia.org/wiki/Planteriget 

http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%c3%b8/Botanik/Rodfrugter_og_ 

kartofler/rodfrugter 

Formering 

Formeringen der gennemgås i dette afsnit er kønnet formering, hvor der kræves både hunog 

hanceller før befrugtningen er sket. 

Formering kan også ske uden, at celler fra to køn smelter sammen, det kalder man ukønnet 

formering. Her kan der skabes nye individer ud fra ét enkelt individ. Èn bakterie kan f.eks. 

dele sig og blive til flere bakterier. Alle nye bakterier ligner fuldstændigt den bakterie, der 

delte sig. 

Gulerodsplanten formering er kønnet formering. I hver enkelt lille blomst i skærmblomsten 

er der nemlig både blomsterstøv – pollen, der er plantens hanlige del, og et frugtanlæg, 

som er plantens hunlige del. Formeringen sker, når blomsten bestøves. Pollenkorn falder 

ned i frugtanlægget og de to celler (han og hun) smelter sammen og bliver til nyt liv. Det 

befrugtede æg udvikler sig til et frø. 

Alle de planter, der hører til skærmplantefamilien, har blomster, der sidder samlet i skærme, 

for at få blomsten til at se større ud og dermed mere tiltrækkende for bier og blomsterfluer. 

Skærmplanten kan nemlig ikke klare bestøvning selv. I deres jagt på nektar besøger insekterne 

flere forskellige skærmplanter og flytter på den måde rundt med pollenkornene fra plante til 

plante. Fremmede pollenkorn får adgang til blomstens hunlige del, og planten er bestøvet. 

Hent evt. skærmplanter i blomst, for at studere blomsterne. Der er mange forskellige planter i 

skærmplantefamilien; gulerod, selleri, persillerod og pastinak. Se om I kan finde vild gulerod. 

Der er også meget giftige planter; gifttyde, skarntyde og bjørneklo – pas på dem! 


Hvor er frugten? 

Nu ved du noget om rødder. ”Men hvad så 

med frugten”, kan du spørge. Måske tænker 

du på frugt som noget sødt og dejligt. det 

kan være æble, pære, blomme eller andre 

frugter. så tænker du som en kok. 

En botaniker tænker anderledes. 

“en plante har frø, for at formere sig. 

frugt betyder frø-gemme. 

altså betyder frugt et sted, 

hvor planten kan gemme frø” 

En rodfrugt har små bitte frugter, hvor frøet gemmes. 

Men vi spiser altså ikke frugterne. 

Når vi spiser rodfrugter, spiser vi altså en rod, men vi spiser ikke frugt. 


formering 

at formere sig betyder at skabe nyt liv. Når mennesker formerer sig 

smelter en ægcelle fra kvinden og en sædcelle fra manden sammen 

og udvikler sig til et lille barn. Hos planter findes der også en han 

og en hun. før de mødes skal planten i blomst. 

Støvfang Kronblade 

Støvknap Griffel 

Frugtknude Bægerblade 

  

  

I blomsten mødes han og 

hun og sørger for, at der 

kommer nye planter næste år. 

Hancellerne kaldes pollenkorn. 

de produceres i støvknappen 

på blomsten. Når pollen er 

modent åbner knappen sig 

og pollenkornet indfanges af 

støvfanget og sender herfra 

sine hanlige kønsceller ned i de 

hunlige kønsceller, som sidder i 

frugtknuden (frø-gemme). 

frugterne på guleroden har små 

torne og hagebørster. 

Når man køber gulerodsfrø, er 

torne og børster fjernet. 


Plantefamilier 

Dette afsnit handler om planters familieforhold. For at eleverne bedre kan forstå, hvorfor 

det kan være fornuftigt at beskæftige sig med planternes familieforhold, får de en opgave 

med at planlægge en køkkenhave med sædskifte (begrebet sædskifte møder eleverne 

senere under afsnit om konventionel kontra økologisk dyrkning). 

Opgaven er et fireårigt sædskifte. (Nogle havedyrkere opererer med 5-6 årige skift). Vigtigst 

er det, at kartofler og kål kun plantes hvert 4. år i samme bed for at undgå sygdom og 

larver, og at gulerødder holder god afstand fra år til år for at undgå gulerodsfluen, som 

kan ødelægge alle gulerødderne med sine larver. Guleroden er værst ramt i sin familie, 

men fluen lægger æg ved alle skærmplanter. At beskæftige sig med gode naboer og dårlige 

naboer i køkkenhaven vil være for avanceret på dette niveau. 

Nyttigt link: 

Havenyt.dk - Plantefamilier i køkkenhaven 

Opgaven kan løses på papir eller pc. Hvis skolen har mulighed for at have egen have eller 

låne sig til én, kan opgaven udføres praktisk. Det skal dog med i overvejelser, at projektet i 

så fald bedst egner sig til udføre i maj måned. 

Løsningsforslag på opgaven 

Bed 1 

Bælgplantefamilien: 

ærter,bønner 

græsfamilien 

majs 

Bed 2 

Korsblomstfamilien: (kålfamilien) 

kinakål, majroer, radiser, 

kålrabi 

Salturtfamilien: 

rødbeder 

Bed 4 

Natskyggefamilien: 

kartofler 

Kurvblomstfamilien: 

hovedsalat, havrerod, 

skorzonerrod 

Bed 3 

Skærmplantefamilien: 

gulerødder, pastinak, 

persillerod, knoldselleri 

Liljefamilien: 

løg, porre 

Hvad betyder pilene? 

Pilene betyder, at bedet skal flyttes ét hak i pilens retning året efter. 

Der kan være andre løsningsmuligheder, ligesom der kan være andre opdelinger af haven: 

Bedene kan ligge ved siden af hinanden på række, eller de kan være i en cirkel. Leg evt. med 

dette, så haverne bliver mere personlige. 


Plantefamilier 

Når man snakker om forskellige rodfrugter, snakker man om arter. 

gulerødder, pastinak, rødbede osv. er forskellige arter. Nogle arter 

er i samme plantefamilie, andre kommer fra andre familier. det 

kan være fornuftigt at kende noget til planternes familie. 

Når man står i grøntafdelingen og skal købe rodfrugter til aftensmaden, 

er det ikke nødvendigt at kende til familie-forhold. står 

man i haven og skal så sine grøntsager, kan det være en god idé. 

Hvis man planlægger hvordan haven skal sås til, får man nemlig et 

bedre resultat. En del af planlægningen er sædskifte. 

sæd er de frø, man putter i jorden. skifte betyder at grøntsagerne 

må skifte plads fra år til år. 

altså skal man ikke så eksempelvis gulerødder 

det samme sted hvert år. det bedste er dog, 

at lade være med overhovedet at så noget fra 

gulerodens familie. det er altså hele familier, 

der skal skifte plads hvert år. På denne måde 

kan man lettere undgå svampe, sygdomme og 

insekter, der elsker én bestemt familie. 

Hvis man hvert år sår arter inden for samme 

plantefamilie på det samme sted, kommer 

jorden også lettere til at mangle mineraler og 

andre næringsstoffer, fordi planter fra samme 

familie har samme slags rødder og derfor 

”spiser” de samme ting. så siger man, at 

jorden bliver træt eller ligefrem udpint. 

Når man en dag bliver rigtig dygtig køkkenhave-dyrker, 

lærer man også at nogle familier 

er bedre venner en andre. for eksempel er det 

godt at så løg ved siden af gulerødder, fordi 

løglugten skræmmer gulerodsfluen væk. 


Ikke alle rødder er i familie med gulle. Men hans kusine 

pastinakken er med i banden. de bærer begge det fornemme 

familienavn apiaceae, men kaldes også ’skærmplanter’. 


Plantefamiler 

Her er nogle planter fra forskellige familier: 

Bælgplantefamilien: ært, hestebønne, havebønne, sojabønne, jordnød 

korsblomstfamilien (kål-familien): hovedkål, kinakål, rosenkål, 

blomkål, broccoli, grønkål, kålrabi, majroe, knudekål, ræddike, 

karse 

natskyggefamilien: kartofler, tomat, peberfrugt, aubergine 

skærmplantefamilien: gulerod, pastinak, bladselleri, knoldselleri, 

persillerod, fennikel, persille, kørvel, dild 

Liljefamilien: løg, porre, asparges, forårsløg, purløg 

salturtfamilien: rødbede, spinat, sølvbede, bladbede 

agurkfamilien: agurk, græskar, squash, melon 

kurvblomstfamilien: hovedsalat, pluksalat, julesalat, havrerod, 

skorzonerrod, endivie 

Græsfamilien: majs 

Nu skal du så frø i din have. du vil gerne lave sædskifte. derfor deler 

du din have op i fire bede. du har købt frø fra i alt 8 plante familier. 

der skal altså være grøntsager fra to plantefamilier i hvert bed. 

de frø du har købt, er dem med streg under. Placer dem i din have. 

Bed 1 

Bed 2 

Hvad betyder pilene? 

Bed 4 

Bed 3 


Den videnskabelige klassifikation 

Dette afsnit giver en kort beskrivelse af den videnskabelige klassifikation, udtænkt af Carl 

von Linné som en forklaring på, hvem der har fundet på det, med at opdele planter. 

Litteratur: 

Carl von Linné – Drengen som blev ved at samle. Af Karin Bergqvist og Sara Gimbergsson. 

Klematis. 

På wikipedia, den frie encyklopædi, findes den videnskabelige klassifikation for mange af 

rodfrugterne. 


Den videnskabelige klassifikation 

alle verdens planter er ordnet på en helt bestemt 

måde – den videnskabelige klassifikation kalder 

man det. den opdeler planterne i grupper og 

undergrupper. Her ser du den videnskabelige 

klassifikation på gulerod. Måske bemærker du, at 

der ud for familie ikke står skærmplante. 

det er fordi, det står på latin i stedet for dansk. 

Når botanikere fra hele verden lærer de latinske 

navne, kan de bedre forstå hinanden. 

Rige: Plantae (planter) 

division: Magnoliophyta (dækfrøede planter) 

klasse: Magnoliopsida (tokimbladede) 

orden: apiales 

familie: apiaceae 

slægt: daucus 

art: daucus Carota 

Måden at ordne alverdens planter på blev udtænkt af svenskeren 

Carl von Linné, der levede fra 1707 til 1778. Han var optaget 

af at finde og indsamle planter, dyr og sten fra naturen. det 

var særligt planterne, der interesserede ham. Han indsamlede 

så mange forskellige planter som muligt, lavede herbarium og 

studerede planterne. Han ville finde ud af naturens system. Ved 

at sammenligne planterne kunne han sortere dem. Mange planter 

lignede hinanden, men var forskellige. Linné inddelte planterne 

i 24 forskellige grupper, som han kaldte klasser. Planterne i hver 

klasse havde mange fælles kendetegn, men var også forskellige. 

det betød at det var nødvendigt at lave opdelinger af klassen i 

slægter, familier og arter. for at holde styr på planterne var det 

nødvendigt at give dem navn. Mange af planterne havde et navn 

– kornblomst, morgenfrue og så videre. Planternes navne var 

forskellige fra land til land, og Linné ville finde navne, som alle i 

hele verden brugte – de videnskabelige navne. Linné besluttede, at 

de videnskabelige navne skulle være latinske, og at de bestod af et 

slægtsnavn og et artsnavn. Linné navngav også dyrene efter samme 

strategi. Efter Linnés død brugte forskerne fortsat hans måde at 

sætte naturen i system på. det var genialt. forskere efter hans tid har 

forbedret systemet, og i dag er alle klodens arter sat i system. den 

videnskabelige klassifikation som Linné grundlagde, ser du ovenfor. 


Gulle og de andre rødder 

Eleverne får en opgave, hvor de tager udgangspunkt i haven, de har tilsået. Blandt de 

grøntsager, de har sået, skal de finde rodfrugterne og opnå større kendskab til flere arter. 

Inden for samme plantefamilie kan være flere arter. Inden for andre familier er der kun én 

art rodfrugt. 

At bestemme, hvad der er rodfrugter, er ikke enkelt. Nogle botanikere vil holde fast i, at en 

rodfrugt er dannet af kimroden. Derfor ville en botaniker heller ikke inkludere en radise, da 

knolden er opstået ved en opsvulmning af kimstænglen, dvs. at knolden botanisk set er 

en del af stænglen og ikke en del af roden. Hos Ræddiken, som er en større radise-variant, 

dannes knolden af såvel kimstængel som kimrod. 

En kok ville sikkert ikke skelne. Radisen er en knold, og tages ligesom andre knolde ind 

under fællesbetegnelsen rodfrugter. De fleste knolde, som eksempelvis selleri, dannes af en 

del rod og en del stængel. 

Den spiselige del af kartofler og jordskokker er også knolde, men de sidder på underjordisk 

stængel og ikke på roden. De suger næring fra stængler og blade. 

Søger man efter opskrifter med rodfrugter, vil jordskok og radise ofte være inkluderet. 

Så definitionen afhænger af om man har kokkehue eller botaniker-briller på. Vi lader 

eleverne have kokke-hue på. Med den på skal de udvælge arter af rodfrugter – grøntsager 

vi dyrker for rodens skyld. 


knold - Den Store Danske 

kim - Den Store Danske 

Arter af rodfrugter 

Svaret på opgaven giver en oversigt over disse rodfrugter 

gulerod pastinak knoldselleri persillerod 

kålrabi majroe ræddike 

rødbede havrerod skorzonerrod 


Gulle og de andre rødder - arter af rodfrugter 

du har en dejlig køkkenhave med grøntsager fra mange familier. 

I hver familie er der forskellige arter. der er især mange forskellige 

arter af rodfrugter. 

opgave: 

du skal i din have finde forskellige arter af rodfrugter til din 

aftensmad. 

Her er de grøntsager du har sået – hvilke mon er rodfrugter? 

Husk rodfrugter er grøntsager, hvor man spiser roden. 

find alle rodfrugterne. 

• Bælgplantefamilien: ært, havebønne, 

• Korsblomstfamilien (kål-familien): kinakål, kålrabi, majroe, 

ræddike 

• Natskyggefamilien: kartofler 

• Skærmplantefamilien: gulerod, pastinak, knoldselleri, 

persillerod 

• Liljefamilien: løg, porre 

• Salturtfamilien: rødbede 

• Kurvblomstfamilien: hovedsalat, havrerod, skorzonerrod 

• Græsfamilien: majs 

ært havebønne 

savojkål havrerod kålrabi majroe ræddike 


kartoffel 

gulerod pastinak knoldselleri persillerod 

løg porre 

rødbede 

hovedsalat havrerod skorzonerrod 

majs 


Rodfrugter i butikken 

Besøg et supermarked eller en grønthandler og find rodfrugter. 

Undersøg hvor mange forskellige rodfrugter, der findes i grøntafdelingen og i fryseboksen. 

Kig eventuelt på hylderne med konserves. Lad eleverne skrive ned og evt. tage fotos. I 

kan vælge at medbringe digitalkamera. Er der mobiltelefoner til rådighed, er det også en 

mulighed. Husk at bede om tilladelse fra forretningen! 

Udover at få en optegnelse over, hvor mange forskellige rodfrugter de kan finde, skal de 

gå på en særlig gulerodsjagt - kan man købe forskellige slags gulerødder i butikken, f.eks. 

økologiske/ikke økologiske, snack-gulerødder, farvede gulerødder m.v? 

Del gerne børnene op i par eller mindre grupper. Giv dem et skema til udfyldning (findes 

under opgaver) 

Køb forskellige rodfrugter til smagsprøver hjemme i klassen. 

Køb forskellige gulerødder til smagsprøver og en ekstra portion til saftfremstilling (én stor, 

eller to pr. elev) 

Forslag til aktiviteter tilbage i klassen: 

• Brug fotos til en power-point præsentation af arter. 

• Sans med rodfrugter (se nedenfor). 

• Gulerodslaboratorium (se nedenfor). 

• Saft af rodfrugter. Saften kan presses med saftpresser, men kan også presses ved, at 

eleverne river gulerod på rivejern, lægger det revne på et klæde og presser saften ud 

ved at trykke hårdt. 


odfrugter i butikken 

du skal nu en tur i supermarkedet, hos grønthandleren eller den 

lokale købmand for at finde rodfrugter. 

1. undersøg hvor mange forskellige rodfrugter, der findes i 

supermarkedet. Notér navn og tag billede. 

kig i grøntafdelingen med friske grøntsager og kig i fryseren 

med frostvarer. 

2. gulerodsjagt. se hvor mange udgaver af gulerødder, der er. 

skriv ind i skemaet. aftal med din lærer, hvilke produkter I 

skal købe med hjem til klassen til gulerodslaboratorium. 

elev navn: kl.: dato: 

gulerodsprodukt Tilstand 

(frisk, frossen eller 

konserves) 

dyrkningsform 

(økologisk eller 

konventionel) 

Pris pr. kg dyrkningsland 

(hvis det er noteret 


Sans med rodfrugter 

Der er mulighed for at lave et sanse-laboratorium, hvor alle sanserne kommer i brug. 

Lugtesansen 

1.Bland rodfrugterne. Med bind for øjnene forsøger nogle af eleverne at sortere dem i 

bunker med andre af samme art ved at snuse sig frem. 

2.Beskriv lugten og før det i skema. 

Smagssansen 

1.Smag på stykker af rodfrugter. I rå, kogt eller stegt version. 

2.Sammenlign evt. frisk tilberedte rodfrugter med nogle på frost eller dåse (som I så i 

supermarkedet) 

Høresansen 

1.Hvilken rå rodfrugt har den bedste knaselyd? 

2.Hvilken måde skal rå gulerødder serveres på for at give den mest eller mindst 

knasende lyd? Skær ud på forskellige måder. 

Følesansen 

1.Diskuter konsistens af rå og tilberedt rodfrugt 

2.Bland rodfrugter. Med bind for øjnene forsøger nogle af eleverne at sortere dem i 

bunker med andre af samme art ved hjælp af at føle sig frem. 

Synssansen 

1.Er der forskel på farven af den rå og den tilberedte rodfrugt? 

2.Mal med saften fra rødderne. På akvarel-papir 

Gulerodslaboratorium 

Til gulerodslaboratoriet findes et skema, som børnene skal udfylde. Leg gerne forskere og 

overvej sammen med eleverne, hvordan de kan redegøre for deres resultat. 

Brug alle de gulerodsvarianter, I valgte at tage med fra butikken. Har I ikke været i butik, må 

der alligevel købes forskellige gulerodsprodukter ind til dette laboratorium. 

Gulerodslaboratoriet kan eventuelt udføres under afsnittet om sorter. 


Gulerodslaboratorium 

giv point. 1-5. 1 er det højeste. 

Vurdér: rå gulerødder 

Produkt sødme knase-effekt farve 

Vurdér: kogte gulerødder 

Produkt sødme knase-effekt farve 


dELEMNE 2: 

guleroden 

Indhold: 

• Gulerodens cyklus 

• Dyrkning af gulerødder – herunder økologi 

• Sorter 

• Gulerodens farve 

I skal bruge: 

• Plantekasser, jord og gulerodsfrø 

• Kasse med sandjord, gulerod 

• Frø fra vild gulerod (hvis det er muligt) 

• Stereolup/mikroskop 

• Gulerødder af forskellige sorter 

• Gulerodssaft (gemt fra tidligere) 

• Fløde til smør (denne aktivitet kan være en aktivitet, der laves på besøgsmuseum), 

syltetøjsglas eller el-pisker og skåle 

• Akvarelpapir og pensler 


• Læse 

• Tegne 

• Undersøgelse 

• Skrive 

• Forsøg 


• Lave slik med gulerodsfarve – www.urtegaarden.dk 


En gulerods liv 

Vilde gulerødder har tyndere og mere forgrenede rødder end de dyrkede gulerødder. Med 

dyrkningen har vi hele tiden udvalgt de mindst forgrenede, de største, de mest lige osv. 

Plantens livslængde er også blevet ændret i løbet af de hundredvis af år, planten er blevet 

dyrket. Den vilde gulerod er étårig. De dyrkede gulerødder er derimod to år om samme 

livscyklus. 

Aktivitetsforslag: 

• Lav tegneserie over gulerodens liv. 

• Hvad kan du gøre i din køkkenhave for at sørge for de 4 ting, som frøet kræver for 

at blive en plante: 

– Vand / jeg kan: vande min have. Ved for meget vand må jeg sørge for, at vandet kan 

løbe væk. 

– Ilt / jeg kan: forberede jorden ved at fræse, grave og rive for at gøre den luftig 

– Varme / jeg kan: holde øje med temperaturen – ikke så for tidligt (pas især på 

frostnætter) Jeg kan forspire indendørs. 

– Jord / jeg kan: gøde jorden. Naturgødning: komøg, hønsemøg eller kompost 

(nedbrudte plantedele). Bare du ikke kommer for meget komøg, der hvor 

gulerødderne skal sås, for det tiltrækker gulerodsfluen, som ødelægger 

gulerødderne. 

• Spirekasser: 

– Lav små mistbænke og så gulerodsfrø i klassen. Hold øje med spiringen. Tag 

billeder af udviklingen (vinter/forår). Hvis det er muligt, kan I forsøge jer med 

forskellige sorter i forskellige plantekasser. 

– Hvis I på skolen har en ’skolehave’, så så gulerødder dér (forår). 

Dyrkningsforsøgene i skolehaven vil komme til at foregå i en længere periode end 

dette undervisningsforløb, men det vil være oplagt at se på spirer/kimplanter og 

måske de første blade, der kommer op af jorden. Plant evt. en række gulerødder 

ved siden af den såede række og følg, hvordan planten hen over sommeren sætter 

blomst. Guleroden er nemlig en to-årig plante. 

– Undersøg gulerodens spiringsevne selv efter den er taget op af jorden. Sæt den 

i sand. Vand den og lad den stå ved stuetemperatur. Iagttag hvordan guleroden 

begynder at gro igen. Se at der er kraft til at gro endnu et år. 

– Saml frø fra vild gulerod i naturen og kig på frøene under en stereolup/mikroskop 

og se hvordan frøene ser ud…….er der noget om, at de kan ”klistre sammen” med 

små pigge? 

– Sammenlign frø fra vild og dyrket gulerod. 


en gulerods liv 

under afsnittet om frugten hørte du om formering. formering er: 

Når mennesker får børn; når dyr får dyrebørn og når planter sætter 

frø, som falder på jorden og begynder at gro. 

det levende bliver til mere nyt liv af samme slags. det, der er 

levende, vil også dø på et tidspunkt. Mennesker kan let blive 80 år 

gamle, en hund kan blive 14 år og en gulerod kan blive 2 år, før 

den dør. 

forÅr – starten på nyt liv 

om foråret begynder frøet at spire. Inden i frøet er en lille pakke 

af liv. det hedder en kim. kimen er det levende punkt – det, der 

er i stand til at vokse. Vand, varme og ilt sætter gang i kimen, og 

frøet begynder at spire. kimen har brug for næring for at vokse det 

første stykke tid. 

sammen med kimen findes et lager af næring i frøet – det kaldes 

frøhviden og kan bestå af kulhydrat, protein eller olie. det er 

kimens madpakke. 

generelt kan man sige, at et frø skal have følgende for at kunne 

spire: 

• Vand: De fleste frø skal optage vand, og svulme op, før de kan 

spire. Vandet bliver optaget gennem frøskallen. 

• Ilt: Frø spirer ikke, hvis de ikke får nok ilt til deres ånding. 

det kan ske, hvis frøet ligger for fugtigt, eller for dybt i 

jorden. 

• Varme. Temperaturen for frøspiringen er forskellig fra 

planteart til planteart. Nogle plantearter kræver mere varme 

end andre for at spire. det er netop grunden til, at nogle 

planter bedst trives i varmere egne og andre i køligere egne. 

klimaet og planternes udbredelse hænger sammen. 

• Jord, som både er god at spire og gro i, det vil sige, at der skal 

være næring nok. Nogle planter kræver mere end andre. 


frøet 

frø er levende, og plantens eneste mulighed 

for at overleve. derfor er det vigtigt for 

planten, at frøet er kodet til at spire på det 

helt rigtige tidspunkt. så længe forholdene 

ikke er i orden til spiring, ligger frøet i dvale 

– frøhvile, kan man kalde det. 

Nogle frø er også indkodet til først at spire, 

når det i en periode har været udsat for 

kulde. det er praktisk i lande som danmark, 

der har vinter. 

den lille kimplante er meget sart. 

den er sprød og meget saftig. 

kimplanten vokser, og efter et stykke tid 

begynder de første ægte blade at vokse frem, 

roden bliver også større og vokser nedad. 

gulerodsplantens ægte blade kommer frem 

fra stænglen lige over jorden. Herfra bliver 

bladene ved med at vokse i lang tid, og 

gulerodens top bliver større og større. 

sommer 

Planten vokser. Hele sommeren og efteråret 

vokser guleroden både over og under jorden. 

Roden får planten til at stå fast i jorden. 

den suger vand og næring fra jorden op til 

planten. gulerodsplantens rod vokser nedad 

og bliver tykkere og tykkere. 

du kan nu hive dejlige, friske gulerødder op 

af jorden og spise dem. 


oven over jorden vokser stænglen 

og planten får flere blade. stænglen, 

er som en vej. Næring fra jorden 

kommer igennem stænglen op til 

bladene. Når bladene får lys, luft og 

vand, laver de sukker. sukker kommer 

igennem stænglen tilbage til roden. 

guleroden gemmer sukkeret og 

energien i roden. det skal den bruge 

som mad til at lave blomst. Men vi får 

det også, når vi spiser guleroden. 

efterår/Vinter 

Når det bliver vinter, holder guleroden 

op med at gro. gulerodens grønne top 

begynder at visne. Planten dør ikke 

– den hviler sig gennem vinteren. I 

roden har guleroden et lager af energi, 

som den skal bruge, når det bliver 

forår igen. 

forår igen 

Når jorden bliver varmere, gror 

guleroden igen. den sender en ny top 

op fra roden. denne gang ser toppen 

anderledes ud. den vokser med en 

stængel, der bliver lang og hvor der 

sidder blade på. gulerodsplanten 

strækker sig – den vil være høj nu. 


sommer 

Planten skal blomstre. det er godt for 

planten at være høj, for så opdager 

bier og blomsterfluer de mange små 

blomster. Bierne og blomsterfluerne 

suger sød blomstersaft, som hedder 

nektar. samtidig hjælper de blomsten 

med at blive bestøvet. det betyder, at 

bierne og blomsterfluerne flytter rundt 

med små bitte støvkorn i blomsten. På 

den måde bliver blomsten til massevis 

af frø. Guleroden formerer sig! 

det hele kan starte forfra – frøet falder ned på jorden – spirer og 

bliver til en ny plante. Eller du kan nå at samle frøene ind, og 

bestemme, hvor der skal komme nye planter næste år. 

de fleste af de gulerødder, som vi dyrker, kommer ikke til at 

blomstre. Vi høster nemlig roden, når planten er halvvejs gennem 

”livet” - inden det bliver vinter. den to-årige plante kommer 

kun til at vokse i to år, hvis vi i stedet for roden er interesseret i 

gulerodsplantens frø. 

I plantens 2. vækstår sætter den en stængel med sidegrene og blade, 

og planten begynder at blomstre. de mange tusinde små blomster i 

skærmene bestøves og tusindvis af nye frø dannes. 

fra blomsten er bestøvet til frøet er dannet, går der tid. frøet 

udvikles og modnes. det modne frø kan blive en ny plante, hvis 

det får lige præcist dét, det har brug for. 


en gulerods liv 

Lav en tegneserie over gulerodens liv. 

Hvad kan du gøre i din køkkenhave for at sørge for de 4 ting, som 

frøet kræver for at blive en plante: 

Vand 

Jeg kan: 

Ilt 

Jeg kan: 

Varme 

Jeg kan: 

Jord 

Jeg kan: 


Dyrkning af gulerødder: før, nu og i fremtiden 

Første del af afsnittet er faglig læsning. Sidste del er kreativ skrivning eller historiefortælling. 

Før-afsnittet bruger ”tip-oldefar” som eksempel og indeholder lidt kulturhistorie. Senere er 

et kapitel om gulerodens historie, der går længere tilbage i tiden. Der findes ordforklaring til 

de understregede ord. 

• Spørg, hvor mange, der har have derhjemme. Få en lille snak om, hvad det betyder 

for dem? 

Nu-afsnittet beskriver kort moderne gulerodsdyrkning, og kommer blandt andet ind 

på forskellen på konventionelt og økologisk dyrkede gulerødder (kommer senere til at 

indeholde film fra producent). 

• Diskuter spørgsmålet: ”Hvorfor tror I, at nogle avlere er konventionelle og hvorfor tror 

I nogle er økologiske?” med eleverne. 

• Hvis der er en landmand, der dyrker gulerødder i skolens lokalområde, vil det være 

en oplagt mulighed at tage på besøg hos landmanden i maj/juni måned. På andre 

tider vil der være mulighed for at fokusere på optagning, vaskning o.lign. 

– Eleverne skal inden besøget forberede spørgsmål til gulerodsproducenten. 

Eksempler: 

– Hvornår er gulerødderne blevet sået? 

– Hvilke sorter sår du? 

– Hvornår kan man spise de første gulerødder – kan I få lov at trække én op hver? 

– Hvordan dyrkes de? Økologisk/konventionelt – landmanden forklarer 

– Hvordan høster landmanden gulerødderne? 

– Hvor længe kan han høste gulerødder ... skal de tages op inden Mikkelsdag som i 

gamle dage, for at de ikke får orm? 

– Hvad sker der med gulerødderne, når de er taget op? 

– Spiser han selv mange gulerødder? 

– Har han tænkt på at dyrke andre gulerødder – hvide, gule eller lilla? 

– Hvor mange gange høster han på et år, og er der forskel på gulerødderne i første 

og anden høst – hvorfor? 

– Hvordan pakkes gulerødderne? 

– Betyder det noget for gulerodens smag hvordan guleroden er håndteret og 

opbevaret efter høst? 

Nyttigt link: 

Fødevarestyrelsen.dk - Pesticider 

Fremtidsafsnittet er ikke skrevet – det er op til eleverne. Lad dem digte frit fra leveren. 

Hvis de har svært ved at komme i gang, kan de sættes i gang med hv-spørgsmålene: 

• Hvor dyrkes gulerødderne? (i byerne, på landet, i væksthuse, på månen eller et helt 

andet sted? 

• Hvordan ser gulerødderne ud? (form, farve, størrelse m.m) 

• Hvordan smager gulerødderne? 

• Hvem dyrker gulerødderne? (af robotter, af glade bonderøve eller hvem?) 

• Hvor køber man gulerødder? (hiv-selv-op-ad-jorden-marker, fra automater 

eller hvor?) 

• Hvad koster gulerødder? (Er det en luksusvare eller almindelig dagligvare?) 

Fremtidsafsnittet kan også med fordel lægges til sidst i forløbet, hvor eleverne har været 

hele vejen omkring guleroden. 



før: tip-oldefar 

Hvis du skulle dyrke have, ville du gøre som din tip-oldefar gjorde. 

der vil ikke være stor forskel. En forskel er dog, at han ikke kunne 

købe friske gule rødder i et supermarked hele året rundt, som du kan. 

din tip-oldefar syntes godt om den søde orange gulerod. 

den var let at dyrke i haven. den var flot og lækker at 

bruge i maden hele sommeren og efteråret. Hver gang 

man skulle bruge gulerødder, gik man ud i sin have og trak 

dem op af jorden. det var en gave at dyrke gulerødder, 

fordi de også kunne gemmes og spises hele vinteren 

igennem. de brune eller farveløse kødsupper, sulevællinger 

eller mælkeretter, som havde været lavet i generationer, 

blev frisket op af guleroden. Når gulerødderne stod 

friske og saftige om sommeren, lavede madmor (din tipoldemor) 

Ruskomsnusk. 

Håndbog for husmødre, Odense 1865 

opskrift: ”gulerødder og rå kartofler 

skæres i små stykker og koges sammen 

med udpillede grønærter og valske bønner, 

lige meget af hver del. Man kommer ikke 

mere vand derpå, end det netop står over 

grøntsagerne; det koges under dække, til 

det er mørt, da sætter man jævning på 

  

og lader det få et godt opkog; en del hakket persille kommes heri 

tilligemed lidt smør og salt, hermed er det færdigt”. 


 

gulerøddernes søde smag blev udnyttet. det var almindeligt at 

rive gulerødderne, presse saften ud og koge den ind til en slags 

sirup. gulerods-siruppen blev enten brugt til at smøre på brød som 

marmelade, eller til at komme i mad, brød eller kager. 

guleroden var værdifuld mad for mennesker og dyr. dengang 

havde man ikke biler. Man brugte heste. Når hesten skulle 

forkæles, fik den gulerødder. 

Bonden har altid været afhængig af vejr og vind og årstidernes 

skiften, men frygtede særlige hændelser, som sygdomme og angreb 

af skadedyr. derfor har bonden nøje holdt øje med naturen og 

taget varsler for at forudsige fremtiden. også bondens arbejde var 

forbundet med ritualer og traditioner for at sikre sig det bedste 

resultat. det bedste resultat var i sidste ende en god høst. 

gulerødderne skulle helst sås kristi Himmelfartsdag eller i månens 

næ – det vil sige, når månen er aftagende. Man såede med hånden 

i jordriller, som oftest var lavet med enden af et riveskaft. frøene 

blev blandet med klid og drysset i rillen. fortyndingen med klid 

betød, at gulerodsfrøene ikke blev sået for tæt. Jordrillen blev 

lukket og jævnet, og bagefter blev jorden tromlet. 

din tip-oldefar vidste godt, at han skulle passe på gulerodsfluen. 

den lagde æg, som der kom larver ud af. derfor lærte han at så 

sine gulerødder et nyt sted i køkkenhaven hvert år. så snød han 

gulerodsfluen. Han lærte også at så sine gulerødder ved siden af 

sine løg. gulerodsfluen kan ikke lide lugten af løg. 

Når guleroden voksede, skulle man med hånden eller hakkejern 

fjerne ukrudt. ukrudtet vil nemlig kæmpe med guleroden om den 

dejlige næring i jorden. 

gulerødderne trækkes op af jorden i september – inden Mikkelsdag 

d. 29/9, for ellers går der orm i gulerødderne – og man skærer 

toppen af. de gulerødder, der skal sælges på marked bliver vasket 

og lægges til tørre på halm. Nogle gulerødder blev lagt i en kasse 

og dækket med sand og stillet i kælderen. så var der gulerødder 

hele vinteren. Nogle gulerødder skulle blive i jorden, så de kunne 

blomstre næste år, og tip-oldefar kunne samle frø. 

November og decemberaftenerne gik i mange bondehjem med 

at ”gnide gulerodsfrø”. gulerodsfrøene har små pigge og hænger 

derfor let sammen, man gned dem så med bygavner, og de små 

pigge faldt af. 


ordforklaringer: 

sulevællinger 

sulevælling er en slags tyk suppe. I vællingen er der byggryn, 

hvilket gør, at den bliver tyk. I vællingen kan der også være 

forskellige grønsager og nogle gange også tørret frugt. 

Mælkeretter 

Mælkeretter er retter lavet på mælk. det kan fx være vælling, suppe 

eller grød. Risengrød er en mælkeret, du kender. 

kærnede 

Når man kærnede smør brugte man en kærne. 

Man hælder fløde i kærnen og tager så stagen med brættet 

og presser den flere gange gennem fløden indtil fløden 

deler sig i smør og kærnemælk. 

tage varsler 

I gamle dage var folk meget overtroiske, og mange ting havde en 

dobbelt betydning. Man kunne derfor tage varsler og derved lære 

noget om, hvad der ville ske i fremtiden, blandt andet om der ville 

komme en god høst. I dag siger nogle: ”uh, det bliver en uheldig 

dag, for jeg så en sort kat gå over vejen.” det er også et varsel. 

Månen er aftagende 

Når månen er aftagende, går den fra at være fuldmåne til nymåne. 

Månens lys skinner kraftigst, når det er fuldmåne, og mindst, når 

det er nymåne. 

klid 

klid er den yderste hårde skal, som sidder på en kerne (korn). 

Bygavner 

avner er det lille ”blad” som lukker sig om kernerne på 

bygplanten. Når man tærsker kornet efter høst, slår man kornet ud 

af avnerne. 


nu: Gulerodsproducenten 

gulerødder kan du dyrke i din have. du 

kan også købe gulerødder, som er dyrket 

hos en gulerods-producent. Han har 

marker fyldt med gulerødder. 

Han sår gulerodsfrøene med en maskine 

i april eller maj måned. 

guleroden vokser godt i jord med meget 

sand. det er fordi vandet nemmere kan 

løbe væk. gulerødder kan ikke lide at stå 

i jord med meget vand, så rådner de. 

før gulerødderne skal høstes, får gartneren gulerods-toppen til at 

visne. så stopper gulerødderne med at vokse, og de bruger kræfter på 

at lave skræl i stedet. store gulerødder er ikke så lette at sælge. derfor 

vil avleren få guleroden til at stoppe med at vokse. skal han det, må 

toppen visne. Toppen visner hurtigt, hvis man bruger gift, eller hvis 

man dækker den med halm, så den ikke får lys. Nogle høster alle 

gulerødderne i sommeren og efteråret. andre lader gulerødderne 

blive i jorden, for der holder de sig mest friske. de kan holde 

varmen, når de er dækket af halm. 

gulerødder høstes med en særlig høstmaskine, som forsigtigt får 

dem op af jorden. så køres de til et pakkeri. Her bliver de vasket og 

fyldt i poser. 

Producenten skal tjene penge på sine gulerødder, derfor vil han gerne 

have nogle fine gulerødder. Hvis gulerødderne bliver syge eller der 

kommer for mange insekter, kan han ikke sælge dem. derfor kan 

avleren somme tider sprøjte sine gulerødder med noget gift, der slår 

sygdom eller insekter ihjel. 

Hvis der er meget ukrudt i marken, kan gulerødderne ikke blive 

så store. de skal nemlig deles med ukrudtet om den gode næring i 

jorden. derfor kan avleren bruge gift, der slår ukrudt ihjel. 

sprøjtegifte hedder med et andet ord pesticider. Pesticider kan være 

• Herbicider: gift mod ukrudt 

• Fungicider: gift mod svamp 

• Insecticider: gift mod skadedyr 


  

Gulerødder tages op af jorden om vinteren. 

Gulerodsproducenten er Gammel Estrup Gartneri. 

  

Gule 

vinte 

bille

En gulerodsavler, der må bruge gifte, dyrker konventionelt. 

En gulerodsavler, der ikke må bruge gifte, dyrker økologisk. 

En økologisk planteavler må ikke bruge pesticider. ukrudt fjerner 

han med hænderne og med maskiner. for at undgå sygdom, skal han 

vælge en gulerod, der selv er god til at kæmpe mod svamp og andre 

sygdomme. 

derudover sørger den økologisk planteavler for et godt sædskifte. På 

den måde kan han bedre undgå sygdom, og jorden bliver ikke så let 

træt – det kan du måske huske fra din opgave med at lave en have. 

Når jorden bliver træt eller udpint, kan den konventionelle avler give 

kunstgødning. En økolog må ikke bruge kunstgødning, som er lavet 

af kemikalier. alligevel kan han gøde sin jord. Han bruger kompost. 

Når gulerodsproducenten skal købe frø, han vil putte i jorden, skal 

han altså tænke sig godt om. der findes nemlig ikke kun én slags 

gulerod. Nogle kan bedre slås mod sygdom. Nogle smager godt rå. 

Nogle er gode som små madpakke-gulerødder osv. Han skal vælge 

mellem sorter. 



du skal lave en historie om dyrkning af gulerødder. den skal 

foregå i fremtiden. 


Sorter 

Gulerødderne er i samme familie, men alligevel er der forskel. Genopfrisk hvad en art er, og 

hvad en familie er, så det kan stilles op imod hvad en sort er. 

Anskaf om muligt gulerødder af forskellige sorter. Smag på gulerødderne – snak om 

forskelle og ligheder i smagen. Se ”gulerodslaboratoriet”. 

Refleksion i forhold til besøget i supermarkedet eller grønthandlen: fandt I også forskellige 

farver på gulerødder i butikkerne – hvorfor ikke? Hvem kender svaret? 

http://www.agrsci.dk/ny_navigation/nyheder/de_gode_gamle_roedder_skal_udvikles 

Giver en kort gennemgang afhistorien om forædlingen af gulerødderne på baggrund af de 

gamle sorter. 


sorter 

se på dine klassekammerater. Nogle er gode til at spille fodbold, 

nogle er gode til at læse, nogle er gode til at tegne, nogle er gode til 

matematik, nogle er gode til at synge – alle sammen er I gode til et 

eller andet. 

det samme med gulerods-sorter. Nogle er gode til at klare sig 

i jorden selvom det bliver frost-vejr. Nogle smager meget sødt. 

Nogle bliver ikke så let syge. Nogle er bedst som små. Nogle er 

gode som store. Nogle smager godt til madpakken. andre smager 

godt i suppe. Nogle kalder vi sommer-gulerødder. andre kalder vi 

vinter-gulerødder. 

- og nogle er slet ikke orange! 

Måske troede du, at gulerødder altid er orange. det er de ikke. der 

findes lilla, hvide, gule og orange gulerødder. 

det er gulerødderne selv, der har valgt at skifte farve. 

det kaldes: mutation. 

de første dyrkede gulerødder i Mellemøsten (for mindst 3000 år 

siden) var lilla. 

frøene fra lilla gulerødder kom med på rejse til sydeuropa, og 

blev puttet i jorden. I mange, mange år kunne folk høste lilla 

gulerødder. 

Pludselig for 1000 år siden kom der gule gulerødder op ad jorden i 

stedet for lilla. 

Menneskene tog frø fra både de gule og lilla gulerødder med sig til 

Nordeuropa, hvor de også blev dyrket. 

for 300 år siden skete det så igen – pludselig kom der hvide 

gulerødder fra de gules frø. 

frø fra hvide gulerødder blev til gengæld orange. 

Mange folk syntes, at den orange var den flotteste, og derfor 

samlede man mest frø fra orange gulerødder, og derfor er det den, 

vi kender bedst. 

Måske tryller gulerodsfrøet en dag igen? Måske er der et frø, der 

skulle blive til en orange gulerod, der hellere vil være pink! Måske 

kan du selv trylle? så kan du måske fremavle den farve, du ønsker, 

eller gøre den ternet. 


Hej jeg hedder 

Eskimo 


dodogne 


Nandera 


Napoli 


Tempo 

Nye sorter kan fremkomme af sig selv, men det tager lang tid. 

Mennesket har lært at forædle. 

forædling er, når man krydser de bedste, største eller flotteste af en 

bestemt art med hinanden for at få en plante, der er endnu bedre, 

større eller flottere, eller som passer lige til det, man skal bruge den 

til. Resultatet af forædling er en ny sort. 

der er gode grunde til at lave nye sorter. Måske er der en gulerodssort 

som smager rigtig godt, men den kan ikke tåle kulde. så kan 

man forsøge at krydse den med en gulerodssort, der godt kan tåle 

kulde. Lykkes det, får man en gulerod, der smager godt og kan tåle 

kulde. 

Men hvad med de gamle sorter? Hvad sker der med dem, når man 

udvikler nye? der kan også være gode grunde til at beholde dem, 

og ikke smide dem ud. der er nogle sorter, der slet ikke sås på 

marker mere og der er nogen ganske få farver, alligevel kan man 

finde nogle frø fra disse gulerødder. de ligger i en slags bank. den 

hedder en genbank. 

forestil dig, du har fået en tegning fra en ven. den er flot, men du 

vil lige lave den bedre. du synes hele tiden, du kan gøre tegningen 

bedre. du visker ud. du tegner noget nyt. den bliver god. du 

visker alligevel lidt mere og tegner mere til. den bliver bedre og 

bedre. Lige pludselig går papiret i stykker. du har visket for meget. 


du ville ønske, du kunne få den tegning igen, du havde tidligere. 

det kan du ikke og må krølle papiret sammen. du tænker: ”bare 

jeg havde en kopi af tegningen, som den så ud engang, for så 

kunne jeg lave en ny tegning derfra. din ven er rejst, så han kan 

ikke lave en ny. 

På samme måde skal man huske at gemme de gamle sorter. Når 

man udvikler en ny sort, kan den være god. den kan være så 

god, at alle vil dyrke den. Men hvis det kun er den ene, der bliver 

dyrket, og den en dag bliver syg – hvad sker der så? 


Gulerodens orange farve 

Dette afsnit indeholder en kort forklaring på farvestoffet i guleroden. 


• Lav selv smør og farv med gulerodssaft. 

Hvis ikke det er muligt at fremskaffe en smørkærne, kan smør laves ved at ryste 

piskefløde i et syltetøjsglas med låg meget kraftigt (og længe!) eller piske med en 

elpisker. 

Tilsæt gulerodssaft lidt ad gangen til smørret. 

Gulerodssaften kan presses med saftpresser, men kan også presses ved, at eleverne 

river gulerod på rivejern, lægger det revne på et klæde og presser saften ud ved at 

trykke hårdt. 

Bag eventuelt gulerodsboller, og spis dem med det hjemmekærnede og 

hjemmefarvede smør. 

• Prøv for sjov at lave lyserødt smør (eller boller) med rødbedesaft, og tal om farvens 

betydning for det, vi spiser. 

• Lav slik med gulerodssaft. Opskrift og ingredienser kan købes hos www.urtegaarden. 

dk. 

Se i øvrigt om farverstoffer i slik: 

www.urtegaarden.dk , http://www.carletti.dk/Default.aspx?ID=169, http://www. 

forbrugerraadet.dk/nyheder-alle/nyhed099/ 



du ved, at gulerødder kan have forskellige farver. Men den mest 

almindelige er den orange. Når vi taler om gulerodsfarve, vil det 

for de fleste mennesker være den orange farve, de tænker på. 

Når du drikker et glas mælk eller spiser noget smør om sommeren, 

er det mere gult end den mælk og smør, du får om vinteren. det er 

fordi, der er forskel på det foder dyrene får sommer og vinter. om 

vinteren er køerne i stalden og får ikke frisk græs. om sommeren 

er de ude og spiser meget frisk græs. 

• Græs indeholder caroten. 

• Caroten er et plante-farvestof. 

• Caroten findes også i rodfrugter, især gulerødder. 

• Caroten giver den gule farve. Derfor er smør mere gult om 

sommeren end om vinteren. 

Engang var der ikke var store butikker. der var ikke mejerier, 

som lavede smør. Bondekonen skulle selv lave smør hjemme i sit 

køkken. Hvis bondekonen havde mere smør, end de kunne spise 

derhjemme, solgte hun det på markedet. fordi farve og smag var 

bedre på sommer-smørret kunne bonde-konen sælge det til flere 

penge end vinter-smørret. ”Bare jeg kunne få vinter-smørret til at 

se ud som sommer-smørret”, tænkte konen. fordi hun var dygtig, 

fik hun en god idé! Hun brugte gulerodssaft til at farve smørret 

med. derfor var hendes smør lidt dyrere end de andre koners! 

  

I dag bruger man også gulerodsfarve i visse madvarer. Man kan lige 

som i gamle dage bruge ægte gulerodssaft, men man kan også på et 

laboratorium efterligne gulerodens farve. det kaldes naturidentiske 

farvestoffer og hedder E160 (carotenoider) eller E160a (betacaroten). 



Nedenfor ses eksempler på varedeklarationer. se om du kan finde 

gulerod eller efterligninger. 

Flødeis med overtræk af appelsin frugtis. 

INGREDIENSER 

Ingredienser i flødeis: Vand, fløde 36% (25%), sukker, mælkesukker, glukosesirup, mælkeprotein, 

emulgator (E471 - vegetabilsk), stabilisatorer (E466, E412, E407) vanillearoma samt ægte vanille. 

Ingredienser i frugtis: Vand, sukker, appelsinsaft (15%), gulerodsekstrakt, aroma samt 

surhedsregulerende middel (E330, E300). 

RASMUS KLUMP ISLAGKAGE 1,0 L 

med vanille-, jordbær- og banansmag, pyntet med chokoladelinser. 

INGREDIENSER 

Vand, fløde 36% (23%), sukker, chokoladelinser (5%): (Sukker, sødmælkspulver, kakaosmør, kakaomasse, farve 

(E171, E172, E120, E160a, E133), fortykningsmiddel (E414), glukosesirup, emulgator (E322), aroma, salt), 

mælkesukker, glukosesirup, mælkeprotein, emulgator (E471), stabilisatorer (E466, E412, E407), vanille-, 

jordbær- og bananaroma, farve (E160a, E162) samt ægte vanille. 

Kan indeholde spor af nødder og mandler. 

kilde: Polar-is.dk 


Indhold: 

• Næringsstoffer 


• Læse 

• Skrive 

• Foto + tekst 

• Søge på internet 

dELEMNE 3: 

sundhed 


• Lave cremer – www.urtegaarden.dk 

• Teste sundhed – www.altomkost.dk 


Derfor er gulerødder sunde! 

Faglig læsning til selvlæsning eller højtlæsning, eller anden formidling om næring i 

guleroden. Indeholder forklaring på næring (fedt, protein, kulhydrater) hvad vitaminer og 

mineraler er, og hvorfor vi skal have fibre. 


• Lav en ”spis gulerødder” – kampagne. Hæng gerne plakater i skolens bod eller 

kantine. 

• Find gode opskrifter til jeres kogebog. Lad børnene søge på nettet. Diskuter om det 

er gode børneopskrifter. Snak med børnene om, hvordan de kan komme til at spise 

flere gulerødder og andre rodfrugter. 

• Sammenlign eksempelvis lakridskonfekt med gulerødder for at forstå begrebet 

tomme kalorier 

http://www.foodcomp.dk/v7/fvdb_details.asp?FoodId=0445 lakridskonfekt 

http://www.foodcomp.dk/v7/fvdb_details.asp?FoodId=1128 dansk, rå gulerod 

• Lad eleverne teste deres sundhed: 

http://www.altomkost.dk/Testdigselv/kostkompasset/Forside.htm 

• A-vitamin bruges ofte i cremer. Lav jeres egen creme. Opskrifter og remedier kan 

købes fra www.urtegaarden.dk 

På følgende link, kan søges oplysninger om vitaminer/mineraler: 

http://www.apoteket.dk/KropOgHelbred/Kost/Vitaminer%20og%20mineraler/ 

Vitaminer%20og%20mineraler%20-%20hvad%20og%20hvordan.aspx 

På følgende link fra DTU fødevareinstituttet kan man se indholdet af fødevarer: 

www.foodcomp.dk 

Følgende link til fødevarestyrelsens 6-om-dagen kampagne: 

6 om dagen - NYT nr. 26 udsendt 11/9 2006 

På følgende link kan læses om A-vitamin i creme: 

http://www.mellisa.dk/g_h_i.htm 


Derfor er gulerødder sunde! 

Roden på en gulerod samler alt, hvad planten har brug for; 

vand, kulhydrater (sukker), vitaminer, mineraler, fibre og andre 

plantestoffer. alt det, gulerodsplanten gemmer i roden, er også 

sundt for os. 

alt i din krop har brug for vitaminer. Hud, hår og 

negle kan ikke vokse, dine tænder falder ud og du 

bliver hele tiden syg, hvis du mangler vitaminer. 

Vitaminer hedder a, B, C, d, E, k. de hjælper alle 

sammen kroppen på forskellig måde. 

I en gulerod er der meget Betacaroten. Når du spiser det omdanner 

din krop det til a-vitaminer. a-vitamin er godt for hud og hår. det 

er godt for dine øjne og det er godt til at beskytte dig mod solen. 

din krops forsvar bliver stærkere, så det kan kæmpe mod sygdom. 

Ved at spise gulerødder, kan vi hjælpe kroppen med at beskytte 

huden mod solens stråler. 

Man må ikke få for meget a-vitamin. Men du skal spise rigtig 

mange gule rødder, for at få for meget, så de fleste har ingen 

grund til at tro, de får for meget. Hvis man spiser rigtig mange 

gulerødder, bliver ens hud lidt gullig. 

kroppen har også brug for mineraler. 

der findes mange sjove navne på 

mineraler. Her er nogle af de vigtigste: 

kalk, jod, jern, magnesium, fosfor, 

kobber, mangan, krom, molybdæn, 

selen og zink. de hjælper alle sammen 

din krop. kalk gør for eksempel dine 

knogler og tænder stærke og jern 

sørger for ilt til dit blod, så du ikke 

bliver for træt. 


kulhydrater er ligesom benzin til 

en bil. Vi kan ikke bevæge os uden 

kulhydrater, for de giver os energi. 

Når du spiser grøntsager, får du ikke 

ret meget fedt og protein, men du får 

mange kulhydrater - af de langsomme 

slags. Man kan også få hurtige kulhydrater. 

Langsomme kulhydrater giver 

energi i lang tid, og de hurtige giver dig 

meget energi, som ikke holder længe. 

det er fibre, der bestemmer om 

kulhydrater er langsomme eller 

hurtige. Mange fibre giver langsomme 

kulhydrater og få fibre giver 

hurtige kulhydrater. så fibre betyder 

noget for, hvor lang tid du har 

’benzin på motoren’. 

fibre hjælper dine tarme. de laver 

god bevægelse. På den måde kan 

kroppen få dét fra maden, den kan 

bruge og resten bliver sendt ud af 

bag-udgangen. altså med andre ord: 

fibre hjælper med at lave en god lort! 

Vitaminer og mineraler kan godt lide at arbejde sammen. derfor 

skal man have dem alle. de kan også godt lide at arbejde sammen 

med de andre ting kroppen har brug for: fedt, protein og 

kulhydrater. 

fedt skal vi bruge for at optage nogle af vitaminerne. Blandt andet 

a-vitamin. Hjernen kan heller ikke undvære fedt. 

Protein skal vi have for at muskler og alt andet i vores krop kan vokse. 

fedt, protein og kulhydrater kaldes også næring. Vi skal have 

næring for at have energi til at røre os, og til at tænke og for at 

vokse. for at måle næring bruger man navnene: kalorier eller kilojoule. 

Når vi bevæger os meget, bruger kroppen flere kalorier end 

hvis vi sidder stille. 


Hvis vi får for mange kalorier eller kilo-joule, altså hvis vi spiser 

mere næring end vores krop bruger, bliver vi tykke. Hvis vi ikke får 

nok, bliver vi magre. 

Nogle kalorier eller kilo-joule, kalder vi tomme kalorier eller 

tomme kilo-joule. de findes for eksempel i slik. det betyder, at du 

får kalorier, men du får ikke nogle vitaminer og mineraler. Måske 

bliver du mæt af slik og kan ikke spise noget af det sunde. derfor 

er slik kun for sjov en gang i mellem. 

gulerødder og andre rodfrugter indeholder meget lidt fedt og 

protein, men mange vigtige vitaminer, mineraler og kostfibre. I 

rodfrugterne er der også nogle særlige plantestoffer, som planterne 

laver for at beskytte deres lager af næring i roden. disse stoffer 

findes i meget, meget små mængder, men de er effektive forsvarsstoffer 

for planten. de samme stoffer, som planten bruger til at 

undgå sygdomme, kan også hjælpe mennesker mod sygdomme. 

Rodfrugterne er derfor vigtige at have med, når vi vælger den 

sunde mad. 

der er mange ting, at huske på, når man gerne vil spise sundt. 

Men en god huske-regel er: 

spis varieret! det betyder at du skal spise forskellige ting – af de 

sunde selvfølgelig. 

En anden god huskeregel er derfor: spis frugt eller grøntsager seks 

gange om dagen – men spis forskellige slags. 


dELEMNE 4: 

gulerodens 

historie 

Indhold: 

• Gulerodens udvikling 

• Gulerodens rejse til Danmark 

I skal bruge: 

• Tidslinie: kan købes fra www.gl-estrup.dk (butik, bogsalg online) 


• Læse 

• Lytte til højtlæsning 

• Tur på museum 


Gulerodens lange rejse i tid og sted 

Teksten ”Historien om gulerodens rejse” indeholder fakta om kulturplanten; plantens 

oprindelseslande – den vilde slægtning, betingelserne til klimaet, hvordan planten blev 

dyrket og brugt i oprindelseslandene, rejsen og tidspunktet for rejsen til Danmark og om 

succesen eller vanskelighederne ved at introducere en fremmed plante til danskerne/til det 

danske klima og om, hvordan planten er blevet brugt i Danmark indtil i dag. 

De små tegneserier der hører til hvert tidsafsnit indeholder vigtige ”personer” i forhold til 

gulerodens kulturhistorier; bønderne i Mellemøsten/Middelhavsområdet, munkene, bønder 

i Holland, Christian II, Amagerbønderne, den almindelige danske bonde. 

Som lærer kan du vælge at være historiefortæller eller oplæser efter temperament – eller 

lade eleverne læse selv. Til fjerdeklasser kan desuden bruges elevtekster i forskellige 

sværhedsgrader til elevens egen læsning under fanebladet ”elevens opgaver.” 

Gulerodens historie ligger også som elevernes læse-selv-tekster i forskellige 

sværhedsgrader. Eventuelt til hjemmelæsning, så forældrene bliver involveret i projektet. 


• For bedre at kunne sætte begivenhederne i Gulerodens historie ind i en kronologisk 

forståelse, kan eleverne arbejde med tidslinje. Den bruges til at skabe aktiv deltagelse 

for eleverne, således at ”gulerøddernes rejse” bliver nærværende og aktiv. Kopier 

eventuelt personer fra historien om gulerodens rejse fra læse-let-bøgerne. Klip dem 

ud og sæt dem fast på tidslinjen. 

• Tag på museumsbesøg og brug gulerødder. Se under fanen, ”museer” for at finde et 

museum i nærheden. Der vil være forskel på, hvad de enkelte museer kan tilbyde. 

Nogle kan lave spændende rundvisninger. Andre vil kunne supplere med hands-on 

aktiviteter i have og køkken. 


http://www.museumamager.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=36&Item 

id=35 

http://www.danskhistorie.dk/tidsperioder/ 

Her starter historien! 


Jernalderen i Danmark 

I Danmark kalder vi perioden fra ca. år 500 f.kr. til ca. 

år 800 e.kr. for jernalderen. Det kalder vi den, fordi 

man omkring år 500 begynder at få redskaber af jern i 

stedet for bronze. I jernalderens Danmark var næsten 

alle bønder, og de troede på odin, Thor og de andre 

nordiske guder. De dyrkede jorden og havde dyr til at 

malke og spise, men de fik også meget mad fra de store 

skove, hvor man kunne samle spiselige planter og gå på 

jagt. Guleroden fandtes ikke i Danmark endnu. 

Lepro så sig omkring i skoven, solen stod lavt på himlen, og det var 

snart på tide at komme hjem. Hans far var ikke glad for at vente 

på nogen, når aftensmåltidet skulle på bordet. Lepro vendte om og 

bevægede sig næsten lydløst gennem skoven. 

Læderposerne, der var bundet fast til hans bælte, vejede godt til, 

for det havde været en god dag. Lepro havde fundet et sted med 

nogen af de rigtigt gode spiserødder, og havde en hel pose fuld, 

men han havde også en pose med nødder og en med vilde æbler. 

I dag havde han hverken bær eller plantefrø med hjem, men 

måske kunne han finde nogen i morgen. Med en blanding af 

byg, plantefrø og bær lavede hans mor den lækreste grød. Han 

kunne næsten smage grøden, og besluttede sig for at lede efter 

ingredienserne i morgen. Lepro var ude hver dag for at samle mad i 

skoven, når hans arbejde på markerne og med husdyrene på gården 


var overstået. Han elskede at gå i skoven, og han blev altid så glad, 

når han kunne komme hjem med fulde poser til sin mor. Lepro 

var dygtig til at finde planter i naturen, som de kunne spise. Han 

havde lært af sin mor, hvordan han kunne kende de planter, der 

kunne spises, og han havde også lært, at der var planter, han skulle 

passe på, fordi de var giftige. det var en vigtig del af familiens 

mad, der kom fra Lepros ture i skoven. 

Pludselig blev Lepro revet ud af sine tanker af en raslen i skovbunden. 

Han stod helt stille, og først nu gik det op for ham, at 

fuglestemmerne var forstummet, som om de pludselig havde 

fornemmet en fare. Hurtigt kravlede Lepro op i et træ for at være i 

sikkerhed. der var mange dyr, der kunne være farlige, når man gik 

i skoven, og det værste var, hvis man mødte en bjørn… Lepro hold 

vejret, men pludselig mærkede han, hvordan posen med æbler gled 

ud af bæltet, og ned på jorden under træet. Lepro sagde et par ord, 

som hans mor i hvert tilfælde ikke vidste, at han kendte, og begyndte 

at kravle ned efter den. det var det tidspunkt, vildsvinet benyttede 

sig af til at bryde ud af buskadset, og Lepro skyndte sig tilbage på sin 

plads i træet. Vildsvin var ikke så farlige som bjørne, men alligevel 

kunne de store tænder gøre stor skade. fuld af skuffelse måtte Lepro 

se til, mens svinet fortærede hans æbler og luntede videre. 

Lepro kravlede ned fra træet og gik hjemad. Han var ikke så glad 

mere, for nu var der ingen æbler at glæde dem derhjemme med… 

snart kunne han mærke, hvordan duften af røg fra ildstedet 

blandede sig med lugten af dyrene. det var en lille gård, men 

alligevel havde de både får, geder og høns, og på markerne dyrkede 

Lepros far byg, rug og havre. Når alt det blev lagt sammen med, det 

Lepro fandt i skoven, og det hans far kunne nedlægge, når mændene 

gik på jagt, så levede de ret godt det meste af tiden, men det kævede 

også hårdt arbejde fra morgen til aften. 

Nu var solen næsten gået ned, og Lepro listede ind i huset, hvor 

aftensmaden ventede. Hans mor havde kogt suppe på nogle af de 

rødder, Lepro havde samlet på en tidligere tur i skoven. Rødderne 

var hvide og smagte lidt bittert og jordagtigt, men når de kom i 

en suppe med fårekød og nødder, var de rigtigt gode. Mens Lepro 

kastede sig over den dampende varme suppe, tænkte han på, hvad 

andre mennesker fik at spise. Måske var der et sted, hvor de havde 

rødder, der var saftige og søde, og som kunne spises uden at blive 

kogt… 


Langt, langt fra Lepro og danmark i landene i Mellem østen; 

Ægypten, Tyrkiet, Iran og Irak boede også folk, der var gode 

samlere. de var især glade for nogen saftige knasende rødder, de 

fandt i jorden. det var gulerødder, men dengang var de var ikke så 

tykke, og farven var ikke orange, som guleroden er i dag, men lilla 

og gul. Menneskene her var dygtige bønder, og de fandt snart ud af, 

at de kunne dyrke de lilla rødder, så de blev tykkere, og de kunne 

få flere af dem. Lepro kendte ikke til de lilla og gule gulerødder, for 

dengang var de slet ikke kommet til danmark – her var der ingen, 

der kendte den saftige knasende rod. 


oden vandrer – Middelalderen i Danmark 

Guleroden vandrede fra Mellemøsten og rundt i 

europa. takket være korstog og pilgrimsrejser til 

Jerusalem kom europæerne til lande, hvor der groede 

gulerødder. frøene fra de lilla og gule gulerødder 

blev taget med tilbage til europa af haveinteresserede 

munke og blev dyrket i klosterhaverne. Det var dog 

kun munke, der spiste gulerødder. 

Pisken smældede over okserne, og med et dumpt brøl lagde de 

sig igen i selen og trak vognen op af det mudderhul, den havde 

sat sig fast i. de var 60 mand i følget, og havde 15 vogne. Ingen 

af mændene red på vognen, den var forbeholdt de vigtige ting, de 

havde med sig. alle i selskabet havde en groft vævet kutte på, men 

selv i den tykke uld mærkede de kulden. de var munke, og levede 

hele deres liv for at tjene Gud og Jesus. De byggede store huse med 

mure omkring, som man kaldte klostre, og de kaldte hinanden for 

brødre, for inde i klostret var de én stor familie. 

Broder augustin kiggede på vognen med de dyrebare frø og plantestiklinger, 

der netop var blevet trukket op af et særligt dybt mudderhul. 

de var på vej til et koldt og mørkt land mod nord, og han 

bekymrede sig konstant om de planter og urter, der skulle blive det 

nye klosters spisekammer. ”danmark! Hvad mon man spiste i det 

barbariske land”, tænkte augustin for 117. gang. Han havde alle de 

vigtigste urter og planter med sig for en sikkerheds skyld, men var 

det mon nok, og kunne de vokse i det her kolde og ugæstfrie land? 


”det er ikke så underligt”, sagde han til sin lærling Bernhard, ”at 

de nordiske barbarer er så forstokkede i deres hedenske tro. det 

er svært at finde gud i et land, der er så mørkt og koldt. Men vi 

bringer lyset med os, min dreng”. 

augustin vidste godt, at Bernhard ikke var glad for denne rejse. 

Han var kun 14 år gammel, og havde lige vænnet sig til det rolige 

klosterliv i Mont-saint-Michel i frankrig, da de var blevet udvalgt 

til at sprede guds ord. det var altid svært for de yngste i klostret, 

når de skulle forlade de sikre rammer og drage ud for at omvende 

hedninge, for der ville gå lang tid, før de fik bygget et nyt kloster 

og kunne komme ind i deres faste rutiner med bøn og arbejde. 

de var munke, og selvom det meste af deres liv gik ud på at bede 

til gud, var deres vigtigste opgave, at fortælle alle andre om gud 

og Jesus. Derfor var det også munkene, der rejste til verdens 

fjerneste egne, og Augustin selv havde været i selveste Jerusalem, da 

han var ung. Han havde set alle de hellige steder, men han havde 

også lært mange nye planter at kende. alle klostre havde en have, 

hvor de dyrkede planter til at spise, til at helbrede, eller til at kigge 

på, og haven var augustins område. Hans yndlingsplanter var de 

lilla og de gule rødder, han selv havde haft med hjem fra Jerusalem. 

de havde den perfekte blanding af saftig sprødhed, når de var rå, 

og lækker sødme, når de var kogt. disse rødder havde spredt sig til 

alle de mange klostre, der fandtes i Europa, og hver gang de drog 

ud for at åbne et nyt kloster, tog de frøene med sig og dyrkede dem 

i klostret. det var indtil videre kun munkene, der kendte til de 

lilla og gule rødder, ”gulerødder” kaldte augustin dem, men han 

håbede, at de en dag ville være på ethvert middagsbord. 


amagerrod – 1500-tallet i Danmark 

I 1500-tallet var bønder fra nederlandene europas 

dygtigste gartnere, og de dyrkede både LILLa, GuLe, 

HVIDe og oranGe gulerødder. Den danske konge 

Christian II smagte gulerødder hos sin svigerfamilie, 

og syntes så godt om rødderne og de andre urter og 

grøntsager, han fik der, at han hentede gartnere til 

Danmark og satte dem til at opdyrke amager, der blev 

kongens egen køkkenhave. Derfor kaldte man også 

guleroden for amagerrod. Gulerødder var på mode, 

men det var kun for adelen og de rigeste. 

”stop” – råbet gjaldede ud gennem slottets korridorer, og Hans 

gled på det glatte marmorgulv, da han forsøgte at stoppe sit vilde 

løb. ”stop når jeg siger det”, vrissede den gamle tjener, da han 

forpustet nåede op på siden af Hans. ”kokken skal bruge dig. der 

er kommet en sending nye grøntsager fra amager, og de skal gøres 

klar til middagen i aften”. 

”Javel” svarede Hans hurtigt, ”jeg skal nok gå derned med det 

samme. ”Hans havde bestemt ikke lyst til at arbejde lige nu, hvor 

han lige var igang med at lege, men der var ikke noget at gøre. det 

var kokken, der bestemte over køkkendrengene. 

Hans var køkkendreng på københavns slot, og det havde været en 

svær tid, siden den nye dronning kom til. dengang var Hans kun 

seks år gammel, men han var lige begyndt at arbejde i køkkenet. 

den nye dronning, Elizabeth hed hun, var fra Nederlandene, og 

der var hun vant til mange forskellige friske grøntsager, som man 


slet ikke havde i københavn. Hun havde klaget og klaget over 

maden, og tit havde den sure kok ladet sin ærgrelse gå ud over 

Hans, når dronningen havde sendt maden urørt tilbage. 

Nu var Hans 13 og var ikke længere så lille, at han var boksebold 

for de andre i køkkenet, og han havde godt hørt om, at kongen 

havde hentet gartnere fra dronningens hjemland og sat dem til 

at dyrke jorden på amager. ”gad vide hvad det er for nogen 

grøntsager?”, tænkte han, da trådte ind i det varme køkken. 

køkkenet var et virvar af dufte og lyde. kokke, køkkendrenge, 

tjenestepiger og bagere hvirvlede ud og ind mellem hinanden, så 

man næsten skulle tro, at de ville støde sammen. Luften var fuld af 

maddufte. der var bagende brød, stegende kød, og lækre supper til 

de kongelige”. Meget kan man sige om kong Christian II”, sagde 

kokken tit, ”men han har et godt køkken”. 

”der er du, knægt”, råbte han, da Hans kom ind i køkkenet. ”kom 

her!” Hans gik over til ham og så, at der lå en bunke beskidte grønne 

planter med mærkelige, orangefarvede rødder på gulvet. ”de her skal 

vaskes straks”, sagde kokken og vendte sig for at råbe af nogle andre. 

Hans gik i gang med arbejdet og fik hurtigt smidt alle rødderne 

væk og renset toppene så de var rene og pæne. ”så er jeg færdig”, 

råbte han, og kokken kom hen til ham. ”Hvad fanden er det, du 

laver, knægt”, skreg kokken, helt rød i hovedet.”det er rødderne, 

jeg skal bruge ikke de dvaske duske, du har der. kan du straks 

finde de rødder og få dem rene”. 

Hans gik hurtigt hen til spanden, hvor han havde smidt rødderne 

og kiggede på dem. ”Nå ja”, tænkte han. ”det er vel til suppen 

eller noget,” og gik i gang med at vaske rødderne. 


da han var færdig, prøvede han at tage en bid af en af rødderne 

for, at se hvordan den smagte. den orange rod – ”gulerod” havde 

kokken kaldt den – var så saftig og sød, at han havde spist det hele, 

før han tænkte sig om, og pludselig sortnede det for hans øjne. 

da han kom til sig selv, stod kokken bøjet over ham, og var igen 

helt rød i hovedet af raseri. Hans blødte fra næsen, hvor kokken 

havde slået ham, og havde svært ved at tænke klart, men han hørte 

kokken skrige. ”Hvad tror du, du laver, knægt. det her er kongens 

gulerødder! det er kun ordentlige folk, der må spise den slags, og det 

er ikke dig. Hvis jeg nogensinde ser dig spise af kongens mad igen, 

slår jeg dig til plukfisk. Er det forstået?” 

forvirret og forslået kom Hans på benene og nikkede til kokken, 

der uden at sige mere tog rødderne og vendte sig mod komfuret. 

”En dag, tænkte Hans, vil jeg måske smage den lækre rod igen”… 

Hans smagte aldrig gulerødder igen, men efterhånden begyndte 

almindelige mennesker, og ikke kun de rige, at dyrke dem. 

det fantastiske med gulerødderne var, at de var lækre at bruge 

helt friske om sommeren, til retten ruskomsnusk, og at de kunne 

gemmes hele vinteren igennem og friske hverdagens mad op med 

deres orange farve og søde smag. om vinteren kom gulerødderne 

derfor i supper, og de blev revet og æltet ind i brødet. 

der blev dyrket massevis af gulerødder, så de blev billige. store 

marker så langt man kunne se, var der gulerødder, så nu fik også 

køer og svin gulerødder at spise. det der engang var kongens 

særlige fine, orange gulerod var blevet helt almindeligt svinefoder. 

Men guleroden er stadig knasende lækker at sætte tænderne i! 


dELEMNE 5: 

gulerodens 

historie 

Indhold: 

• Udtryk og talemåder 

I skal bruge: 

• Papir, farver/maling og pensler/ler 

• Opskriften på en god gulerodskage og ingredienser 


• Læse 

• Samtale 

• Skab et udtryk 

– tegne/male/modellere 

– rappe eller synge 

– dramatisere 

– bage 


• Højtlæsning: Historien om Kong Gulerod. Af Bent Rasmussen i ”Snotaben – og andre 

forklaringer”. Forlaget Høst og Søn 


Gulerødder i vores sprog og andet sjovt 

Guleroden har haft indflydelse på vores kultur. Naturligvis i madlavningen, men også i 

vores sprog. Dette afsnit giver nogle eksempler på nogle udtryk: Kong Gulerod, pisk eller 

gulerod samt gulerodsfarvet hår og gulerodsbukser. Vrøvlesange som Hønsefødder og 

gulerødder er andre eksempler. 

Kong Gulerod 

Udtryk for, at nogen er overdrevent stolt på en pralende måde 

Udtrykket kan også betyde, at nogen bruger penge på en ekstravagant måde. 

Synonymer: 

blære sig, brovte af, bryste sig af, gøre sig til af, kro sig, skabe sig, vigte sig, vise sig 

Links: 

http://www.idiomordbogen.dk/idiom.php?site=7&page=0&searchtype=full&searchoption=i 

sequal&searchstring=spille%20kong%20Gulerod 

Udtrykket ’Kong Gulerod’ stammer fra Jacques Offenbachs 

(1819-1880) operette fra 1872 “Le Roi Carotte” (Kong Gulerod). 

Guleroden leder køkkenurternes oprør, som fører til, at 

guleroden for en kort periode kan være Kong Gulerod. Herudfra 

må udtrykket så være kommet til dansk, hvor det kendes fra ca. 

1930. 

Henri Meyer 


• snak om hvad det betyder at være en Kong Gulerod. 

• Find synonymer 

• Diskuter hvad det betyder at bruge pisk eller gulerod 

• Lav forskellige praktisk/musiske indslag. Lad eleverne vælge sig ind i grupper 

1. Tegn/mal/modellér et af udtrykkene 

2. Lav en gulerods-rap eller sang. 

3. Lav et lille drama om ”Gulle og de andre rødder” eller om ”Kong Gulerod” 

4. Bag en gulerodskage 

Litteratur: 

Højtlæsning: Historien om Kong Gulerod. 

I ”Snotaben – og andre forklaringer”, af Bent Rasmussen. Høst og Søn. 


Gulerødder i vores sprog og andet sjovt 

guleroden bliver brugt i udtryk vi siger: ”at være kong 

gulerod” og ”at bruge pisk eller gulerod”. Vi kan også gå med 

gulerodsbukser og have gulerodsfarvet hår. 

guleroden selv kan ligne bukser. gulerodsbukser 

er vide i toppen og smalle ved anklerne. de 

var meget moderne omkring 1980. spørg dine 

forældre, om ikke de har haft nogen. 

Jytte Abildstrøm har 

et særkende med sit 

gulerodsfarvede hår. 

  

Beskriv situationer fra hverdagen, hvor du kan bruge 

disse vendinger.

Mellemtrinnet: Grøntsager/GULERØDDER (lærer+elev+opgaver)

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?