28.07.2013 Views

Neuropsykologisk rehabilitering - Elbo

Neuropsykologisk rehabilitering - Elbo

Neuropsykologisk rehabilitering - Elbo

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

NEURO PSYKOLOGISK

heller ikke bør behandle benægtelse som

neurologisk baseret [7].

Klinikeren er altså konfronteret med

den enorme opgave konstant at overveje

variationer over tid i enhver given patient.

Det involverer vurdering fra både

et neuropsykologisk og psykologisk

dynamisk perspektiv.

Erfaringen i praksis viser, at den totale

sygdomsbenægtelse sjældent ses, men

at konsekvenserne er lig det, man ser

ved ansognostiske syndromer. I begge

tilfælde kan det være uhyre svært at

opnå en behandlingsalliance, og det

hænder, at patienten vælger at afbryde

behandlingen i utide, ligesom der kan

opstå problemstillinger der vedrører

etik, forsvarlighed og patientens sikkerhed.

Det er vigtigt meget tidligt i

behandlingsforløbet at identificere denne

gruppe, da det afgør valget af behandlingsstrategien.

Overordnet er det hjælpsomt at skelne

mellem to grupper af hjerneskaderamte,

hvad angår indsigt i sygdomsfølgerne:

(1) svært benægtende eller anosognostiske,

og (2) patienter med hel eller delvis

sygdomsindsigt.

Vurdering af

svigtende indsigt

Selv om svigtende sygdomsindsigt ofte

sker samtidig med specifikke neuropsykologiske

deficits, har man ikke kunnet

påvise en bestemt neuropsykologisk

profil eller skadeslokalisation i hjernen,

som pålideligt har kunnet forudsige

eller forklare fænomenet [11]. Det komplicerede

samspil mellem organiske og

psykologiske faktorer gør også, at man

ikke alene kan benytte sig af såkaldte objektive

fund i forbindelse med vurdering.

Eftersom indsigt ikke kan måles, men

må udledes, er der brug for en anden

16 PSYKOLOG NYT Nr. 17 . 2005

klasse af informationer, nemlig

de kliniske observationer. Ofte

vil måden, klienten reagerer på,

under feedback i forbindelse

med vurdering og behandling

kunne hjælpe til at fastslå de

ætiologiske kilder yderligere.

Giacino og Cicerone [11]

har identificeret tre typer adfærdsmæssige

karakteristika

for manglende sygdomsindsigt,

som kan have diagnostisk

værdi:

1. Forstyrrelse af kognitive subsystemer;

patienten har kognitive

reaktioner i form af overraskelse eller

forvirring, affektive reaktioner i form af

øget bekymring og foruroligelse, hvorpå

der kan følge en dysforisk stemning, og

der gøres aktive forsøg på at integrere

og gøre brug af informationer om deres

funktion.

2. Psykologisk benægtelse; patienten

har kognitive reaktioner i form af tilbagevisen

af problemerne, modbeviser og

tilskriver problemerne til omgivelserne,

affektive responser i form af øget arousal

eller vrede, hvilket over tid kan udvikle

sig til depression, eller intolerance og

aktiv modstand overfor feedback.

3. Neurologisk skade; patienten har

kognitive reaktioner i form af rationalisering

eller bagatellisering, affektivt

ses mangel på mærkbar følelsesmæssig

anfægtelse, affektaffladning eller indifference.

Perpleksitet vedr. adfærdsmæssige

begrænsninger, og en tydelig mangel på

– eller fravær – af information om selvet,

er også karakteristisk [12].

Forfatterne foreslår, at man vurderer

indsigten ud fra patientens grad af overbevisning

om, ’hvor sikker han er på, at

et bestemt funktionsområde er intakt

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!