Dommerbetænkning - Furesø Kommune

More documents

Recommendations

Info

gående og efterfølgende punkter. Dommerkomiteen har lagt vægt på, at Farums skala og eksisterende kvaliteter som forstad er sikkert indfanget som forudsætning for at bringe disse kvaliteter i en ny sammenhæng – og at forslaget viser forståelse for og evne til at aktivere og give plads for forskellige grupper i de nye og omdannede byområder, der skabes. Tryghedsspørgsmålet forbindes af mange af de interviewede til gangtunnelser og stier uden opsyn. På dette punkt er alle tre forslag enige om at nedlægge hovedparten af tunnelerne, og i stedet lade krydsning foregå på niveau. Dette kan efter dommerkomiteens opfattelse være en rigtig disposition, men den bør kombineres med en omhyggelig bearbejdning af de nye krydsninger, så det undgås, at utrygheden ved tunnelen afløses af en utryghed ved at krydse biltrafikken jf. omtalen under ”bedre forbindelser på tværs”. bæredygtighed I programmet spørges der til, hvordan den funktionsopdelte by kan udvikles med ”nye forbindelser og sammenhænge på tværs”, og spørgsmålet knyttes især til Bybækgrundens potentialer. Endvidere nævnes ”grøn fortætning” som et vigtigt undersøgelsestema inden for bæredygtighedsspørgsmålet. Bæredygtighedsspørgsmålet handler ifølge andre dele af konkurrenceprogrammet både om den sociale, den miljømæssige og den økonomiske bæredygtighed. Spørgsmålet kan deles mellem forhold, som har at gøre med bystrukturens bæredygtighed, og forhold der har at gøre med bygningernes bæredygtighed. Både bystruktur og bygninger er i sidste ende vigtige, men så længe det drejer sig om at udpege en helhedsplan, er det de bystrukturelle aspekter, der må være i fokus. Bæredygtighed handler i bystrukturel sammenhæng om tæthed og attraktivitet, om evnen til at blande funktioner og opnå synergier mellem funktioner, om evnen til at fremme og understøtte fodgænger- og cykeltrafik på korte og mellemlange strækninger samt om et bebyggelsesmønster, der giver et godt lokalt klima, som tillader dagslysadgang, og som danner rum og nicher, der støtter mange forskellige former for byliv og dermed giver plads for både forskellige aldersgrupper og forskellige sociale grupper i byen. Det handler om at udvikle bebyggelsesplaner, hvor biladgang og bilparkering ikke kommer til at dominere på bekostning af gående og cykeltrafik. og det handler om : 20 : at udvikle en bebyggelsesplan, hvor store regnmængder kan afvikles uden at skabe unødige problemer, og hvor de løsninger, der er nødvendige, også skaber nye rekreative kvaliteter. Det handler om at skabe en plan, der styrker sundheden ved at opfordre til bevægelse. og det handler om at give plads for naturens processer, henholdsvis at forslaget ikke har en ødelæggende effekt på dette område. og det handler som noget meget vigtigt om at skabe forståelse, opbakning og ejerskab i forhold til de forandringer, der er nødvendige. overordnet set er selve konkurrencens tema om at fortætte og aktivere Farum et væsentligt element i at øge bæredygtigheden, fordi byen derved vil fremstå som et sted, hvor flere af dagligdagens aktiviteter og behov kan opfyldes. Med hensyn til tæthed opererer de tre forslag med tilnærmelsesvis det samme bebyggelsesvolumen og vil altså på hver deres måde bidrage med den samme kritiske masse til at forøge aktiviteten i det centrale Farum. Det varierer en del, hvor eksplicit forslagsstillerne behandler bæredygtighedsspørgsmålet, og hvor tæt og hvor godt det lykkes at integrere bæredygtighedsinitiativer i forslagene til fysisk struktur. forslag 3 har den mest omfattende eksplicitte behandling af bæredygtighedsspørgsmålet. Der redegøres grundigt for spørgsmålet om vandafledning, og der anvises også forslag til, hvorledes vandafledningen kan kombineres med udformningen af attraktive byrum. Der redegøres for energiforsyning, og der redegøres, som noget væsentligt, meget grundigt for dagslysadgangen til de enkelte dele af den komplekse bebyggelsestruktur, som foreslås. Denne bebyggelsesstruktur vil på den ene side give en stor overflade, hvilket kan indebære problemer ift. isolering, men den vil på den anden side også give mulighed for meget velbelyste rum, hvilket fremover vil betyde meget for energiforbrug – og generelt vil det gøre bebyggelsen attraktiv og fleksibel. Den sociale bæredygtighed behandles bl.a. gennem en omhyggelig redegørelse for integrationen mellem Farum Midtpunkt og den nye bebyggelse. forslag 2 fremfører, at deres forslag bidrager til en høj grad af diversitet, som skulle have effekt både på den sociale bæredygtighed og på tryghed og på byliv. Derudover omtales en række principielle tiltag, uden at det forbindes særlig direkte med de fysiske løsninger. Det vigtigste bidrag til en forøget social bæredygtighed ligger uden tvivl i
ggelsesmøn- elsesmønster edre at kunne typer og bygeller karréer. mål, tilstrækogtilstrækkes- og parker- mål svarende konstruktion- bækkvarteret r sivegader i portionerende ningskroppe, oldet mellem alet på terræn lanet), hvilket ttere byggeri. de offentlige , kan dele af POLITIKERNE BORGERNE BYGHERRENE den nye bypark, som vil kunne danne mødested for mange forskellige grupper. En ny cykelsti over motorvejen vil også bidrage til øget bæredygtighed. forslag 5 opererer med begrebet: Byarkitektonisk bæredygtighed, der defineres som en kombination og optimering af den sociale, miljømæssige og økonomiske bæredygtighed inden for en fysisk-arkitektonisk ramme. De vigtigste bæredygtige initiativer er ifølge forfatterne, at der er opnået større tæthed, en mere sammensat bydel både socialt og rumligt og en sundere og tryggere by pga. bevægelsesmuligheder og den faktiske udformning af byrummene. Der argumenteres med, at de øvrige bæredygtighedsdimensioner skal sikres gennem byggeprocessen. Sammenfattende rummer dette forslag den mest udfoldede og mest integrerede behandling af bæredygtighedsproblematikken. udpegning af drivere for omdannelsen Bebyggelsen på Bybækgrunden ses i konkurrenceprogrammet som det største potentiale til at skabe en mere aktiv og oplevelsesrig by og udvikle ”motorer”, som kan styrke Farums rolle i den regionale konkurrence. Aktiviteterne på Bybækgrunden skal så støttes af de aktiviteter, der kan etableres i erhvervsområdet og på andre af de udpegede transformationsområder. GODE BYRUM TILGÆNGELIG BY ALSIDIG BY FREMGANGSRIG BY BÆREDYGTIGHED SOCIAL DIVERSITET RENTABILITET FLEKSIBILITET SIKKERHED : 21 : tematisk vurdering – fase 2 10 10 10 10 40 40 10 10 10 10 10 10 10 10 Integreret behandling af bæredygtighed UDVIKLINGEN forslag AF EN 5NY BYDEL De permanente funktioner, der foreslås som de aktiverende i Bybækområdet, er alle offentlige eller semioffentlige: Sportshal, sundhedshus, ungdomshus, spillested, sportshøjskole, sportshotel, basar, børneinstitution og andre typer af institutioner og mødesteder. Der redegøres også i alle forslag for, hvilke funktioner og aktiviteter der kan anvendes til at aktivere Bybækområdet, inden den permanente bebyggelse bliver etableret. Der peges både i forslag 5 og forslag 3 på nyttehaver og ”urban farming” som aktiviteter, der kan forløbe over flere år i de indledende faser, og disse initiativer foreslås suppleret med forskellige former for events, som også kan medvirke til på et tidligt tidspunkt at gøre området til et aktivt sted i Farum. forslag 2 lægger vægten på, at der etableres forskellige former for partnerskaber mellem kommunen og lokale aktører og ser disse partnerskaber som dem, der kan sikre, at området kommer til at rumme mange akti- 40X40 FLEKSIBILITET viteter både i de indledende og de senere faser af udviklingsforløbet. Alle tre forslag kan siges at tolke spørgsmålet om drivere som et spørgsmål om, hvordan man gennem forskellige former for aktiviteter og events fra starten af omdannelsesforløbet kan indskrive Bybækområdet som det nye, ak- 40 10 10 10 10 40 1
Page 1 and 2: : 95 :
Page 3 and 4: dommerbetænkning farum i udvikling
Page 5 and 6: en styrket farum midtby På dommerk
Page 7 and 8: visionen konkurrencens opgaver tvæ
Page 9 and 10: dommerkomite paltholmvej ole Bondo
Page 11 and 12: fase 1 fase 2 : 9 : Forslag 1/35711
Page 13 and 14: : 11 :
Page 15 and 16: smukke, skaber det engagement og de
Page 17 and 18: : 15 : fase 2
Page 19 and 20: DOBBELT_KARRÉ BEBYGGET GRUNDAREAL:
Page 21: punkter og med forskellige funktion
Page 25 and 26: yrum Spørgsmål er så, hvilke typ
Page 27 and 28: helheden: en bæredygtig, oplevelse
Page 29 and 30: : 27 :
Page 31 and 32: fase 2 : forslag 3 bybækgrunden og
Page 33 and 34: : 31 :
Page 35 and 36: : 33 :
Page 37 and 38: : 35 :
Page 39 and 40: open air galleri kumbelparken : 37
Page 41 and 42: : 39 :
Page 43 and 44: : 41 : fase 2 : forslag 2 bygaden p
Page 45 and 46: : 43 : fase 2 : forslag 5 helhedspl
Page 47 and 48: situationsplan farum midtby team l
Page 49 and 50: : 47 :
Page 51 and 52: paltholmvej : 49 : bybækgrunden fa
Page 53 and 54: : 51 : fase 1
Page 55 and 56: på sammenhængen mellem Farum Midt
Page 57 and 58: farum bytorv Alle projekter undtage
Page 59 and 60: 11 Helhedsplan sportshangar sportsb
Page 61 and 62: det rekreative loop lignende. Det a
Page 63 and 64: ny byplads bybækgrunden open air g
Page 67 and 68: opgradering af overordnede forbinde
Page 69 and 70: sportsplads bybækgrunden overgang
Page 73 and 74:
perspektiv konkrete bud på, hvorle
Page 75 and 76:
ypladsen cafétorvet den grønne ki
Page 77 and 78:
: 75 :
Page 79 and 80:
: 77 :
Page 81 and 82:
: 79 :
Page 83 and 84:
: 81 : fase 1 : forslag 4 helhedspl
Page 85 and 86:
farUms fremtidige strUktUr farUms f
Page 87 and 88:
ybækgrunden snit bybækgrunden Byb
Page 89 and 90:
: 87 : fase 1 : forslag 6 helhedspl
Page 91 and 92:
Fasthold byens rygrad Styrk byens c
Page 93 and 94:
ybækgrunden bygaden kvarterspladse
Page 95 and 96:
: 97 :
show all

Dommerbetænkning - Furesø Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?