alm. pdf - DM

Tarteletten vækker mange dårlige
minder hos personer, der har tilbragt for
meget tid i provinsielle forsamlingshuse.
Her er “tartelet med høns og asparges”
ofte synonymt med en tør kage med
klægt fyld uden spor af hverken kød eller
grønsager.
Der har dog de sidste år været flere forsøg
på at redde “den lille tærte”. Faktisk
har der været gang i en sand tarteletrenæssance.
Et vigtigt led i denne revolution
var udgivelsen af den lille kogebog
“Tarteletter” i 2008. Den er skrevet af den
franske gourmet Henriette Hersant Isaksen
og “fordansket” af Claes Benthien, der
er konstitueret formand for Dansk Tartelet
Selskab. Foreningen er “et fællesskab af
mennesker med interesse for tarteletter”,
der bl.a. kæmper for at højne kvaliteten af
fyld og bund og ikke mindst “kortlægge
tartelettens betydning for menneske og
samfund i fortid, nutid og fremtid”. Blandt
æresmedlemmerne er skuespilleren Søren
Østergaard, der allerede i 2002 satte gang
i tartelettens genkomst i sit Zirkus Nemo,
der i den sæson bar undertitlen “Nu med
tarteletter”.
Tarteletkogebogens forord er skrevet
af selveste Suzanne Brøgger, der i en sand
kærlighedserklæring varsler “nye tartelettider”,
og det er der al mulig grund til at
støtte hende i, for tarteletten er unægtelig
en fremragende opfindelse. Den har blot
alt for længe levet en lavstatuseksistens
vedligeholdt af de sløsede og kvalitetsfattige
udgaver.
I et forsøg på at tage livtag med konceptet
inviterede jeg for nylig til herrefrokost,
hvor hovedattraktionen var en
veritabel “tarteletstafet”: en ordentlig stabel
tarteletter til hver og tre forskellige
slags fyld. Den første var en variant med
MAGISTERBLADET 08 · APRIL 2011
“Tarteletkogebogens forord er skrevet af selveste Suzanne
Brøgger, der i en sand kærlighedserklæring varsler “nye tartelettider”,
og det er der al mulig grund til at støtte hende i”.
39
tigerrejer i en asiatisk kokosmælksovs,
den næste en klassisk version med rigeligt
hønsekød og sprøde grønne asparges og
den sidste en intens kalvehaleragout med
champignoner. Disse tre varianter viser
den alsidighed, tarteletskallen rummer, fra
det krydrede til det runde og fra det elegante
til det kraftige.
Alle deltagerne i stafetten gennemførte
og udviste imponerende viljestyrke
– enkelte rundede endda godt og vel
et dusin. Heldigvis havde jeg beregnet
store portioner, hvilket altid er en god
idé, da alle tre slags fyld kan fryses – særligt
oksevarianten – og så har man altid
en nem gang natmad i baghånden. Her
er opskrift på de tre slags fyld. Der er til
ca. 20 tarteletter i hver. Man behøver naturligvis
ikke lave alle tre, man kan bare
lave én slags som et lunt indslag i en frokost
eller til forret.
Foto: POLFOTO