29.07.2013 Views

alm. pdf - DM

alm. pdf - DM

alm. pdf - DM

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

MAGISTERBLADET 08 · APRIL 2011

42 DELTIDSARBEJDE

valgt en model med fleksible storrum, hvor

ingen – heller ikke ledelsen – har deres faste

plads og skrivebord. Og da rigtig mange

af de ansatte arbejder på deltid, har det

været muligt at bygge en skrumpet version

af et nyt juridisk fakultet.

Dog med plads til alle mand m/k.

Kun to dages børnepasning

På et andet universitet i det centrale Amsterdam

sidder Judith Rispen og forsker

og underviser i sent udviklede børns

sprog. Det gør hun 3½ dag om ugen på

Psykolingvistisk Institut på Amsterdam

Universitet.

“Jeg startede som forsker på fuld tid,

men valgte en 3½ dages uge, da jeg fik

mine børn. Jeg brænder for mit arbejde,

men vil ikke undvære tiden med mine

børn, mens de er små”, fortæller dr. Judith

Rispen, der er 38 år og gift med en mand,

der også arbejder på deltid.

I familien Rispen er enten far eller mor

hjemme tre af ugens fem dage. De lever

som rigtig mange hollandske familier på

1½ løn.

“Jeg får en masse positiv energi ud af at

være sammen med mine børn, men prisen

er selvfølgelig, at jeg ikke når at producere

så mange udgivelser i min forskning, som

jeg ville have gjort med fuld tid. Men for

mig og mit familieliv er der en god balance

mellem arbejde, karriere og familieliv”.

Selvom hun har hovedet fuldt af forskning

op til en fridag, er det nemt at koble af.

Notesbog til vigtige indfald

“Det kan være godt at blive trukket væk

fra sine spekulationer om forskningen.

Her hjælper det at have små børn. Omvendt

kan der også være vigtige overvejelser,

der først falder rigtig på plads på en

fridag. Derfor har jeg altid en lille notesbog

på mig, så jeg kan notere vigtige indfald,

fx når jeg ser mine drenge spille fodbold”,

fortæller Judith Rispen.

Selvom hun forsøger at lade være, tjekker

hun også mails et par gange på en fridag.

“På den måde kan jeg svare, hvis noget

vigtigt dukker op. Men ellers ved alle

mine kolleger, at jeg ikke er til rådighed

mandag og onsdag. Og det er fuldt ud accepteret.

Mange andre arbejder jo også på

deltid”.

HOLLAND – EN NATION PÅ DELTID

Holland er det land i EU med

mest deltidsarbejde. Det er især

kvinder, der arbejder på deltid.

Tre ud af fire kvinder arbejder på

deltid med gennemsnit 24 timer

om ugen.

Desuden er Holland det

eneste land i verden, hvor arbejdstagere

på deltid har samme

rettigheder som dem på fuld tid.

Lovgivningen sikrer, at deltidsarbejdere

ikke må diskrimineres.

De har samme rettigheder som

deres kolleger på fuld tid med

hensyn til fx efteruddannelse,

feriepenge, transportydelser og

pension og så videre. Disse ting

bliver beregnet proportionelt i

forhold til løn og arbejdstid.

Traditionelt har det altid

været kvinderne, der arbejdede

på deltid. Modellen hedder

“halvanden indtægt”, hvor typisk

manden arbejder på fuldtid, og

kvinden på deltid.

“I Holland kan man klare sig

udmærket med halvanden indtægt”,

forklarer den hollandske

sociolog Amelia Román, der forsker

i deltidsarbejde på Tilburg

Universitet.

Selvom mulighederne for

pasning af børn er blevet bedre

de seneste ti år, vælger mange

hollændere fortsat selv at passe

deres børn. Især når de er små.

Undersøgelser har tilmed vist,

at de fleste hollændere er mistænkelige

over for professionel

børnepasning.

“Hele samfundet er indrettet

på deltidsarbejde. Når en

kvinde, der arbejder fuld tid,

bliver gravid, tilbyder hendes

arbejdsgivere næsten automatisk

en deltidsstilling”, forklarer

Amelia Román.

Men hollænderne har også

problemet med, at en voksende

del af befolkningen bliver ældre

og holder sig uden for arbejdsmarkedet.

Derfor har den hollandske

regering det sidste par

år prøvet at stimulere kvinderne

til at arbejde mere.

Men trods regeringens

bestræbelser er deltidsarbejde

fortsat populært.

“Kvinderne vælger deltid helt

bevidst. I dag er det ikke kun

kvinder med børn, men kvinder

i alle aldre og på alle uddannelsesniveauer.

De vil have tid til

sig selv, deres familie, venner og

hobby”, siger Amelia Román.

Deltid blandt hollandske

mænd er mindre udbredt end

hos kvinderne.

Men også her er Holland

førende i EU med omkring 23

procent af mændene på deltid.

Og antallet er stigende. Det

tilsvarende tal for de mest

sammenlignelige EU-lande er 10

procent.

Hvor hollandske kvinder i

gennemsnit arbejder tre dage

om ugen, er den typiske hollandske

mand på arbejde fire dage

om ugen.

Petra Sjouwerman og Claus Leick er begge tilknyttet freelancebureauet Periskop.dk i Århus. Petra Sjouwerman

arbejder som freelancekorrespondent for en række hollandske medier og skriver om hollandske forhold for

danske medier. Claus Leick har i mange år skrevet om især arbejdsmarkedsforhold for en lang række fagblade.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!