Læreplanen - Eventyrhuset

PÆDAGOGISK UDVIKLINGSPLAN OG LÆREPLAN

INDHOLDSFORTEGNELSE.
Grundplan
Fakta om Eventyrhuset side. 4
Personalet i Eventyrhuset side. 4
Personalesammensætning side. 4-5
Personalet planlægger således side. 5
Bestyrelsen i Eventyrhuset side. 5-6
Målsætning og samarbejdet med bestyrelsen i Eventyrhuset side. 6
Forretningsorden for bestyrelsen i Eventyrhuset side. 6-9
Fredericia Kommunens børne- og unge politik side. 9
Eventyrhusets værdigrundlag side. 10
Eventyrhusets værdier og målsætning side. 10-12
Samarbejdet med forældrene side. 12
Eventyrhusets læringsforståelse side. 12-13
Eventyrhusets læringsforståelse – for børn med særlige behov side. 13
De 6 læringstemaer og mål for børnene side. 13-19
Barnets alsidige og personlige udvikling side. 13-14
Social kompetence side. 14-15
Sprog side. 15-16
Krop og bevægelse side. 16-17
Naturen og naturfænomener side. 17-18
Kulturelle udtryksformer og værdier
Praksisplan
side. 18-19
Det almen pædagogiske: Hverdagslivstemaer
Fælles for hele huset – Livet på legepladsen
Praksisbeskrivelse for legepladsen
Målbestemmelse for legepladsen
Fortællinger fra leg, læring og udvikling
Hverdagstema - rutiner
Hverdagstema – modtagelse af nye børn
side. 19-20
Det særligt pædagogiske: Børn med særlige behov
Hvordan vi arbejder med børn med særlige behov
Hvilke metoder vi anvender
side. 20-23
Overgange i børns liv
Modtagelse af nye børn
side. 23-27
Interne overgange i børnehaven
Overgangen fra børnehave til skole/SFO
Eventyrhusets målformulering for kommende skolebørn
Pædagogisk praksis for kommende skolebørn
Eventyrhusets målformulering for de 0 til 3 årige
Pædagogisk praksis for de 0 til 3 årige
side. 26-27
Børnemiljøvurdering side. 27-30
Det fysiske børnemiljøvurdering i Eventyrhuset
Det psykiske børnemiljøvurdering i Eventyrhuset
Det æstetiske børnemiljøvurdering i Eventyrhuset
Livsglæde side. 30-34
Kan man måle livsglæde?
Men hvad er livsglæde
2

Det rare liv
Det engagerede liv
Det meningsfulde liv
Hvad vi tager udgangspunkt i
Hvilke metoder vi anvender
I Eventyrhuset defineres de tre former for lykke således
Det rare liv
Det engagerede liv
Det meningsfulde liv
Fortælling og analyse
Hvad er med til at styrke arbejdsglæden for personalet side. 34
Sproget side. 34-35
Mål
Målene opnås ved
Dansk som andet sprog side. 35
Mål
Dette opnås ved
Dokumentation side. 35
Evaluering med følgende modeller side. 36-37
BIKVA modellen side. 36
SMITTE-modellen side. 37
Fokuspunkter for efteråret 2013 og 2015 side. 37
Organisering/struktur på personalets arbejdsopgaver/tid side. 37-38
Uddannelsesplan for personalet i 2013 og 2014 side. 39
3

FAKTA OM EVENTYRHUSET.
Eventyrhuset – Er en privat fleks - institution der er normeret til 129 børn fordelt på 7 grupper med
3 børnehavegrupper og 4 vuggestuegrupper. Eventyrhuset gik fra at være en selvejende institution
til en privat institution den 1. januar 2013.
Vores dejlige hus ligger centralt placeret i vest byen, tæt ved skoler, institutioner, skov m.m.
Endvidere har vi meget gode busforbindelser til skov og strand.
PERSONALET I EVENTYRHUSET.
Personalet i Eventyrhuset er en blanding af personer, som har været ansat i mange år og en del
nyere ansatte. Derfor er huset præget af meget engagement og stor interesse for pædagogisk og
personalemæssig udvikling. Der lægges meget vægt på videreuddannelse af personalet, og i denne
sammenhæng benyttes og omsættes denne viden til løbende faglige tiltag og projekter i huset.
I det daglige er der et tæt samarbejde mellem personalet og forældrene, som er meget engageret i
Eventyrhusets udvikling og deres børns trivsel i huset.
I Eventyrhuset vægter vi udeliv og fysisk aktivitet højt, hvor leg, bevægelse og udeliv er tænkt ind i
mange af hverdagens aktiviteter. Vi tænker derfor udeliv og fysisk aktivitet som en integreret del af
vores hverdag.
Vi vil gerne have børn, som trives og udvikler glæde ved at bevæge sig såvel ude som inde.
Eventyrhusets formål er at supplere forældres opdragelse gennem leg og meningsfyldte aktiviteter.
Vi vil i en atmosfære af tryghed medvirke til at gøre børnene aktive, harmoniske og selvstændige.
Gennem samarbejde og dialog med forældrene, lære børnene om gensidig menneskelig respekt. Vi
ønsker ved hjælp af daglige udfordringer, at udvikle børnenes erfaringsområde, fantasi og evne til
selvstændig leg.
PERSONALESAMMENSÆTNING.
Leder, Gitte Bertelsen: 37 timer
Sekretær/stedfortræder, Lone Ellehus 16 timer(flexjob)
Pædagoger:
Anette Røssell 30 timer.
Anne-Mette Flyvholm 37 timer.
Anett Holm 36 timer.
Lilian Tullesen 35 timer.
Liselotte Antonsen 33 timer.
Sabrina Jacob 31 timer.
Majbritt Christensen 35 timer.
Nizita Billesbølle 34 timer.
Else Marie Hylle 37 timer.
Sussi Sørensen 32 timer.
Merete Kristiansen 35 timer.
Bettina Bertelsen 31,5 timer.
Susanne Nielsen 37 timer.
Britta Ærensgaard 32 timer.
4

Medhjælper:
Janne Hansen 32 timer.
Anette Aagaard 32 timer.
Jane Sørensen 30 timer.
Gitte Bentzen 30 timer.
Connie Andersen 30 timer.
Karsten Andersen 30 timer.
Pia Kallmeyer 30 timer.
Anette Jensen 24 timer.
Gitte Häuser 25 timer.
Studerende, løbende 2 til 3 stk. 32,5 timer.
Køkkenpersonalet:
Ulla Christensen 35 timer.
Tanja Nielsen 30 timer.
Rengøring samt pedel: Rengøringsfirmaet RENT.
Jobpraktik/løntilskud løbende: Her har huset 5 med 25 til 37 timer.
PERSONALET PLANLÆGGER SÅLEDES:
Stuemøder 1 gang i mdr. med 1,5 timer eller efter behov.
Personalemøder/afdelingsmøder der afholdes 9 gange årligt med 3 timer pr. måned.
Pædagogisk dag 1 til 2 gange årligt.
Forældremøder 1 til 2 gange årligt.
Diverse arrangementer som: Sommerfest, legepladsaften mv., foregår 1 gang årligt.
Pædagogerne i huset har alle mellem 3,5 og 4 timer som tid til andet arbejde. Det vil sige, at
I deres ugentlige timetal er der fratrukken timer til dette, som kun må bruges til møder,
forældresamtaler, planlægning af det pædagogiske arbejde, skrivelser på børn mv. efter
børnetid.
Medhjælperne i huset har alle mellem 1 til 2 timer som tid til andet arbejde. Det vil sige, at I
deres ugentlige timetal er der fratrukket timer til dette, som skal bruges til møder m.m.
Repræsentanter ”Børnenes Vel”
Formand: Jens Steenhold
Næstformand: Bjarne Dahlmann
Har barn hos Rumpetroldene: Marie.
Forældrerepræsentanter
Mette Danielsen
Har barn hos: Drageungerne: Carl
BESTYRELSEN I EVENTYRHUSET.
Julie Hovesen
Har tvillingerne Lukas og Matias hos Rumpetroldene
5

Rikke Bakmann
Har barn hos Drageungerne: Niclas
Rikke Germansen
Har barn hos Skovnisserne: Maja.
Suppleanter:
Der vælges nye suppleanter i oktober 2013.
Disse har ikke stemmeret, men deltager på møderne.
Personalerepræsentanter
Drageungerne: Susanne Nielsen
Dværgene: Majbritt Christiansen
Leder og sekretær: Gitte Bertelsen
MÅLSÆTNING OG SAMARBEJDET MED BESTYRELSEN I EVENTYRHUSET.
Målsætning:
Bestyrelsen ønsker at udføre arbejdet i tæt dialog og samarbejde med forældre og personale.
Bestyrelsen arbejder efter den vedtagne forretningsorden.
Bestyrelsen fastsætter i samarbejde med personalet de pædagogiske principper for Eventyrhuset og
principper for anvendelsen af budgettet.
Samarbejdet:
Samarbejdet med bestyrelsen bygger på åbenhed, tillid, god dialog og et godt kendskab til
Eventyrhusets arbejde.
FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN I EVENTYRHUSET.
1. Bestyrelsens arbejde udføres i henhold til vedtægter for Eventyrhuset og vedtægter for
Børnenes Vel.
6

2. Bestyrelsen konstituerer sig med formand og næstformand.
Bestyrelsens møder ledes af formanden, i dennes fravær af næstformanden.
Bestyrelsen holder 4-6 bestyrelsesmøder om året.
3. Formanden fastsætter dagordenen i samarbejde med lederen.
Ønsker de øvrige bestyrelsesmedlemmer punkter til dagsordenen, skal dette være meddelt
formanden eller lederen senest 14 dage før næste møde.
5. Faste punkter på dagsordenen: 1. Godkendelse af referat.
2. Orientering v. formanden.
3. Orientering v. lederen.
6. Lederen fungerer som sekretær og sagsbehandler. Lederen har ikke stemmeret.
7. Referat fra bestyrelsesmøderne sendes til medlemmerne senest 14 dage efter et
møde. Er der ikke inden 8 dage efter modtagelsen gjort indsigelse, kan referatet
godkendes på næste bestyrelsesmøde.
Det godkendte referat sendes pr. mail til forældre og personalet.
8. Bestyrelsen har tavshedspligt om informationer af personlig karakter der vedrører
børn, forældre og personalet.
9. Bestyrelsen er beslutningsdygtig når et flertal er til stede.
10. Valg til bestyrelsen:
Bestyrelsen vælges i henhold til vedtægtens § 4 af og blandt forældrekredsen. Som
forældre betragtes den/de, der har forældremyndigheden, eller den der har den
faktiske omsorg for og den daglige tilknytning til barnet.
I tvivlstilfælde, om en forældres valgbarhed, nedsættes en valgbestyrelse der afgør
hvem der har stemmeret.
Medarbejderen vælges ved lederens foranstaltning.
Forældrebestyrelsen vælges for en 2 årig periode, og er ulønnet.
Valget foretages på et forældremøde inden udgangen af oktober måned.
Der indkaldes med mindst 14 dages varsel.
Bestyrelsesmedlemmet forlader bestyrelsen, når barnet bliver udmeldt af
institutionen.
For at opnå kontinuitet i bestyrelsesarbejdet vælges:
2 forældre på lige årstal + 1 suppleanter.
2 forældre på ulige årstal + 2 suppleanter.
7

Valgt er de kandidater der har fået flest stemmer. Rækkefølgen af suppleanter sker
i forhold til flest stemmer.
11. Forældrebestyrelsens opgaver og kompetencer.
Bestyrelsen fastsætter principper for Eventyrhuset og anvendelsen af budgettet i samarbejde
med lederen.
Eksempler på princip beslutninger kan være:
- den pædagogiske praksis
- forplejningen
- forældresamarbejdet
- Indkøb.
12. Lederens opgaver og kompetencer.
Lederen har det pædagogiske og administrative ansvar for den daglige drift.
Lederen er ansvarlig for, at de beslutninger der træffes, ligger indenfor rammerne af
Lovgivningen af Eventyrhusets vedtægter og Børnenes Vels vedtægter.
Lederen er ansvarlig for udarbejdelse af læreplanen og indsatsområderne.
13. Ansættelse og afskedigelse af personale.
Pædagoger: Leder og bestyrelse ansætter i samarbejde. Ved uenighed om
ansættelse/afskedigelse har lederen kompetencen.
Pædagogmedhjælper: Lederen ansætter/afskediger.
Løst personale: Lederen ansætter/afskediger.
14. Forretningsordenen gennemgås ved hvert nyt bestyrelsesmedlems tiltræden.
Bestyrelsen kan nedsætte ad hoc udvalg.
Forretningsordenen er vedtaget den 13. januar 2011 og redigeret i januar 2013, grundet vi
der gik privat.
Daglig leders ansvarsområder.
Overordnet ledelsesansvar:
Ansvarlig for den daglige drift.
Ansvar for udarbejdelse og opfølgning af læreplanen samt indsatsområder.
Sikre kommunikation og information i forhold til personalet, forældre og bestyrelsen
Sikre koordination og planlægning af det daglige arbejde
Forældresamarbejdet:
Være synlig og ansvarlig i dagligdagen
8

Kommunikation med og information til forældrene
Sekretær for institutionens forældrebestyrelse
Ansvarlig for at udvikle forældresamarbejdet på institutionsniveau
Pædagogisk indhold og udvikling:
Udvikle institutionens egen pædagogiske profil
Udarbejde, implementere og udvikle institutionens pædagogiske læreplan
Støtte og udfordre personalegruppen i forhold til deres arbejde med at realisere de fælles
formulerede værdier og mål for Eventyrhuset.
Være pædagogisk kompetent: Vise vejen i forhold til metodik og praksis
Udarbejdelse af institutionens værdigrundlag
Pædagogisk dokumentation
Ansvarlig for at tilvejebringe støtte og udvikling i forhold til det enkelte barn
Økonomisk administrativt:
Udmøntning af og budgetansvar for institutionens ramme til fødevarer, ture,
beskæftigelsesmaterialer m.v.
Administration i forhold til sygefravær, arbejdsplaner, ferie, etc.
Uddannelse og personaleudvikling:
MUS for alle ansatte
Udarbejdelse af uddannelses / karriereplaner for den enkelte medarbejder
Støtte og udvikle / være mentor for medarbejdere
Trivsel og arbejdsglæde i institutionen
Ansættelse af nyt personale
Det lokale sikkerhedsarbejde
Ansvar for praktikforløb for pædagogstuderende
Sygefraværssamtaler
FREDERICIA KOMMUNENS BØRNE- OG UNGEPOLITIK.
Indsatsområder 2012/2013
Alsidig pædagogik
Sundhed.
Motorisk screening.
Naturfag
Krop(ergonomi) på det pædagogiske arbejde.
Målrettet løsninger til børn med særlige behov
Link til Fredericia Kommunes og ungepolitik:
www.fredericiakommune.dk
9

EVENTYRHUSETS VÆRDIGRUNDLAG.
Eventyrhusets værdigrundlag beskriver de vigtigste fælles værdier og etiske grundholdninger, som
vi i personalegruppen vil møde brugere af institutionen og samarbejdspartner med.
I Eventyrhuset vil vi:
Sætte børnene i centrum og respektere det enkelte barns forskelligheder.
Være stolte af vores fag.
Have et personale, der trives og udvikles.
Være kulturbærere i et hus, der er præget af: kvalitet, høj faglighed, rummelighed,
traditioner og skabe helhed og sammenhæng i et tæt samarbejde på tværs af stuerne.
Have en personalegruppe, der tager ansvar, som har indflydelse og er medbestemmende i
beslutninger, og som handler ud fra Eventyrhusets værdier.
Have synlig ledelse, der tager udgangspunkt i situationen og Eventyrhusets værdigrundlag.
Som personale være meget bevidste om, hvad vi kan realisere og omsætte i praksis, ud fra
ressourcer, rammer og økonomi. Det er vigtigt for os, at det vi skriver i vores værdigrundlag
og læreplan, også er det vi gør i praksis. Dette er bl.a. med til at højne vores faglighed.
EVENTYRHUSETS VÆRDIER OG MÅLSÆTNING:
ET GODT BØRNELIV.
Vores værdier og målsætning udspringer af vores børnesyn i Eventyrhuset.
Det er vigtigt for os at gøre Eventyrhuset til et sted hvor børn og voksne trives og føler sig godt
tilpas og derved opnår større selvværd.
Den vigtigste forudsætning for at værdier og mål kan opfyldes er: at personalet formår at skabe et
trygt og udviklende miljø, hvor børnene møder omsorgsfulde, nærværende, glade og engagerede
voksne.
Værdi: Vi vil anerkende og respektere det enkelte barns forskelligheder.
Fordi: Det enkelte barn er noget særligt og har lov til at sætte grænser for sig
og samtidig lære at acceptere andres grænser, hvilket vi mener,
er med til at udvikle barnets sociale adfærd.
Hos os betyder det at: Det er vigtigt, at vi får hilst på det enkelte barn, og at
barnet bliver set, hørt og forstået.
Den voksne skal anerkende og respektere, hvis et barn
har behov for at udvise vrede, gråd, glæde og lign.
Den voksne skal være til stede, være opmærksom,
iagttagende, lyttende og vejledende.
Værdi: Vi giver barnet mulighed for medbestemmelse.
Fordi: Det er vigtigt at barnet inddrages og bliver lyttet til, så det enkelte barn
oplever accept for muligheden for egne valg og behov, ved at, den
voksne følger barnets initiativ til aktivitet.
Hos os betyder det at: At barnet får overskuelige valgmuligheder, hvor der
tages hensyn til barnets alder og udvikling.
Værdi: Vi giver barnet mulighed for at udfordrer kroppens naturlige behov
for bevægelse og aktivitet.
Fordi: Det er vigtigt at barnet får kendskab til kroppens formåen og
kunnen.
Hos os betyder det at: At barnet får mulighed for at bruge kroppen i
forskelligt terræn udendørs og i forskellige rum
10

indendørs.
Ud fra faglig viden tilrettelægger de
voksne aktiviteter, som imødekommer barnets
kunnen og behov.
Værdi: Vi vil gerne være med til at give børnene sunde livsvaner.
Fordi: Sund kost og bevægelse er vigtige faktorer for barnets trivsel og
udvikling.
Hos os betyder det at: Børnene tilbydes en sund alsidig og
alderssvarende kost i overensstemmelse med
Eventyrhusets kostpolitik.
Børnene inspireres og opfordres til bevægelse.
Børnene lærer god håndhygiejne.
Værdi: Vi vil give børnene tryghed og nærvær.
Fordi: I Eventyrhuset lægger vi vægt på, at drage omsorg og skabe tryghed for
barnet i et åbent, indbydende og inspirerende miljø, hvor sjove
oplevelser, rummelighed, leg, arbejdet på tværs af stuerne, udeliv, sang,
rytmik, motorik og aktiviteter skal danne grobund for fremtidig
færden, og hvor arbejdet i små grupper vægtes højt.
Hos os betyder det at: Vi har daglige faste rutiner, hyggelige lokaler og
årlige tilbagevendende traditioner. Vi vil undgå
for mange afbrydelser, når børnene er fordybet i
leg, aktiviteter m.m.
Værdi: Vi vil styrke børnenes selvværd.
Fordi: Det er vigtigt at barnet møder en hverdag, hvor muligheden for
dets ønsker og behov bliver hørt og respekteret, så barnet kan ud-
vikle sig til et helt menneske.
Hos os betyder det at: Vi styrker børnenes stærke sider ved at møde dem hvor
de er, ved at være nærværende, vise tillid, give dem
tryghed og gode oplevelser.
Vi er med til at understøtte børnenes nysgerrighed ved
at eksperimentere. Vi møder barnet med positive
forventninger og lærer barnet at tage ansvar.
Værdi: I det pædagogiske arbejde vægter vi rummelighed.
Fordi: Det er vigtigt at vi udviser respekt og accept for hinandens
forskelligheder/kultur.
Hos os betyder det at: At de voksne skal have for øje at der er forskel på
børne- og voksenkultur samt de former for kultur
barnet møder i det daglige samspil med andre.
Værdi: Vi støtter det enkelte barn i at udtrykke sig i det verbale samt
det nonverbale sprog.
Fordi. Det er vigtigt, for at kunne blive forstået og forstå andre, løse konflikter
og lære nyt.
Hos os betyder det at: At den voksne udtrykker sig tydeligt verbalt og er
bevidst om såvel eget som barnets nonverbale sprog.
At de voksne bruger sproget aktivt ved at sætte ord på
tingene.
Værdi: Vi arbejder på at skabe et godt fællesskab i Eventyrhuset.
11

Fordi: Barnet i de sociale relationer får erfaringer med sig selv og andre.
Disse erfaringer er med til at skabe barnets identitet. Det er vigtigt, at
barnet får en følelse af at høre til, at kunne og være noget sammen med
andre og for andre.
Hos os betyder det at: Vi holder fælles samling i salen en gang om måneden
og fælles projekter samt ture på tværs af grupperne.
Vi giver barnet mulighed for at danne venskaber på
tværs af grupperne. Vi giver børnene kendskab til, hvilken
adfærd der er til gavn og glæde for fællesskabet, opnå
redskaber til konfliktløsning, øve børnene i betydningen af
indlevelse, accept, tolerance og ansvarlighed.
Værdi: Vi ønsker tæt kontakt mellem forældre og personalet i Eventyrhuset.
Fordi: Vi tror på, at et nært samarbejde med forældrene er af stor betydning
for barnets trivsel og udvikling.
Hos os betyder det at: Vi er løbende dialog med forældrene og ønsker et
gensidigt højt informationsniveau.
Værdi: Vi er gode rollemodeller.
Fordi: Vi er bevidste om, at den måde vi som voksne agerer på i samspil
med børn og voksne har stor betydning for barnets adfærd.
Hos os betyder det at: De voksne viser vej – viser glæde i samværet med
børnene.
SAMARBEJDET MED FORÆLDRENE BETYDER:
At vi ser familien som en helhed og vil møde forældrene med forståelse og respekt. I mødet med
nye forældre spørger vi bredt ind til familiens baggrund og den kultur barnet kommer fra.
Tilsvarende forventer vi, at forældrene sætter sig ind i Eventyrhusets kultur. Vi mener, at viden
fremmer respekten for hinandens holdninger, og på den måde kommer barnet til gode.
I Eventyrhuset vil vi møde forældrene med tillid i en åben og ærlig dialog. I dialogen med
forældrene er det vigtigt, at vi får fortalt hinanden stort og småt, som har betydning for barnet,
således at der er sammenhæng i barnets hverdag. Vi prioriterer den daglige dialog højt, og har som
mål at holde forældrene informeret om barnets dag og trivsel i huset, også via billeder fra hverdagen
og på vores hjemmeside. Vi mener, det er vigtigt, at vi er ærlige og direkte i vores dialog. Det vil
sige, at vi fortæller, hvis der opstår bekymringer omkring et barn. Vi har som uddannet personale
ikke nødvendigvis et klart svar på alt, men vi tror på, at vi i samarbejde med forældrene finder en
fælles løsning til gavn for barnet.
EVENTYRHUSETS LÆRINGSFORSTÅELSE.
Læring sker ved:
I Eventyrhuset forstår vi læring som at skabe det bedst mulige fundament for barnet via en konstant
udvikling for og med barnet.
Vi skal have øje for det enkelte barn og dets erfaring og begrebsverden.
Ligeledes skal vi være opmærksomme på det barn/de børn, der ikke spiller med.
Udviklingen sker ved, at vi ser det enkelte barn som et unikt individ med respekt for den
personlighed, barnet har. Barnet skal ses, høres, forstås og accepteres, så det får en anerkendelse af,
at det kan noget, og at det tilegner sig noget nyt.
Legen er barnets/børnenes univers. Det er her, de skaber deres egne historier, fantasier, fordyber
sig, danner venskaber og udvikler sociale kompetencer. De lærer gennem deres konflikter i samspil
med andre, bruger sproget og planlægger.
12

Denne læring sker både i samspillet mellem barn/barn og barn/voksen.
Ligeledes er genkendelighed, gentagelser og nye input en vigtig del af hverdagen.
Læring opnås bl.a. ved aktiviteter, ture, traditioner, oplevelser og fordybelse både i små grupper og
på tværs af grupperne.
For at læring kan finde sted, mener vi:
Der skal i hverdagen være tilpas med udfordringer, som skal stå i forhold til barnets egne
færdigheder, så barnet kan få en oplevelse af et flow i sine aktiviteter, både af noget nyt og noget
genkendeligt.
Det er vigtigt, at der i barnets/børnenes hverdag er nogle positive og engagerede voksne, som
skaber gode muligheder for, at barnet/børnene lærer gennem sansning, eksperimenter og
udfordrende aktiviteter, såsom fordybelse i drama, musik, i det kreative værksted, digtning, fysisk
aktivitet, legen og meget andet.
Der skal være en vis frihed for barnet til selv at bestemme ud fra egne interesser (medbestemmelse)
– aktører i eget liv.
Vi finder processen vigtigere end produktet.
Vi skal være rummelige og give plads til forskellighed.
EVENTYRHUSETS LÆRINGSFORSTÅELSE:
Børn med særlige behov.
Eventyrhusets læringsforståelse i forhold til børn med særlige behov, at de lærer som alle andre
børn, men at vi skal skabe nogle ydre forudsætninger, som sætter børnene i stand til at udvikle sig.
Disse forudsætninger skaber vi ved at fokusere på relationerne mellem børn og voksne.
Vi anerkender barnet og understøtter dets succeser.
Vi skaber nogle strukturerede og forudsigelige rammer for barnet. Det giver tryghed og skaber
tillid.
En differentieret pædagogisk indsats er udgangspunktet.
Mange børn kan i perioder have brug for ekstra støtte, opmærksomhed, nærvær, omsorg eller anden
indsats fra det pædagogiske personale.
Det er vores opgave at skabe nogle gode rammer for børnene, og løbende følge op på deres
udvikling, trivsel, og derved støtte og guide børnene i den måde de reagerer og handler på.
Vi skal som det pædagogiske personale være meget bevidste om, hvis der sker en ændret adfærd i
barnets liv, børn der permanent, periodisk eller akut har behov for særlig hjælp og støtte.
Det er vores ansvar i samarbejde med andre instanser samt forældrene at gribe ind og sætte fokus
på, hvordan man bedst muligt hjælper børn, som i en periode har brug for ekstra udviklingsstøtte.
DE 6 LÆREPLANSTEMAER OG MÅL FOR BØRNENES LÆRING INDEN FOR
TEMAERNE.
1. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING:
Det er i det sociale fællesskab, at barnet udvikler sin personlighed.
Trygge rammer i hverdagen med nærværende voksne, giver barnet god mulighed for løbende
personlig udvikling.
Samtidig med at barnet skal have mulighed for at opleve sig selv som et værdsat unikt menneske,
skal det også lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre – både børn
og voksne.
Mål:
At give barnet mulighed for at udvikle selvværd og selvtillid, så det kan udvikle sig til en
robust og selvstændig person.
13

At give barnet mulighed for at indgå i sociale fællesskaber og der igennem opnå
betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.
At barnet møder nye udfordringer, som skaber mulighed for læring ved at udforske sig selv
og sine omgivelser.
At give barnet tid og rum for fordybelse.
Målene opnås ved:
At den voksne viser barnet, at man vil det og vil det noget.
At den voksne ser, hører og forstår barnet.
At anerkende og involvere sig i barnets interesser og støtte op om barnets ideer og
aktiviteter, således at der skabes god grobund for, at barnet udvikler selvværd og selvtillid.
At støtte op om barnets venskaber på tværs af stuerne ved at deltage i forskellige aktiviteter,
f. eks. ture ud af huset, rytmik, sang, løb samt fri leg på stuerne.
At, få kendskab til og lære barnet respekt for andre kulturer og traditioner.
At, stimulere barnets nysgerrighed med forskellige aktiviteter ude og inde i et udfordrende
miljø.
At lære barnet at tackle de mange forskellige følelser, der opstår i fællesskabet.
Eksempel 1:
Rytmik på tværs af vuggestuegrupperne foregår i salen. Vi har bl.a. sanglege og afslapning, hvor vi
tydelig ser barnets usikkerhed i starten, men ved at barnet i starten får plads og rum til at iagttage de
andre børn og voksne, bliver barnet efter hånden trygt og tør selv deltage og prøve sig selv af i
fællesskabet.
Eksempel 2:
På stuen til samling i børnehaven synges der sange. En dreng på 4 år spørger om han må danse, da
vi skal til at synge sangen ”Min kat den danser tango”. Det får han lov til. Under hele sangen kan
man tydeligt se, hvordan glæden, selvværdet og selvtilliden vokser.
I forhold til børn med særlige behov vil vi opnå målene ved at:
Afhjælpe barnets vanskeligheder ved at fremhæve dets ressourcer.
Barnet i perioder får mulighed for at være i en lille gruppe hvor det kun skal rumme få børn
og voksne.
2. SOCIAL KOMPETENCE:
Social kompetence udvikles i fællesskab med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer.
Grundlæggende elementer i social kompetence er empati, evnen til tilknytning, sociale færdigheder
og livsglæde.
Mål:
At sikre, at børnene anerkendes og respekteres, som de personer de er, og at de oplever at
høre til, samt føler sig værdifulde.
At børnene oplever tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og andre børn i
Eventyrhuset uden mobning og drillerier, hvor børnene respekterer hinandens
forskelligheder.
At børnene inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere i fællesskabet. At de lærer at
samarbejde med andre og har følelsen af at være medbestemmende i hverdagen.
14

At børnene skal lære at løse konflikter på egen hånd og i fællesskab.
Målene opnås ved:
At støtte børnene i at danne venskaber, så de kan lære, hvordan de kommer med i og er en
del af en gruppe. Det er i fællesskabet, bl.a. legen, at børnene oplever, hvilken betydning det
har, at kunne sætte grænser, at kunne sige til og fra, at kunne sætte ord på, at kunne give
udtryk for, således at de kan give og opnå anerkendelse.
At via omsorg og respekt for børnene give mulighed for at udvikle konstruktive relationer til
både børn og voksne. Derved gives der plads til udtryk for egne følelser og behov, samtidig
med, at de lærer at forstå andres behov.
At de voksne guider og støtter barnet i dialogen til løsning af konflikter.
Eksempel:
Vi vil gerne have en mobbefri institution. Derfor har to personer været på kursus ”Mary fonden”,
som er et projekt, der omhandler ”stop mobning i børnehøjde”. Som redskab hertil har vi en kuffert
med nogle pædagogiske redskaber til at afhjælpe mobning og drillerier på det udviklingstrin
børnene er på. Materialet er lavet, så de kan bruges i forskellige situationer, f. eks. samling,
spisesituationer, planlagte aktiviteter eller pludselig opstået situationer. Materialet består af billeder,
som er let genkendelige for børnene, som gør, at de kommer i dialog og får mulighed for at
udtrykke og sætte ord på deres følelser/handlinger og i fællesskab komme frem til en løsning.
I forhold til børn med særlige behov, vil vi nå målene ved at:
Have ekstra fokus på et barn, hvis vi vurderer det har behov for støtte i de sociale relationer
ved f.eks.: at lave målrettede aktiviteter med udgangspunkt i barnets stærke sider.
Vi som pædagoger har mulighed for supervision, hvor vi får mulighed for at drøfte og
reflekterer over vores pædagogiske praksis.
Vi gør brug af andre faggruppers erfaring og ekspertise bl.a.: støttepædagog, talepædagog, PPR,
sundhedsplejerske, AKT og andre
3. SPROG:
Den sproglige kompetence er en vigtig forudsætning for at kunne blive forstået, forstå andre, løse
konflikter og lære nyt. Derfor er det vigtigt at det enkelte barn får mulighed for at udvikle denne
kompetence på flere forskellige måder.
Mål:
At vi støtter det enkelte barn i at udtrykke sig i det verbale samt det nonverbale sprog.
Målene opnås ved:
At støtte barnets tilegnelse af sproglige kompetencer ved hjælp af bl.a. rytmik, musik, sang,
højtlæsning, samling, rim og remser, værkstedsaktiviteter.
At, være opmærksom på både de voksnes og det enkelte barns kropsprog.
At barnet møder voksne, der er lyttende, forstående, anerkendende og tydelige i både det
verbale og det nonverbale sprog, så det enkelte barn får mulighed for frit at kunne udtrykke
sig og lufte sine meninger og følelser.
15

Eksempel:
I Eventyrhuset er der oprettet en sproggruppe med en sprogpædagog tilknyttet. I sproggruppen ydes
der en ekstra indsats for børn med sprogvanskeligheder.
I forhold til børn med særlige behov vil vi i Eventyrhuset opnå målene ved:
At være opmærksomme på unødig baggrundsstøj f.eks.: radio eller to voksne, som står og
snakker mens en anden læser eller synger.
At vi deler børnene op i små eller mindre grupper.
At vi er opmærksomme på at gentage mange gange. F.eks.: sange, historier, navne mv.
4. KROP OG BEVÆGELSE:
Barnets grundlæggende læring sker gennem kroppen. Gennem egne bevægelser gør barnet sine
erfaringer med sin krop og lærer derved de nødvendige færdigheder ved brug af bl.a. den taktile
sans, den kinæstetiske sans og labyrintsansen.
Al bevægelse og sanseoplevelser med kroppen stimulerer hjernen, som senere bliver til automatiske
færdigheder (f. eks. kravle, gå, stå på et ben og senere cykle).
De voksne er rollemodeller for børnene, derfor skal de vise glæde og engagement for bevægelse.
Sund kost og en god hygiejne er faktorer, der styrker barnets krop og bevægelse.
Mål:
At barnet har en god kropsbevidsthed og kontrol over sin krop.
At barnet oplever glæde ved bevægelse.
At barnet udfordres på alle sine sanser og derigennem oplever det fysiske, kulturelle og
sociale rum.
At give barnet sunde livsvaner, en sund kost og god håndhygiejne (vaske hænder før
måltider og efter toiletbesøg).
Målene opnås ved:
At vores legeplads er delt op i legeområder/zoner, som giver mulighed for udfordrende
krops- og bevægelseslege, både de vilde lege og de mere stille aktiviteter.
Legepladsen består af:
En stor skrånende naturgrund med træer og et stor hegn med hasselhegn som lægger op til
tumlelege hvor balancen skal holdes på en skrånende og ujævn underlag. I hasselhegnet
klatres og kravles i, over og under grenene.
En cykelbane med tre og tohjulede og cykler, samt løbecykler.
Et stort sandområde med legehuse.
Et klatre- og aktivitetstårn.
Gynger og en ”fuglerede”.
Balancepæle og kolbøttestativer.
I Eventyrhusets sal er der særlig fokus på:
Voksenstrukturerede bevægelses lege, som både udfordrer konditionen, musklerne, balancen
og sansningen.
Musik og sang.
Lege, som børnene selv sætter i gang.
16

At vores indendørs sal er udstyret med mange redskaber - gynger, hængekøjer, klatrevæg, ribber,
bolde, massagebolde og utallige aktivitetsredskaber, som lægger op til forskellige bevægelser i
forskellige niveauer.
At naturen bruges som et vigtigt middel for udfordring af kroppen og sanseindtryk.
Lige uden for vores havelåge er der et mindre varieret natur område, med skov, løbe sti og
boldbane. Dette område bruger vi bl.a. til løb, boldspil og udflugtssted. Vi bor tæt på skov
og strand, som vi bruger rigtig meget til vilde lege, klatring i terræn og træer, balance på
træstammer og træstubbe. Vi mærker og sanser årstiderne og er ude i al slags vejr. Vi går
ikke kun på stier, men også tværs gennem skoven på ujævnt terræn.
At der arbejdes ud fra en fælles kostpolitik. Se endvidere Eventyrhusets kostpolitik på dette link.
At hjælpe barnet med håndhygiejne, indtil barnet er fortroligt med dette.
I forhold til børn med særlige behov vil vi opnå målene ved at:
Vi sætter fokus på børn med særlige behov og støtter målrettet det enkelte barn i dets
udvikling.
Vi søger viden og hjælp fra andre faggrupper, eksempelvis en. fysioterapeut.
5. NATUREN OG NATURFÆNOMENER:
Udgangspunktet for at forstå verden er også forståelsen af den natur, mennesker lever i og har
ansvar for. Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og
fysiske udvikling. En naturfaglig dannelse skabes af oplevelser med, interesse for og viden om
naturen i et miljø, hvor der er plads til at undres, stille spørgsmål og finde svar.
Når børn har mulighed for at være i, sanse og opleve naturen på alle årstider, i forskelligt vejr og
landskaber, styrkes også deres sanseapparat og deres motoriske udfoldelse. Naturen er en
enestående legeplads for både sind og krop. Når børn leger i naturen, får fantasien og samværet
med andre spillerum, og børnene udfordres på mange planer både kropsligt og mentalt.
Naturen er en skattekiste af kundskab. I skov, på mark og ved strand har børnene mulighed for at
hente førstehåndsindtryk om dyr, planter og materialer. De kan bygge, skabe og konstruere og
udforske materialer og teknikker. Gennem vidende og medlevende voksne kan børnene få vigtige
erfaringer, eksperimentere og hente masser af viden om naturfænomener og tekniske
sammenhænge.
At bruge naturen som eksperimentarium og legerum danner grundlaget for en varig interesse,
respekt og ansvarlighed for natur og miljø.
Mål:
At børnene udvikler respekt og forståelse for og oplever glæde ved at være i naturen
At børnene lærer naturen at kende med alle sanser og oplever den som kilde til rum for leg,
oplevelser, udforskning og viden.
At børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med naturen, naturfænomener og miljø.
Målene opnås ved:
At de voksne er rollemodeller gennem deres handlinger.
At vise glæde og interesse for natur og miljø i dagligdagen formidler voksne et natursyn til
børnene.
17

At ”udelivet”, herunder legen i naturen, vægtes meget højt, og dermed har børnene mulighed
for at håndtere og få førstehåndsoplevelser med naturens dyr, planter og materialer.
I forhold til børn med særlige behov vil vi opnå målene ved at:
Dele børnene op i mindre grupper.
Støtte børnene i at, være trygge ved ukendte omgivelser.
Tage de samme steder hen (gentagelser) og har tid til fordybelse
6. KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER:
I dagens Danmark bliver børn udsat for mange forskellige kulturelle udtryksformer og værdier. Det
er igennem disse oplevelser, at børn får inspiration til selv at lege og eksperimentere med de udtryk,
de møder.
Det er vigtigt, at vi giver tid og rum til, at børnene har mulighed for at udfolde sig på egne
betingelser. Derved får de lov til at slippe fantasien løs og bruge deres kreativitet.
De voksne er rollemodeller og skal udfordre og stimulere børnenes nærmeste udviklingszone - at de
får udfordringer, der passer til dem, som hverken er for svære eller for lette, så der sker en læring og
udvikling.
Mål:
At børnene så tidligt som muligt får kendskab til forskellige udtryksformer og forståelse for
forskellige kulturer.
At de voksne skal have øje for, at der er forskel på børne- og voksen kultur, samt at der er
forskel på dansk og anden etnisk kultur.
Udtryksformerne opnås ved:
Lave forestillinger for hinanden f.eks. cirkus, MGP, teater mv.
Se teater
Male/tegne
Læse
Danse
Spille musik
Synge
Bruge fantasien
Bruge IT og medier
Færdes udenfor
Det kulturelle opnås gennem:
Traditioner
Religion
Samvær
Dialog
Accept
Forståelse
18

Eksempler:
Børn og personale besøger jævnligt biblioteket, hvor der lånes og læses bøger. Derudover har
Eventyrhuset nu lavet deres egen bibliotek, hvor det er muligt for jer at låne en bog/bøger med
hjem, som I kan læse sammen med jeres barn/børn.
Rigtig mange har doneret fine bøger til formålet og det siger vi Jer mange tak for.
Biblioteket står i indgangspartiet i en lille vogn, bøgerne vil om muligt blive skiftet ud engang
imellem. Vi modtager stadig gerne bøger løbende, hvis nogle skulle ligge inde med nogle.
Når I låner en bog, forventer vi, at I passer godt på den og at bøgerne kommer tilbage i den stand de
er lånt i, inden for en måneds tid, så andre også får muligheden for og glæde af at låne bøger i
Eventyrhuset. Samtlige børn har mulighed for at låne bøger med hjem. Børn og personale har også
mulighed for at bruge disse bøger som højtlæsning på stuerne.
I børnehaven holdes der samling, hvor der synges, læses, tales om oplevelser, årstider, ugedage,
højtider og meget mere.
I vuggestuen laves der bl.a. rytmik en gang ugentlig i vintermånederne. Der er planlagt et fast
forløb, bl.a. navne, rytme, bevægelse.
Vi har kreativitet på stuerne og gør brug af vores kreative værksted hvor vi med en mindre gruppe
børn fordyber os.
Hvis der opstår situationer, hvor de kulturelle forskelle ikke kan forenes, er vi åbne og
imødekomne. F. eks. hvert år til jul går vi i kirke. Det respekteres, at der kan være børn, der ikke må
komme med på grund af deres religion.
Ligeledes respekteres det, at børn fra andre kulturer ikke må spise visse fødevarer. Dette fremgår
også af Eventyrhusets kostpolitik.
I forhold til børn med særlige behov vil vi opnå målene ved at:
Dele børnene op i mindre grupper.
Støtte børnene i at, være trygge ved ukendte lege og aktiviteter.
Ved at gentage de samme lege og aktiviteter.
Tage de samme steder hen (gentagelser) og have tid til fordybelse.
Være nærværende og ved at støtte børnene i de daglige sociale spilleregler.
DET ALMEN PÆDAGOGISKE:
Hverdagstema – Livet på legepladsen.
I Eventyrhuset har vi valgt temaet: Livet på legepladsen, da vi er ved at indrette legepladsen i zoner,
med udgangspunkt i de 6 læreplanstemaer og for børn med særlige behov.
Formålet er: At få indrettet og udviklet en endnu mere spændende og udfordrende legeplads, hvor
der er rum og plads til fordybelse og forskelligheder, som tager udgangspunkt i de 6
læreplanstemaer.
Samtidig med at vi inddeler legepladsen i zoner, mener vi, at det kan være med til at skabe færre
konflikter.
Indretning/udvikling af legepladsen: Er udarbejdet. Planen hænger i indgangspartiet og kan
findes på vores hjemmeside på dette link.
Tidsplanen: Forløber over 3 til 4 år, hvor påbegyndte projektet i september 2010.
19

Praksisbeskrivelse for leg på legepladsen.
Vi mener, vi har en dejlig, spændende og udfordrende legeplads. Legepladsen bruges rigt af alle og
overalt og der er god plads. Børnene skifter legesteder og fordeler sig som oftest helt naturligt.
Vi prioriterer, at børnene kommer ud at lege i den friske luft hver dag.
Børnene har mulighed for at fordybe sig i leg for sig selv eller i en mindre gruppe uforstyrret, uden
at føle sig voksenovervåget. Legepladsen har mange legemuligheder og udfordringer for børnene til
at kunne lege mange forskellige lege. Børnene har rig mulighed for, at klatre i træer, på sten og små
bakker/skrænter og den store skråning osv.
I det begyndende forår og frem til efteråret, inddrages legepladsen som det ”ekstra rum” i stor stil.
Vi benytter os af muligheden for at spise både frokost og eftermiddagsmad ved de opstillede borde,
og rundt omkring på legepladsen og gør brug af bålpladsen
Målbestemmelse for legepladsen.
Vores mål med legepladsen er: leg/bevægelse – relationer/venskaber. Vores legeplads indeholder
både natur og kultur, hvor der er plads til både stille og vilde lege, hvilket tilgodeser alle børn.
Legepladsen er et frirum med ”højt til loftet” – med mulighed for, at vende venskaber og lege på
hovedet, men også bevare og udvikle eksisterende legerelationer. Leg og venskaber foregår på
mange planer og indeholder mange elementer, som er vigtige for børns selvværd og selvtillid.
Legen er endvidere udviklende for børns fantasi, kreativitet og nysgerrighed og viser derved
børnene, at de har forskellige kompetencer, hvor de lærer at respektere hinandens forskelligheder,
ligesom de lærer af hinanden.
Fortællinger fra leg, læring og udvikling: Dette vil fremover ligge på hjemmesiden, hvor der
løbende vil indsættes diverse fortællinger om og fra jeres barns hverdag i Eventyrhuset og med
udgangspunkt i de 6 læreplanstemaer på dette link:
Hverdagstema – rutiner i det daglige pædagogiske arbejde: Dette arbejdede personalet med i
2012. I kan læse mere om dette på hjemmesiden under dette Link:
Hverdagstema – modtagelse af nye børn(velkomstfolderen): Der er udarbejdet en
velkomstfolder ved modtagelse af nye børn og forældre. Se mere om dette på hjemmesiden under
dette Link:
DET SÆRLIGT PÆDAGOGISKE:
Børn med særlige behov.
Alle børn er unikke og forskellige og som udgangspunkt lærer børn med særlige behov, på samme
måde som alle andre børn.
Vi møder børn hvis udvikling der af den ene eller anden årsag er bekymrende, det være sig
sprogligt, motorisk, socialt eller intellektuelt, hvor en ekstra indsats er påkrævet.
Børn kan have særlige behov periodisk, akut eller permanent, i forhold til om det er:
Børn, der har sprog – problemer.
Børn, der har motoriske vanskeligheder.
Børn, der af forskellige årsager oplever kriser.
20

Praksisbeskrivelse af børn med særlige behov:
Akutte behov:
Vi kan starte med:
børn, som har et problem med allergi,
børn, som skal have medicin (astma),
børn, som i perioder skal have speciel opmærksomhed i en behandlingsplan.
Vi går ind og laver et pædagogisk arbejde omkring det enkelte barn med fokus på, hvad er bedst for
barnet. Hvis vi ser på de børn med allergier, sørger vi for, at kosten bliver lavet og givet korrekt, at
al personale i kontakt med barnet er informeret og instrueret korrekt i at give astmamedicin med
maske, og at de notater som eventuelt skal nedskrives eller siges videre, bliver gjort, så videre
undersøgelser af barnet understøttes af vores observationer. Er det et barn, som ikke kan tåle
omgang med specifikke dyr, planlægger vi vores aktiviteter efter, at det barn undgår disse, men
tilbydes noget andet.
Midlertidigt behov:
Når vi oplever et barn med et midlertidigt behov for ekstra indsats fra institutionen, vurderer vi i
hvert tilfælde, hvor meget vi skal støtte op om, og hvem vi skal inddrage i samarbejdet. Vi starter
med at snakke med barnet, giver plads til ekstra omsorg og nærvær og støtter op omkring familien
ved samtaler. Vi forsøger at give barnet ro og plads til at få den hjælp som kræves, så det kan finde
fodfæste igen.
Permanente behov:
Børn med permanente behov er børn, som vi er ekstra opmærksomme på, og som kræver mere end
ekstra omsorg, tid og samtaler. Det er børn, som vi laver handleplaner på, for at tilgodese at deres
trivsel og udvikling kan foregå så optimalt som muligt. Det er også ved arbejdet med disse børn, at
vi har brug for andre samarbejdspartnere med andre kompetencer. Vi forsøger at hjælpe disse børn
til at opnå nogle personlige kompetencer, som de kan få glæde af i deres udvikling.
Risikobørn:
I arbejdet med risikobørn har vi fokus på forældrenes og egne muligheder for at bidrage til barnets
udvikling og trivsel.
Da vi ved, hvor vigtigt det er for et barn at opleve omsorg, tryghed og anerkendelse i barnets
primære udviklings – og læringsmiljø, har vi fokus på vores pædagogiske forholdemåder i
samspillet med barnet. Således ser vi os selv, som en del af barnets primære omsorgspersoner.
Truede børn:
Vi har haft børn i vores institution, hvor ovennævnte forløb ikke er lykkedes, og hvor vi for at
kunne leve op til vores pædagogiske ansvar og lov om social service har fundet det nødvendigt at
sende en underretning af sted til familieafdelingen, for den vej rundt at få iværksat en målrettet
indsats for barnet. En sådan underretning, er forældrene altid orienteret om.
Sprogproblemer:
Børn med sprogproblemer er børn, der har udtaleproblemer, hvor vanskeligheden ligger i korrekt
udtale af enkelte bogstaver og ordlyde. Her er vi som voksne opmærksomme på ikke at rette barnets
udtale, men i stedet gentage ordet korrekt i en sætning, som svar på barnets spørgsmål m.m.
Vi samarbejder med talepædagogen, der kommer jævnligt i huset, til det enkelte barn i en periode
21

for at teste og øve med barnet ved hjælp af bl.a. forskellige spil og legetøj.
Talepædagogen vejleder også personalet og forældre i forhold til hvilke andre muligheder, vi kan
gøre brug af.
Ikke mindst er det vigtigt, at vi i samarbejde med forældrene, bruger samme metoder for at støtte
barnet, så dets vanskeligheder forsøges afhjulpet bedst muligt inden skolestart.
Hvordan vi arbejder med børn med særlige behov:
Børn der ”kun” midlertidigt har særlige behov, vil vi se, høre, støtte og hjælpe gennem den svære
tid.
Børn med ”mere” særlige behov – kan være sværere at aflæse og afkode end andre børn. Derfor er
det af og til nødvendigt, at det pædagogiske personale tager undersøgelsesmetoder i anvendelse. Vi
arbejder først og fremmest med udforskende samtaler med børn, forældre og kollegaer. Vi
anerkender barnet og understøtter dets succeser. Vi skaber nogle strukturerede og forudsigelige
rammer for barnet. Det giver tryghed og skaber tillid. En differentieret pædagogisk indsats er
udgangspunktet.
Hvilke metoder vi anvender:
Vi inddeler børnene i tre grupper. Børn hvor deres trivsel og udvikling er truet, børn hvor vi er i
gang med en undersøgelsesfase i forhold til trivsel og udvikling, og en sidste gruppe, hvor der ingen
bekymring er.
Når vi bliver bekymrede for et barns udvikling:
Deler vi vores bekymring med hinanden på stuerne, forældrene og lederen.
Iagttager barnet og beskriver overfor hinanden på stuerne, hvad vi ser og nedskriver disse
iagttagelser/observationer.
Vi udarbejder en individuel handleplan/læreplan, som en opfølgning på en samtale/aftale
med forældrene.
Løbende opfølgning og evaluering og eventuel ændring af individuel handleplan/læreplan.
Ved større problemstillinger er:
Vi er bevidste om muligheden for den hjælp personale og forældre kan få udefra, såsom den:
pædagogiske konsulent, talepædagog, sundhedsplejerske, ergoterapeut, fysioterapeut, tandplejen,
skole, tolke og sagsbehandler ved familieafdelingen m.m.
Vi kan i samråd med forældrene, ansøge PPR om at få lavet en pædagogisk/psykologisk vurdering
på barnet, hvor vi, inden da, gør brug af følgende:
Kuno Beller.
Tras.
Mini – Pas.
Motorisk screening.
Beskrivelser af børn til eksterne samarbejdspartnere.
Indstillinger.
Ansøge om støttepædagog.
Endvidere gør vi brug af Eventyrhusets AKT – pædagog, hvilket står for Adfærd, Kontakt og
Trivsel.
AKT – pædagogen kan i samarbejde med lederen vejlede kollegaerne i deres arbejde.
22

AKT-medarbejderen bruger 4 timer i måneden.
AKT arbejdet består primært i supervision af medarbejdere. Der superviseres i fagligt
relaterede problemstillinger, som medarbejderen føler sig usikker i.
Ud over supervisionen giver AKT-medarbejderen råd og vejledning, hvis dette skulle være
ønskværdigt.
Hvis en medarbejder er usikker på et barns adfærd, kan AKT-medarbejderen tilbyde at
hjælpe med at iagttage det pågældende barn.
AKT-medarbejderen har overblik over proceduren i forhold til tværfagligt samarbejde og
holder AKT-mappen ajour.
Endvidere gør vi brug af Eventyrhusets to sprogpædagoger, som vi har i huset.
Sprogpædagogen skal implementere sprogvurderingen i huset, og videregive sin viden til det øvrige
personale i samarbejde med talepædagogen.
Sprogpædagogen har gennemgået et uddannelsesforløb, i forbindelse med sprogvurderingen ” hvad
siger dit barn” i Fredericia Kommune.
Ved dialog og samarbejde med forældre til tosprogede børn, kan vi gøre brug af tolk.
Her gør vi meget ud af, at informere forældrene om vigtigheden af deres samarbejde og ansvar i
forhold til børneopdragelse, kulturforskelle, og de danske normer og værdier i Eventyrhuset. Vi er
altid i tæt dialog med forældrene, da det er fundamentet til at nå ind til børnene og få sat en
handlingsplan i værk.
OVERGANGE I BØRNS LIV.
Modtagelse af nye børn
Vi har udarbejdet et arbejdsmateriale, som vi bruger når vi modtager nye børn:
Velkomst samtale, der består af:
Forældrene modtager et velkomstbrev, hvor barnet skal gå og hvem der bliver barnets
primærpædagog i Eventyrhuset.
Aftaler tid, til en snak med forældrene.
Gøre meget ud af, at forældrene føler sig velkommen og viser dem rundt i hele huset.
I Eventyrhuset tilbydes en årlig samtale, hvor der tales om barnets trivsel og udvikling.
Lære barnet og familien at kende
Hvad vil det sige at være barn og forældre i Eventyrhuset
Hvad vægter vi som personale i Eventyrhuset
Hvad er en primærpædagog
En 3 måneders samtale.
Lidt om ”garderobesnakken”
For forældre:
At vi er vejleder og ikke dikterende
At der er et godt personale /forældresamarbejde
At der altid hilses på
At der spredes en god stemning
At der er humor
At de mennesker der kommer i huset tiltales og vises tilrette
At de bliver set af imødekommende, og et smilende personale
At alle ansatte oplever ovenstående, som også er deres ansvar.
23

At, have en god kontakt med forældrene.
Interne overgange til børnehave:
Vi er et stort og dejligt hus, hvor vi synes det er vigtig, at overgangen sker på en rolig, rar og tryg
måde
Vi sørger for, at barnet kommer ind på en stue, hvor barnet evt. kender en eller flere af børnene.
Ligeså ser vi på, hvor mange piger og drenge der er på stuen og aldersspredningen.
I forhold til børn med særlige behov, tager vi udgangspunkt i, hvor det vil være mest
hensigtsmæssigt og bedst for barnet at være.
Indkøringen er individuel fra barn til barn.
Indkøringsperioden kan variere fra barn til barn, da vi tager udgangspunkt i barnets parathed.
Samlet fra alle vuggestuerne er, at de får en lang indkøringsperiode, hvor de kommer ned og leger,
enten sammen med en voksen fra deres egen stue eller prøver alene at komme i børnehaven. Ofte er
de med til at spise sammen med de øvrige børnehavebørn. Derved bliver overgangen ikke så
voldsomt for det enkelte barn, idet de bliver kendt med de børn/voksne fra den stue, de kommer ned
på.
Afsked med de store børn fra vuggestue til børnehave:
Der holdes afslutning for barnet på stuen. Barnet får et lille ”minde” fra tiden i vuggestuen.
Overgangen fra børnehave til Skole/SFO: Dette revurderes i samarbejde med skolen, i løbet af
efteråret 2013.
Vores kontaktskole er Skjoldborgvejens Skole. Det er her, vi afleverer langt de fleste af
vores børn. Det vil sige, at Skjoldborgvejens Skole er den skole, som vi har kontakt til, og
som vi samarbejder med.
At vi inden skolestart indbyder til en samtale, hvor vi bl.a. fortæller om SPU’en (skole
parathedsundersøgelse), som vi laver sammen med barnet okt./nov., og barnets generelle
udvikling ud fra de 6 læringstemaer. (se evt. side 10-15)
Samarbejdet/forventninger for kommende skolebørn.
At vi besøger Skjoldborgvejens Skoles SFO mindst en gang, inden børnene begynder deres
skolegang.
At vi i maj måned i det år, hvor børnene skal starte i skole, besøger Skjoldborgvejens
børnehaveklasse og er med i forløbet en formiddag.
At vi i februar måned i det år, hvor børnene skal begynde i skole, får besøg af en
børnehaveklasseleder fra Skjoldborgvejens Skole. Her gennemgår vi det enkelte barn, som
skal begynde i skolen dette år efter tilladelse fra forældrene.
Vi afleverer også børn til andre skoler. Vores umiddelbare samarbejde med disse består i et besøg
på den pågældende skole inden skolestart, hvis det er muligt.
Der holdes afslutning for alle børnene. De modtager diplomer med billeder og ord fra den opvækst
de har haft, mens de gik i Eventyrhuset: En rejse i barnets kompetence udvikling.
Der sluttes af med en farvel og tak sang.
Eventyrhusets målformulering for kommende skolebørn, som er udarbejdet i 2011-2012:
Storgruppen(kommende skolebørn) i Eventyrhuset:
24

Praksisbeskrivelse:
Overgang fra børnehave til skole er stor og for at forberede børnene bedst muligt på skolestart, har
vi i Eventyrhuset en storgruppe. Storgruppen er for de børn, som skal starte i skole det kommende
år.
Fra september samles børnene fra alle tre børnehavegrupper i storgruppen 2 gange i ugen (mandag
og torsdag) i tidsrummet 9.30 - 12.00. Torsdag er vi på tur, hvor vi tager forskellige steder hen, hvor
vi vægter både naturen, besøger Skjoldborgvejens skole og det kulturelle f.eks. museet, Teatertur
hvis økonomien tillader det, biblioteket og brandstationen m.fl.
Fredagen op til efterårsferien løber vi den samme rute som eleverne fra Skjoldborgvejensskole
løber.
Mandag arbejder storgruppen med forskellige aldersvarende opgaver, såsom at lære at skrive deres
navn, tal, bogstaver, forholdsord og former. Endvidere bruger vi salen til at lege f.eks. regellege
eller at børnene giver hinanden massage og dermed understøtter de sociale kompetencer og
børnenes kropsbevidsthed.
For at ryste børnene sammen laver vi, i begyndelsen af september, en overnatning i børnehaven fra
fredag til lørdag formiddag.
Herudover arbejder vi med forskellige emner såsom:
Fri for mobberi.
Trafiksikkerhed
Naturfænomener
Historiefortælling
Eventyr
Familien
Når barnet skal i skole, får de deres egen skolemappe med, som indeholder de opgaver, det har lavet
i løbet af året.
I maj måned afholdes en fælles fest for de børn, der starter i skole. De børn, der allerede er startet i
glidende overgang inviteres også med. Hver familie medbringer en ret til fælles buffet. Til festen
udleveres et diplom til hvert barn.
Mål:
Vores overordnede mål med storgruppen er at gøre børnene skoleparate.
Ved at understøtte børnenes personlige udvikling.
Ved at understøtte børnenes sociale kompetencer.
Glidende overgang til Storgruppen:
Praksisbeskrivelse:
Børn udvikler sig forskelligt, hvor et fåtal af børn har brug for større udfordringer end deres jævnaldrene.
For at tilgodese disse børn der skal starte i storgruppe til september, har vi valgt at lade dem starte i
storgruppen 1 marts til 1. juni. Her er de sammen med de børn som skal starte i skole til august, 2
gange i ugen (mandag og torsdag) i tidsrummet 9.30 - 12.00.
Mål:
Tilgodese det enkelte barns behov.
25

Give børnene udfordringer som svarer til deres udvikling.
Overgangen og samarbejdet med skolen: Dette revurderes i samarbejde med skolen i løbet af
efteråret 2013.
Praksisbeskrivelse:
Inden børnene starter i skole besøger vi Skjoldborgvejensskole som vi samarbejder med.
Vi har i samarbejdet med Skjoldborgvejensskole aftalt at arbejde med 3 rim og remser, 3 sange og 1
eventyr, som aftales år for år. Skolen vil arbejde videre med dette i løbet af 0. klasse
Vi afleverer også børn til andre skoler. Skal barnet på en anden skole end Skjoldborgvejens skole,
er det forældrenes ansvar at besøge skolen sammen med barnet.
Primærpædagogen får besøg af børnehaveklasselæreren (maj- måned), hvor vi har
overleveringssamtaler.
I forhold til børn med særlige behov tager vi kontakt til skolen med henblik på at overlevere vigtig
information om barnets trivsel. Forældrene er velkomne til at deltage.
Mål:
Er at gøre overgangen fra børnehave til skole lettere
Skabe et godt samarbejde med skolen
Skabe genkendelighed
At børn med særlige behov ikke bliver overset, men at vi sikrer det arbejde, der er startet op
på, kan fortsætte, så børnene oplever kontinuitet omkring dem.
Evalueringen er foretaget fra september 2011 og frem til april 2012:
Udfra vores mange iagttagelser og observationer kan vi konkludere at vores mål og
praksisbeskrivelser stemmer overens med det vi gør i praksis. Vi kan se at børnene oplever stor
succes ved at løbe samme rute som eleverne løber på skolen. Vi oplever at børnene spejler sig i de
større elever.
Eventyrhusets målformulering for de 0 til 3 årige. Er ny redigeret i efteråret 2012.
Storgruppen i team 1(vuggestuen):
Praksisbeskrivelse:
For at styrke fællesskabet imellem de ældste børn i vuggestuen (ca. de 2.10-3 årige) samt styrke
barn/voksen relationen, har vi i Eventyrhuset valgt at vi går fra mandag til torsdag i tidsrummet ca.
9.30-12, hvor vi laver nogle fastlagte aktiviteter sammen på tværs af de 4 stuer. Vi så vidt muligt
følger børnehavens årshjul således, at børnene bliver integreret i børnehaven. Der vil blive lavet en
aktivitetsplan for en måned af gangen.
Vores mål:
I Eventyrhuset vil vi gerne styrke fællesskabet, give børn og voksne nogle gode fælles oplevelser og
give børnene alderssvarende udfordringer. Derudover vil vi styrke venskaberne på tværs af stuerne
samt styrke voksen/barn relationen på tværs af stuerne samt gøre overgangen lettere fra vuggestue
til børnehave.
26

Evaluering:
Vi har i slutningen af 2012 lavet denne storgruppe med henblik på at tilgodese aldersgruppens
behov og udviklingsniveau.
De næste 2 måneder skal personalet lave iagttagelser og fortællinger samt tage billeder, hvor vi
efterfølgende vil evalurere i teamet på afdelingsmødet i september måned 2013.
De 0-3 årige i team 1(vuggestuen).
Praksisbeskrivelse:
For at styrke fællesskabet imellem 0-3 årige samt barn/voksen relationen, har vi i Eventyrhuset
valgt at have nogle faste dage, hvor vi laver nogle fastlagte aktiviteter sammen på tværs af de 4
stuer.
De 0- 1½ åriges aktiviteter:
Hver mandag er der aldersopdelte grupper på tværs af stuerne. De forskellige grupper
planlægger enkeltvis, hvad der skal ske denne dag.
Hver tirsdag er vi i salen til fælles leg, musik og sang.
De 1½-2 åriges aktiviteter:
Hver mandag er der aldersopdelte grupper på tværs af stuerne. De forskellige grupper
planlægger enkeltvis, hvad der skal ske denne dag.
Onsdag i ulige uger er der rytmik i salen eller i udemiljøet. Rytmikken foregår efter et
fastlagt program, som bl.a. består af krop og bevægelse, sanglege, leg med instrumenter,
dans og afslapning.
De 2-3 årige aktiviteter:
Hver mandag er der aldersopdelte grupper på tværs af stuerne. De forskellige grupper
planlægger enkeltvis, hvad der skal ske denne dag.
Tirsdag er der løb.
Onsdag i ulige uger er der rytmik i salen eller i udemiljøet. Rytmikken foregår efter et
fastlagt program, som bl.a. består af krop og bevægelse, sanglege, leg med instrumenter,
dans og afslapning.
I Eventyrhuset vil vi gerne styrke fællesskabet og give børn og voksne nogle gode fælles oplevelser.
Derudover vil vi styrke venskaberne på tværs af stuerne samt styrke voksen/barn relationen på tværs
af stuerne.
Evaluering:
Vi har i slutningen af 2012 lavet nye rutiner for de 0-3 årige. Alle børn tilgodeses i forhold til alder
og udviklings niveau. Derudover har vi lavet en ”storgruppe” for de børn der er på vej i børnehave.
I foråret 2013 skal personalet lave iagttagelser og fortællinger samt tage billeder, hvor vi
efterfølgende vil evalurer i teamet på afdelingsmødet i september 2013.
27

BØRNEMILJØVURDERING.
Dette revurderes der på, i efteråret 2013 på vores pædagogiske dag.
Når vi ser på de 3 faktorer, som skal beskrives, nemlig det:
Fysiske børnemiljø
Psykiske børnemiljø
Æstetiske børnemiljø
Vi har stor fokus på lege og indretningsmiljøer i det daglige pædagogiske arbejde.
Udenomspladsen er optimal til en daginstitution, og vi er ikke alene udstyret med en stor legeplads,
men også med en stor naturgrund, som skråner op til vores sandkasse. At være barn i Eventyrhuset
betyder, at man har tilgang og mulighed for at lege og bevæge sig i et inspirerende og fysisk stort
miljø.
Vi har derudover fået salen på ca.70 m 2 , total renoveret og fyldt op med ergonomisk rigtige
”børneredskaber”. Vi har fået fuglereder, trapez, rebstige, klatrevæg, ribber, hængekøje,
terapibolde, hulahopringe, sansebaner, spejle, bolde, ærteposer osv. Alt hvad et barn i 0-6 års
alderen skal bruge for at understøtte udviklingen af egne kompetencer, er til stede i salen inklusiv
kompetente voksne, som er instrueret i rigtig brug af redskaber.
Det fysiske børnemiljø.
Bevægelse:
- God plads udenfor.
- Stor sal.
- Bruger nærmiljøet. Der er mange ”grønne” stier og skove tæt på Eventyrhuset.
- Vi arbejder bevidst med kroppen. Vi lærer børnene at bruge den.
- Skråningen.
- Niveauforskelle på legepladsen.
- Trapper.
Ergonomi:
- Hvert barn har sin egen garderobe.
- Vuggestue-grupperne har justerbare pusleborde, så de selv kan kravle op. I
børnehavegruppen er der et hævesænkebord, så børnene selv kan klatre op på
puslebordet.
- Borde og stole i forskellige højder.
- Idet vi ikke har varme i gulvene har vi valgt at have spændende tæpper, med
sjove motiver på. Tæpperne er skridsikre og bliver udskiftet ca. 1gang i
måneden.
Pladsforhold:
- Der er mange små kroge og hjørner at lege i.
- Det er en stor institution. Der er flere etager og afdelinger at lege i. Børnene kan
i nogle områder færdes frit, mens de i andre skal lave en aftale med en voksen
først.
- Vi har forskellige størrelser grupperum. De indbyder til leg på kryds og tværs.
- Hver børnegruppe har på skift en ugentlig dag adgang til vores store motorik-sal.
- Stor legeplads med cykelbane, sandareal med gynger og legehuse, en stor
skråning med rutsjebaner og fodboldbane.
- Lange gange.
28

Hygiejne:
Støj:
Lys:
- Børnene lærer at vaske hænder rigtigt. Og som inspiration har vi hængt plancher
op ved håndvasken.
- Børnene går med indesko eller strømpesokker.
- Gulvene vaskes dagligt i team 1 og 2.
- I Eventyrhuset er hygiejnestandarden ved pusleområderne/toiletterne høj.
- Håndsprit er tilgængeligt flere steder i huset, både til personalet og forældrene.
- Der er ofte meget støj når der er mange på lidt plads.
- Der er støjdæmpende lofter på alle grupper.
- Der bruges voksdug på borde ved nogle af aktiviteterne og dupper under stolene.
- Plastkasser er udskiftet med flettede kurve eller bløde plastkurve.
- Små tæpper på stuerne.
- De voksne er opmærksomme på, at få delt børnene i mindre grupper når
støjniveauet bliver for højt.
- Der er grønne planter i nogle af grupperummene.
- Der findes mange store vinduer med meget lysindfald i institutionen.
- Gangarealerne i børnehaven har let lysindfald fra et enkelt vindue, men vi har
valgt lyse garderober og lyse vægge for at kompensere for dette.
- På to af grupperummene i vuggestuen er lyset lavet så det kan reguleres i styrke.
Dette vil ligeledes blive etableret på de sidste to stuer på sigt.
- Lys i loft og over borde.
Sikkerhedsmæssige forhold:
- Eventyrhuset er omkranset af levende hegn og trådhegn.
- Alle ”farlige” stoffer er uden for børnenes område.
- ”Anti-klemmedøre” i vuggestuen.
- Låger indtil vuggestue-grupperne.
- Gummifliser på legepladsen.
- Faldsand.
Det psykiske børnemiljø
Fællesskaber:
- At alle kender alle.
- Ture og aktiviteter på tværs af grupperne.
- Børnene i børnehaven lærer, at det er tilladt i dagligdagen at færdes rundt på de
forskellige stuer for at lege og danne relationer.
- Børnene lærer trygheden både i gruppefællesskab og i deres basis-gruppe. Det er
vigtigt for børn at have en basisgruppe, da det giver tryghed.
Venskaber:
- At der gives børnene mulighed for at kunne skabe relationer på tværs i hele
huset.
- At de voksne er opmærksom på, at venskaber kan flyttes med fra vuggestue til
børnehave.
- Giver plads / styrker børnenes behov for en tæt eller bredere kontakt med andre
børn.
29

- At der laves telefonlister (legelister) til forældrene, så børnene kan danne
netværk uden for institutionen.
Rummelighed:
- Børnene leger på kryds og tværs.
- Eventyrhuset giver alle en chance.
- I Eventyrhuset tager vi udgangspunkt i nuet. De voksne møder børnene, hvor de
er.
Omsorg:
- Vi lærer børnene at drage omsorg for hinanden.
- Vi har knus, kram og opmærksomhed som en del af hverdagen.
- De store lærer at passe på/hjælpe de små.
- De små lærer at passe på/hjælpe de store.
- Vi snakker ordentligt til og med hinanden, både voksne og børn.
Tryghed:
- Børnene bliver set, hørt og mødt der hvor de er.
- De ser glade, nærværende og positive voksne.
- De har tætte relationer og mulighed for mange kammerater.
- De møder en anerkendende pædagogik.
- Man kan regne med de voksne.
- Der er overskuelighed, genkendelighed og sikre baser (stue)
- Det er ok at have en favoritvoksen, i det omfang det er muligt.
- De voksne guider børnene i løsning af konflikter.
Tillid:
- At de voksne gør det, de siger de gør.
- Alderssvarende udfordringer, som passer til barnets udviklingstrin.
- At der kan laves aftaler med de voksne ud fra barnets ønsker.
- At de voksne støtter op / blander sig i ting, som ikke er ok.
Medbestemmelse:
- Børnene har meget medbestemmelse og mange valgmuligheder i Eventyrhuset,
som er afstemt i forhold til alder og modenhed.
Det æstetiske børnemiljø.
Ved hjælp af fantasi og kreativitet er børnene med til at skabe æstetikken!
- Børn omdanner grupperum / gangarealer til flotte brugbare legerum, som
inspirerer til netop deres leg.
- De voksne giver børnene mulighed og lov til selv at skabe legemiljøer.
- De voksne finder ideer og køber nyt for derved at lave rare legemiljøer.
- Deres ”værker” bliver udstillet og hængt op.
- Børn og voksne kan i fællesskab lave legemiljøer.
LIVSGLÆDE
Dette evalueres på vores pædagogiske dag, i september 2013.
Kan man måle livsglæde?
Udgangspunktet er, at livsglæde danner grundlæg for en udvikling og læring, som er dyb og
personlig snarere end overfladisk og mekanisk. Følgelig betragter vi målbare tegn på livsglæde hos
børn og unge som indikationer på, at det er lykkedes os at skabe sunde miljøer for deres udvikling
og læring.
30

Livsglædemålinger skal således ses som led i den løbende pædagogiske udvikling på 0 – 6 års
området og er sammenhængende med læreplansarbejdet.
Men hvad er livsglæde?
Tilpas udfordring i samspil med andre børn og voksne i et miljø, hvor man får kærligt mod- og
medspil og bliver lyttet til, er værdifuld næring at vokse i for børn. Livsglæde-målingerne skal få os
til at fastholde fokus på det, der får det enkelte barn til at vokse og glædes. Derved kan gode
læreprocesser fastholdes.
Det er derfor af stor betydning at pædagoger og medhjælpere i dagtilbud understøtter, at børn
bevarer lysten til leg og læring i mødet med samfundets stigende krav om læring.
Livsglæde tager sit afsæt i:
Det rare liv (tryghed/sundhed)
Det engagerede liv (fordybelse/nysgerrighed)
Det meningsfulde liv (venskab/fællesskab)
Det rare liv: at være afklaret i forhold til sin fortid. At føle en vis tilfredsstillelse af sine nuværende
og væsentlige behov, og være fortrøstningsfuld og optimistisk i forhold til fremtiden.
Tryghed og sundhed: At være ved godt helbred, føle sig vital, og være tilpas i de nære sociale
relationer m.m.
Det engagerede liv: Ud over at være tryg indebærer livsglæde også, at vi føler os optimalt
udfordret og dermed i en engageret udvikling og læring.
At være optimalt udfordret vil sige, at der er en tilpas balance mellem de udfordringer, vi møder, og
de kompetencer (formåen og kunnen), vi behersker pt.
Overstiger udfordringerne kompetencerne, kan der opstå angst og handlingslammelse. Hvis
kompetencerne overstiger udfordringerne er resultatet kedsomhed.
Hvis der derimod er en dynamisk balance oplever vi ofte en engageret og opslugende læreproces,
hvor vi overskrider os selv og bliver en del af en proces med sin egen logik (flow). Det vil sige, at
leve på kanten af sine egne kompetencer og være nysgerrig, åben og lærende er et kerneelement i
livsglæde.
Det meningsfulde liv: Hvis livsglæde indebærer at være åben og søgende, så kan den ikke
begrænse sig til alene at fokusere på den enkelte selv, dets egne behov og lystprægede
læringsoplevelser. Det vil kun ende i trist selvoptagethed. Livsglæde må derfor søge udad og
forholde sig til større sammenhænge, som overskrider den enkelte – en forpligtende horisont af
idealer, fortællinger og fællesskaber.
Vigtigt er det, at når vi føler livsglæde, står i forhold til en større helhed, og at dette forhold er
personligt og dybt meningsskabende.
I Eventyrhuset vil vi bestræbe os på at gøre livsglæden tydelig og synlig, i det daglige pædagogiske
arbejde mellem personalet, børnene og forældrene.
Hvad vi tager udgangspunkt i:
Eventyrhusets værdigrundlag
Eventyrhusets værdier og målsætninger
Eventyrhusets læringsforståelse
Eventyrhusets miljøvurdering
Eventyrhusets kostpolitik
31

Hvilke metoder vi anvender i forhold til at styrke livsglæden:
Vi lytter til børnene
Børnene har mulighed for medindflydelse i forhold til aktiviteter og leg
Bruge egne og andres styrkesider og arbejde med svagheder i en positiv og anerkendende
ånd
Udvikle sig som en unik og socialt forankret person
Deltage i kreative processer og bidrage med noget værdifuldt
Tage socialt medansvar
Tilrettelægge sin egen situation, inden for de givne rammer
Ved løbende at nedskrive fortællinger fra hverdagens aktiviteter
Ved at have fokus på det enkelte barns trivsel og udvikling
Ved at udarbejde en handleplan internt og i samarbejde med forældrene
Ved løbende opfølgning og evaluering og evt. ændring af handleplan.
I Eventyrhuset defineres de tre former for lykke således:
Det rare liv er:
At børnenes basale behov er dækket (at man er udhvilet, har energi, er mæt osv.)
At børnene hviler i sig selv.
At børnene er sunde og raske.
At børnene oplever tryghed og får omsorg.
At børnene oplever glade og nærværende voksne, som er gode rollemodeller.
At børnene oplever en sjov og humørfyldt dag.
At børnene bliver mødt, anerkendt og respekteret.
Det engagerede liv er:
At børnene får udfordringer, der passer til dem, som hverken er for svære eller for lette,
så der sker en læring og udvikling.
At børnene får tid og rum til fordybelse.
At børnene oplever, at de bliver mødt på eget initiativ.
At der er et udfordrende legemiljø, både ude og inde.
At børnene er åbne og nysgerrige.
At børnene har lyst til at ville noget.
At børnene oplever glæden ved, at en proces kan føre til et produkt.
Det meningsfulde liv er:
At børnene har en oplevelse af at høre til en gruppe/et fællesskab.
At børnene har venner.
At børnene understøttes i gode relationer både til andre børn og til voksne.
At børnene oplever, at de har en betydning, er værdsat, respekteret og bliver taget
alvorligt.
32

Et eksempel på livsglæde.
En hverdagsfortælling fra børnehavens legeplads:
Det er maj måned lige over middag, solen skinner fra en skyfri himmel. Jeg kigger ned over vores
skrånende naturgrund med mælkebøtter og mange træer, hvor
igennem, at der er vekslende skygge og sol. Nogle drenge leger ovre i det ene hjørne af grunden på
nogen sorte plastikrør, tre børn sidder og gynger i et væltet træ. Koldbøtterstængerne bagerst på
grunden bliver brugt af fire piger, som netop har lært at slå koldbøtter og at komme op at sidde på
stængerne og holde på balancen. To piger gynger i et tov, som hænger ned fra en gren. Midt på
skråningen ser jeg 2 fireårige piger, Julie og Frederikke. De løber frem og tilbage mellem
skråningens bålsted og det omkringliggende areal og kaster noget på bål stedet. Jeg går ned til dem
og Frederikke kommer hen mod mig og siger: ”Der er ildebrand i huset”…”. Det er mælkebøtterne
som er ild”. Jeg siger: Hold da op, brænder jeres hus? ”Ja og der er masser af ild”. Frederikke
kigger op på mig med store opspilede øjne. Jeg: ”Uha ja, jeg kan også mærke, at det er helt varmt”.
Julie: ”Jamen det er fordi, der er så meget ild”. Frederikke og Julie løber hen og plukker flere
mælkebøtter, som de kaster på bålstedet. De står lidt og kigger på bålstedet og Frederikke siger til
Julie: ”Nu ska` vi ha noget vand” og de to piger løber hen og plukker blade og græs, løber tilbage til
bålstedet og kaster det på mælkebøtterne. Frederikke kigger op på mig og råber til mig: ”Det er
vand vi kaster på ilden”. Dette gentages mange gange. På et tidspunkt siger Frederikke til Julie ”Nu
er ilden slukket” Nu har vi ingen hus, at bo i . Vi skal finde et nyt hus”. Pigerne løber over til et træ,
som med sine krone danner en hulelignende sted. Her sætter de sig.
Tolkning/analyse:
Voksenperspektiv:
Den voksne oplever et forum hvor der er en ro til fordybelse i børnenes leg på naturgrunden med
forholdsvise enkle ting. Børnene leger rundt omkring i små grupper. Relationen mellem børn
opleves, hvor der er en optagethed og fordybelse i legen. Det er især Frederikke, som har
skabelonen til legen, Julie er mere den, som følger op på Frederikkes ideer. Dagen forinden havde
vi haft bål og senere slukket det med vand. Det kunne tænkes, at de har inspiration herfra til deres
leg. Meget ild varmer, mælkebøtterne er gule som ilden og vand slukker ild. Så en læring er sket om
naturfænomenet ild. Det er interessant, at se hvordan legepladsen bruges, at det ikke kun er
opstillede legeredskaber, som bruges i børns leg, men også ting fra naturen, som er en inspiration og
fantasiunderstøttende faktor i deres leg. De to piger udstrålede en glæde og optagethed i deres leg.
Børneperspektiv:
Børns oplevelser af glæde ved at bevæge sig og lege i naturen. En fælles optagethed af en leg, i et
rum, som giver dem plads til fordybelse i leg, som pirrer til deres følelser af spænding, frygt og
handlekraft.
Selvrefleksion:
Uderummet er et stimulerende sted for livsglæde, venskaber, fordybelse (koncentration) og leg
(forestillingsevne). At Julie og Frederikke bruger elementer i deres leg fra tidligere voksen-
igangsatte forløb (bål)
Almengørelse:
Der er høj grad af livsglæde i form af tryghed, rum for fordybelse af eget initiativ,
fællesskab/venner og oplevelse af respekt for egne oplevelser.
Læring sker gennem barnets leg. Det er her, at de skaber deres egne historier, fantasier, fordyber
sig, danner venskaber og udvikler sociale kompetencer.
33

Kompetencer:
Det er primært den personlige udvikling, der er fremherskende her. Der er tid og rum for
fordybelse, i trygge og inspirerende rammer, hvor barnet udfordrer og gennemprøver egne
oplevelser. Dette understøtter barnets selvstændighed og selvforståelse/selvværd.
Kendskab og læring til natur og naturfænomener er også i spil her. Ilden er varm, gul, brænder
ting og slukkes med vand. Naturens materialer bruges i legen (mælkebøtter, græs, blade, bosted
under træets grene). At bruge naturen som legerum danner grundlag for en varig interesse, respekt
og ansvarlighed for natur og miljø.
HVAD ER MED TIL, AT STYRKE ARBEJDSGLÆDEN FOR PERSONALET I
EVENTYRHUSET.
I forlængelse af fokus punktet livsglæde, har vi i personalegruppen besluttet at, synliggøre over for
os selv, forældre, politikere osv. hvad livsglæde betyder for os, i det daglige pædagogiske arbejde,
og hvad der er med til at styrke livsglæden for den enkelte medarbejder.
Gode kollegaer og god ledelse
Struktur i hverdagen
Børnetid og tid til andet arbejde som adskilte enheder
Mulighed for hele tiden at udvikle sig og have medansvar i hverdagen
Høj faglighed
Mulighed for kurser/uddannelse
Sjove oplevelser i fællesskab med børnene og de voksne
Plads til kreativitet
Godt samarbejde med forældrene
At vi kan mærke at forældrene er interesserede og glade for os/huset
Fleksibilitet
Humor i hverdagen
SPROGET.
Den sproglige kompetence er en vigtig forudsætning for at kunne blive forstået, forstå andre, løse
konflikter og lære nyt. Derfor er det vigtigt at det enkelte barn får mulighed for at udvikle denne
kompetence på flere forskellige måder.
Mål:
Ved at støtte alle børn i at udtrykke sig i det verbale samt det nonverbale sprog.
Leve op til Fredericia kommunes strategier fra sprog til læsning.
Målene opnås ved:
At støtte barnets tilegnelse af sproglige kompetencer ved hjælp af bl.a. rytmik, musik, sang,
højtlæsning, samling, rim og remser, værkstedsaktiviteter.
Ved at være opmærksom på både de voksnes og det enkelte barns kropsprog.
At barnet møder voksne, der er lyttende, forstående, anerkendende og tydelige i både det
verbale og det nonverbale sprog, så det enkelte barn får mulighed for frit at kunne udtrykke
sig og lufte sine meninger og følelser.
Hele personalegruppen inkluderes løbende i Eventyrhusets læsestrategier, fra
sprogpædagogerne og lederen i huset.
34

Eksempel:
I Eventyrhuset er der oprettet en sproggruppe med to sprogpædagoger tilknyttet. I
sproggruppen indgår både et- og tosprogede børn. Hver sprogpædagog har seks timer i måneden
som er placeret på to dage.
Der arbejdes bl.a. med sprogkufferter, billedbøger, rim og remser og bevægelse.
Dansk som andet sprog:
Børn som har et andet sprog end dansk som modersmål, har:
En længere periode, end etsprogede børn, hvor de prøver ordlyde og
sætningsopbygninger af.
Længerevarende stilleperioder hvor de observerer omgivelserne og ikke bruger tale.
Kan stå stille i den sproglige udvikling, særligt efter ferieophold i eget hjemland.
Mål:
Vi, som voksne, skal være nærværende og ikke rette børnene, men i stedet understøtte
dem i den sproglige udvikling ved hjælp af sprogstimulerende aktiviteter, samt være
tydelige i udtale og kropssprog. Vi skal som voksen være opsøgende og vise vejen
Vi skal være opmærksomme på, om barnet har styr på ord og begreber på eget
modersmål, da det er vigtigt for at kunne lære det danske sprog. Det er derfor ok at
barnet taler eget modersmål også i institutionen.
Vi skal hjælpe med at give de tosprogede børn sproglige strategier i det danske sprog.
Tværfagligt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere.
Dette opnås ved at:
Tilbyde sprogvurdering af det enkelte barn, og lave en handleplan der ud fra
Sætte ord på hvad vi gør/oplever i dagligdagen
Planlægge sproglige aktiviteter, tilpasset det enkelte barns behov
Sanglege
Sprogkufferter
Billedbøger
Rim og remser
Ture ud af huset
Hjemmebesøg
Forældresamarbejde
Opfølgning mindst en gang årligt
Spørge ind til ord på modersmål
DOKUMENTATION.
Fælles for alle områder vil vi dokumentere den pædagogiske praksis ved følgende:
Ved den daglige snak med forældrene om barnets dag i Eventyrhuset.
Ved planlagte og forberedte samtaler med forældrene.
Opslag med billeder og på vores fladskærm ved indgangspartiet og rundt i huset.
At børnenes forskellige spor og aktiviteter kan ses rundt omkring i huset.
Ved at gøre brug af vores hjemmeside.
Ved at skrive i nyhedsbreve/info.
Vi arbejder udfra vores årshjul. Ligger på vores hjemmeside.
35

EVALUERING.
Vi har i personalegruppen valgt løbende at evaluere og reflektere vores læreplan samt det
daglige pædagogiske arbejde m.m. på personalemøder, afdelings/ stuemøderne,
bestyrelsesmøder samt med andre interessenter. Her arbejder vi med, og anvender følgende
modeller:
BIKVA står for Brugerinddragelse i Kvalitetsvurdering.
Hvordan jeg og min organisation arbejder med og anvender BIKVA- modellen, som et
pædagogisk arbejdsredskab i det daglige.
Før Hvordan Metode Nu
Historikken forandringer evalueringer status
Hvordan: Med udgangspunkt i husets visioner, mål og værdier.
Metode: Diverse teorier og modeller.
Inddrage: Interessenter med tilhørsforhold til huset.
Analyse: Reflektere/debattere og forholde sig til.
Evaluere: Hvad er godt og brugbart, hvad omsættes til handling og praksis.
Suppleres med:
En helhedsmodel for forandring fra bogen: Organisationsteori af Jørgen Frode Bakka og Egil
Fivelsdal, side 308-310. Figur 11-3: Leavitts systemmodel, (med ændringsagenten i
centrum).
Struktur.
Opgaver. Ændringsagent. Teknologi.
Aktører.
De fire komponenter har følgende kendetegn: og hvor vi under hver de 4 punkter har koblet
praksis på, sådan som vi har valgt at arbejde med det i Eventyrhuset og set i forhold til de
opgaver, tiltag, ændringer mv. der løbende sker og har betydning for husets kerneydelse,
pædagogik, visioner, værdier, trivsel, udvikling mv.
SMTTE-modellen: Som en metode at reflektere og udføre det pædagogiske arbejde med/på
for personalet. Her med et eks. og modellen nedenunder:
S Vi skal arbejde med kunst i de næste 3 uger, og vi ønsker at arbejde på tværs af grupperne.
36

M At børnene får kendskab til forskellige former for kunst. At børnene selv får lov at arbejde
med kunst og udvikle egne ideer.
T Vi voksne sørger for, at der er forskellige materialer til børnene at arbejde med. Vi har nogle
ideer til børnene, som kan være med til at starte kunst ugerne op. Vi skal følge børnenes spor
og ”invitere” dem til udvikling indenfor nærmeste udviklingszone.
T Kommer børnene med forslag og ønsker for, hvad de får lyst til at prøve af. Er de interesseret
i at deltage, og viser de interesse for, hvad hinanden laver? Griner de?
E Vi tager billeder under forløbet. Hvad synes vi fungerede? Hvor kunne vi gøre det bedre?
Havde de det sjovt? Hvilke ord bruger de om kunsten?
FOKUSPUNKTER FOR 2013 OG 2015.
I 2013 og til og med 2015, arbejder vi videre med følgende fokuspunkter:
Flere hverdagsfortællinger omkring børnene på legepladsen, værkstedet, i huset, på ture, i
salen, med fokus på legerelationer og hvordan børnene bruger de forskellige rum, såvel ude
som inde.
Indretning, udvikling og udarbejdelse af vores legeplads og indemiljø, med udgangspunkt i
de 6 læreplanstemaer. Dette fortsætter vi med frem til 2014.
Vi har fokus på og arbejder videre med børn, med særlige behov.
Projekt leg, læring og indretning af legemiljøer, som vi lige er påbegyndt med i april 2012
og som kører frem til 2015.
Udelivet på legepladsen og i naturen.
Motorisk screening af børn i alderen fra 6 mdr. til 5 år, efter behov.
Mål og praksisbeskrivelse for brugen af diverse medie for børn i Eventyrhuset.
ORGANISERING/STRUKTUR PÅ PERSONALETS ”TID” OG ARBEJDSOPGAVER DER
FØLGER MED I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE MED BØRN.
Ud over ovenstående fokuspunkter har vi i personalegruppen besluttet at, synliggøre over for os
selv, for hinanden, for bestyrelsen og for forældrene m.fl. de ansvarsopgaver og møder, som også er
en stor del af vores daglige pædagogiske arbejde.
Dette er for at tilgodese børnenes trivsel og udvikling.
37

Dette er for at forældre, bestyrelsen, politiker m.fl. kan få mere indsigt og viden.
Ud fra dette synspunkt, har vi udarbejdet en handleplan for den enkelte medarbejders ”tid” og
ansvarsopgaver i huset, ved at lægge det ind i arbejdsplanen og derved se, om det giver den enkelte
medarbejder en større motivation, arbejdsglæde og udvikling.
Dette evalueres der på hvert år. Sidst i 2012 hvor personalet klart oplever, at det giver meget god
mening, på den måde vi har valgt at organisere og strukturere vores hverdag på samt fordeling af
arbejdsopgaver.
UDDANNELSESPLAN FOR PERSONALET I 2013 og 2014.
Maj 2013: Førstehjælp opfølgning 2 timer. Alle.
Maj 2013: Dialogisk læsning. 1 dags kursus. Sabrina og Bettina.
Okt/nov 2013/2014: Motorikuddannelsen over 7 uger. Sanne.
Sep/okt/nov 2013: Praktikvejleder uddannelsen. 7 uger. Sussi.
Sep/okt/nov 2014: Praktikvejlederuddannelsen 7 uger. Merete.
Marts/april 2014: Fortsat motorik uddannelsen. Sanne
TR kursus for 2013 og 2014: Grundkursus Majbritt og Janne
Redigeret i maj 2013.
Venlig hilsen personalet og bestyrelsen i Eventyrhuset.
38