Danske duehøges populations- økologi og forvaltning
Danske duehøges populations- økologi og forvaltning
Danske duehøges populations- økologi og forvaltning
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
stedet. Hannerne var sværere at genkende år<br />
efter år på grundlag af deres håndsvingfjer da<br />
de fælder deres svingfjer over et større område<br />
end hunnerne. Da metoden til at bestemme alder<br />
<strong>og</strong> individer ud fra håndsvingfjerene først<br />
var tilstrækkeligt standardiseret fra 1979, blev<br />
data til analyse af duehøgenes aldersafhængige<br />
reproduktion kun anvendt for perioden 1979-<br />
2000.<br />
Duehøgehunner er meget stedtrofaste når de er<br />
begyndt at yngle i et skovområde (Ziesemer<br />
1983). Af de ialt 951 yngleforsøg hvor duehøgehunnernes<br />
identitet var kendt, blev der i denne<br />
undersøgelse kun registreret 22 tilfælde hvor en<br />
hun skiftede fra ét skovområde til et andet. Det<br />
blev derfor antaget at en hun startede med at<br />
yngle det år hun først blev set ynglende i en af<br />
skovene i undersøgelsesområdet. For 220 hunner<br />
kunne livstidsreproduktionen estimeres som<br />
antal udfløjne unger produceret fra første til sidste<br />
yngleforsøg. I enkelte tilfælde kan duehøgehunner<br />
tilbringe en ynglesæson uden at yngle<br />
for så atter at yngle i det samme område i de efterfølgende<br />
år (Kenward et al. 1999). I undersøgelsesperioden<br />
1979-2000 blev syv hunner (af de<br />
951 med kendt identitet) registreret som fraværende<br />
i en ynglesæson for derefter at vende tilbage<br />
til den gamle ynglelokalitet året efter. Hunnerne<br />
blev derfor først anset for at være holdt<br />
op med at yngle når de ikke var observeret ynglende<br />
i undersøgelsesområdet i to på hinanden<br />
følgende år.0<br />
3.2.3 Statistiske analyser<br />
I perioden 1979-2000 kunne hunnernes reproduktionsevne<br />
relateres til deres alder i 951 yngleforsøg,<br />
mens hannernes alder var kendt i forbindelse<br />
med 561 af yngleforsøgene. På grund<br />
af vanskeligheder med at følge de enkelte hanner<br />
fra år til år blev hannerne opdelt i tre aldersklasser:<br />
1-årige (1å), 2-årige (2å) <strong>og</strong> mindst 3årige<br />
(3å+). For at undersøge om alder påvirkede<br />
reproduktionsevnen hos duehøg blev effekten<br />
af forældrefuglenes alder på henholdsvis<br />
ynglesucces <strong>og</strong> antal udfløjne unger pr.<br />
succesfuldt yngleforsøg analyseret ved hjælp af<br />
generelle lineære modeller (GLM). For at undersøge<br />
om der var en kvadratisk sammenhæng<br />
mellem hunnernes reproduktionsevne <strong>og</strong> deres<br />
alder, anvendtes kvadratet af hunalderen (hun-<br />
18<br />
alder 2 ) <strong>og</strong>så som uafhængig variabel i disse analyser.<br />
For at opnå uafhængige data, indgik de<br />
enkelte individer kun én gang i den statistiske<br />
analyse, <strong>og</strong> hvilket yngleforsøg der skulle indgå<br />
i analysen for et specifikt individ blev afgjort tilfældigt.<br />
Efter at ét aldersspecifik yngleforsøg var<br />
udvalgt tilfældigt for hvert individ, indgik 221<br />
yngleforsøg hvor både hannens <strong>og</strong> hunnens alder<br />
var kendt i GLM-analyserne.<br />
Betydningen af tidligere yngleerfaring for <strong>duehøges</strong><br />
ynglesucces blev undersøgt ved at sammenligne<br />
antallet af unger produceret for duehøgehunner<br />
med samme alder, men med varierende<br />
antal tidligere yngleforsøg. Det var ikke<br />
muligt at undersøge effekten af hannernes yngleerfaring<br />
da hannerne sjældent kunne følges<br />
flere år i træk. Men hanalder havde en signifikant<br />
effekt på duehøgens ynglesucces da yngleforsøg<br />
med 1-årige hanner altid resulterede i<br />
meget lav ungeproduktion (se resultaterne i afsnit<br />
3.3). For at kontrollere for denne effekt af<br />
hanalder blev alle yngleforsøg hvor 1-årige hanner<br />
var involveret, udelukket fra analysen af effekt<br />
af hunnernes yngleerfaring.<br />
Hvorvidt en given hun, efter at havde ynglet i<br />
undersøgelsesområdet, vendte tilbage for at<br />
yngle i området i de efterfølgende år, blev brugt<br />
som index for hendes overlevelse. På grund af<br />
<strong>duehøges</strong> store stedtrofasthed når de først begynder<br />
at yngle (Ziesemer 1983) blev de hunner<br />
som ikke blev set i de efterfølgende år, antaget<br />
at være døde. På denne måde var det muligt<br />
at undersøge om hunner med henholdsvis høj<br />
<strong>og</strong> lav reproduktionsevne havde forskellig overlevelse.<br />
En GLM med effekt af hunalder <strong>og</strong> en<br />
kategorisk variabel til at angive om en given hun<br />
vendte tilbage eller ej blev brugt til at undersøge<br />
om de hunner som ikke vendte tilbage, havde<br />
en lav reproduktionsevne.<br />
3.3 Resultater<br />
3.3.1 Aldersafhængig reproduktion<br />
Antal producerede unger pr. yngleforsøg steg<br />
med hunalderen indtil 6-7-årsalderen hvorefter<br />
ungeproduktionen faldt for ældre hunner (Fig.
Change language