Danske duehøges populations- økologi og forvaltning
Danske duehøges populations- økologi og forvaltning
Danske duehøges populations- økologi og forvaltning
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
6 Duehøgs fødevalg<br />
6.1 Indledning<br />
Hos rovfugle er <strong>populations</strong>størrelsen ofte begrænset<br />
af fødetilgængeligheden (Newton 1979)<br />
som <strong>og</strong>så påvirker rovfuglenes ynglesucces<br />
(Newton & Marquiss 1981, Wiehn & Korpimäki<br />
1997). Det er således vigtigt at have et detaljeret<br />
billede af duehøgens fødevalg for at forstå dens<br />
<strong>populations</strong><strong>økol<strong>og</strong>i</strong>. I det følgende analyseres<br />
duehøgens fødevalg i yngletiden på baggrund<br />
af føderester fundet i Vendsyssel. Formålet med<br />
analysen er at undersøge den årlige <strong>og</strong> ge<strong>og</strong>rafiske<br />
variation i fødevalget hos duehøg i yngletiden.<br />
Derudover analyseres duehøgens prædation<br />
på fasaner <strong>og</strong> tamduer i <strong>og</strong> uden for yngletiden<br />
da det ofte er duehøgens efterstræbelse af<br />
netop disse arter der bringer den på kollisionskurs<br />
med menneskelige interesser. Da undersøgelsens<br />
analyser beskæftiger sig med <strong>duehøges</strong><br />
fødevalg <strong>og</strong> ikke med deres ernæring, blev antal<br />
enheder af de enkelte byttedyrarter anvendt<br />
i stedet for byttedyrenes biomasse.<br />
6.2 Materiale <strong>og</strong> metoder<br />
6.2.1 Indsamling <strong>og</strong> identifikation af<br />
rester af byttedyr<br />
Fra marts til <strong>og</strong> med juli blev alle kendte duehøgeterritorier<br />
i undersøgelsesområdet hvert år<br />
besøgt for at indsamle <strong>og</strong> identificere byttedyrrester<br />
ved redestederne <strong>og</strong> på plukkepladser<br />
inden for en radius af 100-150 m fra redestederne.<br />
Byttedyrrester blev således indsamlet fra alle<br />
duehøgereder i aktiv brug fra starten af ynglesæsonen<br />
<strong>og</strong> indtil ungerne forlod reden, eller til<br />
yngleforsøget blev opgivet. Føderester i selve<br />
reden blev registreret under ringmærkning af<br />
ungerne, <strong>og</strong> igen 2-3 uger efter at ungerne havde<br />
forladt reden. Byttedyrrester blev <strong>og</strong>så indsamlet<br />
uden for yngletiden <strong>og</strong> væk fra redestederne<br />
selvom denne indsamling var mere sporadisk<br />
<strong>og</strong> dermed mindre systematisk. Oplysninger fra<br />
indsamlingen af byttedyrresterne uden for yngletiden<br />
blev derfor udelukkende brugt i en analyse<br />
af duehøgs prædation på fasaner <strong>og</strong> tamduer.<br />
De byttedyrrester der blev brugt til at identificere<br />
byttedyrene, inkluderede fjer, hår, brystben,<br />
kranier <strong>og</strong> fødder. For hver byttedyrrest blev<br />
tidspunkt for fundet, art, mængde <strong>og</strong> omtrentligt<br />
drabstidspunkt noteret. Fugle blev på grundlag<br />
af udviklingsstadiet af vinge- <strong>og</strong> halefjer såvidt<br />
muligt aldersbestemt som enten redeunge,<br />
flyvefærdig unge eller fuldvoksen. Gylp fra duehøgene<br />
var ofte af begrænset anvendelighed<br />
fordi de hovedsageligt bestod af svært bestemmelige<br />
fjer- <strong>og</strong> kn<strong>og</strong>lerester, men identificérbare<br />
hårrester fra primært pattedyr <strong>og</strong> identifikationsringe<br />
fra brevduer kunne findes i gylp.<br />
6.2.2 Statistiske analyser<br />
Når rester af en byttedyrart i yngletiden samtidigt<br />
blev fundet både i reden <strong>og</strong> på jorden nær<br />
reden, kunne det være svært at vurdere om resterne<br />
stammede fra et eller flere forskellige individer.<br />
'Plukkets' alder <strong>og</strong> mængden af efterladte<br />
fjer blev så vidt muligt anvendt til at frasortere<br />
eventuelle 'gengangere', men i tvivlstilfælde<br />
blev potentielle 'dobbeltgængere' udelukket<br />
fra analyserne. Data fra 1987 blev udelukket<br />
fra analyse af byttedyrvalget i yngletiden fordi<br />
der ikke var foretaget standardiserede fødeindsamlinger<br />
i yngletiden dette år. Byttedyr blev<br />
opdelt i otte taksonomiske grupper (hønsefugle,<br />
måger, duer, kragefugle, drosler, småfugle, 'andre<br />
fugle' samt pattedyr), <strong>og</strong> den andel af hver<br />
byttedyrgruppe som var taget af duehøg pr. år,<br />
blev udregnet. Til gruppen drosler henregnedes<br />
udelukkende byttedyr af Turdus-slægten, småfugle<br />
omfattede alle andre spurvefuglearter<br />
udover kragefugle <strong>og</strong> Turdus-drosler, mens 'andre<br />
fugle' inkluderede alle øvrige fuglearter. En<br />
generel lineær model (GLM) med år <strong>og</strong> delområde<br />
som uafhængige variabler blev brugt til at<br />
undersøge om andelen af de forskellige byttedyrgrupper<br />
i duehøgens føde varierede fra år<br />
til år <strong>og</strong> ge<strong>og</strong>rafisk inden for undersøgelsesom-<br />
31