Danske duehøges populations- økologi og forvaltning

en ikke-færdigudviklet jagtevne og manglende
jagterfaring kunne have gjort fasanudsætningspladser,
dueslag og hønsegårde hvor byttet forekom
talrigt og i store tætheder, attraktivt for de
unge duehøge; 2) manglende etablering af jagtterritorier
kunne have gjort unge duehøge mere
opportunistiske i deres fødesøgning. Selv om
hunduehøgen generelt tager større byttedyr end
hannen, på grund af hunnens større størrelse
(Opdam 1975), fandtes hunnerne ikke at være
mere tilbøjelige til at opsøge fasaner, duer og
høns end hannerne.
Duehøgene i undersøgelsesområdet var ikke
trækfugle da de ikke havde en foretrukket spredningsretning
og sjældent flyttede mere end 40
km væk fra de redesteder hvor de var klækket.
Den tidlige spredning hos ungerne kunne udledes
ved at se på spredningsafstanden som funktion
af ungernes alder (se Fig. 18). En han blev
fundet 30 km fra reden kun 49 dage efter klækningen,
mens alle andre unger var mindst 62
dage gamle inden de blev fundet væk fra redestedet.
Dette stemmer overens med resultaterne
af et studie af radiomærkede duehøgeunger i
Sverige hvor hovedparten af ungerne forlod redestedet
65-90 dage efter klækningen (Kenward
et al. 1993). I modsætning til andre studier som
har vist at hannerne spreder sig længere væk
30
end hunnerne (Haukioja & Haukioja 1971, Marcström
& Kenward 1981), blev der ikke fundet
kønsforskelle i spredningsafstanden i nærværende
undersøgelse.
Duehøgenes gennemsnitlige ynglespredning
var 19,8 km for de 27 fugle som blev genfundet
ynglende inden for undersøgelsesområdet efter
at være ringmærket som redeunger. Dette tal må
tages med et vist forbehold da det bygger på en
lille prøvestørrelse og i sagens natur højst sandsynligt
er et underestimat fordi fugle som vælger
at yngle uden for undersøgelsesområdet,
ikke vil blive registreret ved den anvendte metode.
Flere af de ringmærkede duehøgeunger blev
genfundet uden for undersøgelsesområdet hvor
de også muligvis havde ynglet. Det kunne derfor
også forventes at en vis andel af ynglefuglene
i undersøgelsesområdet ville være immigranter
fra andre områder, men at de skulle udgøre
helt op til 50% af alle ynglefuglene var overraskende.
Tidligere er det nemlig ofte blev antaget
at langt de fleste ynglende duehøge i et område
bliver rekrutteret ind i ynglebestanden fra en
mere eller mindre lokal bestand, men det vil
kræve yderligere data at få et nøjagtigt estimat
for andelen af immigranter blandt ynglefuglene
i Vendsyssel, og de 50% må anses at være et første
og groft skøn.