Danske duehøges populations- økologi og forvaltning

For hele perioden 1977-2000 var de hyppigste byttedyrarter
i de respektive taksonomiske grupper:
• Blandt hønsefuglene var agerhøne Perdix perdix
(55,3%) det foretrukne bytte i yngletiden
efterfulgt af fasan Phasianus colchicus (36,2%).
• Blandt mågerne var hættemåge Larus ridibundus
langt den mest almindelige da den udgjorde
84,2% af mågerne.
• Blandt duerne udgjorde ringdue Columba palumbus
og tamdue Columba livia henholdsvis
39,7% og 49,0% af alle duer taget af duehøgen.
• Blandt kragefuglene var de tre hyppigste arter
skovskade Garrulus glandarius (50,0%), husskade
Pica pica (34,5%) og gråkrage Corvus corone
cornix (13,0%).
• Blandt droslerne var solsort Turdus merula
den hyppigste (57,0%) efterfulgt af sangdrossel
Turdus philomelos (21,1) og misteldrossel
Turdus viscivorus (13,4%).
• Blandt 'øvrige spurvefugle' var stær Sturnus
vulgaris (46,2%) og sanglærke Alauda arvensis
(22,1%) de mest talrige.
• I gruppen 'andre fuglearter' forekom lappedykkere
(1), hejrer (1), ænder (183), rovfugle
(311), vandhøns (110), vadefugle (348), gøge
(11), ugler (200) og spætter (209), hvor tallene
i parentes angiver antallet af individer i de
respektive artsgrupper.
• Blandt pattedyr var egern Sciurus vulgaris
(34,1%) og hare Lepus europaeus (20,2%) de hyppigst
forekommende arter.
6.3.2 Duehøgens prædation på fasaner og
tamduer
Fasan udgjorde 1,8% af de 22.509 byttedyr der
blev indsamlet i yngletiden, og 7,9% af de 6.069
byttedyr der blev indsamlet uden for yngletiden
i perioden 1977-2000. Andelen af fasaner i duehøgens
bytte steg signifikant fra midten af
1990erne både i (χ 2 = 29,03, df = 1, P < 0,002) og
uden for yngletiden (χ 2 = 196,4, df = 1, P < 0,0001;
Fig. 19). For 90 af de 101 kendte duehøgelokaliteter
i Vendsyssel forelå der informationer om
hvorvidt der var fasanudsætningspladser i eller
nær ved de skove hvor duehøgene ynglede i
perioden 1977-2000. Uden for yngletiden var fasanandelen
i byttedyrmaterialet positivt korreleret
(r s = 0,84, P < 0,0001) med antallet af fasan-
Fasanandel (%)
30
25
20
15
10
5
0
1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005
Figur 19. Årlig variation i den andel som fasaner udgjorde
af duehøges bytte henholdsvis i ( ) og uden for
( ) yngletiden i årene 1978-2000.
udsætningspladser da udsætning af fasaner i
undersøgelsesområdet blev mere hyppig op
gennem 1990erne (Fig. 20).
Tamdue udgjorde 19,4% af alle byttedyr indsamlet
i yngletiden og 22,7% af de byttedyr der var
indsamlet uden for yngletiden. Andelen af tamduer
i duehøgens bytte faldt signifikant gennem
undersøgelsesperioden 1977-2000 såvel i (χ 2 =
478,5, df = 1, P < 0,0001) som udenfor yngletiden
(χ 2 = 303,5, df = 1, P < 0,0001).
Antal fasanudsætningspladser
30
25
20
15
10
5
0
År
1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005
Figur 20. Udvikling i antal kendte fasanudsætningspladser
i nærheden af duehøges ynglelokaliteter i
Vendsyssel i årene 1977-2000.
År
33