Danske duehøges populations- økologi og forvaltning

Forskel i F i og S i
populationen efter 70 år ikke længere kunne
opretholdes (se Fig. 27). Elasticiteteten af vækstraten
λ (d) over for ændringer i de enkelte aldersspecifikke
fekunditets- og overlevelsessandsynligheder
(Figur 29) viser at relative ændringer i
S 1-3 ville have den største effekt på λ (d) da deres
samlede elasticitet var 48,5. Hvor meget den relative
ændring i de enkelte F i - og S i -værdier rent
faktisk skulle være for at forøge λ (d) til λ (i) blev
beregnet ud fra ligning 7 i Appendiks I. Kun forholdsvis
små relative ændringer var nødvendige
i S 1 , S 2 og S 3 for at genoprette den populationsvækstrate
der var før 1994 (Tabel 9). De påkrævede
ændringer i mange af de andre aldersspecifikke
fekunditets- og overlevelsessandsynligheder
var derimod alt for store til at være biologisk
realistiske. For at være mest mulig effektiv
skal en eventuel forvaltningsstrategi til genoprettelse
af duehøgepopulationen derfor rettes
mod en forøgelse af overlevelsen i de første
tre leveår, S 1 , S 2 og S 3 .
44
Bidrag til ændring i λ
0.25
0.20
0.15
0.10
0.05
0.00
-0.05
-0.10
-0.15
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
0.030
0.025
0.020
0.015
0.010
0.005
0.000
-0.005
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Alder af hunduehøge (år)
Figur 28. Forskelle i aldersspecifik fekunditet (F i , ) og
overlevelse (S i , ) i perioderne 1979-1993 (før 1994) og
1995-2000 (efter 1994) (A); beregnet ved at fratrække
værdien fra perioden efter 1994 fra værdien før 1994.
De enkelte forskelle i F i - og S i -værdiernes bidrag til
ændringen i populationsvækstraten, λ, er angivet i B).
A)
B)
Elasticiteten af lambda
0,2
0,18
0,16
0,14
0,12
0,1
0,08
0,06
0,04
0,02
0
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Søjle
Populationsmatrien A (i) blev benyttet til at vurdere,
hvordan de to omtalte former for menneskelig
bekæmpelse vil påvirke en voksende
duehøgepopulation (λ (i) = 1,05). Den forventede
ændring i λ (i) for en given reduktion i overlevelsen
af henholdsvis 1-års-fugle (S 0 ) og ynglefugle
(S 1-10+ ) blev beregnet ved hjælp af ligning 8 i Appendiks
I (Fig. 30). Kun en lille absolut ændring
på ca. 0,04 i den gennemsnitlige årlige overlevelse
af ynglefuglene kunne tillades hvis populationensstørrelsen
ikke skulle falde (l < λ). Overlevelsen
hos 1-års-fuglene kunne derimod klare
en relativ stor reduktion på ca. 0,14 inden vækstraten
λ faldt til under 1. Ved hjælp af ligning 9 i
Appendiks I blev det estimeret hvor mange eks-
1
3
5
9
7
Figur 29. Elasticitet af λ over for ændringer i de enkelte
elementer i populationsmatrice A (d) hvor søjle- og
rækkenumre svarer til populationsmatricen i Figur 24.
Tabel 9. Relative nødvendige ændringer i F i - og S i -
værdier, som de forelå i perioden 1995-2000, for at
λ (d) = 0,93 kunne forøges til λ (i) = 1,05.
Alder (i)
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10+
Den krævede relative ændring
F(i) 1995-2000
29,46
5,72
3,68
4,36
5,70
5,97
6,23
9,97
12,02
10,23
S(i) 1995-2000
0,68
0,78
0,99
1,27
1,64
2,26
3,56
5,53
10,23
9,96
Række