Danske duehøges populations- økologi og forvaltning
Danske duehøges populations- økologi og forvaltning
Danske duehøges populations- økologi og forvaltning
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
4 Indflydelse af æglægningstidspunkt <strong>og</strong> vejrforhold<br />
på duehøgs ynglesucces<br />
4.1 Indledning<br />
Hos mange fuglearter falder ynglesuccesen gennem<br />
ynglesæsonen. Hunner som lægger æg tidligt<br />
på sæsonen, får typisk flere unger på vingerne<br />
end hunner der lægger sent på sæsonen<br />
(Perrins 1970, Newton & Marquiss 1984, Daan<br />
et al. 1988). Årsagen til sammenhængen mellem<br />
tidlig æglægning <strong>og</strong> højere ungeproduktion antages<br />
ofte at være fødetilgængeligheden. Fødetilgængeligheden<br />
for en given fugleart falder<br />
nemlig typisk sidst på ynglesæsonen, <strong>og</strong> unger<br />
fra tidlige kuld vokser derfor ofte hurtigere <strong>og</strong><br />
opnår en bedre overlevelse end unger fra sene<br />
kuld (Daan et al. 1988).<br />
Tidlig æglægning er således ofte afgørende for<br />
en fuglearts ynglesucces, men adskillige faktorer<br />
kan påvirke det enkelte individs æglægningstidspunkt.<br />
Hunner i god kondition lægger<br />
ofte tidligere <strong>og</strong> flere æg end hunner i dårlig<br />
kondition (Korpimäki 1990, Pietiäinen & Kolunen<br />
1993). Hos rovfugle hvor hannen fodrer<br />
hunnen for at bringe hende i stand til at lægge<br />
æg, har hannens jagtevner en afgørende indflydelse<br />
på æglægningstidspunktet (Newton 1979).<br />
Derudover er æglægningstidspunktet <strong>og</strong>så ofte<br />
aldersafhængigt da ældre <strong>og</strong> mere erfarne hunner<br />
ofte lægger æg tidligere end yngre hunner<br />
(Perrins 1970, Newton & Marquiss 1984). Abiotiske<br />
miljøforhold kan <strong>og</strong>så have en direkte effekt<br />
på æglægningstidspunktet idet daglængde<br />
<strong>og</strong> vejrforhold er afgørende for det nøjagtige<br />
æglægningstidspunkt (Marshall 1959, Kostrzewa<br />
& Kostrzewa 1990). Sidst, men ikke mindst,<br />
afhænger tidspunktet for den enkelte huns æglægning<br />
<strong>og</strong>så af arvelige forhold (van Noordwijk<br />
et al. 1981, Price et al. 1988). I det følgende undersøges<br />
dels variationen i æglægningstidspunktet<br />
hos duehøg, dels denne variations konsekvenser<br />
for artens ynglesucces.<br />
4.2 Materiale <strong>og</strong> metoder<br />
4.2.1 Bestemmelse af<br />
æglægningstidspunkt<br />
For at minimere forstyrrelsen tidligt i ynglesæsonen<br />
blev duehøgerederne, som tidligere nævnt,<br />
ikke besøgt i æglægningsperioden. Æglægningstidspunktet<br />
blev derfor estimeret ud fra<br />
den eksisterende viden om duehøgens ynglecyklus.<br />
Den gennemsnitlige periode fra første<br />
æg er lagt til det klækker er 41 dage hos duehøgen<br />
(Holstein 1942). Ved ringmærkning af<br />
ungerne (se kapitel 5) blev deres vingelængde<br />
målt, <strong>og</strong> ud fra dette mål kunne alder <strong>og</strong> klækningstidspunkt<br />
for den ældste unge bestemmes,<br />
da vingelængde <strong>og</strong> alder er direkte korrelerede<br />
hos duehøgeunger (Holstein 1942, Looft & Busche<br />
1981). Klækningstidspunkt for den ældste<br />
unge, <strong>og</strong> dermed <strong>og</strong>så æglægningstidspunkt for<br />
første æg blev estimeret for 705 yngleforsøg.<br />
4.2.2 Statistiske analyser<br />
Generelle lineære modeller (GLM) blev brugt til<br />
at analysere for effekt af hunalder <strong>og</strong> vejrforhold<br />
på æglægningstidspunkt, <strong>og</strong> for effekt af æglægningstidspunkt,<br />
hunalder <strong>og</strong> vejrforhold på ungeproduktion.<br />
Da æglægningstidspunkt blev estimeret<br />
ud fra alder af den ældste unge ved<br />
ringmærkning, var æglægningstidspunktet oftest<br />
ukendt i reder hvor ungeproduktionen sl<strong>og</strong><br />
fejl inden ringmærkningen. Antal unger pr. succesfuld<br />
rede blev derfor brugt i GLM-analysen<br />
af effekter på ungeproduktionen. I alle analyser<br />
blev æglægningstidspunktet defineret ved dage<br />
fra den 1. januar (dag 1 = 1. januar).<br />
De kritiske perioder hvor vejrforholdene kunne<br />
tænkes direkte at påvirke æglægningstidspunkt<br />
<strong>og</strong> ungeproduktion mest, var henholdsvis tidligt<br />
i æglægningsperioden (februar-marts) <strong>og</strong><br />
lige efter klækningen (maj) mens ungerne var<br />
små. I disse perioder kunne koldt <strong>og</strong>/eller regnfuldt<br />
vejr tænkes at påvirke æg/unger i særlig<br />
23
Change language