Danske duehøges populations- økologi og forvaltning

kant forskel på den gennemsnitlige ungeproduktion
i disse to grupper når der blev kontrolleret
for effekt af hunalder (GLM: χ 2 = 2,18, df =
1, P = 0,19).
Duehøgehunnerne kunne starte med at yngle allerede
som 1-årige, og aldersfordelingen af førstegangsynglende
hunner med kendt ungeproduktion
var 150 1-årige, 115 2-årige, og 65 3årige.
Den gennemsnitlige (± s.e.) ungeproduktion
for de tre aldersgrupper af førstegangsynglende
hunner var henholdsvis 1,02 ± 0,10, 1,74 ±
0,11 og 2,08 ± 0,14, og denne forskel var signifikant
(Kruskal-Wallis test: H = 40,69, df = 2, P <
0,0001). Således producerede 1-årige hunner signifikant
færre unger i deres første yngleforsøg
end 2- og 3-årige (Dunns test; forskel i rank sum
henholdsvis -53.92 og -79.96, resulterende i P <
0.001 for begge sammenligninger), mens der
ikke var forskel i ungeproduktionen hos 2- og
3-årige førstegangsynglende hunner (forskel i
rank sum -23.03, P > 0.05).
3.3.2 Livstidsreproduktion
Af de 220 hunner der kunne følges gennem hele
deres reproduktive liv, blev den ældste 15 år (Fig.
6). Den gennemsnitlige (± s.e.) livstidsreproduktion
var 5,69 ± 0,45 unger pr. hun, men der var
betydelig individuel variation blandt hunnerne
i antallet af producerede unger. Af de hunner
der forsøgte at yngle, fik 23,2% aldrig unger på
vingerne, mens livstidsreproduktionen varierede
fra 1 til 29 unger for de hunner der produce-
20
Antal hunner
70
60
50
40
30
20
10
0
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16
Hunalder (år)
Figur 6. Aldersfordeling af 220 hunduehøge som kunne
følges gennem hele deres reproduktive liv i årene 1979-
2000.
Antal hunner
60
50
40
30
20
10
0
0 5 10 15 20 25 30
rede unger (Fig. 7). Hunner der i deres livstid
producerede 10 eller flere unger, udgjorde 22,7%
af hunnerne, mens kun 4,5% af hunnerne producerede
20 eller flere unger. Det var således
relativt få hunner som producerede hovedparten
af alle ungerne i undersøgelsesområdet;
15,5% af hunnerne producerede 50% af ungerne,
og 30,5% producerede 75% af ungerne.
Livstidsreproduktion var signifikant korreleret
med hunalder (Spearman rank korrelation: r s =
0,79, n = 220, P < 0,0001), og livslængde kunne
således forklare 62% af variationen i livstidsreproduktion
(Fig. 8). Ud af de 51 hunner som
aldrig fik unger på vingerne, overlevede 49%
kun én ynglesæson, men der var hunner helt op
til en alder af syv år der aldrig producerede unger
(se Fig. 8).
3.4 Diskussion
Livstidsreproduktion (antal unger)
Figur 7. Livstidsreproduktion udtrykt som antal flyvefærdige
unger produceret gennem 220 hunduehøges
reproduktive liv i årene 1979-2000.
3.4.1 Aldersafhængig reproduktion
Duehøgs reproduktionsevne afhang af både
han- og hunalder da den gennemsnitlige ungeproduktion
steg med ynglefuglenes alder (se
Fig. 4 & 5). For hannernes vedkommende kunne
der kun skelnes mellem tre aldersklasser, og forskellen
mellem aldersklasserne i ungeproduktion
var primært forårsaget af en signifikant lavere
andel af succesfulde yngleforsøg hos 1-