Praksisplan for kiropraktik i Region Sjælland

Praksisplan for kiropraktik
i Region Sjælland
2008

Praksisplan for kiropraktik
i Region Sjælland
2008

Praksisplan for kiropraktik i Region Sjælland
Udarbejdet af sekretariat i Primær Sundhed i samarbejde med
arbejdsgruppe.
Emneord: Praksisplan, praksisplanlægning, kiropraktor, kiropraktik,
kiropraktoruddannelse.
Version: 1,0
Udgivet af: Region Sjælland, december 2008
Omslag: Christina Lundgreen
Tryk: Region Sjælland
ISBN: 87-92026-23-0
For yderligere oplysninger rettes henvendelse til:
Region Sjælland
Primær Sundhed
Alleén 15
4180 Sorø
Telefon: 5787 5603
E-post: primaersundhed@regionsjaelland.dk
Hjemmeside: www.regionsjaelland.dk
Rapporten kan downloades her www.regionsjaelland.dk/praksisplaner

Forord
Praksisplaner er en nyskabelse i Region Sjælland.
Planerne er lavet i samarbejde med lokale aktører på
sundhedsområdet og angiver både rammer og retning
for udviklingsprocessen i de enkelte områder de kommende
år.
Samfundet er i konstant udvikling. Derfor må sundhedsvæsenet,
lige som alle andre offentlige tilbud,
udvikle sig for at matche nye vilkår og forventninger.
Praksisplanerne beskriver nogle af de udviklingstendenser,
som primærsektoren står overfor. Det drejer
sig blandt andet om manglen på personale, om sammenhængende
patientforløb, nye opgaver og teknologi
samt ændrede organisationsformer.
Praksisplanerne kommer med anbefalinger til,
hvordan de udfordringer kan håndteres i Region
Sjælland. Ideerne skal indgå i de videre drøftelser i
samarbejdsudvalgene, så anbefalingerne kan følges
op af handling.
Almen praksis er borgernes primære indgang til
sundhedsvæsenet og har derfor bred berøringsfl ade
med befolkningen. Et af praksisplanens hovedtemaer
er den generelle lægemangel, og planen indeholder
derfor en række ideer til at mindske problemet. Ideer
til at fastholde ældre læger og ideer til rekruttering af
nye. Samtidig sætter planen nye organisationsformer
Kristian Ebbensgaard, Regionsrådsformand
og det sammenhængende patientforløb i fokus. Her er
samarbejdet mellem almen praksis, sygehuse og den
kommunale sundhedssektor afgørende for et bedre
sammenhængende patientforløb.
De samme udfordringer med rekruttering og fastholdelse
af læger går igen inden for speciallægepraksis,
og Region Sjælland har derfor, i samarbejde med
repræsentanterne for Foreningen af Praktiserende
Speciallæger, udarbejdet et idékatalog med forslag
til, hvordan praksisopgaven fortsat gøres attraktiv for
speciallægerne.
Kiropraktorer er hovedsageligt beskæftiget i private
klinikker i primærsektoren. Tidens krav inden for kiropraktikken
handler om kiropraktorernes kompetencer
i forhold til de øvrige tilbud i sundhedssektoren.
Praksisplanen indeholder derfor en række forslag til
indsatsområder, som peger i retning af fortsat at sikre
udnyttelse af kiropraktorernes kompetencer inden for
både det primære og sekundære sundhedsvæsen.
Praksisplanerne var til høring blandt samarbejdspartnerne
inden vedtagelsen i Regionsrådet den 6.
november 2008, og jeg vil gerne benytte lejligheden
til at takke for de mange konstruktive bidrag. Efter
min opfattelse udgør regionens praksisplaner et godt
grundlag for en fortsat udvikling af praksissektoren.
5

Indholdsfortegnelse
1. Resumé 8
2. Kiropraktorområdet generelt 9
2.1 Lovgrundlag og autorisation
2.2 Indhold i kiropraktisk behandling
2.3 Nøgleoplysninger og tal
2.4 Patienternes retsstilling
2.5 Forskning
3. Status og aktivitet 11
3.1 Region Sjælland i tal og fakta
3.2 Kapacitet og geografi sk fordeling
3.3 Aktiviteter og udgifter
4. Udfordringer 17
4.1 Udviklingstendenser
4.2 Kvalitetssikring
4.3 Fokusområder
5. Forslag og indstillinger 20
5.1 Kiropraktorernes forslag om fremtidig kapacitet
5.2 Kiropraktorernes forslag til ansættelse af kiropraktorkonsulent
5.3 Administrationens konklusioner og indstillinger
7

8
1. Resumé
Kiropraktoruddannelsen er en femårig kandidatuddannelse
ved Syddansk Universitet, Odense. I uddannelsesforløbet
inddrages Ringe Rygambulatorium
og turnusophold i privat kiropraktorpraksis og på
sygehuse.
Kiropraktorer er den faggruppe, der behandler
fl est rygpatienter. De har selvstændig diagnoseret, og
der kræves ikke lægehenvisning som betingelse for
behandlingen eller tilskud fra det offentlige. Egenbetalingen
for patienterne er cirka 82 %, og Region
Sjællands udgift til kiropraktik knap 15 mio. kr..
Der er i alt 73 kiropraktorer, fordelt på 32 ydernumre
og 32 klinikker, i Region Sjælland. De behandlede
i 2006 cirka 62.000 patienter. Bortset fra
to, er der kiropraktorklinikker i alle kommuner, men
forbruget af kiropraktiske ydelser er meget uens.
Lolland Kommune har det højeste forbrug med 576
kiropraktiske ydelser pr. 1.000 borgere, og Næstved
571. Det laveste forbrug har Odsherred Kommune
med 172 kiropraktiske ydelser pr. 1000 borgere.
Brugerperspektivet må forventes at blive mere
fremtrædende i de kommende år. Der vil blive stillet
krav om, at brugernes ønsker og vurderinger inddrages
mere direkte i arbejdet med at udvikle kvaliteten.
Der er stor forskel på de ydelser, kiropraktorpatienter
efterspørger. Nogle patienter kommer med en
konkret lidelse, andre har et varigt behov for eksempel
på grund af en kronisk lidelse. I den ene ende vil
forbrugspatienten bare have sin ydelse, mens kronikeren
i den anden ende har et større behov.
Kiropraktorer er hovedsagelig beskæftiget i private
klinikker i primærsektoren og i mindre grad i sygehusvæsenet
og i kommunale rygcentre. Men i en tid
med stigende mangel på personale inden for sund-
hedssektoren er der en erkendelse af, at kiropraktorer
også kan gøre nytte inden for det reumatologiske
område på sygehusene og i kommunerne.
I de sidste 15 år har der ikke været tildelt nye ydernumre
i det område, som i dag er Region Sjælland.
Til gengæld er der oprettet tre klinikker uden overenskomst
med sygesikringen, men med en aftale med
Falck Health Care, der er den største private aktør
på området. De er ikke omfattet af den offentlige
patientforsikring, og regionen har ingen indfl ydelse
på placering og indretning af klinikkerne.
Den manglende tildeling af nye ydernumre har
medført, at Region Sjællands kiropraktorer har ændret
sig fra hovedsagelig at være klinikejere til, at en
stor del af dem nu er ansatte kiropraktorer. Det kan
betyde begrænsninger i et økonomisk forpligtende
samarbejde i tværfaglige enheder, og at de ansatte
kiropraktorer, som ønsker at blive klinikejere, forlader
regionen eller åbner en klinik uden for sygesikringens
område.

2. Kiropraktorområdet generelt
Manuel behandling har været kendt i årtusinder.
Kiropraktik i sit moderne udgangspunkt er grundlagt
af D.D. Palmer, som i 1897 etablerede den første
kiropraktorlæreanstalt i Davenport, Iowa, USA. Den
første danske kiropraktor åbnede klinik i 1920.
I 1963 nedsatte regeringen et udvalg, som skulle
behandle mulighederne for autorisation af kiropraktorer,
så sygekasserne kunne yde behandlingstilskud
til deres medlemmer. Der kunne på det tidspunkt
ikke skabes enighed om en udvalgsindstilling, men
et fl ertal foreslog, at der skulle være lægehenvisning
som grundlag for tilskud til kiropraktisk behandling.
I 1973 blev et lovforslag fremsat om sygesikringstilskud
til kiropraktisk behandling uden krav om
lægehenvisning, men med underretningspligt til egen
læge. Først da dette krav blev opgivet i 1978, blev der
indgået sygesikringsoverenskomst om kiropraktisk
behandling.
I 1988 blev kiropraktorer omfattet af Patientklagenævnet
og i 1991 autoriserede via kiropraktorloven.
I 1994 blev der truffet politisk beslutning om etablering
af en dansk kiropraktoruddannelse ved Odense
Universitet nu Syddansk Universitet.
2.1 Lovgrundlag og autorisation
Kiropraktorvirksomhed er defi neret i lov nr. 111. af
14. december 2005, kapitel 12 §52 og §53. (Lov om
autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig
virksomhed)
Autorisation som kiropraktor meddeles den, der
har bestået en dansk eller udenlandsk eksamen, der
kan sidestilles hermed. Retten til at betegne sig kiropraktor
og retten til at udøve kiropraktorvirksomhed
har kun den, der har autorisation som kiropraktor.
Kiropraktorvirksomhed omfatter diagnostik, forebyggelse
og kiropraktisk behandling af biomekaniske
funktionsforstyrrelser i rygsøjle, bækken og ekstremiteter.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte
regler om udøvelse af kiropraktorvirksomhed og
afgrænsning heraf.
Sundhedsstyrelsen meddeler tilladelse til selvstændigt
virke for den kiropraktor, der i Danmark har
gennemgået en supplerende praktisk uddannelse på
et år. En kiropraktor, som ikke har opnået tilladelsen,
kan virke i en underordnet stilling på sygehus eller
klinik. Begge steder under en kiropraktor med tilladelse
til selvstændigt virke.
Kiropraktoruddannelsen foregår i Danmark ved
Syddansk Universitet, Odense. Senere i udannelsesforløbet
inddrages Ringe Rygambulatorium samt turnusophold
i privat kiropraktorpraksis og på sygehuse.
Uddannelsen er etableret efter beslutning af
Nordisk Ministerråd som en fælles nordisk uddannelse.
Fra 2008 uddannes der 65 kiropraktorer årligt,
hvoraf halvdelen er danskere.
Den består af en femårig kandidatuddannelse i
klinisk biomekanik, efterfulgt af et års turnusuddannelse.
Kiropraktorer opnår gennem uddannelsen blandt
kompetencer i at optage, læse og diagnosticere røntgenbilleder
samt CT- og MR-optagelser. Alle praktiserende
kiropraktorer har umiddelbar adgang til
røntgen i egen klinik.
Autorisationen indebærer en titelbeskyttelse. Ingen
ikke-uddannede kiropraktorer må kalde sig kiropraktor.
2.2 Indhold i kiropraktisk
behandling
En kiropraktor beskæftiger sig med undersøgelse,
diagnose, forebyggelse og behandling af biomekaniske
funktionsforstyrrelser og heraf afl edte smertetilstande
i rygsøjle, bækken og ekstremiteter.
Undersøgelsen omfatter sygehistorie og en gennemgang
af bevægeapparatet. Ofte suppleret med
almene undersøgelser som for eksempel blodtryksmåling
eller lignende. Røntgenundersøgelse kan
også være nødvendig, og det har alle kiropraktorer
faciliteter til at tilbyde.
9

10
En del kiropraktorer benytter sig af ultralydsundersøgelse.
En undersøgelsesform, som særligt anvendes i
forbindelse med diagnostik af smertetilstande i arme
og ben.
Behandling hos en kiropraktor består således af
fl ere elementer:
• Information og rådgivning: Efter den diagnostiske
proces informeres patienten grundigt om problemets
art, og hvad der kan gøres for at undgå tilbagefald.
• Manuel behandling af kroppens led er en af hjørnestenene
i kiropraktorens behandlingstilbud, der
består af en bred vifte af metoder, hvor kiropraktoren
bruger sine hænder til at løsne/udspænde
de stramme eller »låste« led i ryg, arme eller ben.
Et særkende for kiropraktorerne er manipulationsbehandling,
som er en metode, der specifi kt og
nænsomt retter på funktionen i et led ofte med en
karakteristisk hørlig lyd (knæk).
• Bløddelsbehandling anvendes over for muskler,
sener og ledbånd.
• Øvelser/genoptræning er patientens egen indsats
for at genoptræne eller styrke den tabte funktion af
det skadede område. Dette vil, afhængigt af problemet,
omfatte både stabilitets-, styrke-, smidighedsog/eller
koordinationstræning. Træningen foregår
enten som hjemmetræning eller i klinikkens
træningsfaciliteter.
2.3 Nøgleoplysninger og tal
• Kiropraktorer har selvstændig diagnoseret, og der
kræves ikke lægehenvisning som betingelse for behandlingen
eller som betingelse for tilskud fra det
offentlige.
• Kiropraktorer praktiserer i privatklinikker og på
hospitaler, primært i rygcentre. I hele landet er der
cirka 500 praktiserende kiropraktorer på cirka 230
kiropraktorklinikker og cirka 15 ansatte i sygehusvæsenet.
• Kiropraktorer er den faggruppe, der behandler fl est
rygpatienter i det danske sundhedssystem.
Cirka 350.000 personer i Danmark henvender sig
årligt til en kiropraktor. Der bliver ydet omkring
2 mio. behandlinger i kiropraktorklinikkerne (se
tabel 7)
• Den offentlige sygesikring yder tilskud til kiropraktorbehandlinger.
Der er ingen begrænsning i det
antal kiropraktorbehandlinger, der gives tilskud til.
Det gennemsnitlige antal behandlinger pr. patient
pr. år er godt seks behandlinger.
• Kiropraktik er et af de behandlingstilbud, der har
størst egenbetaling for patienterne, og den er cirka
82%.
• I 2007 udbetalte det offentlige i alt cirka 96 mio. kr.
i tilskud til kiropraktorbehandlinger.
2.4 Patienternes retsstilling
Patienter har siden Patientklagenævnets oprettelse i
1988 kunnet klage over behandlingen hos kiropraktorer,
og siden 2004 har patienterne kunnet søge
erstatning hos Patientforsikringen. Alle autoriserede
kiropraktorer er dækket af Patientforsikringen,
uanset om de har et ydernummer eller ej. Patientforsikringen
hører under Danske Regioner. Undtaget
er behandling foretaget i virksomhedsordninger
eksempelvis klinikker placeret på virksomheder eller
lignende steder.
2.5 Forskning
På Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik
(NIKKB) udføres sundhedsvidenskabelig
forskning inden for kiropraktik og klinisk biomekanik
på højt internationalt niveau og i tæt samarbejde med
Syddansk Universitet og Ringe Rygcenter.
Dansk kiropraktisk forskning er blandt den førende
i verden. Der er 12 kiropraktorer, som er uddannet
ph.d., og fem kiropraktorer, der er ved at blive
det. Tre kiropraktorer er professorer ved Syddansk
Univer sitet.

3. Status og aktivitet
3.1 Region Sjælland i tal og fakta
En række faktorer af demografi sk karakter har betydning
for efterspørgslen efter ydelser fra sundhedsvæsenet.
Det drejer sig for eksempel om befolkningens
aldersmæssige sammensætning og befolkningens
uddannelses- og indkomstniveau. Og når praksissektorens
tilbud skal tilrettelægges, er det også vigtigt
at kende regionens geografi og infrastruktur. Derfor
resumeres nedenfor en række fakta om regionen.
Region Sjælland dækker et areal på 7.273 km² incl.
3 større øer med en samlet befolkning på 816.118
indbyggere (pr. 1. januar 2007).
Region Sjælland er dannet af de tre tidligere amter,
Roskilde, Storstrøm og Vestsjælland, og består i den
nye struktur af i alt 17 kommuner, mens de tre tidligere
amter omfattede ialt 58 kommuner. Der er stor
forskel på kommunernes størrelse. Solrød og Stevns
kommuner er de mindste med omkring 21.000 indbyggere,
mens Roskilde og Næstved ligger i toppen
med omkring 81.000 indbyggere (tal pr. 1. januar
2007 afrundet).
Tabel 3.1.1 Befolkning i Region Sjælland, fordelt efter
kommuner 1. januar 2007
90.000
80.000
70.000
60.000
50.000
40.000
30.000
20.000
10.000
0
Greve
Køge
Roskilde
Solrød
Odsherred
Holbæk
Faxe
Kalundborg
Ringsted
Slagelse
Stevns
Sorø
Lejre
Lolland
Næstved
Guldborgsund
Vordingborg
Danmarks Statistik’s befolkningsfremskrivning til
2028 angiver en stigning på cirka 56.000 indbyggere
i Region Sjælland. Det svarer til en stigning på 6,9%
og skal sammenholdes med den forventede stigning i
befolkningstallet på landsplan på 4,7% over en 20 års
periode.
Region Sjælland har en demografi sk skæv forsørgerbyrde,
da en større del af borgerne er ældre. Forsørgerbyrden
er et simpelt mål for andelen af indbyggere
i arbejdsstyrken, 20-59 års alderen, i forhold til
den samlede andel af børn og unge i alderen 0-19 år
samt ældre over 60 år.
Mens hele landet har en samlet demografi sk forsørgerbyrde
på 87,0%, udgør regionens forsørgerbyrde
94,4% (opgjort pr. 1. januar 2007). For de enkelte
kommuner i regionen er der en del forskelle. Ringsted
ligger lavest med 87,1%, og Odsherred højest
med 105,5%.
Der er således en overvægt af ældre borgere i regionen
i forhold til landet som helhed, og i befolkningsfremskrivningen
til år 2028 forventes denne andel at
stige markant.
Mens den samlede forsørgerbyrde for hele landet
stiger fra 87,0% i år 2007 til 109,2% i år 2028, forventes
den tilsvarende forsørgerbyrde for Regionen at
stige fra 94,4% i år 2007 til 124,9% i år 2028.
Tabel 3.1.2 Befolkning i Region Sjælland, fordelt efter
alder pr. 1. januar 2007 og i 2028
140.000 2007 Fremskriv 2028
120.000
100.000
80.000
60.000
40.000
20.000
0
0-9 år
10-19 år
20-29 år
30-39 år
40-49 år
50-59 år
60-69 år
70-79 år
over 80 år
11

12
Geografi sk kan man beskrive Region Sjælland som en
vidstrakt region med mange bycentre af middelstørrelse,
men uden et naturligt midtpunkt – det vil sige
uden en egentlig metropol. Derimod er regionen for
størstedelens vedkommende beliggende på samme
ø som hovedstaden, og regionen præges af pendling
hertil. Pendlingen kommer navnlig fra de byer, som
ligger tæt ved de store transitveje, mens udkantsområderne
oplever affolkning. Det har betydning
for rekruttering af sundhedspersonale til både den
primære og sekundære sundhedssektor.
3.2 Kapacitet og geografi sk
fordeling
Ved kapacitet forstås i det følgende antal kiropraktorer
med ydernummer og antal ansatte assistenter
fordelt på klinikker.
Pr. 17. januar 2008 var der i alt 73 kiropraktorer,
fordelt på 45 ydernumre og på 32 klinikker, som det
fremgår af tabel 3.2.1
Regionens 73 kiropraktorer fordeler sig omtrent
ligeligt på mænd og kvinder. Aldersmæssigt ligger
gennemsnittet på cirka 50 år.
I to kommuner – Lejre og Stevns – fi ndes ingen
kiropraktorer med ydernummer, mens der sammenlagt
er tre kiropraktorklinikker uden ydernummer i
Holbæk, Slagelse og Greve.
Tabel 3.2.1 Kiropraktorer i Region Sjælland, fordelt på kommuner og status 1. januar 2008
Kommune
Antal
klinikker
I = Indehaver
med
ydernr.
I/U = Indehaver
uden
ydernr.
U = Uden
ydernr.
T = Turnus
A =
Assistenter
Antal kiropraktorer
i alt
Omregnet
fuldtid
Faxe Kommune 2 3 1 4 2,5
Greve Kommune 2 1 1 2 1,9
Guldborgsund Kommune 2 2 2 4 3,4
Holbæk Kommune 4 3 1 1 1 1 7 6,1
Kalundborg Kommune 1 2 1 3 3,0
Køge Kommune 2 5 2 7 5,3
Lolland Kommune 2 2 4 6 5,2
Næstved Kommune 4 8 2 10 5,7
Odsherred Kommune 1 1 1 0,3
Ringsted Kommune 1 4 2 1 7 4,9
Roskilde Kommune 3 7 1 8 6,4
Slagelse Kommune 4 3 1 4 8 7,1
Solrød Kommune 1 1 1 0,9
Sorø Kommune 1 1 2 3 2,6
Vordingborg Kommune 2 2 2 1,8
Hovedtotal 32 45 3 3 21 73 57,2

3.3 Aktiviteter og udgifter
Tabel 3.3.1 viser produktionen - den aktivitet som
regionens kiropraktorer har foretaget, målt enten på
antal personer, der har været til kiropraktisk behandling,
eller antal ydelser, som kiropraktorerne har fået
betaling for gennem sygesikringens betaling.
Tabel 3.3.1 Antal patienter, behandlet af kiropraktorer i
de tidligere amter Roskilde, Vestsjælland og Storstrøm.
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
0
Boede i amtet
Roskilde Vestsjælland Storstrøm
Boede uden for amtet
Tabellen viser, at i 2006 behandlede regionens kiropraktorer
i alt 62.437 patienter, som fordelte sig på
de tidligere amter som angivet i tabellen. Storstrøms
og Vestsjællands amter behandlede fl est patienter
og langt den største del var regionens egne borgere.
Roskilde Amt behandlede ikke blot det færreste antal
patienter af de tre amter, men af dem, de behandlede,
kom 10% fra andre amter.
Tabel 3.3.2: 3 års udvikling i aktiviteten for amternes
kiropraktorer, målt på antal ydelser
400.000
350.000
300.000
250.000
200.000
150.000
100.000
50.000
0
2006
2005
2004
Roskilde Vestsjælland Storstrøm
Som det ses, har kiropraktorernes aktivitet, målt på
antallet af ydelser, været stigende fra 2004 til 2006,
omend stigningstakten har været aftagende.
Efterspørgslen efter kiropraktisk behandling er opgjort
som regionens borgeres forbrug af kiropraktisk
behandling. Det kan måles som antal personer, der
har søgt og modtaget kiropraktisk behandling, men
det kan også opgøres som den udgift, regionen har
haft til sygesikring vedrørende kiropraktisk behandling.
Forklaringen på den relativt store stigning i antal
ydelser fra 2004 til 2005 i de tre amter kan være, at
begrænsningen på fem tilskudsberettigede behandlinger
blev ophævet i begyndelsen af 2004. Herefter
blev der tilskud til et ubegrænset antal behandlinger.
13

14
Tabel 3.3.3 Borgernes forbrug af kiropraktisk behandling
i 2006, fordelt efter hjemkommune
9.000
8.000
7.000
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
Faxe
Greve
Egen egen region region anden Anden region
Guldborgsund
Holbæk
Kalundborg
Køge
Lejre
Lolland
Næstved
Odsherred
Ringsted
Roskilde
Slagelse
Solrød
Sorø
Stevns
Vordingborg
Rest
Tabellen viser et noget uensartet mønster i efterspørgslen
efter kiropraktisk behandling kommunerne
imellem, men det skal ses i sammenhæng med
befolkningstallet i de pågældende kommuner. Mens
der således er fl ere borgere i Næstved end i Odsherred,
der går til kiropraktor, er Næstved samtidig en af
regionens største kommuner, målt på indbyggerantal.
Tabellen viser også tydeligt, at borgerne fra de
kommuner, som grænser op til Københavns-området
– Lejre, Køge, Solrød, Greve, Roskilde – har en tendens
til i højere grad end de øvrige kommuner at søge
uden for regionen for at blive behandlet.
Tabel 3.3.4 Bruttohonorar 2004 - 2006 fordelt på
kommuner
2.500.000
2.000.000
1.500.000
1.000.000
500.000
0
Faxe
Greve
2004
2005
2006
Guldborgsund
Holbæk
Kalundborg
Køge
Lejre
Lolland
Næstved
Odsherred
Ringsted
Roskilde
Slagelse
Solrød
Sorø
Stevns
Vordingborg
Rest
Tabellen viser, at udgifterne er nogenlunde ensartet
fordelt over årene, dog med variation
kommunerne imellem.

Tabel 3.3.5 Borgernes totale forbrug af ydelser i Region Sjælland, fordelt på kommuner
Sikredes kommune
Ydelser forbrugt 2006 Befolkning pr. 1. jan. 2006 Ydelser pr. 1.000 indbyggere
Faxe 13.679 34.661 395
Greve 15.121 47.968 315
Guldborgsund 29.107 63.451 459
Holbæk 18.774 67.621 278
Kalundborg 21.442 48.944 438
Køge 18.776 55.718 337
Lejre 9.767 26.132 374
Lolland 28.183 48.967 576
Næstved 45.278 79.284 571
Odsherred 5.654 32.890 172
Ringsted 7.550 31.094 243
Roskilde 30.295 80.455 377
Slagelse 28.516 76.519 373
Solrød 8.451 20.877 405
Sorø 10.485 28.686 366
Stevns 8.778 21.834 402
Vordingborg 12.974 46.410 280
Rest 368
Hovedtotal 313.198 811.511 386
Som det fremgår, er der relativt store forskelle
kommunerne imellem i borgernes forbrug af antal
kiropraktiske ydelser. Odsherred Kommune har
det laveste forbrug med 172 kiropraktiske ydelser
pr. 1.000 borger. Det højeste forbrug er i Lolland
Kommune med 576 kiropraktiske ydelser pr. 1.000
borger, tæt fulgt af Næstved med 571 kiropraktiske
ydelser pr. 1.000 borger.
15

16
Tabel 3.3.6 viser ydelser og økonomi i Region Sjælland i forhold til de fi re andre regioner i Danmark for 2007
Kiropraktorer 2007
Sammenligning af
produk tionsomfanget
i de 5 regioner
Region Hovedstaden
53 - Kiropraktik
64 - Kiropraktik (særlige tilskud)
Region Midtjylland
53 - Kiropraktik
64 - Kiropraktik (særlige tilskud)
Region Nordjylland
53 - Kiropraktik
64 - Kiropraktik (særlige tilskud)
Region Sjælland
53 - Kiropraktik
64 - Kiropraktik (særlige tilskud)
Region Syddanmark
53 - Kiropraktik
64 - Kiropraktik (særlige tilskud)
Antal
Ydelser
Antal sikrede
Tabellen viser, at Region Hovedstaden ligger højest i
sygesikringsudgifter til kiropraktik af de fem regioner.
Region Sjælland ligger som nummer tre med en
udgift på i alt 14.656.545 mio. kr.
I forhold til indbyggertal ligger de fem regioner
meget ens i både udgiftsniveau og i gennemsnit i
antal ydelser pr. borger. Region Sjælland bruger 383
ydelser pr. 1.000 borgere, mens tallet på landsplan er
på 364.
Sygesikringens-
udgifter til
kiropraktik
Gns. antal ydelser
pr.1000 borger
Gns. sygesikringsudgift
pr.1000
borger
623.825
1.599.766 kr 28.947.825
390
kr 18.095
590.291
kr 26.955.267
369
kr 16.850
33.534
kr 1.992.558
21
kr 1.246
442.253
1.223.911 kr 20.657.073
361
kr 16.878
416.939
kr 19.219.536
341
kr 15.703
25.314
kr 1.437.537
21
kr 1.175
180.422
574.458 kr 8.248.291
314
kr 14.358
176.446
kr 8.026.929
307
kr 13.973
3.976
kr 221.362
7
kr 385
308.458
805.440 kr 14.656.545
383
kr 18.197
286.301
kr 13.297.604
355
kr 16.510
22.157
kr 1.358.941
28
kr 1.687
525.376
1.184.911 kr 24.218.322
443
kr 20.439
489.663
kr 22.118.283
413
kr 18.667
35.713
kr 2.100.039
30
kr 1.772
Total 2.080.334 5.712.726 kr 96.728.056 364 kr 16.932
Af tabellen kan det også udledes, at den gennemsnitlige
udgift for sygesikringen er kr. 16,93 pr. borger på
landsplan. I Region Sjælland er den gennemsnitlige
udgift kr. 18,20 pr. borger.

4. Udfordringer
4.1 Udviklingstendenser
Brugerperspektivet i sundhedssektoren må forventes
at blive mere fremtrædende i de kommende år.
Der vil blive stillet krav om, at brugernes ønsker og
vurderinger inddrages mere direkte i arbejdet med
at udvikle kvaliteten, og der vil være patienter, der
inddrages som aktive behandlere i en række behandlingsforløb.
Kiropraktorpatienterne har et varierende behov for
behandling svarende til befolkningens sammensætning,
og stiller derfor forskellige krav til servicen fra
sundhedsvæsenet. Borgere, der som udgangspunkt
er fuldstændig raske, repræsenterer et segment, som
man kunne kalde »forbrugerpatienten«, der bare
vil have sin ydelse til den tid og det sted, han/hun
ønsker. I den anden ende af skalaen er kronikeren,
som har behov, der overskygger forbrugerbehovet.
For eksempel behovet for kontinuitet – at de altid ser
den samme kiropraktor med stort personkendskab og
gensidig tillid.
Strukturreformen har ændret roller og ansvar for
den sundhedsmæssige indsats, hvor kommunerne
dels har fået et mere forpligtende ansvar for den
forebyggende indsats i forhold til borgerne, dels har
fået en økonomisk forpligtigelse. Det betyder, at kommunerne
i stigende grad har ønsker og krav om, at
sundhedspersoner i praksissektoren indgår som centrale
aktører i samarbejdet med det nye kommunale
sundhedsvæsen, og det må forventes at kræve større
gennemsigtighed i primærsektoren.
Kendetegnende for sundhedsområdet er generelt,
at sundhedspersonale i de kommende år vil udgøre
en stadig mindre ressource, ikke mindst i geografi ske
yderområder. Samtidig ses en tiltagende mangel i
socialt dårligt stillede områder, som kan bidrage til at
forstærke den sociale ulighed i sundhed.
Opgaveglidning ses inden for hele sundhedsområdet.
Det betyder, at fl ere og fl ere opgaver løses uden
for sygehusvæsnet, hvilket stiller nye krav til primær
sektoren. Hertil kommer manglen på læger/speciallæger,
som yderligere vil forskyde opgaver fra lægen
til andre sundhedspersoner. Den teknologiske udvik-
ling vil også gøre det muligt at lægge opgaver ud fra
sygehusene til primærsektoren.
4.2 Kvalitetssikring
Kvalitetssikring af ydelserne, leveret af regionens
kiropraktorer, foregår både på regionalt og nationalt
niveau.
Regionalt
• Løbende foredrags- og kursusvirksomhed i kiropraktorernes
regionsforening
• Periodisk klinisk audit både internt på klinikkerne
og mellem klinikkerne
Nationalt
• NIKKB – Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk
Biomekanik udbyder to gange årligt et kursuskatalog
med et bredt spekter af tilbud
• Dansk Kiropraktor Forening (DKF) følger nøje
afgørelser, truffet i Sundhedsvæsenets Patientklagenævn,
og har til kiropraktorerne udsendt afgørelser
af principiel karakter, samt afgørelser, der er
vejledende for god praksisførelse. DKF er påbegyndt
at opsamle erfaringer fra nævnet i grupper og
bearbejde dem i relevante sammenhænge.
• Teknisk kvalitetssikring af røntgen er lagt under
NIKKB, hvor der både er en kontrolfunktion og en
konsulentfunktion.
4.3 Fokusområder
Kiropraktorerne er en relativt isoleret behandlergruppe
i forhold til de øvrige behandlere i praksissektoren,
men tendensen er, at kiropraktorområdet
i stigende omfang vil blive integreret i både det
primære og sekundære sundhedsvæsen.
De nævnte fokusområder peger derfor også i retning
af at sikre udnyttelse af de kompetencer, som kiropraktorerne
besidder i forhold til behandlingsfeltet,
bedst muligt. Eksempelvis udveksling af undersøgelsesresultater
– primært røntgenbilleder.
17

18
• Udbredelse af CT/MR-henvisningsret til
hele regionen
Pt. har kiropraktorerne i det gamle Vestsjællands
Amt henvisningsret. Denne ret har kiropraktorerne
haft siden 2006 på en argumentation om væsentligt
(1-3 mdr.) hurtigere forløbstider for patienter med
stærke smerter og truet tilknytning til arbejdsmarkedet.
En evaluering har vist tilfredsstillende henvisningsprocedurer/indikationer
og ingen øget belastning
af røntgenafdelingerne som følge af ordningen.
Der ønskes en harmonisering til hele regionen.
• Smidig udveksling af diagnostisk materiale,
herunder røntgenbilleder/CT- og MR-optagelser
mellem sygehusene og praksissektoren
Elektronisk kommunikation er ved at være en mulighed
selv med de store datamængder, der er tale
om. Der bør arbejdes på formelle aftaler og praktisk
gennemførlighed.
• Vederlagsfri røntgen foretaget hos kiropraktor
efter henvisning fra speciallæge
I 2005 afvikledes et kvalitetsprojekt i Slagelse med
vederlagsfri røntgen, foretaget hos kiropraktor efter
henvisning fra ortopædkirurg. Projektet var en succes
på fl ere punkter:
• Patienterne fi k kortet deres udredningstid ned med
1-1½ måned.
• Udgiften til røntgen, foretaget hos kiropraktor, er
cirka 50 procent af udgiften til samme undersøgelse
på sygehus. Dertil kommer, at der ikke optages
kapacitet på regionens sygehuse.
• Røntgenoptagelserne blev kvalitetsvurderet af radiolog,
som fandt optagelserne af en sådan kvalitet,
at de kunne bruges i privat speciallægepraksis.
• For speciallægen betød ordningen en øget smidighed
i den diagnostiske proces.
• Der ønskes en harmonisering til hele regionen.
• Henvisning til DXA skanning på regionens
sygehuse
Af hensyn til patienternes sikkerhed er den information
om knoglestatus, som en DXA-scanning kan
give, yderst relevant information for kiropraktorer.
Kiropraktorer er den autoriserede faggruppe, som
ser fl est rygpatienter over 60 år, og som i forbindelse
med udredning foretager røntgenundersøgelser af
pågældende patient. Denne røntgenundersøgelse
henleder ofte kiropraktorens opmærksomhed på
osteoporose, hvorfor henvisning til sygehusets DXA
skanning vil være naturlig.
• Forsøgsordning med børn og unge under 16
år
Når børn og unge har problemer i bevægeapparatet,
kan det være relevant at komme til hurtig behandling
for at sikre:
• Normal motorisk og dermed ofte også akademisk
udvikling.
• Sociale vanskeligheder som følge af ovenstående.
• At funktionelle fejl ikke overgår til at blive strukturelle
fejl.
• Forsøgsordning med ultralydsscanning
Kiropraktorerne har i stigende grad anskaffet sig
ultralydsskannere. Formålet er, at ultralydsscannere
i kiropraktorpraksis giver et dynamisk indblik i det
væv, der giver smerter. Ultralydsskanneren adskiller
sig fra røntgen ved, at man her kan se ødemer,
hævelser, læderede sener og ledbånd. Dette kan gøres
ambulant og uden at påføre patienten røntgenstråler.
Røntgenundersøgelserne viser primært knogler og
ikke blødvævet omkring.
Ultralydsskanning bruges i vid udstrækning af speciallæger
i reumatologi og på alle regionens sygehuse.
• Ansættelse af kiropraktorer i sekundærsektoren
Kiropraktorer er hovedsagelig beskæftiget i private
klinikker i primærsektoren. I stigende grad, men
fortsat kun i et antal på en snes stykker, beskæftiges
kiropraktorer i kommunale rygcentre og rygcentre i
sygehusvæsenet for eksempel Give Sygehus og Ringe
Rygcenter.
Der er en stigende erkendelse af, at de forhåndenværende
faglige kompetencer skal udnyttes mere
effektivt, ikke mindst i en periode med mangel på

arbejdskraft i sundhedsvæsenet generelt og specifi kt
inden for visse specialeområder som reumatologi og
radiologi, der grænser op til og delvist overlapper
kiropraktorernes virksomhedsområde.
Gennemsnitsalderen for speciallæger i reumatologi
er 58 år, og man må derfor indse, at inden for
de næste syv år er størstedelen af reumatologerne
på syge husene pensionerede. Kiropraktorerne er, i
kraft af deres uddannelse, allerede i dag i stand til at
varetage en del af reumatologernes arbejdsfunktioner,
nemlig de kolde lidelser. Med en supplerende
specialeuddannelse, som beskrevet i Specialkiropraktoren
af kiropraktorer Søren O’Neal, vil kiropraktorerne
være i stand til at varetage dele af de reumatologiske
lidelser. Det er derfor oplagt, at der i løbet af
denne praksisplans periode bør overvejes ansættelse
af kiropraktorer, uddannet på Syddansk Universitet
i Odense samt på de reumatologiske afdelinger på
henholdsvis Slagelse/Holbæk sygehus og Køge Sygehus.
For yderligere oplysninger om specialeuddannelsen
se under »kiropraktoruddannelse« på www.
kiropraktor- foreningen.dk
Videreuddannelse og ansættelse af kiropraktorer
i sekundærsektoren vil endvidere fremme kiropraktorernes
fremtidige integration i sundhedsvæsenet
herunder i primærsektoren.
Sundhedsstyrelsen fi nder det positivt og hensigtsmæssigt,
at der indgås aftaler med ansættende myndigheder
om kompetenceudvikling af de sundhedsprofessionelle,
men styrelsen mener ikke, at der er
behov for formel godkendelse fra Sundhedsstyrelsens
side eller behov for, at Sundhedsstyrelsen selv udvikler
en konkret videreuddannelse for kiropraktorer.
Der er altså lagt op til et regionalt initiativ.
Der er formuleret en principiel beskrivelse af en
videreuddannelse, der svarer til speciallægernes, og
som på sigt kan være målsætningen. Der forventes
i løbet af meget kort tid at foreligge en detaljeret
beskrivelse af, hvorledes en sådan videreuddannelse
kan tilrettelægges.
I 2006 blev der på Fyn indgået en aftale mellem
Sygehus Fyn og Dansk Kiropraktor Forening om
etablering af en introduktionsstilling for kiropraktorer
på Sygehus Fyn.
En etablering af en lignende stilling og videreuddannelse
vil være interessant for sygehuse med reumatologiske
afdelinger i Region Sjælland fordi:
• Det kan reducere den akutte mangel på fagpersonale
på de reumatologiske afdelinger
• Vil give regionen en nøgleposition i uddannelsen af
sygehusansatte kiropraktorer
• Vil fastholde regionens mulighed for at opretholde
reumatologiske afdelinger.
19

20
5. Forslag og indstillinger
5.1 Kiropraktorernes forslag til
fremtidig kapacitet
Der har i de sidste 15 år ikke været tildelt nogen
nye ydernumre i det område, som i dag er Region
Sjælland. Som en konsekvens af dette er der etableret
tre klinikker uden overenskomst med sygesikringen.
For en patient på en klinik uden overenskomst
betyder det en øget behandlingsudgift, men det har
også den konsekvens, at patienten ikke kan få hjælp
til behandlingsudgifterne fra kommune eller forsikringsselskab.
Indenfor de sidste år er det blevet mere almindeligt
med sundhedsordninger som en del af ansættelserne,
både på det private arbejdsmarked og i det offentlige.
Falck Health Care (FHC) er den største aktør på dette
område og har udviklet et koncept med klinikker på
store virksomheder, hvor der tilbydes kiropraktiske
og fysioterapeutiske ydelser samt massage og zoneterapi.
Dertil kommer en række mindre klinikker på
apoteker, sygeplejeskoler og helsecentre. Endvidere
har FHC købt tid på eksisterende og nyetablerede
kiropraktorklinikker.
Vi ser nu, at nye klinikker etableres uden ydernummer,
men med aftale med FHC. På grund af den
manglende overenskomst har regionen ingen indfl ydelse
på placering og indretning af klinikkerne. For
eksempel, om de har handicapvenlig adgang. Om der
er røntgen på klinikken og lignende.
De borgere, som bliver behandlet af kiropraktorer
og fysioterapeuter, der udelukkende arbejder under
FHC konceptet, er ikke dækket af den offentlige
patientforsikring.
De borgere, som bliver behandlet af kiropraktorer
på traditionelle kiropraktorklinikker, både med ydernummer
og uden ydernummer, har en større retssikkerhed,
end dem, der bliver behandlet på de såkaldte
Health Care klinikker.
De eksisterende kiropraktorklinikker forventes at
vokse. Både med hensyn til antallet af kiropraktorer
på den enkelte klinik, og ved at fl ere faggrupper
kommer til. Der vil typisk blive ansat fysioterapeuter,
psykologer og diætister samt massører og akupunktører
på klinikkerne. En anden model er, at kiroprakto-
rer går sammen i sundhedscentre med læger og andet
autoriseret sundhedspersonle. Denne udvikling er til
gavn for borgerne, da de faglige kompetencer bedre
udnyttes.
På grund af den manglende tildeling af ydernumre og
at kiropraktorerne frit har kunnet ansætte assistenter,
er regionens kiropraktorer ændret fra hovedsagelig
at være klinikejere til, at en stor del af dem
nu er ansatte kiropraktorer. Dette kan blandt andet
medføre:
• At de ansatte kiropraktorer ikke vil indgå i et forpligtende
økonomisk samarbejde i større tværfaglige
enheder
• At de ansatte kiropraktorer, som ønsker at blive klinikejere,
enten forlader regionen eller åbner uden
for sygesikringen, eventuel aftale med FHC.
På grund af disse forhold vil der derfor være risiko for
mangel på kiropraktorer med offentlig overenskomst.
Desuden vil der være en tendens til, at de tyndt
befolkede områder vil få en stadig dårligere kiropraktordækning.
En frigivelse af ydernumrene til kiropraktorer vil
have den konsekvens, at der i større grad vil være
kiropraktorer, som nedsætter sig i tyndtbefolkede
områder. Regionen vil få indfl ydelse på placering og
indretning af klinikkerne, og patienternes retssikkerhed
vil styrkes.
5.2 Kiropraktorernes forslag
til ansættelse af kiropraktorkonsulent
Kiropraktorerne anbefaler at genbesætte den ledige
kiropraktorkonsulentstilling, idet kiropraktorkonsulenten
vil kunne medvirke til samarbejde og koordination
mellem kiropraktorer og det øvrige sundhedsvæsen
i en række patientforløb, der vedrører lidelser i
bevægeapparatet.
Det vil være kiropraktorkonsulentens opgave at
sikre kvalitetsarbejde samt at medvirke til den bedst

mulige anvendelse af ressourcerne i den samlede
sundhedssektor, herunder arbejde for at skabe sammenhæng
og koordination på tværs af sektorerne på
de kerneområder, der kendetegner praktik.
Kerneområderne for en praksiskonsulent vil være:
• At bidrage med faglig viden på kiropraktorområdet
til støtte for Regionsråd og administration
• Udarbejdelse og formidling af kliniske retningslinjer
på kiropraktorområdet og koordinering med
relevante dele af det øvrige sundhedsvæsen
• Samarbejde med andre faggrupper i praksissektoren
(primært praktiserende læger og praktiserende
fysioterapeuter) samt relevante specialer/afdelinger
i det regionale sygehusvæsen
• Initiativtager til systematisk kvalitetsudvikling og
kiropraktikpraksis gennem kurser og forsøgsordninger
med videre.
• Udvikling af aftaler med henblik på udveksling af
digital billediagnostik med sygehusvæsnet.
5.3 Administrationens
konklusioner og indstillinger
Det må generelt forventes, at der i de kommende år
vil ske en øget integration mellem kiropraktorerne og
de øvrige behandlergrupper inden for sundhedsvæsnet,
hvilket kan få konsekvenser for kapacitetsproblemstillingen.
På baggrund af gennemgang af den
kiropraktiske praksis i Region Sjælland kan følgende
konkluderes:
• Forbruget af kiropraktiske ydelser hos regionens
borgere har været relativt stabilt i perioden 2004 -
2006
• Udgiftsniveauet, målt i bruttohonorar til kiropraktisk
behandling, viser en stabilitet over årene 2004
– 2006
• Region Sjællands gennemsnitshonorar til kiropraktik
pr. 1000 borger ligger en smule over landsgennemsnittet.
Det gør det gennemsnitlige antal
ydelser pr. 1000 borger også. Generelt er der dog
grund til at være opmærksom på udviklingen i kapacitetsforholdene,
og at der skal være en parathed
til at justere kapaciteten
• Der er ikke foretaget egentlige undersøgelser af
kapaciteten, hvilket vil indebære en nærmere undersøgelse
af ventetider og geografi sk dækning. På
det foreliggende statistiske grundlag kan der ikke
anbefales en udvidelse af kapaciteten.
Region Sjælland har haft en kiropraktorpraksiskonsulent
ansat i cirka ti timer om ugen indtil udgangen
af maj 2008.
En kiropraktorkonsulent vil kunne indtage en central
position i forbindelse med at igangsætte forslag
på blandt andet nævnte fokusområder. Kiropraktorkonsulenten
vil også kunne medvirke til samarbejde
og koordination mellem kiropraktorer og det øvrige
sundhedsvæsen og således kunne bidrage til den
overordnede målsætning om at integrere de forskellige
grupper i sundhedsvæsenet.
Det vil kræve en nærmere beskrivelse af opgavefelter
for en kiropraktorpraksiskonsulent, herunder
konkretisering af opgaver. Endvidere skal der redegøres
for mål og rammer, herunder både økonomi og
ansættelsesforhold.
Administrationen anbefaler at der igangsættes en
udredning, jf. ovenstående, med henblik på beskrivelse
af mål og rammer herunder opgaver og økonomi
for ansættelse af en kiropraktorkonsulent.
Regionsrådet beslutter:
• At der nedsættes en arbejdsgruppe til udredning af
ventetider i forbindelse med vurdering af kapaciteten
samt en vurdering af den geografi ske dækning.
Arbejdsgruppens arbejde forventes færdigt med
udgangen af 2008
• At der igangsættes en udredning med henblik på en
beskrivelse af mål og rammer, herunder opgaver og
økonomi for ansættelse af en kiropraktorkonsulent.
• At stillingtagen til de udredninger, Sundhedsstyrelsen
omtaler i sit høringssvar, afventer Sundhedsstyrelsens
udmeldinger.
21

22
Bilag 1.
Praksisplan for kiropraktik i Region Sjælland er udarbejdet af en
arbejdsgruppe bestående af:
Kiropraktor Nis Alnor
Kiropraktor Ole Bolding Jensen
Praksiskonsulent Carsten Nøddeskou
Controller Per Mejdahl, Primær Sundhed
Konsulent Rikke Maja Kromann, Primær Sundhed

Region Sjælland
Alléen 15
4180 Sorø
Telefon 7015 5000
www.regionsjaelland.dk
E-post regionsjaelland@regionsjaelland.dk