Kan praktiserende læger forebygge - og vil befolkningen deltage?

10
2
2003
overvægtige øges blandt de
lavest uddannede, efterhånden
som uddannelsesniveauet
generelt stiger i befolkningen.
Fedme bliver i stigende grad
en helbredsbelastning og et
stigma, som er forbundet med
lav social status.
Der er en sammenhæng mellem
samlivsforhold og fedme.
Andelen af svært overvægtige
er størst blandt personer, der
lever alene og aldrig har haft
en partner, og hos enker/enkemænd.
Der er også flere
svært overvægtige blandt personer
i lejeboliger end i ejerboliger,
og blandt personer
uden arbejde end med arbejde.
Den geografiske fordeling af
fedme i Århus amt er temmelig
ujævn. Der er flest svært
overvægtige i den nordlige og
østlige del af amtet. Befolkningens
uddannelsesniveau
er noget lavere i disse områder
end i den øvrige del af
amtet, hvilket forklarer en del
af forskellen.
Motion
Andelen af svært overvægtige
stiger med faldende motionsniveau
(tabel 3). Det er i sig
selv ikke overraskende. Fysisk
inaktivitet er både en årsag
til og en følge af svær
overvægt. Det er imidlertid
overraskende, at der ikke er
nogen sammenhæng mellem
fedme og mængden af motion
på arbejde, mens der er en
stærk sammenhæng mellem
fedme og mængden af motion
til og fra arbejde, og ligeledes
mellem fedme og mængden
af motion i fritiden.
Har fysisk aktivitet i forbindelse
med arbejde gennem-
Tema
Kost, motion og fedme
gående en ringere effekt på
appetitregulering og fedtforbrænding
end cykelturen til
og fra arbejde eller løbeturen i
weekenden? Det kan undersøgelsen
ikke give noget svar
på. Fedme er en tilstand, der
udvikler sig over en årrække.
Hvordan har du det? er en
tværsnitsundersøgelse, der giver
et øjebliksbillede af sundhedstilstanden,
og kan ikke
afdække de processer, der ligger
bag udvikling af fedme.
Til gengæld kan man se, at
der er væsentlige sociale forskelle
i motionsvaner:
Lavtuddannede får gennemgående
mere motion på arbejde
end højtuddannede. Højtuddannede
får til gengæld
mere motion til og fra arbejde
og i fritiden. Når man i den
statistiske analyse justerer for
denne forskel, ændrer det
imidlertid ikke ved de beskrevne
sammenhænge: Der
er stadig ingen sammenhæng
mellem motion på arbejde og
forekomsten af fedme, og en
stærk negativ sammenhæng
mellem motion til og fra arbejde/i
fritiden og fedme.
Kostvaner
Der er en større andel af
svært overvægtige blandt personer,
der fortrinsvis spiser
traditionel dansk mad som fx
medisterpølse med sovs og kartofler
eller frikadeller til dagens
varme måltid (tabel 4). Der er
ligeledes flere svært overvægtige
blandt dem, der ikke spiser
fisk til dagens varme måltid,
og som sjældent spiser
frugt og grønt.
Der er en sammenhæng mellem
kostvaner og motionsvaner:
36 pct af dem, der fortrinsvis
spiser traditionel
dansk mad til middag, aldrig
spiser fisk til dagens varme
måltid, og som sjældent spiser
frugt og grønt, er fysisk
inaktive i fritiden. I modsætning
hertil, er det kun 8 pct,
der er fysisk inaktive i fritiden
blandt dem, der aldrig
spiser traditionel dansk mad
til middag, spiser fisk til dagens
varme måltid mindst et
par gange om ugen og spiser
frugt og grønt hver dag.
Undersøgelsen viser en paradoksal
sammenhæng mellem
fedme og brug af smør eller
margarine på brødet. Spørgsmålet
Hvor ofte bruger du smør
eller margarine på brødet? indgår
i undersøgelsen som en
indikator på, i hvor høj grad
man holder igen med indtagelse
af fedtstof. Der er imidlertid
markant færre svært
overvægtige blandt personer,
der altid bruger smør eller
margarine på brødet, end
blandt dem der bruger det
sjældnere eller aldrig.
At rådet om at spare på fedtstoffet
på brødet især er slået
igennem hos de svært overvægtige
er nok snarere en konsekvens
af end en årsag til fedme.
Dette enkle kostråd er lettere
at praktisere end en generel
kostomlægning - og kan
være en måde at signalere, at
man bekymrer sig om sin
vægt.
Den samme sammenhæng er
påvist i en norsk undersøgelse,
som til gengæld viser, at
kolesterolniveauet er højere
hos dem, der altid bruger
smør eller margarine på brødet,
end hos de øvrige (6).
Kostrådet har således en
gavnlig effekt - selv om det
næppe i sig selv bidrager me-