Kan praktiserende læger forebygge - og vil befolkningen deltage?

Recommendations

Info

16 Krop, mad og bevægelse - idrætsmedicinske 2 2003 ■ Professor Thorsten Ingemann Hansen, Institut for Idræt, Aarhus Universitet Det er store udfordringer, der i dag er omkring “faktorer som kan afficere vægttab”. Baggrunden herfor fremgår bl.a. af Dansk Selskab for Adipositasforsknings[fedmeforsknings, red.] klaringsrapport fra 2001 (1), hvor det fremhæves, at sessionsundersøgelser har vist, at forekomsten af fedme er steget med en faktor 30 gennem de sidste 40 år. Danskerne er blevet mere overvægtige fra 1982 til 1992, hvor forekomsten af fedme blandt midaldrende er steget med 30%. Blandt unge er forekomsten af fedme steget omtrent 5 gange efter 1945 Det var fascinerende for en del år siden (1976-1980) at følge en stor gruppe unge mandlige fodboldspillere (alder mellem 17 og 31 år), som var kommet akut til skade og havde pådraget sig en læsion af et ledbånd i et af knæene. Tema Disse fodboldspillere, henvendte sig sædvanligvis meget hurtigt efter skaden på Idrætsklinikken på Rigshospitalet til diagnostisk udredning, og her havde vi mulighed for, indenfor de efterfølgende dage, at undersøge dem detaljeret i det arbejdsfysiologiske laboratorium. De blev efterfølgende enten opereret eller konservativt behandlet, og alle blev inaktiveret i en lang gipsskinne i en 30 dages periode. Vi målte lårenes fedt- og muskelmængde, funktionen i knæstrækkemusklen, ligesom legemsvægt og kropsfedtmængde blev registreret. Det var bemærkelsesværdigt, at disse unge idrætsaktive mænd - hvoraf de fleste inden de blev skadet, havde et idrætsaktivitets niveau på 6-8 timer om ugen - i gennemsnit tabte sig fra 73.4 kg til 70.8 kg. Altså et vægttab på 3.5% på 30 dage. Legemsfedtprocenten var uændret og faldet i legemsvægten var relateret til tab af muskelmasse, især svarende til det “gipsede” ben. Det forhold, at disse unge aktive fodboldspillere med hård fysisk aktivitet på 6-8 timer per uge taber i vægt efter at en knæskade reducerer deres høje energiforbrug, kan tolkes som en meget fint afstemt appetitregulering. Og disse studier kan danne basis for følgende hypotese: Normalvægtige fysisk aktive unge mænd justerer deres kalorieindtagelse i forhold til deres kaloriebehov! Efter at disse unge fodboldspillere havde fået fjernet gipsbandagen og havde gennemført det planlagte 4-ugers genoptræningsprogram,genvandt de deres legemsvægt, hvilket svarede til det genvundne muskelvolumen i benene. Man kunne derfor sige, at resultaterne fra genoptræningsperioden bekræftede hypotesen om en fint justeret appetitregulering hos fysisk aktive idrætsudøvere. Fysisk aktivitet og vægttab Den inaktive livsstil dukker i flere studier frem som en vigtig faktor i vægtøgningen hos børn og unge, og hos voksne. Fysisk træning har vist sig at været et middel til vægttab, idet kortere tids intervention (
etragtninger - for børn For børns vedkommende er de publicerede resultater i princippet som for voksne. Der er en beskeden effekt af fysisk træning på vægttab vurderet ud fra kropsvægten, men en større effekt på fedtmængde og på bevarelse af vægten efter et vægttab. At området omkring fysisk aktivitet og fedme hos børn stadig er mangelfuldt belyst fremgår tydeligt af en gennemgang af Aarup og Lous (2), som har gennemgået en nylig opdateret Cochraneanalyse, hvori man vurderer effekten af intervention i forbindelse med at forebygge overvægt og fedme hos børnegrupper. Deres konklusion var, at det ringe antal randomiserede undersøgelser gør det svært at konkludere, hvilken strategi eller kombination af strategier, der er vigtige for at forbygge overvægt og fedme hos børn. Men en kombination af mere fysisk aktivitet og ændret kost synes at have nogen effekt – i hvert fald på kort sigt. Nye vaner – nye udfordringer Historikeren Søren Mørch (3) har fremhævet, at af de mange omstændigheder, der har ændret sig i løbet af dette historisk set ret korte tidsrum (1880-1960), er måske mest påfaldende de forandringer, der er sket med og omkring selve det menneskelige legeme: • levealderen er øget • livsmønstrene er anderledes • familiemønstre er omlagt • livsaldre er forskudt (barndom, ungdom, voksenalder og alderdom) • forventninger til køn og samfundsklasse er ændret Han stiller videre spørgsmålet: ”Hvad spiste almindelige mennesker – hvad spiste de til daglig i tiden før 1920?” Der var mange som ikke fik kalorier nok, selv om Danmark var en af de største fødevareproducenter. I 1910 oprettedes et Ernæringslaboratorium, som fungerede indtil 1932, efterfølgende lykkedes det fagbevægelsen at få bevillingen overført til en ny institution med et bredere sigte. Det blev Statens Husholdningsråd, der oprettedes i 1935. I løbet af 1920’erne og 1930’erne blev det muligt at fremstille vitaminer syntetisk og man fik bestemt indholdet i de forskellige madvarer. Dermed fik ernæringsvidenskaben et rationelt fundament og det blev muligt at give anvisninger på, hvordan fødevarer skulle behandles. Statens Husholdningsråd satte dette brede formidlingsarbejde i system og blev allerede fra sin oprettelse et forbillede i andre lande. Danske husmødre lærte at regne med vitaminer og at tælle kalorier fra sidste halvdel af 1930’erne. Før den tid – endnu i 1920’erne – var problemet, at de fattige fik for få fedtstoffer og kunne have svært ved at få kalorier nok i kosten. I løbet af 1930’erne dukker slankemaden op, og i 1950’erne åbnedes kampen mod dellerne gennem tilsyneladende endeløse slankekure... Nye sammenhænge Fysisk træning øger energiforbruget og medfører forbrænding af fedtvæv, hvorved fedtmassen reduceres, såfremt man ikke kompenserer for energiforbruget ved øget kalorieindtagelse. Fysisk aktive mennesker har en formidabel appetitregulation – trods betydelige ændringer i energiforbruget. De dramatiske omvæltninger der er sket med selve det menneskelige legeme gennem de sidste hundrede år er en stor udfordring for videnskaben; her især udforskning af Tema 17 2 2003
Page 1 and 2: Århus Amt Sundhedsfremme og foreby
Page 3 and 4: “An apple a day - keeps the docto
Page 5 and 6: indelse med Århus Amts kommende st
Page 7 and 8: Sundhedsstyrelsens pulje vedrørend
Page 9 and 10: du det? blandt voksne i Århus amt
Page 11 and 12: Hvordan har du det? Kost, motion og
Page 13 and 14: Kost, motion og fedme 13 Tabel 5. A
Page 15: overvægt deres helbred som følge
Page 19 and 20: Langvarig sygdom og svær overvægt
Page 21 and 22: hjerte- og karsygdom Resultater fra
Page 23 and 24: hjerte- og karsygdom Resultater fra
Page 25 and 26: Der har været meget fokus på moti
Page 27 and 28: Introduktionstime i Tai Chi - en ga
Page 29 and 30: tale med både børn og forældre h
Page 31 and 32: fentlige rum, er børn og unge henv
Page 33 and 34: 2002 - 2005 - 2005 via de nedsatte
Page 35 and 36: 2002 - 2005 kommunerne med en skabe

Kan praktiserende læger forebygge - og vil befolkningen deltage?

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?