Kan praktiserende læger forebygge - og vil befolkningen deltage?

Recommendations

Info

24 Professionel hjælp til kostomlægning 2 2003 ■ Klinisk diætist Agnete Holm & ledende diætist Lillian Jensen, Sygesikringen, Århus Amt Praksisdiætisterne i Århus Amt har modtaget patienter i halvandet år, og i den periode er ca. 1500 blevet henvist fra de praktiserende læger. Resultaterne kan gøres op i kilo tabt vægt, cm, reduceret taljeomfang, mmol reduktion i kolesterol og blodglukose, og i første omgang er det da også disse målbare data både vi og patienterne fokuserer på, men som regel er det de mere bløde værdier patienterne ender med at værdsætte Voksne overvægtige med BMI over 27 og personer med forhøjet fasteblodsukker eller med dyslipidæmi har først og fremmest adgang til praksisdiætisten. Meget overvægtige børn eller børn i højrisikofamilier er ligeledes målgruppe for ordningen. Vores opgave er således at behandle specielt svær overvægt og dyslipidæmi og dermed forebygge følgesygdomme som åreforkalkning, type 2 diabetes m.m. Det er de praktiserende læger og pædiatere, der kan henvise direkte til Praksisdiætisterne. Tema Tilbage i 2001 og begyndelsen af 2002 var vi ved at drukne i henvisninger og kom hurtigt op på 3-4 måneders ventetid. Efterhånden er tilgangen af patienter mere passende og ventetiden 1-8 uger. Vi vil gerne understrege, at lægerne ikke skal holde sig tilbage fra at henvise. Det er vigtigt for os at få et reelt indtryk af, hvor stort et behov der er for kostvejledning indenfor de omtalte patientgrupper. Hvis man som læge er i tvivl om en patient kan henvises, er diætisterne kun en opringning væk. Vi kommer også gerne på besøg hos lægerne for at fortælle om ordningen, enten i den enkelte lægepraksis eller i de praktiserende lægers Tolvmandsforeninger. Et skræddersyet tilbud For at give patienterne et så ensartet tilbud som muligt, har vi udarbejdet retningslinjer for behandlingen. Forløbene tilpasses dog altid den enkelte patient. Ved den første konsultation spørges grundigt ind til kostog motionsvaner, præferencer og evt. hindringer for en livsstilsomlægning. På baggrund af disse oplysninger udarbejdes et forslag til kostændringer. Disse forslag kan handle om måltidsfrekvens, mængder, fedtstofkvalitet, drikkevarer m.m. Skal der foretages mange ændringer fordeles de som regel over flere konsultationer. Om der snakkes motion den første gang afhænger af patientens samlede situation. Antallet af opfølgende konsultationer varierer afhængigt af målsætningen og patientens resultater. Formålet med kostvejledningen er en varig kostomlægning med henblik på et varigt vægttab (og for de slanke patienter med dyslipidæmi, at undgå vægttab). Et vægttab på 5-10 pct. reducerer risikoen for udvikling af livsstilssygdomme med op til 50 pct. - og det er sundere at “nøjes” med et sådant vægttab end at tabe meget og tage på igen. Patienterne har brug for redskaber, så de selvstændigt kan navigere på madområdet. At ændre madvaner er ikke kun et spørgsmål om viden. Det handler også om følelser, om vilje og om handling. Fra videnskabelig side forlyder det, at mange overvægtige tilmed har brug for livslang opbakning fra en behandler for at kunne bevare vægttabet! Her mangler der forskning. Kost og motion går hånd i hånd Når det gælder motion så anbefaler vi som udgangspunkt patienterne at få 4 timers motion om ugen, men for mange patienter er det for meget at ændre kostog motionsvaner på én gang - og så begynder vi med kosten.
Der har været meget fokus på motion i medierne, og mange patienter tror at motion er vigtigere end kostomlægning når det gælder vægttab. Vi kan bruge mange kræfter på at forklare den rette sammenhæng. Vi hører ofte sætninger som: “Jeg kan ikke forstå, at jeg ikke har tabt mig - jeg er ellers begyndt at gå tur hver aften!” Som regel drejer det sig om 1- 3 km og det batter ikke rigtig på vægten. Vi mennesker er nu engang skabt til at gå langt på literen. Det kan være lidt af en balanceakt at forklare, at mens motionen ikke giver et større vægttab, så giver den meget i forhold til sundhed, velvære, sygdomsforebyggelse, udseende og ikke mindst bevarelse af det opnåede vægttab. For de overvægtige er det nemlig først og fremmest vægten her og nu der tæller. Praksisdiætistens arbejde De fleste af vores dage går med at vejlede patienterne. Derudover har vi valgt at sætte tid af til dokumentation og udvikling. Udviklingsarbejdet dækker mange aspekter af vores praksis: faglig viden, vejledningsmateriale, EDB, pædagogiske og psykologiske metoder, kvalitetssikring, m.m. Det er ikke almindeligt for kliniske diætister at have ressourcer til at dokumentere resultaterne af det daglige arbejde med patienterne. Vi har valgt at prioritere dokumenta- tionen højt, fordi vi anser det for vigtigt, at vi selv har styr på resultaterne af vores arbejde. Som gruppe får vi relativt hurtigt et stort og anvendeligt materiale, og i øjeblikket arbejdes der på at få vores EDBprogram til at levere så færdige opgørelser som muligt. Resultater Foråret 2003 har været præget af opgørelser og evaluering: Hvem henviser, hvem bliver henvist, hvordan er resultaterne og hvad kan vi gøre anderledes? I starten af ordningen (foråret 2002) benyttede mellem 50-75 pct. af lægerne sig af muligheden. En stikprøve i første kvartal af 2003 viste en deltagelse på 30-60%. Lægerne skal anvende et særligt henvisningsskema, og patienterne skal have taget blodprøver inden henvisningen. Dette kan muligvis virke som en barriere for nogle læger. Og hvordan går det så vore patienter? Fra en stikprøve på 156 overvægtige var det gennemsnitlige vægttab 8,5 kg på 8 måneders diætvejledning. Omkring 70% opnåede vægttab mellem 5-10% af deres udgangsvægt. Nogle af patienterne har af forskellige årsager vanskeligt ved at få omsat deres viden til praksis, men de fleste opnår vældig gode resultater - og en del endda meget flotte! Her er nogle eksempler: Tema 25 - troede ikke jeg var så besværet En ældre herre havde af sin læge fået besked på at tabe 10-15 kg. Efter at have tabt 16,5 kg udbrød han: “Alle overvægtige burde tvinges til at tabe sig. Jeg troede ikke, at jeg var besværet af min overvægt, men det var jeg jo. Nu er alting meget lettere.” - de unge For nogle af de unge handler det om at blive slanke til konfirmationen. En pige har tabt 5,5 kg på 1 år og er i samme periode vokset 11 cm., dvs. et fald i BMI fra 27,7 til 21,3. Hun har ikke tabt ret meget de sidste 4 måneder, men dyrker nu så meget sport, at konfirmationstøjet måtte sys ind! - forskel på piger og drenge Der er stor forskel på de små drenge og de små piger. Drengene er ofte ligeglade med vægten - det er de voksne, der synes de skal tabe sig. De små piger vil gerne tabe sig - de vil kunne passe de samme smarte bukser som ‘de andre’ - og pigemoden er som bekendt ikke til tykke maver. - det kan være svært at stoppe For nogle patienter går vægttabet så fint, at det er vanskeligt at stoppe igen. En kvinde på 54 år, der havde taget 30 kg på pga. sygdom, tabte fra 114 kg til 66 på 1 år. Samtidig normaliseredes blodsukkeret og taljen svandt med 24 cm. Hun fik 15 konsultationer, hvoraf de to sidste blev brugt på at stoppe vægttabet. - bange for at tage det hele på igen En mand på 43 havde tidligere tabt 40 kg og taget dem på igen. Denne gang var han næsten panisk bange for at det skulle ske igen, så han blev primært henvist for at få hjælp til at skabe balance i kostvanerne. Ved at være meget fanatisk tabte han på 7 måneder 32 kg - han turde ikke forsøge at bremse op, selvom diætisten opfordrede ham til det. De sidste seks måneder er gået med at øve sig i at spise almindelig sund mad i de rette mængder. Vægten svinger nu med højest 2 kg. Kolesteroltallet er faldet med 51%, LDL med 56%! 2 2003
Page 1 and 2: Århus Amt Sundhedsfremme og foreby
Page 3 and 4: “An apple a day - keeps the docto
Page 5 and 6: indelse med Århus Amts kommende st
Page 7 and 8: Sundhedsstyrelsens pulje vedrørend
Page 9 and 10: du det? blandt voksne i Århus amt
Page 11 and 12: Hvordan har du det? Kost, motion og
Page 13 and 14: Kost, motion og fedme 13 Tabel 5. A
Page 15 and 16: overvægt deres helbred som følge
Page 17 and 18: etragtninger - for børn For børns
Page 19 and 20: Langvarig sygdom og svær overvægt
Page 21 and 22: hjerte- og karsygdom Resultater fra
Page 23: hjerte- og karsygdom Resultater fra
Page 27 and 28: Introduktionstime i Tai Chi - en ga
Page 29 and 30: tale med både børn og forældre h
Page 31 and 32: fentlige rum, er børn og unge henv
Page 33 and 34: 2002 - 2005 - 2005 via de nedsatte
Page 35 and 36: 2002 - 2005 kommunerne med en skabe

Kan praktiserende læger forebygge - og vil befolkningen deltage?

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?