Dansk Branchekode - Mzes

Hovedaktiviteten er den
aktivitet, der bidrager
mest til den totale
værditilvækst
Én økonomisk aktivitet
eller flere
økonomiske aktiviteter
Nogle gange er det ikke
muligt at få oplysninger
om værditilvækst
Tilnærmede værdier
for den
ukendte værditilvækst
Klassifikationsregler for aktiviteter og enheder 25
6. Klassifikationsregler for aktiviteter og enheder
6.1 Grundlæggende klassifikationsregler
6.1.1 Værditilvækst – det teoretiske kriterium
Til hver enhed, der er registreret i erhvervsregistret 12 , er der knyttet en branchekode
for enhedens hovedaktivitet. Hovedaktiviteten er den aktivitet, der bidrager mest til
den totale værditilvækst for den pågældende enhed. Værditilvæksten er udtryk for
den værdi, indsatsen af produktionsfaktorerne (kapital og arbejdskraft) skaber. Værditilvæksten
går til aflønning af produktionsfaktorerne (bruttofaktorindkomst). Værditilvæksten
er et mål for hver enheds bidrag til bruttonationalproduktet (BNP).
Værditilvæksten kan beregnes som produktionsværdien fratrukket udgifterne til råvarer.
Den kan også beregnes som lønudgifter plus aflønning af kapitalapparatet.
Tildelingen af branchekoden understøttes af:
1. de forklarende noter til DB07,
2. beslutninger, der er taget af styringskomiteen for NACE i Eurostat eller af Brancheudvalget
i Danmarks Statistik,
3. tabeller over sammenhænge og referencer til andre klassifikationssystemer, fx
ISIC, CPA, HS, KN, etc. (se kapitel 2).
I det enkle tilfælde, hvor en enhed kun udfører én økonomisk aktivitet, er denne enheds
hovedaktivitet bestemt ved den DB07-branche, der beskriver den pågældende
aktivitet. Hvis enheden udfører flere økonomiske aktiviteter (ud over hjælpeaktiviteter,
jvf. afsnit 4.4), bestemmes hovedaktiviteten på basis af den værditilvækst, der er
knyttet til hver aktivitet, efter de regler, der er angivet nedenfor.
6.1.2 Indikatorer for værditilvækst - praksiskriterier
Det er nødvendigt at kende enhedens aktiviteter og den tilhørende andel af værditilvæksten
for at kunne bestemme hovedaktiviteten i en enhed. Nogle gange er det
imidlertid ikke muligt at få oplysninger om den værditilvækst, der er knyttet til de
forskellige aktiviteter, og bestemmelsen af aktivitetens klassifikation må derfor ske
ved hjælp af indikatorer for værditilvækst. Disse kriterier kan være:
a. baseret på output:
– bruttooutput fra enheden, der bidrager til varer og tjenester,
der er knyttet til hver aktivitet
– værdien af salget eller omsætningen fra produktgrupper,
der falder inden for hver aktivitet,
b. baseret på input:
– lønninger og gager fordelt på hver aktivitet (eller indkomst fra selvstændige)
– antallet af medarbejdere, der er beskæftiget med de forskellige aktiviteter
i enheden
– den tid, som medarbejderne bruger på de forskellige aktiviteter i enheden.
Disse kriterier skal bruges som tilnærmede værdier for de ukendte værditilvækstdata
for at opnå den bedst mulige tilnærmede værdi i forhold til det resultat, der kunne
være opnået på basis af data om værditilvækst. Brugen af praksiskriterier ændrer ikke
de metoder, der bruges til at bestemme hovedaktiviteten.
12 Rådets forordning (EEC) Nr. 2186/93.