Dansk Branchekode - Mzes

Stikordsregisteret
som genvej
Værdi-
tilvækst
Enheder med
flere aktiviteter
Eksempel
Indikatorer
for værditilvækst
Biaktiviteter
Principper for brancheplacering 9
I mange tilfælde vil det ikke være nødvendigt at gå helt så minutiøst frem. I stedet kan
stikordsregisteret være en hurtig genvej til at brancheplacere en enhed, men det forudsætter,
at man har et godt kendskab til opbygningen af DB07, og man skal være
sikker på, at det hierarkiske princip i top-down metoden overholdes.
1.2 Fastlæggelse af hovedaktiviteten
En enhed 2 skal brancheklassificeres efter sin hovedaktivitet. Hovedaktiviteten er den
aktivitet, der yder det største bidrag til enhedens værditilvækst. Værditilvæksten er
forskellen mellem værdien af produktionen og værdien af forbruget i produktionen.
Værditilvæksten kan også defineres som lønomkostninger plus ”aflønningen” af kapitalapparatet.
En enhed vil ofte udføre en række forskellige økonomiske aktiviteter, der kan henføres
til hver sin branche. Enheden placeres i den branche, hvor den største del af værditilvæksten
skabes. Brancheplaceringen foretages også her på grundlag af top-down
metoden, hvilket betyder, at der først tages stilling til, hvilken hovedafdeling enheden
skal brancheplaceres i, inden placeringen fastlægges på lavere niveauer.
Eksempel:
En enhed har aktiviteter i fremstilling af papir og pap, der resulterer i en værditilvækst
på 5 mio. kr., i fremstilling af plastemballage med en værditilvækst på 3 mio.
kr. og i vognmandsvirksomhed med en værditilvækst på 6 mio. kr. Der tages først
stilling til, hvilken hovedafdeling virksomheden skal placeres i. Det er i hovedafdeling
C ”Fremstillingsvirksomhed”, med en samlet værditilvækst på 8 mio. kr. Inden for
fremstillingsvirksomhed har virksomheden størst værditilvækst i fremstilling af papir
og pap. Som konsekvens af top-down metoden får virksomheden derfor hovedbranche
i fremstilling af papir og pap, selv om virksomheden på enkeltaktivitetsniveau har
størst værditilvækst i vognmandsvirksomheden.
I praksis vil der være tilfælde, hvor det ikke er muligt at bestemme værditilvæksten
for de forskellige aktiviteter, som en enhed udøver. I disse tilfælde sker klassificeringen
ud fra indikatorer for værditilvækst. Disse kriterier kan være baseret på input i
form af lønomkostninger eller antallet af beskæftigede inden for de forskellige aktiviteter.
Kriterierne kan også være baseret på output, dvs. produktion af varer eller tjenesteydelser
i de forskellige aktiviteter, eller salgsværdien af de produkter, der fremstilles
i de forskellige aktiviteter. Der er således tale om praksiskriterier, som kan bruges,
når værditilvæksten ikke kendes. Man skal være opmærksom på, at anvendeligheden
af de alternative kriterier varierer mellem forskellige typer aktivitet. I mange
tilfælde vil lønomkostninger eller beskæftigelse være en god indikator.
Mange enheder udøver som nævnt mere end én økonomisk aktivitet. Hvis en enheds
biaktiviteter er tilstrækkeligt store målt på værditilvækst (eller ovennævnte indikatorer
for værditilvæksten), kan det være relevant også at registrere deres branche som
bibranche. I praksis registreres en biaktivitet dog kun med en bibranchekode, hvis
den udgør mindst 10 procent af enhedens samlede omsætning og mindst 300.000
kroner om året (2007).
1.3 Hjælpeaktiviteter og hjælpeenheder
Til både hoved- og biaktiviteterne er der almindeligvis knyttet en række hjælpeaktiviteter,
fx bogføring, markedsføring og salg af egne produkter, transport, oplagring,
indkøb osv. Disse hjælpeaktiviteter, i form af ikke-varige goder eller tjenesteydelser til
brug i den pågældende enhed, tjener udelukkende til at støtte enhedens produktionsaktiviteter.
Hjælpeaktiviteter skal derfor ikke indgå i overvejelserne, når enhedens
2 ”Enhed” benyttes her som fællesbetegnelse for begreberne Firma, Virksomhed, Arbejdssted, Produktionsenhed, Institution,
Organisation m.v., hvortil der skal knyttes en branchekode.