den sundhedspædaGoGiske jonGlør - Steno Diabetes Center

4.1.1 den sundhedspædagogiske jonglørs
grundlæggende værdier
Ud fra data identificerede vi tre dimensioner af de sundhedsprofessionelles
grundlæggende faglige værdier: 1) deres motivation
og drivkraft for at arbejde med patientuddannelse, 2) deres
succeskriterier for god undervisning og 3) deres parathed til
faglige forandringer. Disse tre områder ser vi som fundamentale
for de sundhedsprofessionelles sundhedspædagogiske
udfordringer og behov, da det er disse områder, de bringer med
til selve kompetenceudviklingskurset.
Motivation; at fremstå og føle sig kompetent
Den første dimension af de grundlæggende faglige værdier er
motivation. Det er vigtigt at afdække de sundhedsprofessionelles
motivation og drivkraft, for at undersøge hvad der motiverer
dem som undervisere, og hvad der har betydning for deres
faglige identitet. Det er som tidligere nævnt især den faglige
identitet, der skal arbejdes med i kompetenceudviklingen, hvor
underviseren skal kunne se sig selv som en sundhedspædagogisk
jonglør med en sundhedsfaglig basis som f.eks. fysioterapeut.
De sundhedsprofessionelles motivation har vi bl.a. undersøgt
med øvelsen ufuldendte sætninger, f.eks. om årsagen til at de
har valgt at undervise, hvorfor de har valgt deres arbejde, hvad
de bedst kan lide ved at undervise og hvad de gerne vil opnå
med undervisningen.
der er især fire motivationsfaktorer der manifesterer sig i data:
1. Behov for og ønske om at yde omsorg
2. Behov for at formidle viden
3. Behov for selvudvikling
4. Behov for selv-iscenesættelse
Ad 1. Behov og ønske for at yde omsorg
De sundhedsprofessionelle har valgt deres profession, fordi de
er – med egne ord - menneskeglade og gerne vil være i kontakt
med andre mennesker. Det at yde omsorg handler for de sundhedsprofessionelle
om at hjælpe andre, som har det svært, med
at tydeliggøre problemer, finde løsninger på dem samt sætte
forandringsprocesser i gang.
Ad 2. Behov for og ønske om at formidle viden
De sundhedsprofessionelle ønsker at formidle viden, som kan
føre til bedre livskvalitet, hvilket igen er nært beslægtet med
ønsket om at gøre noget godt for andre. De sundhedsprofessionelle
er også motiverede af at kunne facilitere læring, mestring
og forandring samt at åbne for erfaringsudveksling både mellem
dem selv og deltagerne, og mellem deltagerne alene.
Ad 3. Behov og ønske om personlig udvikling
De sundhedsprofessionelle motiveres endvidere af, at de
oplever personlig udvikling igennem deres arbejde, når de bliver
udfordret på forskellige områder både fagligt og på et mere
personligt plan. På det personlige plan sker udviklingen, når de
sundhedsprofessionelle oplever at bruge sig selv i deres arbejde
og derved lære sig selv bedre at kende. På det faglige plan handler
det om at få nye kompetencer indenfor nye arbejdsområder,
som f.eks. at lære nye undervisningsmetoder.
Ad 4. Behov og ønske om selv-iscenesættelse
De sundhedsprofessionelle motiveres af ”at være på” og af at
kunne bestemme og kontrollere slagets gang. Selv-iscenesættelsen
går også på den tilfredsstillelse de opnår, ved at være en
rollemodel for andre.
De to første motivationsfaktorer, at yde omsorg og formidle viden,
retter sig primært mod deltagerne i patientundervisningen
og udtrykker dermed de sundhedsprofessionelles potentiale
for at yde omsorg, hvorimod de to sidste motivationsfaktorer,
selvudvikling og selv-iscenesættelse, mere handler om de
sundhedsprofessionelles selvforhold - dvs. deres interesse i
selv at vokse og udvikle sig i deres arbejde, og i at fremstå som
kompetente undervisere.
Succes; når det (jeg) nytter
Den anden dimension af de grundlæggende faglige værdier er
undervisernes egne succeskriterier for god undervisning. Med
succeskriterier mener vi, hvad de selv vurderer som målet med
undervisningen, og dermed også hvilke parametre, de måler
deres egen praksis ud fra. Vi har især undersøgt deres succeskriterier
med øvelsen ufuldendte sætninger, f.eks. hvornår de
oplever, at de er gode undervisere. Ud fra analysen fremkommer
følgende 10 succeskriterier:
At have god dialog
Undervisningen er en succes, når underviseren lytter mere,
end hun taler. Det er også vigtigt for en god dialog, at der er
dialog imellem deltagerne, og at der stilles relevante spørgsmål
til både de øvrige deltagere og til underviseren.
At skabe refleksion og klarhed
Undervisningen er en succes, når den hjælper til at sætte
nye tanker i gang hos deltagerne, ved at få dem til at reflektere
over deres liv med en kronisk sygdom. Det er vigtigt
at deltagerne opnår større indsigt, får aha-oplevelser og får
åbnet øjnene for egne muligheder.
At give færdigheder
Undervisningen er en succes, når den skaber mulighed for,
at deltagerne tilegner sig nye færdigheder, så de er rustet til
at kunne klare deres situation. Disse færdigheder kan f.eks.
være evnen til selv at finde nye løsninger på egne problemer,
og at afprøve og bruge dem i dagligdagen.
At formidle viden
Undervisningen er en succes, når de sundhedsprofessionelle
giver deltagerne konkret viden, som de kan bruge, og som er
med til at ruste dem.
25