den sundhedspædaGoGiske jonGlør - Steno Diabetes Center

sammen – og sammen med os. Som en konsekvens heraf, kan
der være tale om underrapporterede behov for kompetenceudvikling.
For en ny gruppe sundhedsprofessionelle vil behovet
for kompetenceudvikling formentlig se anderledes ud end for
denne gruppe
kønnede data
De sundhedsprofessionelle, der deltog i workshoppen, var
udelukkende kvinder. De behov, udfordringer og ønsker, der er
identificeret, må derfor forventes at være præget af disse kvinders
perspektiver. Det er et aspekt, der er vigtigt at tage med i
kompetenceudviklingskurset.
Prioritering af behov
I datagrundlaget er der identificeret en lang række behov, som
de sundhedsprofessionelle har adresseret som vigtige i forhold
til kompetenceudvikling. Sammenfattende kan vi sige, at disse
behov – som f.eks. ses udtrykt i succeskriterierne - er udtryk for
at gruppen samlet set er ambitiøs og ønsker personlig og faglig
udvikling. I forhold til de mange behov har forskergruppen fundet
det nødvendigt at udvælge og prioritere visse aspekter, som
er vurderet som de mest væsentlige – og realistiske - at inddrage.
Disse behov er struktureret omkring en model for kompetenceudvikling.
Modellen er empirisk og teoretisk forankret.
validering
Dataanalyse og identificerede behov er valideret grundigt blandt
de 3 forskere, der har arbejdet tæt sammen i processen med
udvikling af modellen. Som et led i forankringsfasen jævnfør
Design Thinking blev datagenerering og analyseindsigter
præsenteret for og drøftet med projektets samarbejdspartnere.
Desuden blev et udkast til modellen fremsendt til kommentering
blandt praktikerne, hvorefter kommentarerne blev inddraget
i den endelige model.
7.3 anBEFalingEr til kOmPEtEncEudvikling
På baggrund af indsigterne fra udviklingsarbejdet er vores
anbefalinger:
1. At kompetenceudviklingen tilrettelægges i et socialt læringsperspektiv,
der tager afsæt i læring i praksisfællesskaber på
kurset og i opfølgningen.
2. At undervisningen tilrettelægges, så den tager højde for
målgruppens ønsker og behov, som de er sammenfattet i
modellen for kompetenceudvikling.
3. At der lægges vægt på at deltagerne opnår indsigt i Den
sundhedspædagogiske model for patientuddannelse.
4. At lægge vægt på udvikling af målgruppens identitet som
sundhedsfaglig mediator, hvor der især er fokus på kursusdeltagernes
erfaringer, viden om og jonglering indenfor de
forskellige roller.
5. At der på kurset i vid udstrækning anvendes forskellige
øvelser fra rapportens idékatalog, der aktivt understøtter
læreprocesser og træning i bl.a. facilitering og refleksion.
6. At kurset følges op af træning i praksis.
7. At der etableres opfølgning f.eks. med mulighed for supervision
og løbende erfaringsudveksling f.eks. ved dannelse
af lokale erfa-grupper blandt de involverede i patientuddannelse.
Endelig bør det nævnes at kompetenceudviklingskursus
kan tjene som en vigtig inspirationskilde og igangsætter for
personlig og faglig udvikling i at kunne mestre den nye rolle
som sundhedsfaglig jonglør. Men som med alle andre forandringsprocesser
er det en livslang proces som kræver fortsat
udvikling gennem afprøvning og erfaringsdannelse i praksis.
Vi håber at rapportens indsigter og anbefalinger kan inspirere og
kvalificere udviklingen af det endelige koncept for kompetenceudvikling
for sundhedsprofessionelle med henblik på at kunne
varetage patientuddannelse på tværs af diagnoser i Region
Syddanmark.
67