4 Slingrende kurs på en hullet vej - Servicestyrelsen

18
Af BENEDiCTE DAHlErUP,
oVErlægE, TiDligErE ANSAT PÅ
HAmmEl NEUroCENTEr,
NU PÅ ÅrHUS SygEHUS.
Skal kørekortet inddrages
hos patienter med
erhvervet hjerneskade?
Det var en patient og en pårørende på Hammel Neurocenter,
som var grunden til, at der startede et samarbejde mellem
Hammel Neurocenter og Videncenter for Hjerneskade med
henblik på at få konkrete retningslinier for kørekort til
hjerneskadede patienter. Samtidig udarbejdede Dansk
Neurologisk Selskab og Sundhedsstyrelsen en “Vejledning
vedrørende Neurologiske sygdomme og kørekort”.
men er det tilstrækkeligt?
KØrEKorT & HJErNESKADE
Det hele startede i 2003 på Hammel Neurocenter, hvor
en patient blev indlagt til intensiv neurorehabilitering.
Patienten havde pådraget sig en svær hjernelæsion og
havde været i yderste livsfare. Patienten overlevede, i
begyndelsen uden sprog og med svære bevægeforstyrrelser,
men det fortog sig relativt hurtigt. Tilbage var
der svære kognitive forstyrrelser, de såkaldte “skjulte
handicap”: Nedsat hukommelse, nedsat koncentration,
nedsat initiativ, manglende overblik, nedsat tempo,
hurtig udtrætning, rum-retningsforstyrrelser og især
totalt manglende sygdomsindsigt. Der var desuden let
personlighedsændring, patienten var blevet lidt mere
overfladisk, mindre påpasselig, og temperamentet
var mere iltert.
Træningen
Der blev iværksat et program med kognitiv træning.
Der blev trænet i køkkenet. indkøbene blev foretaget
efter en i forvejen nedskrevet liste – kun halvdelen
kom i indkøbskurven, før terapeuterne trådte til. i
køkkenet blev kaffen lavet uden kaffe, kartoflerne
blev kogt uden vand, kagen blev stillet i ovnen, uden
at den blev tændt, og opskrifterne kun halvt fulgt.
Hvad der faldt på gulvet, blev liggende.
Hun var en utrolig dygtig bridgespiller, men kunne
nu ikke huske et eneste stik eller spillet i det hele taget.
Det kunne hun dog ikke selv se – og spillede på
livet løs uden at bemærke det. Hun foretog sig mange
helt normale handlinger, klarede personlig hygiejne
og påklædning og lagde tøjet pænt sammen, var
morsom og underholdende. Hendes gæster, inklusiv
hende selv, kunne ikke se, at der i det hele taget var
noget galt, eller hvorfor hun skulle “optage en plads”
på Hammel Neurocenter. På overfladen virkede alt
normalt.
Familiebesøg i bil
Da weekenden oprandt, skulle patienten på familiebesøg.
Hun skulle selvfølgelig selv køre bilen, for
hvorfor skulle hun ikke det? Hun var elitebilist og
fejlede i øvrigt ikke noget. Det var umuligt at få hende
fra tanken, selvom hun fik forklaret, at hun ikke ville
være sikker i trafikken.
Til sidst anførte jeg, at så var jeg nødt til at få
inddraget kørekortet. Patienten gjorde mig opmærksom
på, at det havde jeg ikke ret til. Det har politiet
derimod, og dem ville jeg være nødt til at kontakte.
Herefter blev kørekortet afleveret under høje protester.
mandag morgen kom hun tilbage, pakkede sine
ting og lod sig udskrive. Det ville hun ganske enkelt
ikke være med til! Som hun sagde: “Enten skulle alle
patienter have inddraget deres kørekort, eller også
skulle ingen. Der burde være helt faste regler og
tests, hvor hun kunne vise, at hun godt kunne køre
bil”. Det sidste hun sagde, inden hun drejede om på
hælene var, at det måtte jeg se at få gjort noget ved,
så det blev ens for alle. Det lovede jeg hende – og det
er hermed gjort! i øvrigt kan jeg lige i parentes bemærke,
at patienten var kørelærer med eget firma.
Hvad er problemet?
Hvis patienter med nedsat sygdomsindsigt har deres
kørekort, mener de godt, at de kan køre. ligger køre-