4 Slingrende kurs på en hullet vej - Servicestyrelsen

Kan vi overlade problemerne til familien?
Det ser ud til, at der endelig er gået hul på problemerne omkring et følsomt og tabubelagt emne:
kørekort og hjerneskade.
Sundhedsstyrelsen udgiver en ny vejledning for læger om neurologiske sygdomme og kørekort,
Vejledningen kan om kort tid findes på styrelsens hjemmeside: www.stt.dk. Heraf fremgår
det, at lægen i henhold til lovgivningen 1 har pligt til at anmelde en person, som på grund af
sygdom eller mangler i fysisk eller sjælelig henseende udsætter andres liv eller helbred for
nærliggende fare, til Sundhedsstyrelsen ved embedslægen eller til politiet. Desuden har alle
autoriserede sundhedspersoner ret til at videregive helbredsoplysninger om patienten til myndigheder
m.m. uden patientens samtykke, så længe videregivelsen er nødvendig for berettiget
varetagelse af væsentlige hensyn til enten patienten eller andre.
i vejledningens afsnit om de helbredsmæssige aspekter gennemgås retningslinier for, hvordan
risikoen for tilbagefald (recidiv) hos patienter med symptomer på apopleksi skal vurderes.
Alt efter vurderingens resultat skal lægen give patienten 3, 6 eller 12 måneders kørselsforbud.
Derimod indeholder vejledningen ingen retningslinier for, hvordan proceduren skal være for
vurdering af, om den hjerneskadede har synlige eller skjulte følger af skaden, som vil udsætte
patienten og / eller omgivelserne for fare, hvis han eller hun fører motorkøretøj.
for nyligt afholdt Videnscenter for Hjerneskade en nordisk konference om kørekort og hjerneskade.
Det fremgik tydeligt af de indbudte norske og svenske eksperters udsagn, at køreevnevurdering
af hjerneskadede langtfra udelukkende er et lægeligt problem. Køreevnevurdering
kræver i de komplicerede tilfælde med traumatisk skadede et samarbejde mellem myndighedspersoner,
læger, psykologer, terapeuter og for eksempel kørelærere med specialviden. men det
fremgik også, at man med en sådan tværfaglig ekspertise vil kunne gøre en stor forskel i de
sager, som er tvivlsomme og vanskelige. man vil med stor sikkerhed kunne forudsige, hvem der
vil være i stand til at køre i bil forsvarligt, og hvem der skal have forbud mod at køre, og man vil
kunne udpege den gruppe, som kan rehabiliteres til at køre igen ved at de lærer at kompensere
for vanskelighederne. Vi har derfor brug for, at der i Danmark etableres tværfaglige centre med
ekspertise, som kan foretage udredninger af de vanskeligste kørekortssager.
fra Videnscenterets spørgeskemaundersøgelser 2 ved vi, at mange hospitalsafdelinger og
rehabiliteringssteder mangler en fast praksis for at tage problemerne omkring hjerneskade og
kørekort op. Vi ved også, at både de skadede og familien savner professionel hjælp, fordi det
alt for ofte overlades til den skadede eller familien at tage stilling til, om det er forsvarligt at
køre bil efter en hjerneskade.
Vel kan man i mange tilfælde ikke under en måske kort hospitalsindlæggelse nå at tage stilling
til, om hjerneskaden har medført skjulte handicaps, og om følgerne er af en sådan karakter,
at de vil kunne gøre den skadede uegnet til at køre bil. men det må høre med til en professionel
indsats, at problemet i det mindste påpeges f.eks. i udskrivningsbrevet, så problemstillingen
tages op i den efterfølgende rehabiliteringsindsats eller hos egen læge, når det bliver aktuelt.
Derfor anbefaler den arbejdsgruppe, der i Videnscenterets regi har arbejdet med problemerne
omkring kørekort og hjerneskade, at Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Justitsministeriet
udarbejder nye retningslinier for de afdelinger, genoptræningsinstitutioner og tilbud, der skal
tage stilling til, om der skal ske en udredning af den pågældendes køreevne. målet må være, at
man sikrer, at de patienter som kan køre, fortsat kører, og at de hjerneskadede som er uegnede
til at køre bil efter skaden, hindres deri. At vurdere om en hjerneskade har gjort en person uegnet
til at køre bil kan være en kompliceret sag, og det er et problem, som ikke bare stiltiende kan
overlades til familien.
leif mørck
Den spidse pen
1 lov om autorisation af sundhedspersoner
og om sundhedsfaglig
virksomhed – nr.
451 af 22. maj 2006 § 44.
2 Hjerneskade og kørekort.
Centrale problemstillinger og
forslag til forbedring af praksis
af Annette meng 2006, og
Slingrende kurs på en hullet
vej – senhjerneskadede og
pårørendes oplevelse af informationen
om hjerneskade
og bilkørsel, af Annette meng
2007. Begge rapporter er
udgivet af Videnscenter for
Hjerneskade.
lEDEr 3