FIP-kongres - Istanbul Side 6 - 19 Lederudvikling Side 26 - 28 - Elbo

farmaci 

Nr. 10 – oktober 2009 

FIP-kongres - Istanbul 

Side 6 - 19 

Lederudvikling 

Side 26 - 28

OP190-09/06 

Oculac ® 

(povidon) og Viscotears ® 

(carbomer) 

– et stærkt par – 

både for dig og for kunden med tørre øjne 

Med Oculac ® og Viscotears ® har du to lægemidler, der tilsammen dækker 

alle sværhedsgrader af tørre øjne, og som derudover har følgende fordele: 

Fås uden konserveringsmidler – en fordel da lang tids brug af 

konserveringsmidler kan skade cellerne på cornea. 1-3 

Er lægemidler – din garanti for sikkerhed og effekt. 

Kan udløse tilskud – holder behandlingsprisen nede for kunden. 

Novartis Healthcare A/S · Ophthalmics, Lyngbyvej 172, 2100 København Ø, tlf. 39 16 84 00, www.novartis.dk 

Novartis tager sit sociale ansvar alvorligt. I 2008 gennemførte Novartis patientprogrammer i 3. verdenslande til en værdi af 7,4 mia. kr. Læs mere på www.corporatecitizenship.novartis.com

FARMACI 10 – 2009 

ARCHIV FOR PHARMACI OG CHEMI 

116. bind – 166. årgang – Nr. 10 

Udgivet den 2. oktober 2009 

af Danmarks Apotekerforening 

FARMACI 

Danmarks Apotekerforening 

Bredgade 54 

DK - 1260 København K 

Tlf.: 33 76 76 00 

Fax: 33 76 76 97 

E-post: farmaci@apotekerforeningen.dk 

Redaktion 

Ansv. redaktør Erik Harr 

Faglig redaktør Ralf Ernst 

Redaktionssekretær Pia Fogh 

Journalister: 

Iben Nielsen (ini) 

Lise Møller Aarup (lma) 

Lasse Borgwardt Schmidt (lbs) 

Anders Høj Eggers (ahe) 

Redaktionelle 

medarbejdere 

Lise Alfelt (la) 

Redaktionsudvalg 

Erik Meldgaard Andersen 

Tue Askaa 

Helle Kristensen Baunmøller 

Lise Larsen 

Susanne Normann 

Grafi sk produktion 

Layout: Merete Warming Heldt 

Tryk: Elbo Grafi sk A/S 

7000 Fredericia 

Forside 

Lasse Borgwardt Schmidt 

Annoncesalg 

DG Media 

Gammeltorv 18 

1457 København K 

Tlf.: 70 27 11 55 

Fax: 70 27 11 56 

www.dgmedia.dk 

Medlem af 

Kontrolleret af 

Kontrolleret oplag 1.528 

i perioden 1.7.2007 - 30.6.2008 

ISSN 0903-9198 

FARMACI nr. 11 - 2009 

udkommer 

den 6. november 2009. 

www.farmaci.dk 

AKTUEL KOMMENTAR 

I N D H O L D 

5 FIP-kongres i Istanbul – et guldæg af danske erfaringer 

FIP-KONGRES 2009 – ISTANBUL 

6 Åbning: Farmaceutisk mosaik i Tyrkiet 

8 Council 2009 – mod stategiske mål 

10 Apotekssektoren i Tyrkiet: 

Tyrkiske apoteker i rivende udvikling 

14 Dansk overflødighedshorn af postere 

APOTEKERNE – TO SIDER AF SAMME SAG 

20 Apoteker Hans Ulrik Schaffalitzky de Muckadell: 

Med begge ben plantet i Svendborg 

23 Højtuddannede pendler mere 

24 Apoteker Jacob Rasmussen: 

Langdistanceapoteker med lokal interesse 

LEDERUDVIKLINGSPROGRAM 

26 Lederudvikling på rette kurs 

DET FÆLLES TEMAÅR 2009 

30 Kampagne skal sikre korrekt behandling mod halsbrand 

RYGESTOPKAMPAGNE 

32 Få gratis hjælp til rygestop på apoteket 

RUBRIKSTOF 

35 – 38 

farmaci 10 – 2009 

3

Til dine patienter med primær hyperkolesterolæmi eller kombineret dyslipidæmi 

Ved risici fra fl ere sider, tilføj en 

tresporet lipidbehandling. 

NY TREDAPTIVE ®* 

Sænker LDL-C 

Sænker TG 

Øger HDL-C1 Præparatbeskrivelse 

TREDAPTIVE ®* (nicotinsyre/laropiprant, MSD) 

() INDIKATION: TREDAPTIVE er indiceret til behandling af dyslipidæmi, især hos patienter med 

kombineret dyslipidæmi og hos patienter med primær hyperkolesterolæmi. TREDAPTIVE bør anvendes 

sammen med statiner, når den kolesterolsænkende effekt af monoterapi med statiner er utilstrækkelig. 

() LÆGEMIDDELFORM OG DOSERING: Tabletter med modifi ceret udløsning, 1000 mg/20 mg. 

Startdosis: 1 tablet én gang dagligt. Efter fi re uger bør dosis øges til en vedligeholdelsesdosis på to 

tabletter én gang dagligt (2000 mg/40 mg). Bør tages p.o. sammen med mad, om aftenen eller ved 

sengetid. Samtidig indtagelse af alkohol eller varme drikke kan forstærke fl ushingeffekten. 

KONTRAINDIKATIONER: Overfølsomhed over for de aktive stoffer eller et eller fl ere af 

hjælpestofferne. Signifi kant eller uforklarlig leverinsuffi ciens. Aktivt ulcus pepticum. Arteriel 

blødning. 

() INTERAKTION: Forsigtighed bør udvises ved samtidig indtagelse af ganglieblokerende stoffer, 

vasoaktive lægemidler (såsom nitrater, calciumkanalblokkere og adrenerge receptorblokkere), 

midazolam og galdesyrebindende lægemidler. TREDAPTIVE sammen med acetylsalicylsyre og 

clopidogrel bør monitoreres tæt pga. potentiel forlængelse af blødningstiden. 

() GRAVIDITET OG AMNING: Bør ikke anvendes. 

() BIVIRKNINGER OG RISICI: Samlede bivirkninger ved TREDAPTIVE: Meget almindelige (>1/10): 

Flushing. Almindelige (>1/100, 1/1000,

3.000 apotekere, farmaceuter og farmakonomer 

fra 85 lande har netop været 

samlet til årets FIP-kongres i den tyrkiske 

stormetropol, Istanbul. Kongressen 

bød på et overfl ødighedshorn af mere end 50 sessioner, 

workshopper og et utal af foredrag. 

Traditionen tro var danske erfaringer fl ot repræsenteret 

i det globale FIP-landskab i Istanbul. Adskillige 

danskere holdt indlæg under FIP, og præsentationen 

af 18 danske postere ud af 128 udstillede taler sit tydelige 

sprog: Danmark er solidt placeret i FIP-førerfeltet, 

kun overgået af Kina, Portugal og naturligvis 

arrangørlandet, Tyrkiet, hvad angår antallet af deltagere 

og præsentation af projekter. 

Danske apotekere, farmaceuter og farmakonomer 

tegner et stærkt billede af fagligheden i vores apotekssektor. 

Den danske tilstedeværelse på FIP afføder 

respekt og påvirker vores internationale kolleger verden 

over. Flere af de danske projekter vil umiddelbart 

tilføre vores egen apotekssektor merværdi, hvis 

erfaringerne blev tilpasset og umiddelbart indført i 

sektoren. Eksemplerne er mange, og de fortjener alle 

ros. Her rummer pladsen kun mulighed for, at jeg 

kan fremhæve nogle få. 

Lene Lauridsen, farmaceut på Odense Sct. Hans Apotek, 

fi k en uhyre velfortjent og fl ot 2. plads for sin 

posterpræsentation af sit projekt om medicingennemgang 

og rådgivning til patienter med anden etnisk 

baggrund end dansk. De fl este apoteksansatte 

har erfaringer med, hvor svært det er at kommunikere 

den rette rådgivning ud til netop denne gruppe 

af patienter, og der er ingen tvivl om, at rigtig meget 

rådgivning går tabt i sprogbarrierer. 

A K T U E L K O M M E N T A R 

FIP-Kongres i Istanbul 

– et guldæg af erfaringer 

Lægerne i Odense var positive overfor 

projektet, og hvis politikerne har modet 

og pengene, vil en landsdækkende rådgivningsindsats 

spare samfundet for mange 

spildte kroner på forværring af sygdom som følge af 

forkert brug af medicin hos ikke-etniske danskere. 

Patienternes sikkerhed og det gode samarbejde med 

lægerne er også i fokus i et projekt fra Københavns 

Steno Apotek. Gennem behovsafdækkende spørgsmål 

oplever personalet ofte, at de kan have behov 

for at henvise videre i sundhedssystemet. Derfor har 

de udviklet en henvisningsblanket fra apoteket til 

læge, vagtlæge, skadestue eller tandlæge, og der har 

været gode tilbagemeldinger fra involverede patienter 

og læger. 

Tidsrøvere på apoteket er der mange af, og på Holstebro 

Løve Apotek har de fundet en metode, der 

sparer apotekspersonalet for tid brugt ved telefonen. 

Den slags idéer skal vi have fl ere af. 

Posterne på FIP i Istanbul er kort sagt et guldæg af 

danske erfaringer. Erfaringer der hver især er med 

til at optimere og forbedre dagligdagen til gavn for 

apotekspersonalet, hele sektoren og dermed i sidste 

ende patientsikkerheden. 

På gensyn til FIP i Lissabon i 2010! 

Niels Kristensen, Formand for Danmarks Apotekerforening 

farmaci 10 – 2009 

5

6 

Farmaceutisk 

mosaik i Tyrkiet 

Af Lasse Borgwardt Schmidt Foto: FIP 

Et væld af hædersbevisninger, shamanske rytmer og 

dansende dervisher vil stå tilbage som fremtrædende 

små sten i den store FIP’ske mosaik, der udgjorde åbningsarrangementet. 

Det 69. i rækken, og for anden 

gang blev kongressen afholdt i civilisationens hoved- 

stad, Istanbul i Tyrkiet. I år under temaet - Er du klar 

til at tage ansvaret for patienternes medicinering? 

FIP-præsident Kamal K. Midha fra Canada lagde i 

sin åbningstale vægt på, at tiden er inde til, at farmaceuter 

verden over nøje overvejer, hvor den faglige 

udvikling er på vej hen, og hvad der bør gøres for at 

føje yderligere værdi til patientbehandlingen. 

Han understregede, at svaret blandt andet er FIP’s 

Vision 2010, besluttet af Council – FIP’s højeste politiske 

organ sidste år i Basel, Schweiz. Her ligger hovedfokus 

på videnskab, apotekspraksis og uddannelse. 

»FIP-visionen skal sikre, at patienterne får god betjening. 

Udfordringen er at afbalancere trekanten mellem 

videnskab, apotekspraksis og uddannelse med 

et klart fokus på patienten. Uden nyskabende videnskab 

af høj kvalitet, vil vi ikke udvikle de lægemidler, 

der er nødvendige for at bekæmpe, at nye sygdomme 

konstant opstår. Og uden god apotekspraksis formår 

vi ikke at sikre, at folk får adgang til passende medicin 

og bruger den rationelt. Sidst, men ikke mindst, 

så gør den tiltagende mangel på læger og forskere det 

tvingende nødvendigt, at vi har fokus på tilstrækkelig 

og ordentlig uddannelse«, lød den præsidentielle 

opfordring fra talerstolen i Istanbul Lütfi Kırdar 

Kongres og Exhibition Center. 

Istanbul var sidst vært for FIP-kongressen 

i 1990, men i modsætning 

til sidst tyrkerne var vært, forløb 

åbningsarrangementet denne 

gang helt uden »huller« i 

strømforsyningen, og programmet 

blev gennemført 

til punkt og prikke for de 

godt 3.000 deltagere. Før

præsident Midha kom på talerstolen, blev hilsner fra 

Tyrkiets ministerpræsident Recep Tayyip Erdogan og 

præsident Abdullah Gül læst op. Derefter kom Tyrkiets 

sundhedsminister professor Recep Akdag og WHO’s 

direktør for lægemiddelpolitik dr. Hans Hogerzeil på 

talerstolen under åbningsceremonien. Sidstnævnte 

takkede for det samarbejde, som WHO og FIP har om 

bekæmpelse af forfalskede lægemidler, inden præsident 

Midha igen indtog talerstolen. 

Denne gang for at ytre sin bekymring om at der 

på verdensplan i øjeblikket ikke findes behandling 

for mere end 30 oversete sygdomme. Sygdomme, der 

dræber 11 millioner mennesker hvert år. 30 procent 

af verdens befolkning mangler stadig regelmæssig adgang 

til livsvigtig medicin. I de fattigste dele af Afrika 

og Asien er dette tal dog nok nærmere over 50 procent, 

og der er derfor stadig et stort behov for farmaceuters 

kompetencer, lød hans vurdering. 

Paradoksalt nok var det præcis samme overvejelser 

FIP gjorde sig på den sidste Istanbul-kongres, hvor det 

i en udtalelse hed: »The International Pharmaceutical 

Federation (FIP) at its annual meeting in Istanbul Turkey, 

expresses the opinion that medicines should be 

available to patients worldwide«. Historien har vist, at 

det mål ikke i sig selv sådan lader sig opfylde. 

Præsident Midha understregede også de store udfordringer, 

farmaciens verden har med at bekæmpe 

forfalskede lægemidler, og han løftede sløret for, at 

FIP Council arbejder på en model, der fremhæver 

apotekernes afgørende rolle i samarbejde med andre 

ansatte i sundhedssektoren, samt den gevinst samarbejdet 

har for folkesundheden. 

Som afslutning på åbningen af FIP-kongressen indtog 

The Shaman Dance Theatre igen scenen, og de 21 

dansere leverede et medrivende og insisterende danseshow, 

der gav forhåbninger om en kongres fuld af 

tyrkiske sanseindtryk. 

Med de ord og rytmer var den 69. FIP-kongres med 

deltagelse fra mere end 80 medlemslande allerede slået 

godt an. Forude lå mere end 60 symposier, mere 

end 200 foredrag og godt 130 posters i det pulserende 

og livlige Istanbul. 

farmaci 10 – 2009 

7

farmaci 10 – 2009 

8 

F I P – K O N G R E S 2 0 0 9 

Council 2009 – mod 

stategiske mål 

De vigtigste politiske emner på møderne 

i FIP’s Council i år var optagelse af nye 

medlemmer og nansielle forhold. Også 

vedtagelse af et fagligt statement, introduk- 

tion af den nye procedure for udarbejdelse 

af statements samt debatten om det videre 

arbejde med FIP’s strategiske plan: Vision 

2020, stod højt på listen. 

Af international chef Peter Jørgensen, 

Danmarks Apotekerforening. 

Over 100 delegerede og observatører mødtes torsdag 

den 3. september 2009 til det første møde i Council 

i det noget ufærdige og ganske upersonlige kongrescenter 

i Istanbul. Council er FIP‘s højeste politiske 

organ, og de delegerede repræsenterer dels medlemsorganisationerne, 

og dels de ni sektioner i FIP. Ob- 

servatørerne er en række internationale organisationer, 

herunder apotekernes europæiske organisation 

(PGEU). De danske delegerede var, som i de seneste 

år, formanden for Danmarks Apotekerforening, Niels 

Kristensen og formanden for Pharmadanmark, Steffen 

Bager. 

Præsidenten (Kamal Midha, Canada) orienterede 

grundigt om arbejdet med at omsætte den nye strategiske 

plan for FIP »Vision 2020« til virkelighed. 

Han fokuserede på, hvordan FIP kunne realisere sine 

strategiske mål ved at bruge de fire såkaldte »taktiske 

fremgangsmåder«. Det betyder blandt andet en 

udbygning af konstruktive partnerskaber med andre 

centrale aktører, herunder med læger, tandlæger og 

sygeplejersker i WHPA (World Health Professional Alliance). 

FIP har også åbnet et kontor i Genève for at 

styrke samarbejdet med WHO, ligesom FIP forsøger 

at øge den globale synlighed, hvor ikke mindst FIP’s 

globale »workforce report« fra 2009 kan være et særdeles 

nyttigt instrument (rapporten kan downloades 

fra www.fip.org/hr 

www.fip.org/hr).

Medlemmernes viden forøges 

Præsidenten redegjorde for udbygningen af kommunikationsplatformene 

i forhold til medlemmerne. FIP 

har både grafisk og indholdsmæssigt fornyet sin hjemmeside, 

ligesom der udsendes nyhedsbreve til medlemmerne 

om aktuelle aktiviteter i FIP. Kongressen i 

Istanbul havde sin egen hjemmeside, og igen er formålet 

primært at øge medlemmernes viden og derigennem 

gøre dem mere interesserede i at deltage aktivt. 

Præsidenten understregede, at FIP til syvende og 

sidst ikke er andet og mere end sine medlemmer. Pointen 

her var, at medlemsorganisationerne selv har en 

opgave at løfte. Visionen for 2020 er, at FIP skal være 

med ved bordet, hver gang der på globalt plan træffes 

politiske beslutninger om et hvilket som helst emne, 

der har med lægemidler at gøre. Dette gælder imidlertid 

også på nationalt plan – eller som Kamal Midha 

afslutningsvis sagde: »Tænk globalt, agér lokalt«. 

Ny faglig udtalelse 

På sit andet møde – den 8. september – vedtog Council 

en ny faglig udtalelse om kvalitetssikring af farmaceutuddannelsen. 

Udtalelsen blev præsenteret af 

formanden for Danmarks Apotekerforening, Niels 

F I P – K O N G R E S 2 0 0 9 

Kristensen, der havde ansvaret for den opgave i den 

arbejdsgruppe, der indtil nu har udarbejdet udkast til 

faglige standarder. Udtalelsen vil i sin endelige udformning 

snarest blive tilgængelig på www.fip.org. 

Council havde også premiere på den ny procedure 

for behandling af faglige standarder, hvor der først 

produceres et teknisk referencepapir. Siden bliver 

medlemmerne bedt om at fokusere på 1) hvilke elementer, 

der måtte mangle, og 2) hvilke nøgleemner 

fra referencedokumentet, der skal indgå i et fagligt 

statement. Der nedsættes efterfølgende en arbejdsgruppe 

for hvert emne, der på grundlag af drøftelserne 

af referencedokumentet skal udarbejde et udkast 

til fagligt statement. 

Til mødet i Council forelå to referencepapirer. Ét 

om samarbejde i praksis og ét om revision af GPP 

(Good Pharmacy Practice). Niels Kristensen skal dels 

lede arbejdet om GPP, dels deltage i den anden arbejdsgruppe. 

Der er således også i de kommende år 

muligheder for at sætte danske fodaftryk på dette 

centrale arbejde i FIP. 

Repræsenterer 2 mio. personer 

Council optog nye medlemsorganisationer fra 

blandt andet Pakistan og Iran, og FIP har nu 123 kollektive 

medlemmer fra 89 lande. Hertil kommer de 

mange individuelle medlemmer, og alt i alt repræsenterer 

FIP 2 millioner personer fra den praktiske 

og videnskabelige farmaci. Det er først og fremmest 

det forhold, der gør FIP til en væsentlig faktor på 

den globale scene. 

Der var i år kun begrænset aktivitet, når det drejer 

sig om valg. Council blev således alene anmodet om 

at bekræfte valget af den professionelle sekretær. 

På det finansielle område var 2008 et mindre godt 

år, hvis man alene ser på driften. Grundet fordelagtige 

valutakurser slutter FIP dog med et samlet overskud 

på 86.000 €. Under henvisning til den globale 

finanskrise skete der ikke nogen forhøjelse af medlemsbidraget 

for 2010. Som i de seneste år tog behandlingen 

af revisionsrapporter, fastsættelse af medlemsbidrag 

og vedtagelsen af budgettet for 2010 kun 

ganske kort tid, og det hele blev vedtaget enstemmigt 

og uden debat. 

farmaci 10 – 2009 

9

farmaci 10 – 2009 

10 

F I P – K O N G R E S 2 0 0 9 

Tyrkiske apoteker i 

rivende udvikling 

Den tyrkiske apotekssektor har de sidste 10 

år gennemgået en enorm udvikling både 

fagligt og organisatorisk. Men udviklingen 

i sektoren er ikke sket uden sværdslag. 

Blandt andet går apotekere og farmaceuter 

i Tyrkiet gerne på barrikaderne for at opnå 

deres mål. 

Tekst og foto: Lasse Borgwardt Schmidt 

Tyrkiet har siden 1999 officielt ønsket at være kandidat 

til medlemskab af EU, og det enorme islamiske 

land med dybe kristne rødder har gennemgået en kolossal 

udvikling de sidste 10 år. Kandidaturet til det 

forjættede EU-land har på mange områder fået landet 

til at træde på udviklingsspeederen på områder 

som lovgivning, uddannelse og sundhed, mens det 

på andre områder har været nødvendigt at træde lidt 

på bremsen. 

Det gælder også den tyrkiske apotekssektor, der gennem 

en årrække har gennemgået en positiv udvikling, 

der har gjort de 24.119 tyrkiske apoteker mere 

moderne og givet en langt større fokus på patientsikkerheden 

end tidligere. Sådan lyder vurderingen fra 

apoteker Halil Tekiner, Kayseri Apotek, i den centrale 

del af Tyrkiet. 

»Recepter bliver i dag registreret via en internetløsning, 

og det har resulteret i, at medicin anvendes 

mere rationelt, hvilket forhindrer fejl og reducerer udgifterne 

til medicin. Nye systemer med elektroniske 

recepter og patient-»smart cards« er undervejs, som 

en del af et e-sundhedsprojekt, som skal forbedre patientsikkerheden«, 

siger Halil Tekiner. »Smart cards« 

kan sammenlignes med det danske Fælles Medicinkort. 

I Tyrkiet er der set talrige eksempler på, at forfalskede 

lægemidler er kommet ind på apotekerne. I bestræbelserne 

på at bekæmpe forfalskede lægemidler 

har man indført to-dimensionelle stregkoder, kendt 

som Data Matrix. 

»Systemet er indført for at optimere produktidentifikation 

og -sporing, som efter min mening, er et 

afgørende skridt i kampen mod forfalskede lægemid- 

Halil Tekiner

ler eller medicinsk svindel på apotekerne«, forklarer 

Halil Tekiner, der også peger på, at farmaciuddannelserne 

på institutionerne rundt om i Tyrkiet blev 

forlænget og standardiseret med mere fokus på den 

farmaceutiske industri. Der er også blevet oprettet en 

formel uddannelse for apoteksteknikere. Tidligere var 

der ikke pligt til, at personalet på apoteket havde en 

sådan uddannelse, så udviklingstankegangen har virkelig 

fået næring i den tyrkiske apotekssektor. 

Negative følger af udviklingen 

Den kolossale udvikling i den tyrkiske apotekssektor 

har dog givet negative dønninger, forklarer Halil Tekiner. 

Udviklingen har skabt en del utryghed, hvilket 

i december 2008 førte til en demonstration med godt 

30.000 deltagere i Tyrkiets hovedstad, Ankara. 

»Udviklingen i vores apotekssektor har medført 

mange forandringer meget hurtigt, samt store udfordringer 

med at implementere de mange nye til- 

F I P – K O N G R E S 2 0 0 9 

tag. Demonstrationen i fjor med deltagelse af både 

apotekere, farmaceuter, studerende, apoteksteknikere 

og patienter udsprang primært af den usikkerhed, de 

mange nye forandringer har medført«, lyder vurderingen 

fra Halil Tekiner, der repræsenterer den tyrkiske 

apotekerforening TEB – Turk Eczacilari Birligi 

– der var arrangør af demonstrationen i Ankara. 

Ifølge Halil Tekiner havde demonstrationen den effekt, 

at regeringen stoppede et forslag til vidtrækkende 

ændringer i den tyrkiske apotekerlovgivning, der 

havde forværret de økonomiske vilkår for apotekerne, 

hvis det var blevet gennemført. Der lå elementer 

i lovforslaget, der på længere sigt havde betydet en 

vidtgående liberalisering af sektoren. Forslaget ville 

desuden fjerne nogle af de eksisterende rettigheder 

for apotekere, herunder tillade andre end apotekere 

at sælge håndkøbsmedicin. 

Ifølge Halil Tekiner ville forslaget også have åbnet 

for, at apotekerne fremover kunne organisere sig i 

Demonstranter ved »Nu er det nok«-demonstrationen i Ankara, 

Tyrkiet den 21. december 2008 Foto: TEB – Tyrkiets farmaceutforening. 

farmaci 10 – 2009 

11

UniVers 

lad dig ikke begrænse 

Et dagligt tilskud af UniKalk ® styrker knoglerne. Jo ældre, 

vi bliver, jo større er behovet for kalk og D-vitamin, og det 

gælder både kvinder og mænd. Betragt det som en klog 

opsparing i knoglebanken, eller se det som en forsikring. 

Vished giver tryghed – især i det lange løb. Husk derfor din 

UniKalk ® hver dag hele livet. 

UniKalk ® fås i ere varianter og kan købes på apoteket, 

i Matas og udvalgte helsekostbutikker. 

UniKalk 

® 

styrker knoglerne 

www.unikalk.dk 

Et Pharma-Vinci produkt 

Care for health since 1941 

enteneller

partnerskaber eller kæder. Et initiativ, som et flertal af 

de tyrkiske apotekere ikke ønsker, da holdningen er 

den, at det vil give ugunstige og ulige konkurrencevilkår 

for mange mindre apoteker. Andre årsager var 

bekymringen for, at en stigning i antallet af dimittender 

på næsten 1.000 farmaceuter om året vil skabe 

øget arbejdsløshed. 

Men, som et tyrkisk ordsprog siger, så har »hver sky 

en blå himmel«. Og takket være lange og spændte 

forhandlinger med embedsmænd og stor kollegial solidaritet 

blandt apotekere og farmaceuter blev forslaget 

trukket tilbage, og en mere acceptabel aftale blev 

indgået i januar 2009. 

På trods af den enorme udvikling og den gode aftale 

har det enorme land – 16 gange så stort som Danmark 

– stadig store udfordringer med udbredelsen af 

farmacien. De fleste af landets mere end 24.000 apoteker 

er centreret i den moderne og vestlige del af 

Tyrkiet og i byerne. Dermed har godt en femtedel af 

landet reelt ingen adgang eller meget langt til gængs 

lægemiddeludlevering og rådgivning. 

Læs mere om den tyrkiske apotekssektor på http:// 

www.teb.org.tr/en/ 

F I P – K O N G R E S 2 0 0 9 

Fakta om den 

tyrkiske apotekssektor 

Apoteker: 

24.119 (DK: 319 apoteker, der drives af 241 

apotekere. Hertil kommer cirka 1.000 mindre 

udleveringssteder) 

Farmaceuter på apotek: 

30.725 (DK: 700) 

Farmaceutiske uddannelsessteder: 

14 

Farmaceutstuderende: 

4.929 

TEB – Turk Eczacilari Birligi (Tyrkiets Apotekerforening) 

er et nationalt organ, der 

repræsenterer farmaceuter fra de 51 lokale afdelinger, 

som er spredt over hele landet. 

Man kan åbne et apotek i Tyrkiet, 

hvis man: 

• er tyrkisk statsborger 

• har eksamen fra Det Farmaceutiske Fakultet 

• er i besiddelse af et eksamensbevis godkendt 

af Ministeriet for Sundhed. 

Man må ikke: 

• være blind 

• have begået en berygtet kriminalitet 

• have været dømt til lange fængselsophold 

• have fået straf på mere end et år som følge 

af faglig kriminalitet. 

Tyrkiet i tal 

Indbyggertal: 71.517.100 (2007) 

Istanbul: 11,8 millioner 

(uofficielt 15 millioner) 

Antal indbyggere per farmaceut: 2.328 

(DK: 7.857) 

Antal indbygger per apotek: 2.666 

(DK: 17.241) 

farmaci 10 – 2009 

13

farmaci 10 – 2009 

14 

F I P - K O N G R E S 2 0 0 9 

Dansk 

overflødighedshorn 

af postere 

Tekst og foto: Lasse Borgwardt 

Schmidt 

De 18 danske posters fyldte godt 

i rækken af i alt 128 fra mere end 

80 FIP-medlemslande. 

I år var der flotte bidrag fra 

blandt andre Saudi Arabien, Kina, 

Kirgistan og Indien. I lighed med 

tidligere år kom mange forbi og 

spurgte interesseret til de danske 

præsentationer og erfaringer på 

apoteksområdet. 

Igen i år løb en dansk poster med 

rigtig flot hæder, da Lene Lauridsen 

fra Odense Sct. Hans Apotek 

fik 2. pladsen for sin poster om 

bedre medicinering af etniske 

minoriteter inden for kategorien 

Community Pharmacy Section. 

Receptkorrektioner 

redder liv 

Hver dag slipper syv patienter for 

indlæggelse, fordi danske apoteker 

korrigerer fejl og mangler fundet 

ved receptkontrol. Mille Holst 

Thomsen, farmaceut i Danmarks 

Apotekerforening, præsenterede 

en undersøgelse, som Apotekerforeningen 

har lavet i samarbejde 

med Lægeforeningen. På 

landsplan bliver der årligt fore- 

taget cirka 125.000 receptkorrektioner. 

Den største risiko ligger i 

ordinationer, hvor der er udskrevet 

forkert dosis eller styrke eller 

ordinationer til patienter med allergi 

overfor det ordinerede lægemiddel, 

som for eksempel penicillinallergikere. 

Læs mere i Farmaci 

nr. 2-2009. 

Mille Holst Thomsen, 


Udviklingen af en model 

til kvalitetsudvikling 

Rikke Hansen, farmaceut i Danmarks 

Apotekerforening, præsenterede 

udviklingen af standarder 

til apotekerne under Den 

Danske Kvalitetsmodel (DDKM). 

Posteren blev besøgt af danskere, 

som kender DDKM. Men 

også FIP-deltagere fra andre lan- 

de ville se, hvordan kvalitetscirklen 

bliver gennemgået i hver 

eneste standard, hvilket fordrer 

kontinuerlig udvikling. Derudover 

giver deltagelse i DDKM en 

sammenhæng med og dermed 

en større synlighed i det øvrige 

sundhedsvæsen. 

Rikke Hansen, 


Viden er magt 

Kirsten Holme, farmaceut på Pharmakon, 

præsenterede en vidensdatabase 

– Observatory – med viden 

om erfaringer inden for apotekspraksis, 

hvor farmaceuten 

udvikler sin professionelle rolle 

i hele verden. Brugere af databasen 

kan søge informationer, stille 

spørgsmål til redaktionen eller 

selv foreslå nye informationer på 

hjemmesiden. Observatory be-

står af fem elementer med hver 

deres formål og struktur: søgefacilitet,apotekspraksis-dokumenter, 

professionelle praksisdomæner 

(hvor emner fra WHO, PGEU, 

FIP osv. bliver omtalt), rapporter 

om evidensbaseret pharmacy 

practice og en liste over begivenheder 

(kongresser osv.) inden for 

pharmacy practice. Observatory 

er åben for alle, og som registreret 

bruger har man adgang til alle informationer. 

Læs mere på www. 

europharm.pbworks.com 

europharm.pbworks.com. 

Kirsten Holme, Pharmakon. 

P-piller med posten 

Introduktion af en ny distributionsmetode 

og forbedring af compliance 

for p-pille-brugere var 

nogle af argumenterne, da Aalborg 

Vejgaard Apotek i 2007 gik i 

gang med »p-piller med posten«servicen. 

Siden har 81 personer 

tilmeldt sig og ikke kun fra Nordjylland. 

Servicen er til faste brugere 

af p-piller, og de får tilsendt en 

ny pakke p-piller hver 3. måned. 

På den måde undgår de at »løbe 

tør« for p-piller. Servicen, som ko- 

Tina Hoby Andersen og Gitte Rasmussen, 

Aalborg Vejgaard Apotek. 

ster 7,50 kr. pr. måned, er kunderne 

tilfredse med, og de mener, at 

den er enkel og sikker. 

»Flere af brugerne har kontaktet 

apoteket med spørgsmål 

og problemer i forhold til brug. 

Derfor er det meget vigtigt for 

denne service, at apoteket er til 

rådighed med rådgivning over 

telefon, e-mail eller i skranken«, 

siger Tina Hoby Andersen og Gitte 

Rasmussen, farmaceuter på Aalborg 

Vejgaard Apotek. 

Fedtmåling 

som sundhedsydelse 

Rigmor Kjær Brokholm og Inger- 

Marie Vangsgaard, farmaceuter på 

Aalborg Budolfi Apotek, præsenterede 

en poster, der viser deres 

erfaringer med, at måling af livvidde 

er en nem og sikker måde 

at undersøge for overvægt og 

sundhedstilstand i øvrigt. Fedt, 

som sidder på maven, er en af 

de største risikoindikatorer i forhold 

til at udvikle hjerte-kar-sygdomme 

og diabetes. Gennem et 

F I P - K O N G R E S 2 0 0 9 

samarbejde med Falck Healthcare 

gennemførte de 126 risikoprofiler. 

Livvidde, blodtryk, totalkolesterol 

og blodsukker blev målt 

hos fastende borgere, og resultatet 

var, at 67 procent af borgerne 

med for stor livvidde havde en 

eller flere risikofaktorer. 

Rigmor Kjær Brokholm og Inger-Marie 

Vangsgaard, Aalborg Budolfi Apotek. 

Nyt værktøj til 

screening af patienter 

Charlotte Rossing, farmaceut, ph.d. 

på Pharmakon, præsenterede et 

screeningsværktøj til at identificere 

»non-adherence« patienter i 

primærsektoren. Pharmakon håber, 

at deres screeningsværktøj 

kan hjælpe sundhedsprofessionelle 

i deres dialog med den hypertensive 

patient. 

Charlotte Rossing, Pharmakon. 

farmaci 10 – 2009 

15

farmaci 10 – 2009 

16 

F I P - K O N G R E S 2 0 0 9 

Medicingennemgang 

for etniske patienter 

Lene Lauridsen, farmaceut, Odense 

Sct. Hans Apotek, løb med en 

særdeles flot andenplads under 

uddelingen af bedste FIP-poster 

ved årets Community Pharmacy-dinner. 

Et projekt med medicingennemgang 

for ikke-etnisk 

danskere forbedrede patienternes 

compliance betragteligt og 

blev positivt modtaget af de lokale 

læger. Læs mere om Lene 

Lauridsens projekt i Farmaci nr. 

4 og 7-2009. 

Lene Lauridsen, Odense Sct. Hans Apotek. 

Opfølgning 

på dosisdispensering 

Apotekets information til dosiskunder 

er ofte mangelfuld, da 

disse kunder ofte ikke kommer 

i apotekernes skranker, og dette 

kan resultere i mangelfuld compliance. 

Derfor har Bente Werenberg, 

farmakonom, Toftlund 

Apotek og Dorte Schmidt, farmakonom, 

Skærbæk Apotek, undersøgt 

apotekets muligheder for at 

sikre disse kunders compliance 

gennem målrettet rådgivning. 

Gennem interviews med 11 bru- 

gere af dosispakket medicin har 

de afdækket, at der er brug for 

målrettet rådgivning, som henvender 

sig præcis til den enkelte 

kundekategori. Apoteket har udviklet 

foldere, der henvender sig 

til kunder og sundhedspersonale, 

hvor der er information om dosispakket 

medicin, substitution 

og muligheden for kontakt til 

apoteket, hvis man har spørgsmål. 

Bente Werenberg, Toftlund Apotek og 

Dorte Schmidt, Skærbæk Apotek. 

Generisk substitution 

skaber utrygge patienter 

Et samarbejde mellem 26 apoteker 

i Sydjylland har resulteret i viden 

om 817 kunders holdning til 

generisk substitution. Ralf Ernst, 

apoteker, Gråsten Apotek og Ingeborg 

Blak, apoteker, Rødding 

Apotek, ønskede at få mere viden 

om kundernes problemer og undersøgte 

derfor holdningerne til 

og erfaring med generisk substitution. 

Resultaterne viser, at næsten 

19 procent oplever bivirkninger 

eller ændring i effekten 

af lægemidlet. Samtidig gør den 

stadige skiften mellem generisk 

substituerbare lægemidler op til 

16 procent af kunderne usikre på 

medicinens virkning. Undersøgelsen 

rejser derfor spørgsmålet, 

om der er for stor forskel på generisk 

substituerbare lægemidler. 

Læs mere i Farmaci nr. 9-2008. 

Ralf Ernst, Gråsten Apotek. 

Optimering af 

interaktionskontrollen 

Når apotekets interaktionskontrol 

i PharmaNet igen og igen 

kommer med samme advarsel 

om kunder, som behandles med 

samme lægemidler i længere tid, 

tager det meget tid for både apoteket 

og de læger, der igen og 

igen kontaktes om samme problemstillinger, 

fortæller Susanne 

Mathiassen, farmaceut, Ballerup 

Apotek. Læger har i forvejen taget 

stilling til den enkelte patients 

interaktion, og der er taget 

højde for interaktionen i behandlingen. 

Apotekssystemets interaktionsadvarsler 

blev indsamlet i 

en måned. Fem grupper af interaktioner 

blev diskuteret med de 

praktiserende læger i lokalområdet 

med det formål at fjerne alarmen 

for den enkelte kunde, når 

der var taget stilling til interak-

tionen. Arbejdsgangen er nu sådan, 

at der tages kopi af recepten 

som faxes til lægen sammen med 

information fra interaktionsdatabasen, 

hvorefter kundens interaktionsalarm 

kan slettes. 

Susanne Mathiassen, Ballerup Apotek. 

Dosiskunders 

medicineringsforløb 

Birgitte Nørskov Pedersen, farmaceut, 

Holstebro Løve Apotek, 

præsenterede sit projekt, hvor 

hun har undersøgt, hvor stabilt 

medicinerede apotekets dosiskunder 

er i løbet af et år. Alle ændringer 

for 349 dosiskunder blev 

registreret fra 1. marts 2008 til 28. 

februar 2009. I alt var der 1.111 

ændringer med op til 13 ændringer 

for en enkelt patient inden 

for 1 år. 112 dosiskunder havde 

ingen ændringer. Halvdelen af 

dosiskunderne fik en ny ordination 

tilføjet i løbet af projektet. 

De ændringer, der fylder mest, er 

dog substitution. Faktisk ændrer 

apoteket dosiskort 37 gange hver 

anden uge kun på grund af prisændringerne. 

Birgitte Nørskov Pedersen, 

Holstebro Løve Apotek. 

Compliance 

teknologi på apoteket 

Apotekerne er et relevant sted for 

borgerne at søge information om 

det hurtigtvoksende marked for 

compliance teknologier. Hanne 

Herborg, Pharmakon, præsenterede 

projektet, hvor hun har 

undersøgt og klassificeret teknologier, 

som kunne sælges på 

de danske apoteker. Desuden er 

flere af teknologierne blevet afprøvet 

af 20 medicinbrugere for 

at teste deres brugbarhed. Fem 

brugere kom ikke i gang med at 

anvende teknologien, otte ople- 

Hanne Herborg, Pharmakon. 

F I P - K O N G R E S 2 0 0 9 

vede en forbedring i deres compliance, 

mens de resterende syv 

ikke oplevede nogen forandring. 

Medicinbrugerne mente, at apoteket 

er det mest relevante sted at 

købe disse hjælpemidler. Det er 

dog vigtigt, at medicinbrugeren 

i dialog med apoteket får valgt 

den teknologi, der passer bedst 

til den enkelte bruger. 

Telefonen 

er en tidsrøver 

Hver dag afbrydes apotekspersonalet 

af mange telefonopkald. Lis 

Feldborg Hansen, farmakonom, 

Holstebro Løve Apotek, har derfor 

i sit projekt fokuseret på at finde 

en måde at reducere disse opkald 

på. Ved en brainstorm på apoteket 

fandt man ud af, at alle følte, 

at telefonen var den største tidsrøver. 

Deraf udsprang ideen om 

at lave nogle redskaber til kunder 

og samarbejdsparter, der kunne 

bruges i stedet for telefonen. Fire 

forskellige initiativer blev iværksat: 

flow-diagram til beskrivelse 

af arbejdsgange ved dosispakket 

Lis Feldborg Hansen, 

Holstebro Løve Apotek. 

farmaci 10 – 2009 

17

farmaci 10 – 2009 

18 

F I P - K O N G R E S 2 0 0 9 

medicin, bestillingsformularer til 

plejehjem og andre institutioner, 

mulighed for at bestille medicin 

via apotekets hjemmeside og endelig 

vejledning i brug af PEM 

også via hjemmesiden. Erfaringer 

indtil nu viser, at apoteket 

modtager færre telefonopkald på 

baggrund af de nye redskaber. Se 

mere på: 

www.holstebroloeveapotek.dk 

e-learning øger 

det faglige niveau 

Jannie Kristiansen og Bodil Christensen, 

farmakonomer, Glumsø 

Apotek, har udviklet en ny metode, 

hvor e-learning kan bruges 

som redskab til fortsat at øge farmakonomernes 

faglige niveau, så 

de holdes opdaterede med moderne 

metoder. Personalet blev 

introduceret til værktøjet på et 

personalemøde og svarede på et 

spørgeskema om projektet både 

før og efter afprøvning af systemet. 

Resultaterne viser, at farmakonomerne 

har øget deres faglige 

niveau. Evalueringerne bruges nu 

til at kvalitetssikre og implementere 

systemet. 

Jannie Kristiansen og Bodil Christensen, 

Glumsø Apotek. 

Bedre patientsikkerhed 

ved generisk substitution 

Kirstine Nygaard Petersen og Line Hagner 

Nielsen, Apoteket Trianglen, København. 

Kirstine Nygaard Petersen og Line 

Hagner Nielsen, farmaceuter på 

Apoteket Trianglen, København, 

ville gerne fi nde en metode til 

at forbedre patientsikkerheden i 

forbindelse med generisk substitution. 

En tidligere undersøgelse 

udført på apoteket har vist, at 

kunderne kunne have gavn af et 

system, hvor navnet på det ordinerede 

lægemiddel skrives på doseringsetiketten 

ved generisk substitution. 

»Vi afprøvede ideen på 

apoteket og uddelte samtidig 170 

spørgeskemaer til kunderne for 

at få deres holdning til tiltaget«, 

siger Kirstine Nygaard Petersen. 

De fl este af de adspurgte kunder 

mente, at det var en fordel med 

det ordinerede navn skrevet på 

etiketten. Det gjorde det nemmere 

at genkende medicinen, 

og øgede følelsen af tryghed for 

patienterne. Apoteket har nu besluttet 

at indføre ordningen permanent. 

Apotekshenvisning 

På København Steno Apotek arbejder 

de med den faglige standard 

og behovsafdækker borgerne 

ved at stille to spørgsmål og komme 

med én information. Ved behovsafdækning 

oplever personalet 

indimellem, at de må henvise 

til andre sundhedsprofessionelle. 

Derfor har Lone Herreholm og Gyrithe 

Heegaard, farmakonomer på 

Steno Apotek, undersøgt effekten 

af apotekets henvisningsblanket, 

der henviser til andre sundhedsprofessionelle. 

Blanketten indeholder 

oplysninger om symptomer, 

varighed af problem, deres 

anbefaling, og hvor hurtigt man 

skal søge for eksempelvis læge. Efterfølgende 

har 79 procent valgt 

at følge henvisningen fra apoteket. 

Lone Herreholm og Gyrithe Heegaard, 

Steno Apotek, København.

Peter Merrild, Pharmakon. 

Farmakonomuddannelsen 

Peter Merrild, seniorkonsulent, 

Pharmakon, præsenterede sin 

poster, der beskriver hvordan farmakonomuddannelsen 

har integreret 

begrebet »responsibility for 

patient outcomes«. Desuden beskrives 

uddannelsens elementer, 

forskellige undervisningsformer 

og målet med uddannelsen. 

Mere information 

på apoteket 

Lars Ole Madsen, farmaceut og 

Jonas Grønskov, farmaceut, Dalgas 

Boulevard Apotek har belyst, 

hvordan kunder, som ikke fysisk 

kommer på apoteket, får information 

om deres medicin. Har 

de for eksempel problemer med 

medicinen, hvem kontakter de 

for at fi nde en løsning, og får de 

nok information om medicinen? 

Både hjemmeboende kunder og 

kunder på plejehjem indgik i undersøgelsen. 

I alt svarede 19 kunder, 

og de fl este svarede, at de 

fi k information om medicin fra 

lægen. Dog var der 11 procent 

af kunderne, som fi k deres information 

fra apoteket. Samtidig viste 

resultaterne, at mange af de 

adspurgte kunder ikke ønskede 

mere information om deres medicin. 

De to farmaceuter mener 

dog stadig, at apoteket kan spille 

en mere aktiv rolle i forhold til 

information til disse kunder. 

Lars Ole Madsen og Jonas Grønskov, 

Dalgas Boulevard Apotek. 

F I P - K O N G R E S 2 0 0 9 

Se annoncen side 2 

Forkortet produktinformation for Oculac 

øjendråber, opløsning & Oculac øjendråber, 

opløsning i enkeltdosisbeholdere 50 mg/ 

ml (povidon) samt Viscotears, øjengel i 

enkeltdosisbeholdere (carbomer 2 mg/g) 

& Viscotears, øjengel (carbomer 2 mg/g og 

sorbitol 40 mg/g). Terapeutiske indikationer: 

Oculac: Symptomatisk behandling af tørre øjne. 

Viscotears: Nedsat tåre- og slimproduktion. 

Dosering og indgivelsesmåde: Oculac: 1 dråbe i 

konjunktivalsækken 4 gange daglig eller efter behov 

afhængig af tilfældets sværhedsgrad. Viscotears: 

1 dråbe 3-4 gange daglig i hvert øje eller efter 

behov. Kontraindikationer: Overfølsomhed over 

for det aktive stof eller over for et eller flere af 

hjælpestofferne (f.eks. konserveringsmidlet). 

Bivirkninger: Lejlighedsvis kan der forekomme 

let forbigående svie, tilklistring af øjenlåg og 

sløret syn. Interaktioner Oculac: Hvis en patient 

er i behandling med et andet øjenpræparat, skal 

der være et interval af mindst 5 minutter mellem 

behandlingerne. Oculac bør altid administreres 

sidst. Særlige advarsler og forsigtighedsregler 

vedrørende brugen: Oculac: Ved brug af Oculac 

i 10 ml plastflaske bør kontaktlinserne tages 

ud og først isættes igen ca. 30 minutter efter 

drypning. Viscotears: Brugere af kontaktlinser 

bør kun bruge Viscotears, når kontaktlinserne 

ikke bæres. Kontaklinserne isættes 30 minutter 

efter inddrypning. Trafikfarlighed: Hvis synet 

bliver sløret efter at have dryppet øjnene, bør 

patienten ikke føre bil eller betjene maskiner. 

Graviditet og amning: Oculac: Der er ingen 

erfaring vedrørende sikkerheden af Oculac 

øjendråber i forbindelse med graviditet og 

amning. Anvendelse i forbindelse med graviditet 

og amning bør derfor kun ske efter aftale med 

lægen. Viscotears: Kan anvendes. Pakninger: 

Vnr. 137513 Oculac øjendråber 10 ml Vnr. 137521 

Oculac øjendråber i enkeltdosisbeholdere 20 x 

0,4 ml Vnr. 071555 Viscotears øjengel 10 g Vnr. 

466227 Viscotears øjengel 3 x 10 g Vnr. 002140 

Viscotears øjengel i enkeltdosisbeholdere 30 

x 0,6 ml Udleveringsgruppe: HF. Tilskud: 

Tilskudsberettiget såfremt lægen har anført tilskud 

på recepten. Produktresumé dato for Oculac: 

10.10.2006. Produktresumé dato for Viscotears: 

08.04.2008. 

For yderligere information kan hele 

produktresuméet rekvireres hos Novartis 

Healthcare A/S · Ophthalmics, Lyngbyvej 172, 

2100 København Ø, tlf. 39 16 84 00, www.novartis.dk 

farmaci 10 – 2009 

19

farmaci 10 – 2009 

20 

A P O T E K E R N E – T O S I D E R A F S A M M E S A G 

Der er mange forskellige måder at være apoteker 

på – også når det gælder geografi. Nogle er 

på apoteket dagen lang hver eneste dag, mens 

andre klarer chefjobbet lidt mere fra distancen. 

Nogle apotekere bor bogstaveligt talt lige op og 

ned ad apoteket, mens andre har valgt at bo flere 

hundrede kilometer væk. I disse to artikler mø- 

Med begge ben 

Af Anders Høj Eggers. Foto Mikkelsen+Ko 

Svendborg Løve Apotek ligger ved byens brostensbelagte 

torv, lige overfor Vor Frue Kirke. Her har Hans 

Ulrik Schaffalitzky de Muckadell været apoteker siden 

december 1992, og han har boet i byen i snart 17 år. 

Faktisk er det først for nylig, at han er flyttet lidt væk 

fra apoteket, for i de første mange år som apoteker 

boede han på anden sal med apoteket i stuen. »Det 

var både en fordel og en ulempe ved at have apoteket 

lige nedenunder. Jeg kunne altid gå ned og arbejde, 

hvis jeg ville, men samtidig var det sværere at holde 

helt fri«, siger han. Han bor stadig i Svendborg, nu 10 

minutters cykeltur fra apoteket. 

Apoteker i Svendborg 

Det var tilbage i 1992, at Hans Ulrik Schaffalitzky de 

Muckadell og hans hustru rykkede teltpælene op fra 

hjemmet i Bagsværd og flyttede til det sydfynske. Det 

var på mange måder en mærkbar forandring for den 

københavnske cand.pharm., som indtil da havde været 

embedsmand i Sundhedsstyrelsen i 19 år. »Jeg gik 

der vi to apotekere, der gør tingene på hver deres 

måde, men som begge har fokus på det lokale 

engagement i deres by og ikke mindst deres 

apotek. Artiklerne er en del af temaet »to sider 

af samme sag«, hvor vi sætter fokus på et fag i 

udvikling set fra forskellige perspektiver i branchen. 

plantet i Svendborg 

Apoteker Hans Ulrik Schaffalitzky de 

Muckadell kommer oprindeligt fra Køben- 

havn, men har slået dybe rødder i Svend- 

borg. 

Hans Ulrik Schaffalitzky de Muckadell


fra at have været nogenlunde anonym i en forstad 

til København til at blive mere kendt i Svendborg. 

I begyndelsen fik jeg en masse henvendelser fra lokale 

foreninger og klubber, men jeg takkede nej til 

de fleste, for jeg havde nok at gøre med at lære apoteksfaget 

at kende«, siger han. For selvom Hans Ulrik 

Schaffalitzky de Muckadell via sin embedsmandserfaring 

havde et indgående kendskab til regler, bekendtgørelser 

og bestemmelser omkring apoteksdrift, 

var de praktiske arbejdsgange på apotek ikke i helt 

frisk erindring. Derfor lagde han mange kræfter i det 

daglige apoteksarbejde i den første tid som apoteker 

i Svendborg. »Jeg kom selvfølgelig efter det, blandt 

andet med hjælp fra et godt personale, men det tog 

noget tid«, siger han. 

Den nye by 

Der kan synes langt fra Bagsværd og København til 

Svendborg – især når man ikke har en tilknytning til 

byen på forhånd. Det var da heller ikke den eneste 

apoteksbevilling, Hans Ulrik Schaffalitzky de Muckadell 

søgte i sin tid. Der var tre ledige bevillinger, men 

det endte med Svendborg, og det har han aldrig fortrudt. 

»Min kone og jeg kiggede hinanden i øjnene, 

og vi blev enige om, at tiden var inde til at prøve 

Hans Ulrik Schaffalitzky de Muckadell 

Cand.pharm. 1972 

Svendborg Løve Apotek 1992 

Medlem af bestyrelsen for Fyns Kreds, DA, 

fra 1994 

Medlem af DA’s bestyrelse 1997-2001 

noget nyt. Med tiden er lokalsamfundet i Svendborg 

og apoteket blevet en hobby for mig. Jeg er glad for 

at bo her, for det har givet mig et naturligt tilhørsforhold 

til byen, hvor mit apotek ligger«, siger han. Med 

tiden er han blevet et kendt ansigt i byen, og det sker 

ikke sjældent, at mange mener at kende ham og hilser 

på gaden. »Det generer mig ikke. Med mit navn er 

jeg vant til, at mange ved, hvem jeg er. Det stikker ud, 

og det bliver der lagt mærke til. I skolen var det også 

altid mig, der skulle stave mit navn på tysk, fordi jeg 

havde et navn med mange bogstaver«, siger Hans Ulrik 

Schaffalitzky de Muckadell og smiler. Han fortsætter: 

»Der er nogen, der siger, at det er bedre at være 

konge i en bondeby end bonde i en kongeby. Jeg vil 

ikke sige, at det var det, der var udslagsgivende, men 

jeg var klar over, at det godt kunne bære derhenad«, 

siger han. Bondeby og konge eller ej; under alle omstændigheder 

lader han til at trives, og han er stolt 

af sit apotek. Både af medarbejderne og af apotekets 

arkitektoniske fremtoning. 

Lokalt engagement 

Løveapotekeren lægger heller ikke skjul på, at han er 

et foreningsmenneske, for hvem kunsten er at kunne 

sige fra. »Jeg var forsigtig med at sige ja i begyndelsen, 

måske lidt for forsigtig, men jeg arrangerede mig med 

kredsbestyrelsen og kort tid efter i Apotekerforeningens 

bestyrelse. Jeg erfarede dog, at det ikke var måden 

at komme ind i en lille by på, så efter fire år valgte jeg 

at træde ud af foreningens bestyrelse. Jeg ville dyrke 

det lokale i stedet for. Det er jo der, man skal leve, så 

det er nødvendigt med nogle gode kontakter«, siger 

han. Det fik Hans Ulrik Schaffalitzky de Muckadell 

hurtigt en oplagt mulighed for at gøre. »Der kommer 

nogle »sporvogne« forbi en gang i mellem, og på et 

tidspunkt hopper man på. Jeg var i en aktuel situa- 

farmaci 10 – 2009 

21

farmaci 10 – 2009 

22 


tion, hvor jeg skulle være præsident i den lokale Rotaryklub. 

Det passede mig ad helvede til, for der skulle 

ske rigtigt meget i apotekssektoren på det tidspunkt. 

Så indgik jeg en »handel« med en anden, at hvis han 

overtog posten som præsident for Rotaryklubben, så 

gik jeg ind i bestyrelsen for handelsstandsforeningen. 

Det var en ny flok mennesker at stifte bekendtskab 

med, og på den måde blev jeg pludselig engageret i 

det lokale erhvervsliv«, siger han. 

Erhvervspolitisk apoteker 

Sådan gik det til, at Hans Ulrik Schaffalitzky de Muckadell 

kastede sig over arbejdet i den lokale handelsstandsforening, 

som siden har skiftet navn til Erhvervsforum 

Svendborg. Foreningens motto er »ene 

er vi gode, sammen er vi bedst«, og det passer godt 

til apotekeren. Ikke kun til det lokale engagement, 

Svendborg Løve Apotek 

Svendborg Løve Apotek er oprettet i 1738. I 1993 

blev andensalen i Løve Apotekets ejendom indrettet 

til privat lejlighed. Apotekets skranke, receptur, 

forsendelse og kontorer blev ombygget 

i 1994 og præmieret af Svendborg Kommune i 

1995 for smukt gennemført byggeri. Kilde: De 

Danske Apotekers Historie bind VII. 

men også til hans syn på apotekssektoren. For selvom 

det ikke direkte er et kald for ham at være apoteker, 

er apotekerbranchen noget, man skal passe og passe 

på. »Det gør man bedst med samling og samarbejde. 

Det er noget med at sørge for, at man lever og udvikler 

sig. Man skal trække på samme hammel«, siger 

han. Grundlæggende går han ikke ind for revolution, 

men evolution. Det var derfor, han i 1997 takkede ja 

til at træde ind i Apotekerforeningens bestyrelse, og 

det var blandt andet også derfor, han valgte at gå ind 

i den lokale handelsstandsforening. »Der var behov 

for at skabe en samling af erhvervslivet i Svendborg, 

i stedet for at det var splittet op i en masse små foreninger, 

som kommunen kunne spille ud mod hinanden, 

hvis de ville. Da jeg så blev formand, satte vi 

os for at skabe en erhvervspolitisk forening for alle 

virksomheder i Svendborg. Jeg vil ikke sige, at det er 

lykkedes endnu, men kimen er lagt. Det har jeg brugt 

rigtigt meget tid på«, siger Hans Ulrik Schaffalitzky de 

Muckadell. I skrivende stund er han næstformand for 

Erhvervsforum Svendborg, og ifølge hans egen vurdering 

kender de nok hans navn og lytter til hans 

meninger på rådhuset. »Det er ikke sikkert, de retter 

sig efter det, men de lytter«, siger han. Ud over at 

have spillet en stor rolle i Erhvervsforum Svendborg 

er Hans Ulrik Schaffalitzky de Muckadell også en støtte 

for det lokale kulturliv. Han støtter blandt andet 

Svendborg Teater og byens Rottefælde-revy.

Højtuddannede 

pendler mere 

Tendensen er klar: Jo højere uddannelse 

– jo mere pendles der, ifølge trakforsker 

Af Lise Møller Aarup. Foto Polfoto. 

Når man har brugt rigtig mange år på at uddanne sig, 

så er man meget opsat på at få det rigtige og det gode 

job, at man gerne pendler langt efter det. Så enkel er 

forklaringen i virkeligheden på, at et stigende antal 

danskere hver eneste dag pendler langt mellem hjem 

og job, forklarer trafikforsker fra Aalborg Universitet, 

Henrik Harder, der har pendling og byudvikling som 

forskningsområde. 

»Drivkraften mod det gode job har måske nok været 

der i længere tid, men de sidste 20 år er transport 

blevet meget billig. Så det giver et stort antal danskere, 

der pendler langt for jobbet«, siger han. 

Hvor langt pendler danskerne? 

Længere transporttid til arbejde er hverdag for 

flere og flere danskere. Ifølge Danmarks Statistik 

pendlede danskerne i 2006 i gennemsnit 

17,6 km hver vej fra hjem til arbejde, og det 

er 0,5 km længere end i 2003. Mændene har 

tendens til at rejse lidt længere, 20,7 km, fra 

deres bopæl end kvinderne, der i gennemsnit 

kun har 14,3 km til arbejde. 

Det er danskerne på Vest-, Syd-, Østsjælland 

og Bornholm, som pendler længst til arbejde 

– med over 20 km. Til gengæld kører arbejdsomme 

danskere med bopæl i hovedstadsområdet 

højst 12,1 km for at komme på jobbet. 

T R A N S P O R T T I D 

Dén tendens har stor betydning for udviklingen 

af lokalsamfundet. I 1950’erne var det for eksempel 

ofte sådan, at præsten, lægen og apotekeren, håndværkeren 

og skolelæreren både boede, handlede og 

engagerede sig i lokalsamfundet. Men sådan er det 

ikke længere. Gennemsnitsdanskeren, både manden 

og kvinden har nu længere uddannelse, flere penge 

– og dermed større trang til at ville realisere sig selv. 

Og det skaber øget trafik, fortæller trafikforsker Henrik 

Harder. 

De små landsbyer uddør 

Konsekvensen er den, at de små landsbyer dør ud. De 

bånd, der tidligere var mellem indbyggerne, eksisterer 

ganske enkelt ikke længere. Samtidig handler folk 

ofte på nettet eller i London – eller bare helt andre 

steder – end der, hvor de bor. Og i det hele taget orienterer 

de sig mere globalt end lokalt. 

»Det har haft stor betydning for udviklingen af et 

lokalsamfund, at der ikke længere er nogle stærke 

bånd, der binder dem til naboer, butikker og autoriteter. 

Samtidig er der ikke længere lokale job, de er i de 

større byer. Og husene i randområderne stiger ikke 

så meget i værdi som i de større byer«, siger Henrik 

Harder. 

Samtidig er højtuddannede ofte gift med højtudannede 

– og medmindre man bor i de større uddannelsesbyer, 

så er der sjældent karrierejob til begge. Og derfor 

må der nødvendigvis pendles, siger trafikforskeren. 

farmaci 10 – 2009 

23

farmaci 10 – 2009 

24 


Langdistanceapoteker 

med lokal interesse 

Der er langt på arbejde for apoteker Jacob 

Rasmussen, Varde Apotek, men han trives 

nt med at bo i Sorø og arbejde i Varde. 

Og han er ikke i tvivl om vigtigheden af 

det lokale engagement. 

Af Anders Høj Eggers 

Der er omtrent 200 kilometer mellem Sorø på Midtsjælland 

og Varde i det sydvestjyske. Ca. en time og 

50 minutter tager det Jacob Rasmussen i sin koksgrå 

BMW 500 – en god bil at køre langt i. Det er da også 

påkrævet, for i de få måneder, der er gået siden han 1. 

november 2008 overtog bevillingen til Varde Apotek, 

har han tilbagelagt 80.000 kilometer på jysk, fynsk og 

sjællandsk asfalt. 

Lokal interesse 

Det faktum vækker interesse hos borgerne i byen. Flere 

af apotekets kunder spørger, hvordan det går med 

den lange transporttid, og om han ikke snart flytter 

til byen. »Jeg fortæller dem, at det går fint, og at jeg 

ikke har nogen planer om at flytte. I hvert fald ikke 

lige nu«, siger Jacob Rasmussen. Han forklarer, at 

man ikke skal fortolke hans bopæl på distancen som 

et manglende engagement i apoteket eller i byen. Det 

er snarere det modsatte, der gør sig gældende. »Jeg 

behøver ikke nødvendigvis bo i byen for at kunne 

passe mit arbejde på en tilfredsstillende og god måde 

for kunderne. Jeg tror, jeg får mere goodwill hos mine 

kunder ved at være til stede i skranken og i forretningen 

og så sørge for, at den kører godt. Det tror jeg er 

bedre, end at folk møder én på golfbanen eller i Brugsen. 

At drive et godt apotek er min måde at vise min 

interesse for den lokale sundhed«, siger han. Jacob 

Rasmussen er også i gang med at engagere sig i det lokale 

foreningsliv. Ikke med syvmilestøvlerne på, men 

med måde i begyndelsen. »Jeg har meldt mig ind i 

Varde Handelsstandsforening, for det er et godt sted 

at få netværk i byen. Jeg er også begyndt at involvere


mig med kredsen her. Desuden har Rotary taget kontakt 

til mig, men indtil videre har jeg dog takket nej 

til at være med«, siger han. Til gengæld er apoteket 

sponsor for blandt andet Varde Boldklubs blad. »Man 

er en forretning i byen, og man giver noget tilbage til 

byen. Det er en helt naturlig del af at være apoteker«, 

siger Jacob Rasmussen. 

At arbejde som apoteker 

Jacob Rasmussen har tidligere arbejdet for Orifarm, 

på Fakse Apotek og Ringsted Apotek, seneste sted 

som souschef. Han er 36 år og dermed en af de yngste 

apotekere i Danmark. Sandsynligvis er han også en af 

dem med længst afstand mellem apoteket og hjemmet. 

Når han ikke har aktuelle flytteplaner, hænger 

det blandt andet sammen med hans indstilling til 

det at være apoteker. »Jeg betragter det meget som 

ethvert andet arbejde. Det er et arbejde, jeg står op til 

om morgenen, og når jeg så har fri, tager jeg hjem, 

og så har jeg mine egne interesser. På den måde er 

det måske nemmere at være fokuseret, når man er på 

arbejde«, siger han. Det er noget, som Jacob Rasmussen 

lægger mange kræfter i, når han er på apoteket. 

Han indgår i skemaet tre dage om ugen plus lørdag. 

Varde Apotek 

Varde Apotek er oprettet i år 1800 og har været 

beliggende på Vestergade 20 i mange år. 

I 1994 flyttede apoteket til nyindrettede lokaler. 

Apotekets fornemste opgave er at kunne hjælpe 

kunderne til at have det godt. 

»Vort mål er, at det altid er rart at komme på 

Varde Apotek, og at vi er imødekommende, 

sikre og hurtige til at ekspedere. En væsentlig 

del af apotekets opgave er rådgivning, som vi 

bestræber os på at give os tid til«. 

Kilde: www.vardeapotek.dk 

Desuden bruger han også tiden i bilen frem og tilbage 

som rullende kontortid, for man skal jo være 

effektiv. Eksempelvis er dette interview gennemført, 

mens Jacob Rasmussen sad i sin bil på vej mod Sorø. 

Mange andre samtaler bliver klaret på samme måde. 

Denne signatur mærkede ikke tegn på fravær i samtalen, 

tværtimod, så øvelse gør måske mester. 

Overtog et godt apotek 

Jacob Rasmussen understreger desuden også, at medarbejdere, 

der tager ansvar, er med til at gøre, at han 

ikke nødvendigvis skal være til stede på apoteket i alle 

dets åbne timer. »Jeg vidste på forhånd, at jeg skulle 

overtage et godt og veldrevet apotek, hvor mange 

detaljer var på plads. Jeg har en rigtig god souschef, 

der bare har styr på tingene. Derfor kunne jeg hurtigt 

koncentrere mig om udviklingen af apoteket,« siger 

Jacob Rasmussen. Det har blandt andet udmøntet sig 

i, at receptkontrollen er overgået til farmakonomer, 

og apoteket har fået flere hyldemeter. »Vi er i gang 

med at gøre et godt og veldrevet apotek lidt bedre«, 

siger han. Samtidig slår han fast, at han ser frem til at 

være apoteker resten af sit arbejdsliv. »Det er klart en 

slutstilling for mig«, siger han. 

farmaci 10 – 2009 

25

farmaci 10 – 2009 

26 

L E D E R U D V I K L I N G S P R O G R A M 

Lederudvikling 

på rette kurs 

Første hold nyere apotekere gav program- 

met en ot evaluering. 

Af Anders Høj Eggers. Illustration Lars-Ole Nejstgaard 

Lederudviklingsprogrammet for nyere apotekere kører 

som en del af strategiindsatsen. Programmet har 

fokus på leadership – altså, at man som leder sætter 

retningen og får følgeskab af medarbejderne – og første 

hold afsluttede programmet midt i august. Evalueringen 

af det første forløb viser, at programmet faldt 

i god jord hos modtagerne. 

100 procents tilfredshed 

100 procent af deltagerne svarede »godt« eller »meget 

godt« til tilfredshed med det samlede forløb, og 100 

procent svarede »enig« eller »meget enig« til, at forløbet 

havde givet dem lyst til at deltage i yderligere 

lederudvikling. De gode resultater glæder Dorthe Fogh 

Iversen, der er apoteksudviklingsdirektør i Apotekerforeningen. 

»Det er meget positivt, at programmet er 

blevet så godt modtaget. Det viser, at lederudviklingsprogrammet 

er med til at give endnu mere lyst og 

mod til at udvikle sig som leder. Samtidig viser det 

også, at man som nyere apoteker får brugbare værktøjer, 

når man deltager i lederudviklingsprogrammet«, 

siger hun. 11 apotekere var med på det første hold, og 

de gennemførte alle sammen. 

Netværk og gode erfaringer 

Apoteker Christina Weidemann Petersen, Aabybro Apotek 

(tidligere Saltum Apotek, red.) har været apoteker 

siden 2008. Hun tog med på kurset, selvom hun i 

forvejen havde været på mange ledelseskurser. »Det 

trak, at der var mulighed for at opbygge et netværk. 

Det var også motiverende, at det var et hold af nyere 

apotekere, som ikke havde så mange år på bagen«, 

siger hun. Netop fordi apotekerne alle er nogenlun- 

de nye, blev holdet hurtigt et forum, hvor de sammen 

kunne tale om erfaringer og udfordringer. »Det 

er helt klart min følelse, at man kunne tale frit fra 

leveren. Indimellem diskuterede vi meget fortrolige 

ting. Netværket med de andre apotekere giver mig 

tryghed i dagligdagen, for jeg har en stribe kollegaer, 

jeg kan ringe til, hvis jeg har brug for god sparring til 

at løse en udfordring«, siger Christina Weidemann 

Petersen. 

Apoteker Camilla Bangert, Rødovre Apotek, lægger 

også meget vægt på netværksdelen. »Vi har haft 

enormt god gavn af hinanden. Der er ingen tvivl om, 

at netværkstanken har ramt plet. Derfor har vi også 

været enormt positive i vores tilbagemeldinger. Husk 

at holde fast i netværksarrangementerne fremover«,

lyder opfordringen fra Camilla Bangert til Apotekerforeningen. 

Christina Weidemann Petersen er meget 

enig og ville bestemt anbefale andre nyere apotekere 

at deltage i lederudviklingsprogrammet, hvis hun 

blev spurgt. 

Råd fra erfaren herre 

Som en del af programmet indgik også et oplæg og en 

derpå følgende uformel snak med en erfaren herre i 

apotekerfaget, apoteker Peter Schjørring-Thyssen, Køge 

Torvets Apotek. Han blev udnævnt i 1999 efter mange 

år i apotekssektoren og kunne 1. juni i år fejre sit 

10 års jubilæum som apoteker. Deltagerne i lederudviklingsprogrammet 

vidste ikke på forhånd, at Peter 

Schjørring-Thyssen ville komme, for det skulle være 


Lederudviklingsprogrammet 

Lederudviklingsprogrammet er en videreudvikling 

af det program, der blev tilbudt apotekerne 

i 2007/2008. 

Programmet består af fire moduler: 

• Apotekerens personlige lederskab (1½ dags 

varighed) 

• Leadership & teamudvikling (1 dags varighed) 

• Personaleledelse (1½ dags varighed) 

• Ledelse med udsyn (1 dags varighed). 

Programmet er udviklet specifikt til apotekssektoren 

og arbejder med relevante eksempler 

og styrker apotekernes ledelsesmæssige værktøjskasse 

med redskaber til blandt andet konflikthåndtering, 

vision og mål, opbygning af 

effektive team med videre. For at sikre et højt 

niveau bliver programmet gennemført i små 

hold på op til 12 deltagere, som bliver undervist 

og får sparring af to erfarne konsulenter 

fra Summit Consulting. 

Lederudviklingsprogrammet er støttet af Apotekerforeningen. 

Egenbetalingen for apotekeren 

er på 15.000 kr. samlet for alle fire moduler 

inkl. overnatning, forplejning med videre. 

en overraskelse. I programmet stod der blot aftenens 

gæst. Holdet var blevet bedt om at skrive en række 

spørgsmål, som blev lagt i en bowle og udtrukket. Rådene 

og snakken med Peter Schjørring-Thyssen var 

en positiv oplevelse, fortæller Camilla Bangert. »Peter 

var meget åben. Vi spurgte om stort og småt, og han 

leverede gode svar. Det er godt at tale tingene igennem 

med én, der har mere erfaring end en selv. Også 

det at høre, at de første år er svære og hårde, men det 

bliver bedre«, siger hun. Christina Weidemann Petersen 

er enig. »Det gav stof til eftertanke«, siger hun. 

Der er også ros til Peter Schjørring-Thyssens indsats 

fra konsulent Jens Elbo Larsen fra Summit Consulting, 

der har stået for en del af lederudviklingsprogrammet. 

»Han er brillant til at vise, hvordan man tæn- 

farmaci 10 – 2009 

27

farmaci 10 – 2009 

28 


ker videre, og hvordan man bliver ved med at være 

motiveret. Det er guld værd at have den udveksling 

mellem nyere og den erfarne apoteker. Han er et godt 

talerør for den kontinuerlige ledelsesudvikling«, siger 

Jens Elbo Larsen. Selv siger Peter Schjørring-Thyssen, 

at nøgleelementet er vidensdeling. »Det drejer sig 

om, at man ikke begår de samme fejl to gange. En 

af de nyere apotekere spurgte omkring min efteruddannelse. 

Det bedste kursus, jeg har været på, er tre 

dage i sund fornuft. Vælg dine kampe med omhu, 

det nytter ikke at tro, at man kan revolutionere faget, 

apoteket og sundhedssektoren på en gang. Vælg 

strategisk, hvor man vil satse og lav så en tidsplan«, 

siger Peter Schjørring-Thyssen. Han mener desuden, 

Læg trygt pillerne på hylden… 

… du behøver ikke bekymre dig om forsikringer. Forsikringsforeningen 

for Farmaceuter i Danmark og Tryg har sørget for at alt fra bygninger til 

ansatte er sikret hvis uheldet er ude. 

Ring til Jørgen Møller på 56 28 35 78 

hvis du har spørgsmål til dine forsikringer. 

det er meget positivt med et lederudviklingsprogram 

for nyudnævnte apotekerkollegaer. 

Nysgerrige ledere 

Jens Elbo Larsen er generelt imponeret over holdet 

af nyere apotekere, der har været igennem lederudviklingsprogrammet. 

»De har været meget nysgerrige 

og uimponerede over for ledelsesgerningen. Deres tilgang 

til tingene er, at »jeg er apoteker, men i lige så 

stor grad leder«. De vil meget gerne sætte en dagsorden 

og markere en ledelsesstil, der både er visionær 

og involverer medarbejderne. De vil gerne have den 

bedste arbejdsplads og de bedste medarbejdere, og 

derfor skal de være de bedste ledere«, siger han.

Referencer: 1. Habig J et al. Skin Pharmacol Appl. Skin Physiol 2000;13:174–181. 

2. Spergel JM. Am J Clin Dermatol 2008;9:233–244. 3. Wollenberg A et al. Allergy 

2009;64:276–278. 4. SPC 07.04.2009. Protopic® salve, tacrolimus: lægemiddelform 

Salve. 1 g indeholder 0,3 mg (0,03 %) eller 1 mg (0,1 %) tacrolimus som monohydrat. 

*Indikationer: behandling af moderat til svær atopisk dermatitis hos voksne, der ikke 

responderer tilfredsstillende på eller ikke tåler konventionelle behandlinger såsom 

topikale kortikosteroider. Protopic 0,03 % er også indikeret til behandling af moderat 

til svær atopisk dermatitis hos børn (2 år og ældre), der ikke har responderet tilfredsstillende 

på konventionelle behandlinger såsom topikale kortikosteroider. Vedligeholdelsesbehandling 

af moderat til svær atopisk dermatitis til forebyggelse af eksemudbrud og 

forlængelse af sygdomsfrie intervaller hos patienter, som oplever hyppige exacerbationer 

af sygdommen (dvs. forekommer 4 gange eller mere om året ), og som har haft et initialt 

respons på maksimalt 6 ugers behandling med tacrolimussalve to gange daglig 

(læsioner helet, næsten helet eller kun mildt afficeret). *Dosering: Protopic skal initieres 

af læger med erfaring i diagnosticering og behandling af atopisk dermatitis. 

Protopic kan anvendes til korttidsbehandling og intermitterende langtidsbehandling. 

Behandlingen bør ikke være kontinuerlig. Protopic salve skal påsmøres i et tyndt lag på 

det afficerede eller sædvanligvis afficerede hudområde. Protopic salve kan benyttes 

overalt på kroppen, inklusive ansigt, hals og extremiteternes flexorsider, men ikke på 

slimhinder. Protopic salve må ikke benyttes under occlusion. Protopic er ikke anbefalet 

til brug hos børn under 2 år. Der er ikke foretaget specielle studier hos ældre patienter. 

Kliniske erfaringer tyder ikke på, at det er nødvendigt at justere doseringen for denne 

patientpopulation. Behandling: behandlingen med Protopic bør påbegyndes, når de 

første tegn og symptomer viser sig. Hvert afficeret hudområde bør behandles med 

Protopic, indtil læsionerne er helet, næsten helet eller kun mildt afficeret. Herefter betragtes 

patienterne egnet til vedligeholdelsesbehandling (se nedenfor). Ved de første 

tegn på tilbagevenden af sygdomssymptomerne (eksemudbrud) bør behandlingen 

genoptages. Behandling af børn (2 år gamle og ældre). Behandlingen bør begynde 

med applikation af Protopic 0,03 % to gange om dagen i indtil 3 uger. Derefter bør 

hyppigheden af applikationer reduceres til en gang om dagen indtil læsionen er helet. 

Behandling af voksne (16 år gamle og ældre). Behandlingen bør begynde med Protopic 

0,1 % to gange om dagen indtil læsionen er helet. Hvis symptomerne vender tilbage, 

skal man genoptage behandling med Protopic 0,1 % to gange om dagen. Hvis den kliniske 

tilstand tillader det, bør man forsøge at reducere hyppigheden af applikationer 

eller benytte den svagere Protopic 0,03 % salve. Generelt ses forbedring inden for en 

uge efter behandlingens start. Hvis der ikke efter to ugers behandling ses tegn på forbedring, 

bør ydereligere behandlingsmuligheder overvejes. Vedligeholdelsebehandling. 

Patienter, som responderer på op til 6 ugers behandling med tacrolimussalve to 

gange daglig, er egnet til vedligeholdelsesbehandling. Protopicsalve bør påsmøres en 

gang daglig to gange om ugen (f.eks. mandag og torsdag) på de områder, som sædvanligvis 

er afficeret af atopisk dermatitis, for at forhindre udvikling af eksemudbrud. 

Mellem påsmøringerne bør der være 2–3 dage uden Protopicbehandling. Voksne patienter 

bør anvende Protopic 0,1 % salve, børn bør anvende den lavere styrke Protopic 

0,03 % salve. Hvis der opstår tegn på et eksemudbrud, bør behandling to gange daglig 

genindføres (se behandlingssektionen ovenfor). Efter 12 måneder bør patientens kliniske 

tilstand vurderes af lægen, og der skal tages stilling til fortsættelse af vedligeholdelsesbehandling 

set i fraværet af sikkerhedsdata for vedligeholdelsesbehandling ud 

over 12 måneder. Hos børn bør denne vurdering inkludere midlertidig afbrydelse af 

behandlingen. Kontraindikationer: overfølsomhed over for macrolider generelt, over 

for tacrolimus eller over for et eller flere af hjælpestofferne. *Særlige advarsler og 

forsigtighedsregler vedrørende brugen: så længe hudområder behandles med Protopic 

salve skal hudens eksponering for sollys og solarium minimeres. Blødgørende cremer 

bør ikke benyttes på et behandlet hudområde fra 2 timer før til 2 timer efter påsmøring 

af Protopic salve. Protopic salve er ikke blevet afprøvet for effekt og tolerabilitet ved 

behandling af klinisk inficeret atopisk dermatitis. Før man starter behandling med 

Protopic salve skal alle områder med klinisk inficeret atopisk dermatitis være helede. 

Kontakt med øjne eller slimhinder skal undgås. Okklusionsbehandling anbefales ikke. 

Der bør udvises forsigtighed ved brug af salven til patienter med leverinsufficiens. Udvikling 

af nye ændringer, som er forskellig fra, hvordan eksemen på behandlingsområdet 

tidligere har set ud, bør undersøges af en læge. Interaktion med andre lægemidler 

og andre former for interaktion: der er ikke udført formelle lokale interaktionsstudier 

med Protopic salve. Da tacrolimus ikke metaboliseres i huden, er der intet potentiale for 

perkutane interaktioner, der ville kunne påvirke metabolismen af tacrolimus. Systemisk 

tilgængeligt tacrolimus metaboliseres via hepatisk Cytochrom P450 3A4 (CYP3A4). Den 

systemiske eksponering fra lokal anvendelse af tacrolimus er lav (

farmaci 10 – 2009 

30 

D E T F Æ L L E S T E M A Å R 2 0 0 9 

Kampagne skal sikre 

korrekt behandling 

mod halsbrand 

En ny kampagne sætter fokus på apote- 

kets rådgivning om halsbrand, som plager 

mange danskere. Effektiv behandling med 

håndkøbsmedicin kan nemlig være med til 

at maskere symptomer på mere alvorlige 

sygdomme. 

Af Lise Møller Aarup og Iben Nielsen 

Op mod 40 procent af danskerne generes jævnligt af 

halsbrand og sure opstød. Nogle af dem, der har halsbrand, 

har desuden ondt i maveregionen – også kaldet 

sur mave eller dyspepsi. Det sætter landets apoteker 

fokus på i en ny kampagne om syrerelaterede sygdomme, 

der løber fra 25. oktober til 28. november. 

På apoteket kan borgerne få gode råd om, hvad de 

selv kan gøre for at lette symptomerne. Det handler 

blandt andet om at drikke mindre alkohol og kaffe og 

undgå store, fedtrige måltider, som øger syreproduktionen. 

Folk med symptomerne kan også med fordel 

hæve sengens hovedgærde, så syren ikke så let kommer 

op i spiserøret. 

Relevante spørgsmål 

ved kunder med halsbrand 

Hvilke symptomer har du – og hvornår har 

du dem? 

Hvad plejer at hjælpe, når du har det? 

Ved medicinbrug – hvordan plejer du at 

tage medicinen? 

Oplever du bivirkninger? 

Bruger du anden medicin?

Desværre er ikke alle patienter hjulpet af disse enkle 

råd. For nogle kan sur mave og syre i halsen nemlig 

være symptomer på andre og langt mere alvorlige 

sygdomme – måske uden at patienten selv er opmærksom 

på det, siger Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig 

direktør i Danmarks Apotekerforening. 

»HVIS KUNDEN EFTER 14 

DAGES BEHANDLING MED 

SYREPUMPEHÆMMERE I 

HÅNDKØB STADIG HAR 

SYMPTOMER OG IKKE HAR 

TALT MED LÆGEN HEROM, 

BØR APOTEKET ANBEFALE 

EN KONTAKT TIL LÆGEN«. 

Lyt til alarmsignaler 

»Der fi ndes en del håndkøbslægemidler, der effektivt 

lindrer og behandler halsbrand og sure opstød. Derfor 

er det ikke alle kunder, der tænker over, at deres 

sygdom kan være et symptom på for eksempel cancer 

– selvom det heldigvis er meget sjældent«, siger hun. 

Kunderne kommer måske på apoteket og beder om et 

bestemt produkt, efter at de har læst en reklame for et 

håndkøbslægemiddel eller været på nettet for at søge. 

Her er det vigtigt, at apotekets personale tilbyder en 

systematisk behovsafdækning: 

»I nogle tilfælde kan selvmedicinering og egenomsorg, 

understøttet af rådgivning om korrekt brug 

af medicinen, være en tilstrækkelig behandling. Men 

andre gange kan der være alarmsignaler, der giver 

grund til at anbefale en kontakt til lægen. Apoteket 

kan være med til at vurdere, om symptomerne og varigheden 

af dem skønnes uproblematiske«, siger Lotte 

Fonnesbæk. »Hvis kunden efter 14 dages behandling 

med syrepumpehæmmere i håndkøb stadig har 

symptomer og ikke har talt med lægen herom, bør 

apoteket anbefale en kontakt til lægen«. 

»At lægemidlerne kan fås i håndkøb – og sågar i 

fri handel – er jo også med til at sende et signal om, 

at brugen af medicinen er uproblematisk. Derfor har 

nogle måske et stort forbrug, og her kan apotekets 

behovsafdækning bidrage til at vurdere, hvad der i så 

fald bør gøres«, siger hun. 

D E T F Æ L L E S T E M A Å R 2 0 0 9 

Om halsbrand og en 

lidt for slap lukkemuskel 

Intentionen med kampagneannoncen er, at 

den lidt overraskende titel skal få folk til at 

stoppe op – og tænke. Når de læser teksten, 

får de en del facts om halsbrand og årsagerne 

hertil. Blandt andet kan de læse, at den hyppigste 

årsag til halsbrand er, at lukkemusklen 

mellem mavesækken og spiserøret er for 

slap. Det er der desværre ikke noget at gøre 

ved. Men det kan afhjælpes med en række 

kostråd, som man blandt andet kan læse om 

i annoncen. 

Klar på apoteket 

Selvom kampagnen endnu ikke er skudt i gang, så 

står de klar ved starthullerne på Århus City Vest Apotek, 

fortæller Helle Kristensen Baunmøller. Ud over at 

være apoteker på stedet er hun også medlem af Fagligt 

Udvalg i Apotekerforeningen, hvor en af opgaverne 

er at rådgive sekretariatet i forhold til blandt andet 

morgenmødematerialet til de faglige kampagner. 

»Både personalet og jeg glæder os hver gang, en 

kampagne går i gang, for det giver et fagligt løft for 

alle. Også denne gang er det en vigtig kampagne, for 

halsbrand er noget af det, vi i forvejen rådgiver meget 

om«, siger Helle Kristensen Baunmøller. 

Hun vil gennemgå materialet på morgenmøder, og 

så vil hun tage udgangspunkt i de forskellige cases for 

at snakke om valg af præparat. 

»Netop ved emnet halsbrand er der mange aspekter. 

Der er dels selve behandlingen. Så er der snakken 

om de lægemidler, der kan provokere syren – og endeligt 

er der de tilfælde, hvor vi gennem vores rådgivning 

får afdækket, at det måske kan være tegn på 

andre sygdomme«, siger apotekeren, der ser frem til 

kampagnestart. 

Ifølge Lotte Fonnesbæk understøtter materialet til 

kampagnen en rådgivning på avanceret niveau i forhold 

til standard for skrankerådgivning. Der er også 

udarbejdet et par små fi lm, som viser, hvordan rådgivningen 

kan foregå. Ud over rådgivning tilbyder 

apoteket også en brochure, hvor man kan læse mere 

om emnet. Der er også mulighed for mere information 

på www.apoteket.dk. 

farmaci 10 – 2009 

31

farmaci 10 – 2009 

32 

R Y G E S T O P K A M P A G N E 

Få gratis hjælp til 

rygestop på apoteket 

Fra mandag i uge 41 kan alle kunder på 

landets apoteker få gratis hjælp til ryge- 

stop. Anledningen er Sundhedsstyrelsens 

landsdækkende kampagne, der efter et nyt 

koncept skal skræmme rygere til at kvitte 

smøgerne. 

Af Lise Møller Aarup og Iben Nielsen. 

23 procent af alle danskere fra 15 år ryger dagligt. 

Det tal er for højt, og derfor sætter Sundhedsstyrelsen 

gang i en ny type rygestopkampagne, der gennem 

blandt andet tv-spots skal forskrække og skræmme 

rygeren til for evigt at skodde cigaretterne. Som en 

del af kampagnen tilbyder apoteker over hele landet 

gratis rygestoprådgivning fra uge 41 til alle rygere. 

»Undersøgelser viser, at over halvdelen af alle rygere 

ønsker at kvitte smøgerne. Det kan vi hjælpe med på 

apotekerne. Vi tilbyder eksempelvis gratis rygestopkurser, 

hvor der stilles skarpt på rygevaner, så rygerne 

lettere kan bryde dem. Der er også tips og ideer til, 

hvordan man tackler rygetrangen og holder tankerne 

væk fra tobakken«, siger Lotte Fonnesbæk, der er sundhedsfaglig 

direktør i Danmarks Apotekerforening. 

Chancen for at blive røgfri er størst, når man får 

professionel rådgivning under rygestopforløbet. 

»Alle rygere er velkomne, og på apotekerne får borgerne 

kvalitetssikret hjælp efter nationale standarder. 

Og de uddannede rygestopinstruktører kan dokumentere 

en solid erfaring og høj succesrate«, fortæller 

Lotte Fonnesbæk. 

Det kan farmakonom Jannie Tingleff fra Næstved 

Svane Apotek nikke genkendende til. Gennem adskillige 

år har hun stået i spidsen for apotekets indsats 

for rygestop – og også i forhold til den aktuelle kam- 

pagne, er det hende, der holder snor i arbejdet. 

»Vi håber selvfølgelig på et stort rykind, og vi er 

gearet og godt forberedte til det. Blandt andet har vi 

udsendt en pressemeddelelse, og så er vi også så heldige, 

at mange folk i området allerede ved, at på apoteket 

kan man få god hjælp og rådgivning, når man 

skal stoppe med at ryge«, siger Jannie Tingleff. 

Apoteket har gennem flere år arbejdet tæt sammen 

med kommunen, som henviser borgere til apotekets 

rygestopkurser – både individuelle og gruppesamtaler. 

Og det er netop også den erfaring, der kommer 

borgerne til gode, lover farmakonomen. 

»Vi synes, det er sjovt og fagligt udviklende at være 

med, så vi har forberedt os godt med morgenmøder, 

møde mellem alle rygestopinstruktører og så med 

lommekort, som alle ansatte har på sig«, siger hun. 

Personalet har på forhånd desuden skrevet ud til 

læger, tandlæger og jordemødrecentre, som alle vil 

kunne henvise til Næstved Svane Apotek. Forsendelseskunderne 

har fået flyers tilsendt – og al personale 

er indstillet på at skulle identificere potentielle eksrygere 

til både kurser og Kort Samtale om rygning og 

Gode råd fra 

rygestop-rådgiver Jannie Tingleff 

• Sørg for skabe lokal opmærksomhed ved at 

sende en pressemeddelelse ud. 

• Tænk bredt ved også at informere læger, 

tandlæger og jordemødrecentre i lokalområdet. 

• Få også forsendelseskunderne med. Lav eksempelvis 

en lille folder, der fortæller om tilbuddet. 

• Spørg bredt om rygning. Det kan jo være, 

at astma-barnets forældre er rygere og gerne 

vil have hjælp.

Fordele ved rygestop 

• Efter 20 minutter forsvinder påvirkningen 

af rygning på blodtryk og puls, og iltnin 

gen af vævene bedres. 

• Efter 48 timer bedres konditionen, fordi 

kulilten i blodet er væk. Så har du mere ilt 

til rådighed. Lugte- og smagssans begynder 

at blive normale. 

• Efter 2 – 3 uger forsvinder abstinenserne. 

• Efter 2 måneder ser huden friskere ud. 

• Efter 1 år er risikoen for blodprop eller 

hjerneblødning halveret. 

• Efter 5 år er risikoen for kræft i mund, hals, 

spiserør og lunger halveret. 

• Efter 5 år er risikoen for at få en hjerte- eller 

kredsløbssygdom næsten den samme 

som for dem, der aldrig har røget. 

rygestop. Som et eksempel nævner Jannie Tingleff 

forældre til børn med hyppige mellemørebetændelse 

og folk, der skal opereres. 

Ud over gruppe- og individuel snak har apotekets 

kunder mulighed for at få en samtale på bare 15 minutter, 

hvor folk kan komme ind fra gaden og uden 

tidsbestilling få en snak om rygning og rygestop. 

»Det er en kort og uforpligtende ydelse, der i den 

grad gør en hurtig forskel. Selvom den kun tager et 

kvarter, er det dokumenteret, at 9 ud af 10 går derfra 

med mere viden og er mere afklarede i forhold til, 

om de skal holde op med at ryge«, forklarer Jannie 

Tingleff. 


Skræmmekampagner 

virker 

Ødelagte lunger, arterier, hjerne og øje. Konkrete og 

virkelighedsnære billeder af konsekvenserne ved at 

ryge er Sundhedsstyrelsens nyeste våben i kampen 

mod rygning. I uge 41 lancerer Styrelsen den nationale 

kampagne »Hver eneste cigaret skader dig«. Målet 

er, at begrænse andelen af dagligrygere i befolkningen 

og dermed nedbringe sygelighed og dødelighed 

som følge af rygning. 

Den meget direkte form er inspireret af en australsk 

kampagne, som med stor succes har været gennemført 

i mere end 30 lande. Ifølge forebyggelseschef Else 

Smith viser internationale erfaringer, at barske billeder 

har effekt: 

»Nogle vil måske kalde den slags for skræmmekampagner 

og indvende, at sådan noget ikke bider på folk 

her i Danmark. Det er jeg ikke enig i«, siger hun og 

understreger samtidig, at en kampagne – skræmmende 

eller ej – aldrig kan stå alene. 

»Gode tv-spots, plakater og pjecer kan vække opmærksomhed, 

skabe debat, og give folk anledning til 

at tænke på deres egen situation. Men en kampagne 

kan aldrig blive mere end det første skridt i arbejdet 

for at ændre adfærd«, siger hun. 

Det næste – og mindst lige så vigtige – arbejde ligger 

derfor blandt andet ude i kommunerne. Det er nemlig 

afgørende for succesen, at borgerne har konkrete 

muligheder for at handle, når de er blevet påvirket af 

de skrappe billeder og er motiverede for et rygestop. 

»Konkret vil det sige, at de skal vide, hvor de kan 

henvende sig lokalt, og hvilken hjælp de kan få til at 

føre deres beslutning ud i livet«, siger hun. 

Fakta 

Kampagnen gennemføres i tre perioder i år. 

I ugerne 41–43, ugerne 46–48 samt omkring 

nytår i ugerne 53-01 i 2010. 

I Australien har kampagnen begrænset andelen 

af rygere med 1,4 procentpoint, i Norge 

med 3 procentpoint. Kampagnen har en effekt 

i alle befolkningsgrupper, og effekten ser ud til 

at være størst i de befolkningsgrupper, der ryger 

mest. Den har også en positiv effekt i forhold 

til at begrænse rygestart blandt unge. 

farmaci 10 – 2009 

33

Fordele ved rygestop 

• Efter 20 minutter forsvinder påvirkningen 

af rygning på blodtryk og puls, og iltnin 

gen af vævene bedres. 

• Efter 48 timer bedres konditionen, fordi 

kulilten i blodet er væk. Så har du mere ilt 

til rådighed. Lugte- og smagssans begynder 

at blive normale. 

• Efter 2 – 3 uger forsvinder abstinenserne. 

• Efter 2 måneder ser huden friskere ud. 

• Efter 1 år er risikoen for blodprop eller 

hjerneblødning halveret. 

• Efter 5 år er risikoen for kræft i mund, hals, 

spiserør og lunger halveret. 

• Efter 5 år er risikoen for at få en hjerte- eller 

kredsløbssygdom næsten den samme 

som for dem, der aldrig har røget. 

rygestop. Som et eksempel nævner Jannie Tingleff 

forældre til børn med hyppige mellemørebetændelse 

og folk, der skal opereres. 

Ud over gruppe- og individuel snak har apotekets 

kunder mulighed for at få en samtale på bare 15 minutter, 

hvor folk kan komme ind fra gaden og uden 

tidsbestilling få en snak om rygning og rygestop. 

»Det er en kort og uforpligtende ydelse, der i den 

grad gør en hurtig forskel. Selvom den kun tager et 

kvarter, er det dokumenteret, at 9 ud af 10 går derfra 

med mere viden og er mere afklarede i forhold til, 

om de skal holde op med at ryge«, forklarer Jannie 

Tingleff. 


Skræmmekampagner 

virker 

Ødelagte lunger, arterier, hjerne og øje. Konkrete og 

virkelighedsnære billeder af konsekvenserne ved at 

ryge er Sundhedsstyrelsens nyeste våben i kampen 

mod rygning. I uge 41 lancerer Styrelsen den nationale 

kampagne »Hver eneste cigaret skader dig«. Målet 

er, at begrænse andelen af dagligrygere i befolkningen 

og dermed nedbringe sygelighed og dødelighed 

som følge af rygning. 

Den meget direkte form er inspireret af en australsk 

kampagne, som med stor succes har været gennemført 

i mere end 30 lande. Ifølge forebyggelseschef Else 

Smith viser internationale erfaringer, at barske billeder 

har effekt: 

»Nogle vil måske kalde den slags for skræmmekampagner 

og indvende, at sådan noget ikke bider på folk 

her i Danmark. Det er jeg ikke enig i«, siger hun og 

understreger samtidig, at en kampagne – skræmmende 

eller ej – aldrig kan stå alene. 

»Gode tv-spots, plakater og pjecer kan vække opmærksomhed, 

skabe debat, og give folk anledning til 

at tænke på deres egen situation. Men en kampagne 

kan aldrig blive mere end det første skridt i arbejdet 

for at ændre adfærd«, siger hun. 

Det næste – og mindst lige så vigtige – arbejde ligger 

derfor blandt andet ude i kommunerne. Det er nemlig 

afgørende for succesen, at borgerne har konkrete 

muligheder for at handle, når de er blevet påvirket af 

de skrappe billeder og er motiverede for et rygestop. 

»Konkret vil det sige, at de skal vide, hvor de kan 

henvende sig lokalt, og hvilken hjælp de kan få til at 

føre deres beslutning ud i livet«, siger hun. 

Fakta 

Kampagnen gennemføres i tre perioder i år. 

I ugerne 41–43, ugerne 46–48 samt omkring 

nytår i ugerne 53-01 i 2010. 

I Australien har kampagnen begrænset andelen 

af rygere med 1,4 procentpoint, i Norge 

med 3 procentpoint. Kampagnen har en effekt 

i alle befolkningsgrupper, og effekten ser ud til 

at være størst i de befolkningsgrupper, der ryger 

mest. Den har også en positiv effekt i forhold 

til at begrænse rygestart blandt unge. 

farmaci 10 – 2009 

33

Læserbrev 

ABC o.s.v. 

Jeg synes, formanden kravler udenom i besvarelsen 

af mit læserindlæg i Farmaci nr.8-2009. 

Jeg har ingen som helst problemer med intern fingerpegning 

(jeg er måske endda ret meget ligeglad) 

på baggrund af diverse benchmarkanalyser. 

Men jeg har meget store problemer med, at Apotekerforeningens 

puritanske opfattelse/fortolkning 

af et regelsæt skal danne grundlag for en af foreningen 

udtalt kritik af Lægemiddelstyrelsen, – for IKKE 

at »drage konsekvenser« overfor foreningens medlemmer. 

Jeg skal derfor opfordre foreningen til at skifte 

kurs og dermed forsvare/forklare forskelligheder i 

stedet for denne intolerante ensretning. Dette vil 

skabe en større rummelighed og bedre opfylde Apotekerforeningens 

rolle som forening. 

Med hensyn til formandens slet skjulte antydning 

af manglende faglighed vil jeg tillade mig at påstå, 

at en aktiv holdning og stillingtagen til denne komplekse 

alfabetleg må være langt at foretrække frem 

R U B R I K S T O F 

for foreningens holdningsløse nikkedukkeadfærd. 

Specielt når en sådan aktiv stillingtagen helt sikkert 

vil minimere den største faglige udfordring vi står 

overfor – nemlig complianceproblematikken. 

Mange hilsener 

apoteker Thomas Sevel 

Nakskov Løve Apotek 

Svar 

Kære Thomas Sevel 

Jeg er uenig med dig i, at Apotekerforeningen »fortolker« 

på udleveringsreglerne. Reglerne er jo meget 

klare: Apotekerne skal udlevere det billigste lægemiddel 

og derigennem sikre, at patienterne ikke betaler 

mere end nødvendigt for deres medicin. 

Jeg er helt på det rene med, at manglende compliance 

er en stor faglig udfordring. Men ligeså lidt 

som jeg kan overbevises om, at der er væsentlige 

forskelle på præferencerne hos kunderne på forskellige 

apoteker inden for samme geografiske område, 

ligeså meget betvivler jeg, at det er lægemiddelfagligt 

begrundet, at vi ser disse forskelle. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

farmaci 10 – 2009 

35

farmaci 10 – 2009 

36 


Jeg mener, at foreningen ved at vise, at vi tager 

substitutionsreglerne alvorligt, har valgt den helt 

rigtige kurs. Vi viser, at vi er på patienternes side og 

tager complianceproblemerne alvorligt. Det gør vi 

bedst ved at skabe tryghed hos vores kunder gennem 

en ordentlig rådgivning om den udleverede 

medicin. Ikke ved at påføre dem merudgifter eller 

så tvivl om kvaliteten af nogle af de (billigere) lægemidler, 

som apotekerne har i deres sortiment. 

Med venlig hilsen 

Niels Kristensen 

Formand, Danmarks Apotekerforening 

Ironman 

Performance Gel forfod 

Forfodsindlæg som giver støtte 

og komfort til forfods-området. 

Den dobbelte densitet 

forbedrer både stødobsorberingen 

og returenergien. 

Den antibakterielle overside 

eliminerer bakterieflora og 

reducerer friktion. 

Varenr. 42-903, Onesize 

Vejl. udsalg kr. 100,00 

Indkøbspris kr.37,00 

Ironman 

Performance Gel helsål 

Sålen med dobbelt densitet 

kombinerer virkelig god stødabsorbering 

og returenergi. 

Hælkop-formen yder ekstra 

stødabsorbering samt stabilitet 

i hælområdet. Den antibakterielle 

overflade reducerer 

friktion og lugtgener. 

Varenr. 39-651, Str. 1 - 6 


Indkøbspris kr. 74,00 

Læger udskriver 

mindre antibiotika til børn 

Danske læger holder igen med receptblokken, når 

det gælder antibiotika til børn. I hvert fald faldt 

børns forbrug af antibiotika sidste år med over 11 

procent. Det viser en analyse af børns medicinforbrug, 

som Danmarks Apotekerforening har lavet på 

baggrund af tal fra 2008. 

Til gengæld kommer stadig flere børn under 15 år 

i behandling med lægemiddelstoffet methylphenidat 

(for eksempel Ritalin) mod ADHD. I 2008 var 

der ligesom året før en markant vækst på omkring 

50 procent i forbruget af de psykostimulerende 

midler. Midlerne bruges nu af i alt 7.600 børn under 

15 år samt af godt 3.000 unge i alderen 15-19 år. 

Astmamedicin topper listen over de mest brugte lægemidler 

med en andel på knap 30 procent af børns 

samlede medicinforbrug. I 2008 var over 100.000 

børn i behandling med astmamidler. Foruden psykostimulerende 

midler, astmamedicin og antibiotika 

udgør også allergimidler og midler mod eksem 

en betydelig andel af børns forbrug af medicin. 

Ironman 

Performance Gel hæl cup 

Hæl cup med ekstra stødabsorbering 

og stabilitet. Er 

fremstillet af polyurethane 

gummi gel i 2 forskellige 

kvaliteter som absorberer tryk 

og er støddæmpende. Kan 

f.eks. anvendes til aflastning 

ved hælspore problemer. 

Varenr. 42-721, S/M, M/L 



Ironman 

Performance Gel sål 

Den anatomiske center-plade 

og den indbyggede svangstøtte 

sørger for stabilitet og 

sikrer en korrekt fodstilling. 

Indlægget absorberer stød 

som påvirker forfod og hæl. 

TPR Gel sikrer bedre returenergi 

ved f.eks. løb eller spring. 

Varenr. 39-719, Str. S, L 



Ironman 

Performance Gel hæl 

Hælindlægget er designet 

til at kombinere god stødabsorbering 

og returenergi 

for ultimativ ydeevne. 

Det anatomiske støddæmpningssystem 

absorberer stød 

og tryk, hvor hælen har mest 

brug for det. 

Varenr. 42-804, Onesize 

Vejl udsalg kr. 100,00 


Spenco RX 

Arch Cushions 

Sålen giver ekstra støtte i 

svangen, absorberer stød og 

tryk mod fod-sålen, reducerer 

friktion og sidebevægelighed. 

Fås i størrelse: 1-5 

Varenr. 32-045 



Ironman 

Total Support 

Nvanceret helsål med 

ekstra god svangstøtte og 

3-Pod Cushioning System for 

maksimal stødabsorbering og 

returenergi. Forfoden er udstyret 

med Crash Pad der sikrer 

optimalt afsæt. Sålen er foret 

med Antimicrobial-materiale. 

Varenr. 39-313, Str. 1-6 



Spenco RX 

Heel Supports 

Sålen er forsynet med et gel 

indlæg i hælen der giver ekstra 

støddæmpning. Giver den 

bedst mulige kombination af 

stødabsorbering, komfort, 

returenergi. 

Fås i størrelse: 1-5 

Varenr. 32-078 



Tlf. 87 242 111 • Fax 87 242 113

Samlet set steg børns forbrug af receptmedicin 

med 1,6 procent i 2008. Dermed er de seneste par 

års vækst på omkring 10 procent årligt bremset op. 

Til sammenligning steg voksnes medicinforbrug 

med 5,4 procent sidste år. 

Analysen af børns medicinforbrug kan læses på 

www.apotekerforeningen.dk. ini 

Farmakonomer indskriver medicin 

Farmakonomer har overtaget en opgave fra lægerne 

på Regionshospitalet Holstebro. To gange om ugen 

lægger de medicin ind i den elektroniske patientjournal 

(EPJ), skriver Farmakonomforeningens blad, 

Farmakonomen. 

Farmakonom Lone Gade Sørensen kalder den nye 

ordning for »lidt af en sensation«. Hun er ansat på 

Hospitalsapoteket Herning og arbejder nu også på 

hospitalet i Holstebro. Her opretter hun medicinlister 

til patienter, som skal have gennemført en 

planlagt hofte- eller knæoperation. 

Lone Gade Sørensen er glad for opgaven og oplever 

stor tilfredshed med ordningen blandt personalet 

i det Ortopædkirurgiske afsnit. 

»Det gør, at vi i apoteket får et mere udbytterigt 

samarbejde med alle i afsnittet. Vi er pludselig kommet 

tæt på«, siger hun til Farmakonomen. 

Farmakonomerne er oprettet som »sygeplejerske 

med ordinationsret« i EPJ’en. Opgaven med at indskrive 

patienterne var tidligere lægernes, og det er 

stadig lægerne, som skal godkende medicinen og har 

det endelige ansvar for, at medicinoplysningerne er 

korrekte. ini 


Ny formand for Dansk Sygeplejeråd 

Dansk Sygeplejeråds medlemmer har valgt Grete 

Christensen som ny formand. Den 52-årige sygeplejerske 

fik ved et kampvalg 50,8 procent af de afgivne 

stemmer, mens modkandidaten, Irene Hesselberg, 

fik 47,3 procent. 

Den nye formand vil blandt andet styrke dialogen 

med medlemmerne, fortsætte kampen for ligeløn og 

arbejde for et stærkt offentligt sundhedsvæsen. Hendes 

mål er, at Dansk Sygeplejeråd (DSR) skal genvinde 

den gamle styrke og fortsat være en markant 

aktør på den sundhedspolitiske bane. 

»Vi vil kæmpe for et stærkt offentligt sundhedsvæsen 

med fri og lige adgang for alle. Og vi vil være 

talerør for de svageste patientgrupper, fordi vi bekymrer 

os om, at der ikke er nogen, der tager dem 

alvorligt nok«, siger hun. 

Grete Christensen er desuden valgt som ny formand 

for Sundhedskartellet. Her afløser hun Johnny 

Kuhr, der har været konstitueret leder af kartellet, 

siden Connie Kruckow forlod DSR i maj. Sundhedskartellet 

repræsenterer knap 120.000 beskæftigede i 

sundheds- og socialsektoren, blandt andre sygeplejersker, 

jordemødre, fysioterapeuter og farmakonomer. 

Grete Christensen har været næstformand i DSR 

siden 1998 og været medlem af DSR’s hovedbestyrelse 

siden 1991. Hendes valgperiode som formand 

for DSR løber frem til maj 2012. ini 

FFF-pulje til 

studieophold uden for Danmark 

Forsikringsforeningen for Farmaceuter i Danmark 

(FFF) yder økonomisk støtte til studieophold i udlandet 

for studerende, der er indskrevet på kandidatuddannelserne 

på Det Farmaceutiske Fakultet på 

Københavns Universitet (FARMA). 

Se Forsikringsforeningens hjemmeside www.far 

maceutforsikring.dk under studiestøtte, hvor der 

også er link til ansøgningsskema. Ansøgningsfristen 

er 1. november. Steffen Kjær/Jette Schmidt Hansen 

farmaci 10 – 2009 

37

farmaci 10 – 2009 

38 


EU-recepter truer 

patientsikkerheden 

Hensynet til patienternes sikkerhed 

er den altafgørende grund til, 

at apotekerne ikke bør udlevere 

lægemidler på recepter fra andre 

EU-lande. Det mener Danmarks 

Apotekerforening og støtter dermed 

regeringens afvisning af 

en klage fra EU-Kommissionen. 

Det skriver Ritzaus Bureau. EU- 

Kommissionen forbereder en 

sag mod Danmark for at krænke 

EU-reglerne, som tillader EUborgere 

at flytte frit efter job 

inden for EU. Men regeringen 

forudser, som Danmarks Apotekerforening, 

en stribe problemer, 

hvis danske apoteker skal 

godkende udenlandske recepter. 

»Når vi ekspederer en dansk recept, 

kan vi tjekke, om den er 

falsk. Men det vil være meget 

svært at kontrollere en recept fra 

et andet EU-land. Dermed bliver 

det nærmest umuligt at kontrollere, 

om folk får medicin på et 

ulovligt og for patienten risikabelt 

grundlag«, siger Lotte Fonnesbæk, 

der er sundhedsfaglig 

direktør i Danmarks Apoteker- 

forening. 

Apotekerforeningen har sammen 

med Lægeforeningen undersøgt, 

hvor mange receptfejl, 

der bliver fanget af apotekerne. 

Det sker blandt andet 

ved, at apoteket i tvivlstilfælde 

let kan kontakte den læge, 

der har udskrevet recepten. 

»Ifølge undersøgelsen redder 

apotekerne herhjemme hver 

dag syv borgere fra potentielle 

medicinforgiftninger og hospitalsindlæggelser. 

Derfor kan 

danskerne være meget trygge 

ved den medicin, de får udleveret. 

Men samme mulighed for at 

finde mulige fejl i udenlandske 

recepter vil være nærmest umuligt«, 

siger Lotte Fonnesbæk. 

Apotekerforeningen er dermed 

enig med regeringen i, at sikkerheden 

skal forbedres først. »Vi 

mener ikke, at de mulige risici er 

værd at løbe i forhold til, hvor 

lille behovet reelt er. En EU-borger 

kan stadig ved akut sygdom 

til enhver tid gå til læge i Danmark 

og få en dansk recept på 

medicin, hvis der er brug for 

det, siger Lotte Fonnesbæk. 

ahe 

Bevillinger 

Apoteksovertagelse 

Apoteker Lars Ellebye overtager 

Aabenraa Løve Apotek den 1. 

oktober 2009. 

Apoteksindstilling 

Vrå Apotek: Jesper Brændegaard 

Nordskjold. Der var indkommet 

én ansøgning. 

Apoteksbevilling 

opslået 

Stege Apotek er opslået ledigt fra 

den 1. januar 2010. 

Apoteksbevilling 

opgivet 

Frederiksberg Apotek samt Frederiksberg 

Gammel Kongevej 

Apotek: Apoteker Vibeke Beierholm 

fra den 1. juli 2010. 

Kjellerup Apotek: Apoteker Ebbe 

Foghsgaard fra den 1. september 

2010. 

København Dyveke Apotek: 

Apoteker Jette Klemmensen fra 

den 1. juni 2010. 

København Øresunds Apotek 

samt København Østerfælled 

Apotek: Apoteker Grete Meyhoff 

fra den 1. maj 2010. 

Apotek omdannes 

til lial 

Brovst Apotek omdannes den 1. 

november 2009 til filial af Aabybro 

Apotek. 

Dødsfald 

Tidligere apoteker Lone Dahl 

Pind er død den 9. august 2009. 

Lone Dahl Pind var født i Hellerup 

den 12. maj 1944. Hun blev 

farmaceutisk kandidat i 1969 

og fik i 1988 bevilling til Skælskør 

Apotek, som hun overtog i 

1989. Lone Dahl Pind drev apoteket 

indtil 31.5.2009. 

Fødselsdage 

95 år 

6. november 2009: Apoteker Andreas 

Peter Andersen, Hornslet, 

tidligere Hornslet Apotek. 

80 år 

23. oktober 2009: Apoteker Poul 

Olaf Gredal, Holstebro, tidligere 

Vildbjerg Apotek. 

22. november 2009: Apoteker 

Verner Andersen, Odense, tidligere 

Odense Dalum Apotek.

Referencer: 1. Habig J et al. Skin Pharmacol Appl. Skin Physiol 2000;13:174–181. 

2. Spergel JM. Am J Clin Dermatol 2008;9:233–244. 3. Wollenberg A et al. Allergy 

2009;64:276–278. 4. SPC 07.04.2009. Protopic® salve, tacrolimus: lægemiddelform 

Salve. 1 g indeholder 0,3 mg (0,03 %) eller 1 mg (0,1 %) tacrolimus som monohydrat. 

*Indikationer: behandling af moderat til svær atopisk dermatitis hos voksne, der ikke 

responderer tilfredsstillende på eller ikke tåler konventionelle behandlinger såsom 

topikale kortikosteroider. Protopic 0,03 % er også indikeret til behandling af moderat 

til svær atopisk dermatitis hos børn (2 år og ældre), der ikke har responderet tilfredsstillende 

på konventionelle behandlinger såsom topikale kortikosteroider. Vedligeholdelsesbehandling 

af moderat til svær atopisk dermatitis til forebyggelse af eksemudbrud og 

forlængelse af sygdomsfrie intervaller hos patienter, som oplever hyppige exacerbationer 

af sygdommen (dvs. forekommer 4 gange eller mere om året ), og som har haft et initialt 

respons på maksimalt 6 ugers behandling med tacrolimussalve to gange daglig 

(læsioner helet, næsten helet eller kun mildt afficeret). *Dosering: Protopic skal initieres 

af læger med erfaring i diagnosticering og behandling af atopisk dermatitis. 

Protopic kan anvendes til korttidsbehandling og intermitterende langtidsbehandling. 

Behandlingen bør ikke være kontinuerlig. Protopic salve skal påsmøres i et tyndt lag på 

det afficerede eller sædvanligvis afficerede hudområde. Protopic salve kan benyttes 

overalt på kroppen, inklusive ansigt, hals og extremiteternes flexorsider, men ikke på 

slimhinder. Protopic salve må ikke benyttes under occlusion. Protopic er ikke anbefalet 

til brug hos børn under 2 år. Der er ikke foretaget specielle studier hos ældre patienter. 

Kliniske erfaringer tyder ikke på, at det er nødvendigt at justere doseringen for denne 

patientpopulation. Behandling: behandlingen med Protopic bør påbegyndes, når de 

første tegn og symptomer viser sig. Hvert afficeret hudområde bør behandles med 

Protopic, indtil læsionerne er helet, næsten helet eller kun mildt afficeret. Herefter betragtes 

patienterne egnet til vedligeholdelsesbehandling (se nedenfor). Ved de første 

tegn på tilbagevenden af sygdomssymptomerne (eksemudbrud) bør behandlingen 

genoptages. Behandling af børn (2 år gamle og ældre). Behandlingen bør begynde 

med applikation af Protopic 0,03 % to gange om dagen i indtil 3 uger. Derefter bør 

hyppigheden af applikationer reduceres til en gang om dagen indtil læsionen er helet. 

Behandling af voksne (16 år gamle og ældre). Behandlingen bør begynde med Protopic 

0,1 % to gange om dagen indtil læsionen er helet. Hvis symptomerne vender tilbage, 

skal man genoptage behandling med Protopic 0,1 % to gange om dagen. Hvis den kliniske 

tilstand tillader det, bør man forsøge at reducere hyppigheden af applikationer 

eller benytte den svagere Protopic 0,03 % salve. Generelt ses forbedring inden for en 

uge efter behandlingens start. Hvis der ikke efter to ugers behandling ses tegn på forbedring, 

bør ydereligere behandlingsmuligheder overvejes. Vedligeholdelsebehandling. 

Patienter, som responderer på op til 6 ugers behandling med tacrolimussalve to 

gange daglig, er egnet til vedligeholdelsesbehandling. Protopicsalve bør påsmøres en 

gang daglig to gange om ugen (f.eks. mandag og torsdag) på de områder, som sædvanligvis 

er afficeret af atopisk dermatitis, for at forhindre udvikling af eksemudbrud. 

Mellem påsmøringerne bør der være 2–3 dage uden Protopicbehandling. Voksne patienter 

bør anvende Protopic 0,1 % salve, børn bør anvende den lavere styrke Protopic 

0,03 % salve. Hvis der opstår tegn på et eksemudbrud, bør behandling to gange daglig 

genindføres (se behandlingssektionen ovenfor). Efter 12 måneder bør patientens kliniske 

tilstand vurderes af lægen, og der skal tages stilling til fortsættelse af vedligeholdelsesbehandling 

set i fraværet af sikkerhedsdata for vedligeholdelsesbehandling ud 

over 12 måneder. Hos børn bør denne vurdering inkludere midlertidig afbrydelse af 

behandlingen. Kontraindikationer: overfølsomhed over for macrolider generelt, over 

for tacrolimus eller over for et eller flere af hjælpestofferne. *Særlige advarsler og 

forsigtighedsregler vedrørende brugen: så længe hudområder behandles med Protopic 

salve skal hudens eksponering for sollys og solarium minimeres. Blødgørende cremer 

bør ikke benyttes på et behandlet hudområde fra 2 timer før til 2 timer efter påsmøring 

af Protopic salve. Protopic salve er ikke blevet afprøvet for effekt og tolerabilitet ved 

behandling af klinisk inficeret atopisk dermatitis. Før man starter behandling med 

Protopic salve skal alle områder med klinisk inficeret atopisk dermatitis være helede. 

Kontakt med øjne eller slimhinder skal undgås. Okklusionsbehandling anbefales ikke. 

Der bør udvises forsigtighed ved brug af salven til patienter med leverinsufficiens. Udvikling 

af nye ændringer, som er forskellig fra, hvordan eksemen på behandlingsområdet 

tidligere har set ud, bør undersøges af en læge. Interaktion med andre lægemidler 

og andre former for interaktion: der er ikke udført formelle lokale interaktionsstudier 

med Protopic salve. Da tacrolimus ikke metaboliseres i huden, er der intet potentiale for 

perkutane interaktioner, der ville kunne påvirke metabolismen af tacrolimus. Systemisk 

tilgængeligt tacrolimus metaboliseres via hepatisk Cytochrom P450 3A4 (CYP3A4). Den 

systemiske eksponering fra lokal anvendelse af tacrolimus er lav (

” 

Utroligt som alt 

er faldet på plads 

med løsningen 

fra KLS 

” 

Fuldautomatisk indlæsning og håndtering af 

både runde og fi rkantede pakker 

Den bedste totaløkonomi 

Software tilpasset danske forhold 

Utrolig driftstabil, høj effektivitet 

Markedets mest kompakte robot - muliggør 

optimal placering 

KLS Nordic 

Nystedvej 19, 4000 Roskilde 

Tlf.: 23 98 60 30 

Mail: info@kls-nordic.com 

www.pharmacyofthefuture.com 

KAN DU SIGE NEJ 

TIL MARKEDETS MEST 

RENTABLE LØSNING? 

Al henvendelse til: 

Danmarks Apotekerforening, Bredgade 54, 1260 København K

FIP-kongres - Istanbul Side 6 - 19 Lederudvikling Side 26 - 28 - Elbo

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?