Mennesker og Psykiatri - 25 - September 2011B ... - Region Sjælland

Mennesker
og Psykiatri
Bladet for alle i og omkring Psykiatrien Region Sjælland – Nr. 25
Lyt og lær
af patienterne
Side 7-9

INDHOLD
4
12
2
4 Intens uge 35
6 Besøg i Børne-
og Ungdomspsykiatrien
i Roskilde
7 Lyt og lær af patienterne
8 Det var en kanon oplevelse
9 Nu snakker de ikke om men
med patienterne
10 En af os – kampagne: Meget
lidt viden og masse fordomme
Nr. 25
Ansvarshavende redaktør
Michael Werchmeister
Redaktør
Lene Stærbo
Redaktionsudvalg
Ergoterapeut Connie Hybholt, Distrikt Slagelse
Social- og sundhedsassistent
Jesper Svanberg, repræsentant for MED-Psykiatri
Fagbibliotekar Kirsten Buch Rasmussen,
Fagbiblioteket
Layout
Michael Larsen
Mennesker og Psykiatri
8
11 Psykinfo-arrangementer
12 Afsked med Nete:
I samklang med psykisk
syge
Forsidefoto
Jan Djenner
Tryk
Glumsø Bogtrykkeri A/S
Oplag
2.000
14 Vær nysgerrig og tag
godt imod dem!
15 Psykiatri for
udviklingshæmmede
16 Bogomtaler
Ideer
Ideer til artikler modtages gerne på
lstr@regionsjaelland.dk
Bladet er trykt med vegetabilske farver
på svanemærket papir.
Svanemærket tryksag 541-445
En ny
Brugerstyret psykiatri
og en fælles visitation
bliver opprioriteret i den
nye struktur, som træder
i kraft 1. oktober
Tekst: Lene Stærbo
I stedet for seks distrikter er afdelingerne
med sengepladser fra 1. oktober samlet i
tre enheder; Øst, Vest og Nord. Samtidig
er der oprettet to helt nye funktioner, en
Psykiatrisk Visitationsklinik og en Stabsoversygeplejerskefunktion.
- Organisationsændringen sker som en
udløber af hele det organisationsprojekt,
som for tiden er også kører på det somatiske
område, fortæller psykiatridirektør
Michael Werchmeister.
Han mener, at særligt når det gælder
den faglige harmonisering, er det en fordel
med færre enheder.
- Det bliver simpelthen lettere at blive
enige, når man kun er tre ledelser – og
det er naturligt at samle det på tre enheder,
da vi – om kort tid - kun har sengepladser
tre stede, siger han.
Brugerne skal mere i fokus
Psykiatrien har længe haft en stabsoverlægefunktion.
Som noget nyt kommer
der nu også en stabsoversygeplejefunktion.
- Opgaven her bliver at integrere »Brugerstyret
psykiatri« i dagligdagen og få
sat endnu mere fokus på inddragelse af
brugerne. Det er vigtigt, at brugerstyringen,
afstigmatiseringskampagnen og det
målrettede arbejde med hvordan vi bru-

og slankere
organisation
ger sproget i psykiatrien bliver forankret
og udviklet, fortæller Michael Werchmeister.
Netop de tre emner skal der arbejdes
målrettet med i den nye funktion,
som ledes af ledende oversygeplejerske
Jaana Castella.
Ny Visitationsenhed
Ledende oversygeplejerske Tove Kjærbo
skal stå i spidsen for en ny visitationsenhed.
- Vi kan se i andre regioner, at det giver
forbedret patientforløb, når man har
en central visitation. Det er blandt andet
erfaringer fra Region Hovedstaden, som
har inspireret os til at samle alle henvisninger
ét sted, hvor de bliver vurderet og
sendt videre. På den måde forventer vi at
få en bedre kapacitetsudnyttelse, siger
Michael Werchmeister.
Hvordan visitationsenheden skal organiseres
er endnu ikke helt afklaret.
Hvem er i spidsen fra 1. oktober?
Psykiatriledelsen
Psykiatridirektør Michael Werchmeister
Vicedirektør Søren Bredkjær
Analyse og udvikling
Enhedschef Lone Terp
Ledelse og styring
Enhedschef Stig Bækgaard
Teknisk afdeling
Teknisk chef Gorm Jensen
Serviceafdeling
Servicechef Johnny Sjøberg
Psykiatrien Øst
Ledende overlæge Michael Bech-Hansen
og ledende oversygeplejerske Karin Højen
Johannesen.
Analyse og Udvikling Forskningsenheden
Ledelse og styring
Teknisk afdeling
Serviceafdelng
Psykiatrien Øst
Psykiatriledelsen
Psykiatrien Syd
Psykiatrien Vest
Afdeling for Retspsykiatri
Afdeling for Specialfunktioner
Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri
Psyk-Info
Psykiatrisk
Visitationsklinik
Stabsoverlægefunktion
Stabsoversygeplejefunktion
Uddannelsesenheden
= NY
Psykiatrien Syd
Ledende overlæge Lisbeth Lund Pedersen
og ledende oversygeplejerske Karen Andersen.
Psykiatrien Vest
Ledende overlæge Michael Schmidt og
ledende oversygeplejerske Susie Petersen.
Afdeling for Retspsykiatri
Ledende overlæge Susanne Møller-
Madsen og ledende oversygeplejerske
Pia Stranges.
Afdeling for Specialfunktioner
Ledende overlæge Ulf Søgaard og ledende
oversygeplejerske Irene Nielsen.
Afdeling for Børne-
og Ungdomspsykiatri
Ledende overlæge Jesper Pedersen
og ledende oversygeplejerske
Poul Erik Ravnsmed.
Forskningsenheden
Overlæge, professor Erik Simonsen
Psykinfo
Leder Annemette Billekop
Psykiatrisk Visitationsklinik
Ledende oversygeplejerske Tove Kjærbo
Stabsoverlægefunktionen
Ledende stabsoverlæge Jørgen Nystrup
Stabsoversygeplejefunktionen
Ledende oversygeplejerske Jaana Castella
Uddannelsesenheden
Uddannelseschef Camilla Brun
Mennesker og Psykiatri 3

4
Mennesker og Psykiatri
Det gør vi rigtig godt:
Engagement omkring kvalitetsarbejdet
Forbedring af forhold for patienter
Involvering af patienter og pårørende
Samarbejde mellem enheder og psykiatriledelsen
Samarbejde med kommuner og praktiserende læger

En intens uge 35
Michael Werchmeister takker medarbejderne ved det afsluttende arrangement.
Akkrediteringsprocessen
begyndte for over
42 måneder siden. Den
kulminerede i 35, og fredag
den 2. september klokken
15:17 kom det foreløbige
resultat, da den ledende
surveyor konstaterede,
at vi bliver indstillet
til AKKREDITERING med
bemærkninger
Tekst: Lene Stærbo
Foto: Gert Ellegaard, Jan Djenner
og Thomas Brodersen
Men før det blev der arbejdet intenst i alle psykiatriens afdelinger – her stemning fra K3
Der gik et lettelsens suk gennem
forsamlingen. Og lidt efter blev der
klappet. Og der blev klappet igennem.
Janne Lehmann Knudsen, som til
daglig er ansat som forskningschef i
Kræftens Bekæmpelse, men i uge 35
stod i spidsen for de ni surveyorer,
som gennemtrawlede Psykiatrien,
var også tydeligt lettet, da hun havde
præsenteret resultatet.
I lokalet i Ringsted Kongrescenter
var glæden til at føle på. Godt
100 mennesker var samlet for at
høre konklusionen, og de fik lov til
at fejre, at de mange forberedelser
havde nyttet.
Psykiatridirektør Michael Werchmeister
takkede medarbejderne.
Han sagde blandt andet:
- Det har været en hård tid med
arbejdet med Den Danske Kvalitetsmodel.
Men tiden har også ført
meget godt med sig. Vi har taget et
stort skridt i retning af at få harmoniseret
Psykiatrien rent fagligt – og
det er vigtigt.
Direkte henvendt til medarbejderne
sagde Michael Werchmeister:
- Det flotte resultat er jeres fortjeneste.
I har alle leveret en entusiastisk
indsats.
Midt i oktober får vi den endelige
rapport, hvor den foreløbige tilbagemelding
fra uge 35 forventes at
blive bekræftet.
a aMennesker og Psykiatri 5

a
Det skal der arbejdes videre med:
Screeninger og dokumentation
Informeret samtykke
Brandforebyggelse og flugtveje
Apparatur og teknologi
Retningslinje for anæstesi
Kompetenceudvikling og ansættelse
Kliniske retningslinjer
Handleplan for kvalitetsudvikling
Risikostyring
Variationer i praksis
6
Besøg i Børne-
Mennesker og Psykiatri
og Ungdomspsykiatrien i Roskilde
Gitte Moth og Hanne Munk ser til mens Bent Aage Kawa
f nder oplysninger i D4
Nete Maltha er blandt deltagerne på et af de daglige møder i Psykiatrihuset
Tirsdag eftermiddag var surveyor
Hanne Munk på besøg i Børne-
og Ungdomspsykiatrisk afsnit i
Roskilde.
Udviklingsmedarbejder Berit
Hartvig Jespersen tog sammen
med ledende oversygeplejerske
Poul Erik Ravnsmed imod. Og så
blev der ellers dykket direkte ned i
en patienthistorie, som Bent Aage
Kawa og Gitte Moth redegjorde for.
»
Besøget forløb på en god,
koncentreret og behagelig måde.
Det var relevante områder, der
blev undersøgt. Der var fokus på
patientforløbet og spørgsmålene
blev stillet på en interesseret måde,
med god mulighed for dialog. Det
gav basis for en »objektiv« vurdering
af vores arbejdsgange
«
og
dermed mulighed for læring.
Overlæge Bent Aage Kawa
» Det har været en meget fin
oplevelse at have besøg på en rolig
måde og med relevant fokus på
kvalitetsarbejdet i den kliniske
hverdag med et udfordrende samspil
med forældre og unge. Det er
jo lidt som at være til eksamen at
sætte sig op til, så det var rart, at
atmosfæren omkring besøget var
venlig og imødekommende.
I det hele taget har akkrediteringsprocessen
skærpet vores
fokus på kvalitet i det miljøterapeutiske
arbejde med struktur,
forudsigelighed og relationsarbejde
i vores hverdagspraksis.
Dagens besøg understregede det
arbejde, der har gået forud, og vi
fik mulighed
«
for at formidle dette
til surveyor.
Afdelingssygeplejerske
Gitte Moth

Som ansat i psykiatrien kan man lære en masse af at lytte til brugerne
ved Psykinfo arrangementer. Det mener Susanne Nielsen og Anja Håkansson,
der er kvalitetssygeplejersker på afdeling S1 i Dianalund
Tekst: Lene Stærbo
Susanne Nielsen tv. og Anja Håkansson
Lyt og lær
af patienterne
Brugerstyret psykiatri er et af de helt
varme temaer i Region Sjællands psykiatri.
Susanne Nielsen og Anja Håkansson
er begge ambassadører for projektet, som
de er meget optaget af. Så meget, at de
adskillige gange tager til Psykinfo-arrangementer
om aftenen – simpelthen for at
høre, hvad brugerne selv siger. Hvordan
brugerne opfatter det, der er foregået,
mens de har været indlagt eller i ambulant
behandling i psykiatrien.
- Det er betydningsfuldt at høre rigtig
godt efter, hvad der er det vigtige for
brugeren. Hvad de selv fortæller, der
hjalp dem undervejs i forløbet – og hvad
de oplevede som svært, siger Susanne
Nielsen, der har arbejdet ti år i retspsykiatrien.
- Det handler om at høre helt efter,
hvad brugerne siger. Mange patienter
oplever, at de ikke er blevet hørt og set.
Og samtidig kan vi som personale synes,
at vi er der og lytter og respekterer brugerne
som mennesker.
Når de to modstridende opfattelser
mødes, er det nødvendigt, at man som
personale har overskud til at lægge det,
som man selv opfatter som virkelighed
bag sig – og aktivt forsøge at forstå brugeren,
mener hun.
Anja Håkansson mener, at det er
vigtigt at møde brugerne der, hvor de
er – og ikke bare i psykiatriens gange
og kontorer. Hvis man gør det, kan man
opnå en bedre forståelse af hele personen
– inklusiv dennes familie.
Mennesker og Psykiatri 7

8
Det var en
KANON
oplevelse
Sådan fortæller Peter Ørholm Jeppesen
om sin erfaring med at være indlagt
på afdeling S1 i Dianalund
Artiklen blev skrevet før sommerferien.
Siden har Susanne Nielsen
skiftet arbejdsplads, og er nu ansat
i Afdeling for Regionsfunktioner.
Mennesker og Psykiatri

Tekst: Lene Stærbo
Foto: Jan Djenner
- Da jeg forlod afdelingen, var jeg i
klart bedre form – på alle måder. Det
fortæller Peter, som havde det rigtig
svært de første fjorten dage, da han
var indlagt.
- Det viste sig, at det var medicinen,
der var noget galt med – og da
der først blev styr på den, så gik det
meget bedre. Men det bedste var, at
jeg ikke havde en fornemmelse af, at
personalet bare ville have mig ud af
klappen hurtigst muligt.
- Jeg endte med at være indlagt i
fem uger – så det tog noget tid. Men
de var rigtig gode til at give mig ro og
hjælpe mig med de ting, som jeg ikke
selv kunne overskue.
- Der var rimeligt godt styr på,
hvem der var min kontaktperson –
og de var også gode til hele tiden at
følge op på det, vi havde snakket om
tidligere.
- For eksempel aftalte vi, at jeg
skulle tage hjem og snakke med mine
pårørende – og komme tilbage og få
hjælp til at bearbejde mine oplevelser
med det. Det var virkelig godt.
Gode samtaler
- Jeg føler mig meget godt informeret
om, hvad der foregik og havde nogle
rigtigt gode samtaler – både med
læger og med de andre. Noget helt
specielt var de pårørendesamtaler,
hvor personalet hjalp mig med at
forklare mine pårørende om, hvad
der foregår indeni mig.
- Jeg kan ikke selv sige til mine
pårørende, hvad der foregår, men det
kunne personalet hjælpe dem til at få
indsigt i. Det kan være meget svært at
forklare den slags selv.
- De var rigtigt gode til at komme
hele vejen rundt om mig og tage over
der, hvor jeg ikke selv kunne klare
det. Og give mig ro – og helt sikkert
ikke den fornemmelse, som jeg så tit
er stødt ind i, når jeg har været indlagt
på andre afdelinger – at det bare
handler om at få patienterne hurtigst
muligt ud af klappen.
Nu snakker de
ikke om men
med patienterne
På afdeling S1 i Dianalund bruger
lægerne ikke længere tiden på at
tale om patienterne.
Nu har samtaler med patienterne
afløst tidligere
tiders patientkonference
Tekst: Lene Stærbo
Behandlingsplanen er ikke længere
et dokument, som kun lægerne skal
udfylde. Tværtimod. Nu er også de
indlagte patienter med til at udfylde
papiret, som er blevet et fælles dokument
for alle ansatte i samarbejde med
patienten.
Det har betydet, at der ikke længere
er formiddagskonferencer, hvor lægerne
i fællesskab lægger en plan. Nu taler
man i stedet sammen med patienten
og drøfter, hvad der skal ske.
- Et af problemerne, når man bliver
indlagt er, at man får frataget sin identitet.
Man behøver ikke tage ansvar.
Men ved at inddrage patienterne, som
vi har gjort i udarbejdelsen af behandlingsplanen,
er man med til at bevare
personens identitet og værdighed,
siger Susanne Nielsen.
Optimal behandling
Anja Håkansson understreger, at personalegruppen
har været meget motiverede
og ønsket mere brugerstyring.
Og selv om alle har travlt – og måske
haft ekstra travlt op til akkrediteringen
– så har det vist sig, at den nye måde
at lave handleplaner på, har været med
til at opfylde nogle af kravene i DDKM.
- Det har betydet, at vi nu kan se,
at vi er blevet bedre til at yde optimal
behandling og til at dokumentere det,
siger Anja Håkansson.
Brugerstyret psykiatri
– Hvad betyder det i praksis?
Til ledere og medarbejdere i PsykiaTrien
De 200 medarbejdere har drøftet de
nye tiltag på seks temadage – og den
ledelsesmæssige opbakning har været
til stede.
Målet har været, at lave en behandlingsplan,
der er et arbejdsredskab for
alle. Både hele personalegruppen, men
også patienten. Og patienten er blevet
inddraget i at udfylde så meget, som
det er muligt selv.
- Selvindsigt er vigtig. Derfor er det
naturligt, at man snakker med patienten
om diagnosen, den medicinske
behandling og opfattelsen af sine egne
ressourcer, siger Anja Håkansson.
Mål for tilværelsen
Som personale er vi tilbøjelige til at
fokusere på absolutte begreber som
syg/rask.
- Men målet – og livsværdien - for en
psykiatrisk patient er måske ikke det
samme, som det er for mig, konstaterer
Susanne Nielsen. Mit mål kan
være, at jeg vil fungere optimalt altid.
For en patient med en psykiatrisk
diagnose, kan målet være, at kunne
blive så velfungerende, at han én gang
om ugen, har overskud til at deltage
i en social aktivitet. Den slags ønsker
og mål for tilværelsen, bør vi kunne
rumme og hjælpe vores brugere til at
nå frem til, mener hun.
Og derfor står det nu som et fast
punkt i behandlingsplanen:
Hvad er vigtigt for dig?
Mennesker og Psykiatri 9

10
EN AF
S Tekst:
• Formålet med landskampagnen »EN AF OS« er
at øge viden om psykisk sygdom, reducere den
sociale afstand der fører til stigmatisering, fordomme
og social eksklusion samt skabe større
forståelse for psykisk sygdom og mennesker
med psykiske sygdomme i skolen, på arbejdspladser
og alle de andre steder, hvor hverdagslivet
udfolder sig.
• En AF OS er en fælles indsats, som Sundhedsstyrelsen,
Det Sociale Netværk, Regionerne,
Danske Regioner, Kommunernes Landsforening,
PsykiatriFonden, Socialministeriet og Trygfonden
står bag.
• Landskampagnens vision er: »At skabe et bedre
liv for alle ved at fremme inklusion og bekæmpe
diskrimination forbundet med psykiske lidelser.«
• Stigma (fordomme og diskrimination af mennesker
med psykiske sygdomme) findes på mange
niveauer i samfundet – også i psykiatrien. Læs
mere i PsykiatriFondens bog »Dømt på forhånd
– om stigmatisering af mennesker med psykisk
sygdom« 2011
• Landskampagnen fortsætter de næste fem år.
• PsykInfo skal sammen med en række samarbejdspartnere,
brugere, pårørende, psykiatrien
og kommunerne som er samlet i en regional
koordinationsgruppe, være katalysator for
konkrete initiativer regionalt og lokalt.
• EN AF OS blev sat i gang i Region Sjælland
med Markedsdag i Grønne Gades kaserne
lørdag 10. september kl. 13-17.
Mennesker og Psykiatri
Meget lidt viden
og en masse
fordomme
Lene Stærbo
Foto: Gert Ellegaard
Vicedirektør Søren Bredkjær
er med i en styregruppe, som
skal få kampagnen »En af
os« markeret i Region Sjælland.
Han mener, at der er et
stort behov for at vise, at
mennesker med psykiske
sygdomme er inkluderet i
samfundet og hører til.
- Det er utrolig vigtigt
at man føler sig som ”en
af os” – også selv om man
er psykisk syg eller har en
pårørende, som er det. Man
skal ikke føle sig stemplet og
man må aldrig være bange
for at fortælle det til andre.
Det siger Søren Bredkjær,
som også mener, at det kan
have en helbredende virkning
at tale højt om psykiske
problemer.
- Det, der kan ske, når
man ikke tør tale om psykisk
sygdom er, at man dermed
bliver forhindret i at erkende
psykisk sygdom – og dermed
risikerer at misse en chance
for at komme tidligt i gang
med behandling.
- Den uvidenhed, der er
blandt befolkningen generelt,
betyder at det bliver endnu
vanskeligere for mennesker
med psykiske sygdomme at
klare sig – og at komme sig.
En ny fem-årig kampagneindsats
skal komme bag om myterne om
psykisk sygdom
Pas på diagnoser
Sproget er meget vigtigt, understreger
Søren Bredkjær.
- Vi skal passe på med at
sætte diagnoser på alle. Og
især skal vi ikke skabe lighedstegn
mellem en person
og en diagnose. Et menneske
er ikke skitzofren. Et menneske
kan have sygdommen
skitzofreni.
- Og som med andre sygdomme,
er det en tilstand,
man i bedste fald kommer sig
over eller lærer at leve med.
Fagpersoner
Kampagnen »en af os« retter
sig også mod personale i
sundhedssektoren.
- Det er vigtigt, at også vi
som fagpersoner tør tale med
hinanden og give andre et
indblik i vores verden. At vi
er stolte over at fortælle, at vi
er ansat i psykiatrien – åbent
og ærligt. Og turde give et
indblik i det, som vi oplever.
- Vi har også en pligt til
at fortælle, at det trods alt
nytter, og at mennesker med
psykisk sygdomme også
hører til, understreger Søren
Bredkjær og tilføjer:
- Naturligvis under hensyntagen
til vores tavshedspligt.

✗
Sæt kryds i kalenderen
25. november
Psykiatriens forskningsdag
Skizofreni
i familien
torsdag 22. september kl. 19-21.30 i
Værkerne, Frederiksvej 27 i Sorø
- »Når skizofreni er en del af familien – roller
og muligheder«
v. Jens Einar Jansen, Psykolog, Ph.d.-studerende,
Forskningsenheden, Psykiatrien
Region Sjælland
- »Min brors sygdom – min historie«
v. Mia Jakobsen, pårørende
- »Når skizofreni bliver en del af familien«
v. Mads, foredragsholder Foredragsgruppen
2010
VERDENS
Mentale
Sundhedsdag
10. oktober kl. 19-22 på Vordingborg
Gymnasium, Nygårdsvej 43,
Unge og psykisk sygdom – at blive ramt
og komme sig igen
- »Fra det »lette« til det svære – psykiske
sygdomme hos unge«
v. Rikke Bay-Hansen, privatpraktiserende
speciallæge i psykiatri, Slagelse
- »Fra bruger til hjælper« v. Vibeke Rasmussen
- »Rottegift og støv« – digte fra en tid med
psykisk sygdom. Ditte Kunkel Klitmøller
læser egne digte
- »Tid til Ballad« – Anne Mette Høgh Larsen
spiller og synger egne sange og kendte
crooner-hits
Psykinfo
VERDENS
Mentale
Sundhedsdag
fortsat
onsdag 12. oktober kl. 16-18.30
Elværket, Gasværksvej 9, 4300 Holbæk
Skizofreni som diagnose
»Skizofreni på dansk og i praksis«
v. Susanne Hansen, foredragsholder, Foredragsgruppen
2010
»Diagnosen skizofreni«
v. Erik Simonsen, overlæge, professor, Ph.D.
og forskningschef, Psykiatrien Region Sjælland
TEMADAG
om mental sundhed hos børn og unge
– i samarbejde med sundhedsstyrelsen
Tirsdag 25. oktober kl. 13-17.30 Anlægspavillionen,
Tværalle 5, 4100 Ringsted
- »Psykisk mistrivsel blandt skoleelever:
Udbredelse, udvikling og udsigter.«
v. Bjørn Holstein, professor, Statens Institut
for Folkesundhed
- »Mental sundhed blandt 16-24 årige«
v. Knud Juel, forskningsleder/Anne Illemann
Christensen, ph.d.-studerende,
Statens Institut for Folkesundhed
- »Når man ikke passer ind«
Tanja Nielsen, jordemoderstuderende,
angstforeningen
- »Paneldebat med oplægsholdere og unge«
Undervejs spiller Nicolai Rysager
Tilmelding til PsykInfo 70 25 02 60 / psykinfo@regionsjaelland.dk / 21 78 38 33
KORT NyT
a
Mennesker og Psykiatri 11

I samklang
med psykisk syge
Tekst: Lene Stærbo
Foto: Gert Ellegaard
Aktiv deltagelse, samklang med patienterne og menneskelig ligeværdighed.
Det er nogle af de begreber, som står skarpest på blokken efter
et interview med sygeplejefaglig vicedirektør i Psykiatrien,
Region Sjælland, Nete Maltha.
I en alder af 63 år har hun nu valgt at gå på pension.
- Jeg fandt hurtigt ud af at jeg var glad for at arbejde i Psykia-
12
Nete Maltha forlod jobbet som vicedirektør i Psykiatrien, Region Sjælland
den 9. september for at gå på pension og få tid til at windsurfe
og køre på mountainbike i de italienske bjerge
Farvel til Nete
Et stort opbud af samarbejdspartnere
og kolleger
mødte op i Ringsted
Kongrescenter den
9. september for at tage
afsked med Nete Maltha
Mennesker og Psykiatri
har plukket fra nogle
af de mange afskedsord
Mennesker og Psykiatri
»Kære Nete. Vi vil gerne hylde dig
for den store indsats du har gjort.
Du har været med i mange vigtige
ting og derfor har vi bedt fire store
kapaciteter, som vi ved kender dig
godt, om at give hver deres fortælling
om dig«.
Vicedirektør Søren Bredkjær.
trien, men også at der var meget, der kunne og burde ændres.
Og hvis man vil være med til at ændre på rammerne, bliver man
nødt til at være leder – og det blev jeg så, fortæller Nete.
Aktiv deltagelse betyder også, at hun ikke bare nøjes med at
se til. Så da Nete Maltha i tre år boede i Santiago i Chile, hvor
hendes mand var udstationeret og hun havde udsigt til at skulle
være hjemmegående, valgte hun i stedet at blive god til spansk
og derefter arbejde på en sundhedsklinik under universitetets
ledelse, hvor der også var mange patienter med psykiatrisk
diagnose.
»Tak for mere end
tyve års godt samarbejde«.
Tidligere regionsrådsformand,
K. Ebbensgaard
»Du kan se tilbage på et godt
og frugtbart arbejdsliv, hvor
samarbejdet med patienterne
har været helt essentielt
for dig. Du har været en
inspirerende kollega. Du har
et modigt nærvær og magter
det uforudsigelige. Held og
lykke med dit nye liv.«
Vicecenterchef Margit
Asser, Psykiatrisk Center,
Sankt Hans.
»Du har trådt mange stier på psykiatriens vej, som
ansatte og ledere er blevet guidet ind på. Og du har altid
forventet et udviklingsparat personale, som fandt stien og
gik på den.
Når jeg tænker på dit virke, er det især fire begreber,
som slår mig: Æstetisk sans, kvalitetsbevidst, udvikling
og rollemodel. Du var den første herhjemme, der indførte
enestuer i psykiatrien og mulighed for at patienterne selv
kunne låse deres dør – indefra.«
Ledende oversygeplejerske Karin Højen Johannesen,
Distrikt Roskilde.

Det er vigtigt med stor tålmodig, ekspertise og indlevelse,
når man arbejder i Psykiatrien, understreger Nete Maltha.
»Du er en højt værdsat og en højt skattet medarbejder.
Du har altid været velforberedt, altid være velargumenterende,
altid saglig – og aldrig tavs. Du er fantastisk til at
engagere dig. Hav et godt liv«.
Koncerndirektør Lars Onsberg Henriksen.
»Dialogen ligger dig meget
på sinde. Du har fokus på
sproget og på at involvere de
pårørende. Du viser respekt
og giver håb. Du har en evne
til at inkludere mennesker.
Jeg ved godt, at det er
Psykiatrien i Region Sjælland,
der nu er blevet akkrediteret.
Men jeg føler på
en måde også, at det er en
akkreditering af dig«.
Professor Erik Simonsen,
Forskningsenheden.
Samklang med patienterne
- Jeg er privilegeret, for selv om jeg har været i psykiatrien i
rigtig mange år, har jeg aldrig arbejdet i den gammeldags psykiatri,
men altid søgt derhen, hvor man tænkte nyt. Ja, jeg er
nok gået bevidst efter det nytænkende, siger Nete Maltha, som
allerede i 1973 på Risskov arbejdede med at indføre større åbenhed
i den psykiatriske behandling.
Psykiatri er et vanskeligt arbejdsfelt, hvor det er vigtigt med
stor tålmodig, ekspertise og indlevelse. - Det handler om at være
i samklang med patienterne. Den syge skal have tillid til sin behandler
for at kunne åbne sig.
Kæmpestore skridt
Både fagligt og på andre områder er der rigtig god grund til at
være stolt over den indsats, der udføres i psykiatrien.
- Vi har taget kæmpestore skridt i den rigtige retning, når det
gælder forbedring af behandling og involvering af patienter og
pårørende, mener Nete Maltha, som tilføjer, at samtidigt er der
kommet mange nye patientgrupper til.
- Psykiatrien er et følsomt område og et område, som det er
svært at forlade. Men nu er dagen altså kommet, og jeg har selv
valgt den, konstaterer Nete Maltha, som har planer om et aktivt
otium med vandreture, windsurfing og cykelture i de italienske
bjerge, hvor hun og hendes mand har købt hus og agter at tilbringe
halvdelen af årene fremover.
»Tak for alt det, du
har gjort og den du har
været.«
Psykiatridirektør
Michael Werchmeister
»Det bliver en kold tyrker
at stoppe på denne
måde. Det ved jeg godt.
Men jeg tror ikke der
er andre måder at gøre
det på. Jeg forlader et
arbejde, som har betydet
meget i mit liv.
Jeg ønsker rigtig god
vind til Psykiatrien. Tag
godt vare på den!«
Vicedirektør Nete
Maltha.
»Du er venlig og vedholdende. Fantastisk i et team. Flot og stærk,
ikke mindst når du kom cyklende 36 kilometer til arbejde fra Virum
med hundehvalpe i cykelkurven«.
Centerchef Anne Lindhardt, Psykiatrisk Center København
Mennesker og Psykiatri 13

Vær nysgerrige og
tag godt imod dem!
Psykiatrien har rekrutteret
fire speciallæger fra Ungarn,
Bulgarien og Tjekkiet. For
tiden er de på sprogskole.
I september kommer de på
midtvejsbesøg. Håbet er, at
de kan træde i funktion til
december
14
ungarn
Mennesker og Psykiatri
Tekst: Lene Stærbo
Psykiatrien mangler speciallæger – især
i den vestlige og sydlige del af regionen.
Derfor er der indgået en aftale med et rekrutteringsbureau
om at ansætte et antal
speciallæger fra udlandet. Foreløbig er
der skrevet kontrakt med fire speciallæger,
som nu bruger et halvt år på at studere
dansk på fuld tid, for at kvalificere
sig til at arbejde i Psykiatrien, Region
Sjælland.
De fire speciallæger deltager i et intensivt
danskundervisningsforløb i Budapest,
hvor fokus er at lære dansk, men
også at få forståelse for danske samfundsforhold,
psykiatrien og det danske
sundhedsvæsen.
Hvorfor henter vi speciallæger så
langt væk?
- Det gør vi, fordi vi mangler lægerne
og hidtil kun har kunnet rekruttere speciallæger
fra Norge, Sverige og Tyskland
på korttidsvikariater, siger vicedirektør
Søren Bredkjær.
Han tilføjer, at de korte ansættelser
giver manglende kontinuitet i lægebehandlingen
og fortæller, at Psykiatrien i
Region Nordjylland har haft gode erfaringer
med at rekruttere speciallæger fra
Ungarn.
Sikre kontinuiteten
- Vi forventer, at vi ved den grundige
forberedelse af de fire kandidater fra Ungarn,
Bulgarien og Rumænien, får nogle
dygtige speciallæger i psykiatri, som flytter
til Danmark med deres familie for
at bosætte sig og arbejde her, og på den
måde sikre en god kontinuitet i lægebehandlingen.
Hvilke udfordringer er der, når man
skal indgå i anden psykiatrikultur?
- Mange. Dagligdagen i en psykiatrisk
afdeling vil være en anden. Inddragelsen
af patienten og dennes netværk vil være
anderledes. Det tværfaglige samarbejde
foregår på andre måder og kontakten
til samarbejdspartnere er anderledes.
Organiseringen er forskellig, indlæggelsesvarigheden
og sygdomsmønstret er
et andet, og den ambulante behandling
foregår på en anden måde.
Men de fire speciallæger bliver godt
forberedt på at skulle arbejde i psykiatrien
i Danmark, fortæller Søren Bredkjær,
som understreger, at der vil blive mange
sproglige og kulturelle udfordringer.
- Derfor er det vigtigt, at vi tager godt
imod dem og støtter dem bedst muligt
undervejs – og også er nysgerrige overfor
det, som de kommer med.
Støt og ret
Hvad kan man gøre som kollega, når
der kommer en udenlandsk kollega?
- Man kan gøre rigtigt mange ting, siger
Camilla Trane Magnussen, der som
HR-konsulent har kontakten til de udenlandske
læger.
- For det første kan man sørge for, at
der er en mentor, som har et særligt ansvar
og giver særlig støtte. Man kan være
åben omkring de sproglige og kulturelle

TjekkieT
udfordringer, der vil opstå og talesætte
dem.
- De nye har brug for, at nogen tør rette
deres sprog, så de kan udvikle forståelsen
for de sproglige nuancer, fortæller
Camilla Trane Magnussen, og tilføjer,
at det allerbedste er, hvis man inviterer
den udenlandske person ind i sit eget
netværk.
Sådan foregår det, når
man rekrutterer læger i
udlandet
• Lægerne screenes for deres
sproglige evner, deres
faglige niveau, deres motivation,
personlighed samt
familiære situation.
• Kvalificerede læger
inviteres til Danmark til
informationsmøde, ansættelsessamtaler
og samtaler
med HR konsulenter.
• Er lægen egnet til ansættelse
i Psykiatrien indgås
der aftale om forhåndsansættelse.
Det betyder,
at psykiatrien ansætter
lægen, hvis lægen består
det aftalte sprogkrav.
• Lægen gennemfører en
seks måneders intensiv
dansk uddannelse i Budapest.
Bulgarien
Psykiatri
for udviklingshæmmede
Tre ansatte i Psykiatrien, Region Sjælland, har som
særlig opgave at rådgive og hjælpe, når det gælder
psykiatriske problemstillinger hos udviklingshæmmede,
som andre fagfolk må give op overfor
Tekst: Lene Stærbo
Oligofreniteamet hedder de. Men selv for mennesker, der arbejder
med udviklingshæmmede, er det er ukendt begreb. Så
der er noget at kæmpe med før teamet, der har til huse i flyverkontorerne
i distriktspsykiatrien i Slagelse, kommer gennem
lydmuren og bliver kendte.
- Siden starten har vi været rundt til de øvrige oligofreniteams
i de andre regioner, fortæller Hanne Feldt, og tilføjer, at de tilsvarende
teams i de andre regioner er noget større og har fungeret
i længere tid.
Region Sjællands hold i Slagelse består af tre personer: To sygeplejersker,
som er ansat i tyve timer hver, og en speciallæge,
som er ansat i syv timer om ugen.
Lærerigt og øjenåbnende
Her i begyndelsen har teamet taget udgangspunkt i Slagelse
Kommune, og de to sygeplejersker har besøgt de fleste institutioner
med udviklingshæmmede.
- Vi har også været i »praktik«, og det var meget lærerigt og
øjenåbnende, siger Hanne Feldt, der er oprigtig glad for at have
mødt så mange pædagoger, med så stort et engagement og omsorg.
Mange udviklingshæmmede tilbringer deres liv i et botilbud,
hvor det er pædagoger, der sætter dagsordenen.
- Her kan en del af pædagogikken være, at man skal aktivere
brugerne. Men for eksempel, hvis man har en depression, er det
måske ikke det bedste råd. Så skal der måske snarere noget medicin
til at afhjælpe og give ro, mens man stabiliserer personen,
siger Hanne Feldt.
Når det gælder skizofreni, kan et tegn på, at noget er galt og
man hører stemmer for eksempel være, at borgeren sætter sine
møbler op foran døre og vinduer for at spærre.
- Det er umuligt at udtrykke, hvad stemmerne gør ved én, når
man er udviklingshæmmet. Mens vi som fagfolk forhåbentlig
har en større indsigt i, hvad forskellige reaktioner kan være et
tegn på og kan hjælpe med at lindre tilværelsen for de mange
udviklingshæmmede, som også har en psykiatrisk overbygning
på deres sygdom, siger Hanne Feldt.
Beskrivelsen af Oligofreniteamets regionsfunktion finder du i D4.
Mennesker og Psykiatri
15

OgOmtaLer
Her kan du læse bogomtaler af et par af
de nye bøger, du kan låne på Psykiatriens
fagbiblioteker. De er skrevet af fagbibliotekar
Kirsten Buch Rasmussen
Dømt på forhånd / Per Vendsborg,
Søren Blinkenberg, Kristen Kistrup,
Anne Lindhardt og Merete
Nordentoft (red.). – Kbh: PsykiatriFonden,
2011. – 176 s. ISBN 978-
87-90420-76-5
Bogen sætter fokus på stigmatisering
af mennesker med psykisk sygdom, de
psykologiske mekanismer der ligger bag,
samt hvorledes dette opleves både af
den syge og af de pårørende. Endvidere
tager bogen også fat i de fordomme og
den diskriminering psykisk syge møder
i omgivelserne, bl.a. på arbejdspladsen
og i psykiatrien samt den stigmatisering,
der optræder i medierne og på film.
Bogens forfattere giver et nuanceret bud
på, hvorledes fænomenet kan bekæmpes,
både med små ændringer og store
indsatser. Bogen henvender sig både til
fagpersoner, patienter og pårørende.
Klinik, kommunikation, information
/ Eline Thornquist. – 2. udg. –
Kbh.: Hans Reitzel, 2011. – 439 s.
ISBN: 978-87-412-5446-3
Denne bog tager fat i en række spørgsmål
vedrørende kommunikation og
information, når patienten og sygeplejersken
eller lægen mødes: Hvordan
bruges sproget i det kliniske møde?
Hvordan taler og skriver fagpersoner om
patienter og faglig praksis? Hvilken rolle
spiller kroppen i det sociale samspil?
Hvordan samarbejder det sundhedsfaglige
personale? Forfatteren er fysioterapeut
og professor ved Tromsø Universi-
16
Mennesker og Psykiatri
tet og Professionshøjskolen
i Bergen, og netop kropssynet
og den kropslige kommunikation
spiller en central rolle i bogen. Emner
som brugerdeltagelse og empowerment
behandles også selvstændigt i bogen.
Bogen henvender sig til alle professionelle
og studerende inden for sundhedsvæsenet.
The Oxford Handbook of Eating
Disorders / edited by W. Stewart
Agras. – New York: Oxford University
Press, 2010. – 499 s. ISBN:
978-0-19-537362-2
Bogen giver en opdateret oversigt over
den eksisterende viden og igangværende
debat om spiseforstyrrelser samt
basis for fremtidig forskning. Emnet
dækkes bredt, bl.a. med kapitler om
spiseforstyrrelsernes fænomenologi og
epidemiologi, tilgange til forståelse af
spiseforstyrrelser (genetik, risikofaktorer,
kulturel indflydelse m.m.), comorbiditeter,
forebyggelse og behandling.
ACT in Action (6 DVD’er) / Steven
C. Hayes. – Oakland, CA: New Harbinger
Publications, Inc. , 2007.
Denne DVD-serie giver en omfattende
introduktion til og live-demonstration
af arbejdet med Acceptance & Commitment
Therapy (ACT). Hver DVD
omhandler specifikke områder af
modellen. Bemærk, at der er tale om
region 1 DVD’er, så en kodefri afspiller
er påkrævet.
At være der hvor du er : opmærksomhed,
grænser og kontakt i den
hjælpende samtale / Bent Falk. –
3. udg. – Kbh.: Nyt Nordisk Forlag
Arnold Busck, 2010. – 84 s. ISBN:
978-87-17-04154-7
En lille og koncentreret bog om den
hjælpende samtale på baggrund af den
fænomenologisk-eksistentielle metode,
eller som forfatteren selv skriver
i forordet: En indføring i kunsten at
være konstruktivt uvidende (»dum«),
afventende (»doven«) og sig selv (»selvisk«)
i mødet med den anden. Bogen
er oprindelig tiltænkt sygeplejersker og
studerende, men henvender sig til alle
med interesse for samtaleterapi.
Bøgerne udlånes til
ansatte i Psykiatrien
Region Sjælland.
Kontakt fagbiblioteket
pr. mail
psy-drosfagbib@
regionsjaelland.dk
eller på 47 32 79 08.